Gå til hovedindhold

Vi har kun to køn: Kompetente offer-kvinder og krænkende klovne-mænd

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

En af de mange falske fortællinger som dyrkes i vores dekandente kultur, er fortællingen om

  • kvinder som kompentente (ofre)

og den supplerende fortælling

  • mænd som (krænkende) klovne

Denne fiktion findes overalt.

Du behøver ikke læse for eksempel Politiken eller Berlingske mere end et par måneder for at få utallige eksempler på den fortælling.

Det er jo nærmest blevet en kliche.

Men det er ikke kun medierne som dyrker denne falske fortælling. Det er også noget vi finder i populærkulturen.

Hvor mange amerikanske serier fremstiller ikke ægtemanden og familiefaderen som et fjols. Nogle gange et sympatisk fjols, jo - men næsten altid et inkompetent fjols.

Kvinden derimod, hun fremstilles meget ofte som det egentligt kompetente menneske. Både på hjemmefronten og i det professionelle liv på arbejdspladsen.

Og naturligvis er en følgefiktion at denne kompetence underkendes af manden og samfundet - eller slet ikke ænses. Altså, som jeg skrev indledningsvist, så fremstilles kvinden som et kompetent offer.

Manden bliver så krænkeren. Han fremstilles som selvovervurderende og som blind for kvinders situation, som ifølge hele denne falske fortælling er uretfærdig og undertrykkende.

Manden fremstilles som en der tramper klodset hen over kvinder og kvinders muligheder. Nogle gange uden selv at opdage det. Andre gange med fuldt overlæg.

Dette tidstypiske narrativ, eller denne falske fortælling, er så udbredt og så almindeligt gældende at mange er blevet helt blind for den.

Men den bruges skam af magthaverne på højeste niveau.

For eksempel da Margrethe Vestager udtrykte at (køns)kvoter var et værktøj som kunne rydde op i "laget af inkompetente mænd".

Det var et fint eksempel på en magtfuld og højtstående kvinde som har indoptaget en af vor tids falske fortællinger.

Og bruger en falsk fortælling som udgangspunkt for en politik om kvoter for køn i forskellige sammenhænge.

Hvorvidt Margrethe Vestager vitterligt i sit ærlige indre selv tror på fortællingen om at mænd er inkompentente og kvinder er kompetente - altså en ide om at man kan sige noget så afgørende, som hun gør, om folks kompetencer ved at se på deres køn - det ved jeg jo intet om.

Men jeg synes at det er et interessant spørgsmål i hvilken grad hun og andre kvinder køber denne fortælling. Den er jo flatterende for kvindekønnet - det kommer man ikke udenom.

Mænd er skam også med til at udbrede den dovne og falske fortælling om mænd som inkompetente. Således blev en af sidste års mest populære erhvervsbøger, Børsen gav den endda en 1. plads, lanceret under titlen:

"Why Do So Many Incompetent Men Become Leaders?"

Altså, hvorfor bliver så mange inkompetence mænd ledere?

Hvor usselt det end er at tjene på tidens mest platte, dovne og falske fortællinger, så kommer man ikke uden om at der er enorme summer at hente ved at gøre netop dette.

Forfatteren til ovennævnte bog Tomas Chamorro-Premuzic, som vist er en slags "erhvervspsykolog", ridder en bølge som er uendeligt meget større end ham selv - og scorer kassen på at bygge videre på en løgn som allerede gennemsyrer vores samfund.

Danske mænd kan også være med:

Vi har først reel ligestilling, når der også er plads til dårlige kvindelige topchefer

Det sagde nationalbankdirektør Lars Rohde for en halvanden måneds tid siden.

Og vi slutter af med et citat fra kulturminister Joy Mogensen: "Rigtig mange af de mænd, der har gjort det godt i samtiden, har gjort det på bekostning af kvinder".

Dén fanger det hele.

Mændene er krænkende klovne som kun kommer frem ved at træde på kvinder som er de egentligt kompetente, men som samtidig ikke kan vise dette, da de jo også er ofre for mænd.

Der er ingen tvivl om at denne falske fortælling om mænd og kvinder er definerende for vores tid og en af de stærkeste som eksisterer i vesten overhovedet.

Og meget presses ind i denne skøre fortælling hvor kvinder altid som kompentente ofre kan kræve magt og indflydelse uden ansvar – og samtidig bliver alt mænd gør tolket klovnet og krænkende.

Der er for mig at se heller ingen tvivl om at denne falske fortælling er ødelæggende for forholdet mellem kønnene.

Og den undergraver vores vestlige samfunds muligheder for at udnytte et stort potentiale. Netop som vi har allermest behov for at indfri dette.

Andre kulturer er slet ikke i samme omfang betændt af denne falske og ødelæggende fortælling.

Og i vesten kommer vi ikke videre før vi får gjort op med den.

Det handler om overlevelse. Det handler om evolution. Det handler om civilisation, biologi, kultur, storhed og fald. Velkommen til Magasinet MAMMUT.

Serie
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.