Man får jo næsten lidt ondt af Mogens Jensen i disse dage. Han har fået alt for meget ansvar.
Er blevet minister for alt for mange ting.
Mogens Jensen har vel nok den længste titel af nogen minister i regeringen:
Han er Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og minister for nordisk samarbejde.
Statsminister er han så ikke.
Det er Mette Frederiksen.
Og Mette Frederiksen har styrket sit eget ministerium. Hun har fået mere magt og taget styring til sig.
Man skulle mene at ansvaret så følger med.
Det er også Mette Frederiksen som har været landsmoder under coronakatastrofen og udstukket retningen. Det klarede hun fint i starten. Desværre er der kommet mere og mere slinger i valsen.
Minkskandalen er alvorlig for regeringen. Den er alvorlig for Danmark.
Mest alvorlig er den naturligvis for minkavlerne selv.
Men de har ikke megen magt - ikke meget indflydelse på den situation som de er blevet kastet ud i som fuldstændig udsletter hele deres arbejdsliv fra den ene dag til den anden.
Valget er truffet af regeringen - men konsekvenserne bæres af minkavlerne.
Og hvad med Mogens Jensen?
Mogens Jensen spiller en rolle. Men hvilken?
Og har han egentlig haft styringen? Hvor meget har han fået lov at bestemme på egen hånd? Hvor meget har Mette Frederiksen været inde over?
Har Mogens Jensen udstukket retningen under corona - har han truffet de overordnede beslutninger omkring mink og situationen i Nordjylland?
Som jeg ser det, så er det Mette Frederiksen som har den overordnede magt her. En magt som hun allerede inden coronaen slap løs havde fået cementeret omkring sin egen person.
Denne magtovertagelse blev kun bestyrket af epidemien.
Nu vil hun så smide ansvaret over på Mogens Jensen. Han virkede da også først villig til at overtage ansvaret for noget som egentligt var over hans lønramme. Men nu stejler han.
Det er også ærgerligt at miste sin ministerpost. Men på den anden side - hvis den kun er staffage hvorfor skulle han så have den i første omgang?
Han havde aldrig rigtigt magten - den lå hos Mette Frederiksen.
Det er på tide at regeringen og især landets statsminister tager et godt langt bliv på sig selv. Og lige trækker vejret dybt nogle gange.
Danmark er en retsstat. Eller det var landet i hvert fald ind til for nylig.