Gå til hovedindhold

Børnenes statsminister bør vide barsel er til for baby – ikke for ligestilling på arbejdsmarkedet

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Politikerne og arbejdsmarkedets parter løber rundt med hovedet oppe i egen r..

Alt kan i dag retfærdiggøres med henvisning til at det stiller kvinder bedre på arbejdsmarkedet.

Tag nu for eksempel barsel.

Barsel er jo egentligt noget vi har fordi et nyfødt barn er hjælpeløst og har et enormt behov for sin mors nærvær og beskyttelse.

Et sådant barn skal ammes og holdes.

Det ved enhver.

De fleste ved også at kvinder generelt er bedre til at amme end mænd. Selvom nogle sikkert i dag vil benægte at det forholder sig sådan.

Men i dag er barsel mest noget som folk hører om i forbindelse med ligestillingspolitik på arbejdsmarkedet.

Barslen, som egentligt er til for at give nyfødte en god start på livet, handler nu i stedet om at give kvinder "ligeløn" på arbejdsmarkedet.

Javel, nyfødte har ikke stemmeret. Så på den vis giver det god mening at politikerne viser mere hensyn til kvinders påståede lavere løn end til børns vilkår i verden.

Det er jo selvfølgelig et enormt hykleri når Mette Frederiksen samtidig hævder at være børnenes statsminister. Altså at være på børnenes side.

Det er tydeligvis vigtigere for hende at kvinder tjener et par procent mere i løn end at børn får den bedste start på livet.

Det viser hendes politik jo.

Men ærligt talt, det gælder jo langt de fleste politikere og partier. Kvinders "krav" på en højere løn trumfer stort set alt andet.

Og det er ikke kun politikerne. Også arbejdsmarkedets andre parter er med på den galej. Fagforeninger og arbejdsgiverforeninger.

Alle ser de barsel som et arbejdsmarkedsmæssigt ligestillingsværktøj.

Ingen af dem tager barnets tarv alvorligt.

Det er en af pestilenserne ved vores gennemført professionaliserede samfund. Alting handler om lønmodtagerne som lønmodtagere.

Man har i sin iver efter "ligestilling" helt glemt hvad barsel egentligt er for en størrelse.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.