Gå til hovedindhold

26-årig kvinde tjener 57615 om måneden - brokker sig over mangel på ligeløn

Og bruger løgn og manipulation til at fremsætte skadelige lovforslag midt i en krisetid

Socialistisk Folkeparti kommer med et usandsynligt usympatisk lovforslag - man vil bebyrde de små virksomheder i Danmark med ekstra bureaukrati i en situation hvor mange af dem i forvejen er på grænsen til at måtte lukke og slukke.

Og ikke nok med det: Det ekstra bureaukrati som man vil bebyrde virksomhederne med, det er fuldstændig ubegrundet. Det er ren og skær ideologi uden nogen form for hold i virkeligheden.

Men lad os alligevel se nærmere på hvordan Astrid Carøe fra SF på facebook begrunder lovforslaget om at afkræve små virksomheder dokumentation for såkaldt ligeløn:

I dag kan kvinder tage sine ting, sige tak for i år og gå på juleferie. For i dag er det kvindernes sidste arbejdsdag!

.. i hvert fald hvis kvinders løn skulle svare til mænds - for lønforskellen mellem mænd og kvinder svarer til, at kvinder arbejder gratis resten af året fra i dag.

Nu er det bare sådan at “Kvindernes sidste arbejdsdag” et utal af gange er blevet afsløret som det rene humbug. Se de mange links under artiklen her.

Når man tager højde for arbejdstid, anciennitet og uddannelsesvalg, så er der kun en meget lille forskel på mænds og kvinders løn. Og slet ikke en forskel som skulle kunne godtgøre at kvinderne holder fri fra midt i november.

Den kampagne om “Kvindernes sidste arbejdsdag” er ganske enkelt løgn og latin.

Men det er altså den kampagne en folketingspolitiker læner sig op ad for at belemre virksomheder med ekstra bureaukrati i en tid hvor de i forvejen er under usædvanligt stort pres.

Lad os se hvad Astrid Carøe videre hævder:

Selvom vi har en ligelønslov, der forbyder lønmæssig forskelsbehandling, betales der ikke lige løn for lige arbejde i Danmark.

Jo, Astrid Carøe. Det gør der faktisk. En nyansat kvinde i en McDonalds eller Fakta får ikke mindre end en nyansat mand i samme. Medmindre der er forskelle i arbejdstid eller lignende.

Tager man højde for faktorer som uddannelsesniveau, erfaring, sektor, branche osv. halter kvindernes løn stadig efter mændenes. Det kan vi ikke forklare. Og den uforklarlige lønforskel er svær at gøre noget ved, hvis man ikke ved, at den er der.

NEJ! Hvis man tager højde for disse ting, så er der næsten ingen forskel tilbage. Hvilket ligelønskommissionen da også måtte erkende.

Derfor stiller jeg i dag et beslutningsforslag om åbenhed om lønstatistikker i alle private virksomheder med mindst 10 ansatte.

Ja, det stiller du så på et falsk grundlag.

Vi har ikke ligeløn i Danmark. Og ligeløn kommer tydeligvis ikke af sig selv.

Nej, den kræver at kvinder arbejder lige så meget som mænd. OG vælger fag som giver god løn.

Min tålmodighed er ved at være brugt op, og det er tid til handling - tid til større lønåbenhed. Jeg håber, at resten af Folketinget vil være med

Er din tålmodighed ved at være brugt op?

Hvad tror du min er - år ud og år ind at skulle tilbagevise det samme bullshit om uligeløn.

Du får i det mindste 57615 om måneden for at opfinde problemer og sprede bullshit.

Men ellers er dit cv jo nærmest blankt som et spejl.

Med den store løn du får, kunne man så ikke i det mindste forvente at du satte dig lidt mere ind i sagkundskaben på området inden du stillede forslag som potentielt kan slå mange små virksomheder ihjel?

Kunne man ikke forvente at dine kilder var nogle lidt bedre end “Kvindernes sidste arbejdsdag”?

Kilder:

Se også:

Astrid Carøe (SF) / Folketinget

Folketingsmedlemmernes vilkår / Folketinget

Astrid Carøe - Opslag | Facebook

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.