Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Støttepartiernes slingrekrus efterlader Danmark i uklar retstilstand

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Støttepartiernes slingrekrus efterlader Danmark i uklar retstilstand

Uklarhed om retstilstanden er gift for et folkestyre
Skrevet af Lennart Kiil

Fire kvinder afgør Mettes fremtid - og retstilstanden i Danmark.

Indholdsfortegnelse

I starten af coronakrisen fik verdens kvindelige ledere meget ros af medierne.

Man mente at kvindelige ledere gjorde det bedre end mandlige.

Kvinder er bedre

Og ja, det kunne godt se ud som om der var noget om snakken.

“Macho”-tilgangen i USA og især Brasilien gav ikke gode resultater.

New Zealand klarede det derimod rigtigt flot. Med en kvindelig leder.

Danmark ikke helt så flot, men bestemt blandt de bedre. Også med en kvindelig leder.

Men selvom sundhed er vigtigt - folkesundheden som man nu taler så meget om - så er moderne samfund bygget på love. På principper.

Love og principper er kort sagt en slags grænser. Der er grænser for hvad man må gøre. Ellers må man tage konsekvenserne af at gøre det alligevel.

Vil man bryde loven for folkesundhedens skyld?

Kvinders eventuelle forkærlighed for folkets sundhed har også en skyggeside.

Måske kerer kvinder sig mere om folkesundheden end mænd. Men på bekostning af hvad?

Måske går kvinder i det hele taget mere op i sundhed og sygdom end mænd. Er der så noget de går mindre op i?

Men ikke altid bedre

Det ser ud til at kvindelige ledere tog truslen om sygdom alvorligt. Mere alvorligt end mændene.

Men hvis de tager sundheden mere alvorligt. Er der så noget de tager mindre alvorligt?

Enhedslisten bryster sig ofte af at tage retsprincipper alvorligt. Partiet markedsfører sig ofte som borgerens vagthund på dette område.

Reelt virker Enhedslistens tilgang til retsprincipper dog noget selektiv. Og Pernille Skipper har åbenbart ikke lyst til at holde Mette Frederiksen op på dem når det kommer til stykket.

For de principper som samfundet bygger på, er blevet taget knapt så alvorligt som folkesundheden.

Jo, et princip har skam været på banen; nemlig det såkaldte forsigtighedsprincip. Men mest som anledning til at tilsidesætte andre principper.

Principperne røg ud

Ikke alene har regeringgen selv et kvindeligt overhoved som satte gældende principper til side.

Samtlige støttepartier, som nu tilsyneladende har reddet Mette med bagudvirkende kraft, er også ledet af kvinder.

Da Morten Østergaard blev ryddet af vejen for at være en pigeglad festabe, eller en seriekrænker som det hedder i post-metoo-tidsalderen, røg den sidste mand på venstrefløjen.

Røg principperne ud af partiet sammen med ham?

Jeg spørger fordi de Radikale, ligesom Enhedslisten, ofte bryster sig af at gå meget op i retsstat og lov og principper.

Men åbenbart går de ikke nok op i det til at gøre alvor af det.

Deres egen formand blev ellers smidt på porten fordi han overtrådte nogle grænser, men at overtræde Grundloven omfattes åbenbart ikke med samme alvor i de Radikale som Morten Østergaards udskejelser gjorde.

Danmarks retstilstand uklar

At reducere et komplekst spørgsmål som dette omkring corona og mink og retsstat til noget med køn, ville være alt for primitivt.

Samtidig ville det være alt for naivt at skrive køn helt ud af ligningen hvor det er at finde blandt mange andre faktorer - nogle mere betydningsfulde. Andre mindre.

En statsminister beordrede et helt erhverv udraderet. Og nu holder Folketingets kvindelige partiledere hånden over hende.

Den slingrekurs som støttepartierne er ude i hvor de taler om principper, men lader Mette Frederiksen slippe afsted med lovovertrædelser, skaber uklarhed om retstilstanden i Danmark.

Kan man regne med at politikerne overholder loven og kræver det af regeringslederen?

Åbenbart ikke.

Del Støttepartiernes slingrekrus efterlader Danmark i uklar retstilstand