Gå til hovedindhold

Licens-Lars har flere lyttere end LOUD

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Men LOUD koster borgerne 260.800.000 - Lars koster dem ikke en krone

Radio LOUD er nærmest indbegrebet af projektmageri.

Staten giver en masse af borgeres penge til nogle projektmagere som så kan bruge disse penge på deres eget lille hobbyprojekt.

Ingen andre interesserer sig for det. Dem som skal producere indholdet får småpenge - mens selve projektmagerne og ledelseslaget suger pengene ud. Og så om fire år videre til næste offer.

Folkene bag Radio LOUD har over en fireårig periode fået ikke mindre end 260.800.000 kroner at lege med.

Men næsten ingen interesserer sig for den dyre DAB-radio.

"Lyttertallene for Radio Loud i kanalens første uge var så ustabile, at det ikke er til at sige, hvor mange lyttere kanalen faktisk havde."

Sådan formulerer fagbladet journalisten Radio LOUDs problem.

Og selv føler jeg det lidt underligt at skrive LOUD med store bogstaver om en radio som virker meget stille.

Den kendte aktivist Lars Andersen siger det egentligt mest rammende med henvisning til sin igen YouTube-kanal:

Jeg har flere lyttere end Loud. De har under 9000 om ugen. Jeg har ca 50.000 views i samme periode på min YouTube-kanal. Men hvad kan man også få for 260 millioner kroner over 4 år i dagens Danmark?

Kilder:

https://journalisten.dk/loud-har-for-faa-lyttere-til-at-vaere-med-i-lyttermaaling-det-er-brandaergerligt/

https://www.facebook.com/larsine.andresen/posts/243132963543820

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.