For ikke så længe siden var der en besynderlig sag hvor en redaktør på Politiken i overført betydning dolkede en af sine anmeldere i ryggen. Gør man også det på Weekendavisen?
- Regel 1: Kritiser ej kvinder
- Underkastelse opmuntrer
- Berufsverbot til journalister
- Øretæver til twitter-trolde
Politiken-anmelderen havde anmeldt et TV-program og i den forbindelse beskrevet værtinden på præcist samme måde som han tidligere havde beskrevet en vært.
Nemlig med ordet vimse om hendes adfærd.
Regel 1: Kritiser ej kvinder
Det var åbenbart forfærdeligt fordi det var en kvinde som var blevet omtalt som “vimser”.
Kvinder må man ikke kritisere.
Faktisk må man ikke engang beskrive dem - med mindre man alene gør det i rosende vendinger.
Derimod må Margrethe Vestager gerne generalisere negativt om mænd - og tale om laget af inkompetente mænd.
At sige om en kvinde at hun vimser det er meget slemt, forståes. Så slemt at Politiken rykkede ud med en undskyldning.
Underkastelse opmuntrer
Nu har Politiken jo også tradition for at undskylde. Jeg mangler dog stadig undskyldningen for at Politiken stemplede mit livsværk som junkmedie.
Nå, men nu var turen så kommet til en anmelder på Weekendavisen. Han havde været så flink at føromtale en roman af Malou Aamund, en roman som udkommer senere på året.
Jeg må tilstå at jeg ikke helt forstår hvad Klaus Rothstein har skrevet som er så slemt. Og jeg har læst det to gange.
Men det har været slemt nok til at starte en større shitstorm, samt lede til krav om fyringer og undskyldninger.
Du ved, de der folk som sidder på twitter, linkedin og facebook og kræver andre folk fyret.
Berufsverbot til journalister
Det er folk som dyrker berufsverbot. Som dyrker deplatforming.
Men som sjældent eller aldrig selv stikker næsen frem og tager en chance i den offentlige debat.
Nu er de twitter-tosser så på krigsstien igen. Og Politiken fik de jo sablet ned.
I forhold til Mediemøllen er det interessante om chefredaktøren på Weekendavisen også bøjer sig for twitter-troldenes krav.
Men det gør han ikke. I hvert fald ikke i første omgang.
Tværtimod.
Øretæver til twitter-trolde
Krasnik forsvarer i et opslag på facebook sin anmelders ret til at udtrykke sig frit.
Det er positivt.
For ellers vil twitter-troldene udfolde samme censur på medierne som de gør på twitter. De vil simpelthen gøres deres eget indskrænkede verdenssyn gældende overalt.
Egentligt burde de ties ihjel. Men de bliver nok ved. Og de tager gerne lovgivning og staten til hjælp.
De her sager er jo egentligt ret ligegyldige hver for sig. Men der er alligevel noget vigtigt principielt på spil.
For hvis ikke nogen tør sige fra overfor twitter-troldene, så breder den her amerikansk inspirerede tendens, til at lukke munden på dem man uenige med, sig ind over alle medier.