For få selvstændige? Det er egentligt ikke så mærkeligt.
Ros til vores erhvervsminister for at prøve at hjælpe alle de, der er kommet i klemme ved det pludselige forbud mod IvS’er (Iværksætterselskaber):
Men jeg kan så berolige ham med, at han faktisk ikke behøver gøre noget som helst - iværksætterkulturen i Danmark skal nok blive holdt HELT nede af et par andre grunde, som er langt mere giftige for miljøet.
Først nogle (lidet) opmuntrende tal:
-
Vi har den laveste andel af selvstændige i hele verden.
-
Vi har den laveste andel af iværksættere i hele verden.
-
Vi har den hårdeste konkurslovgivning i hele verden.
-
Vi har det højeste antal offentligt finansierede dimser (a la “vækst”-husene mv.). 4000 mennesker. Fem milliarder om året. Tæt på 300 dimser. Og der kommer intet ud af det.
Der bor 8.5 millioner mennesker i Silicon Valley, og på et typisk år støttes 32-33.000 bikse med betragtelige millionbeløb derovre.
Tallet i Danmark er vel 2-3 bikse om året, og kun, hvis de i forvejen er lykkedes. Så tør man godt - forsigtigt - støtte dem mod at få en enorm ejerandel.
Den virkelige hule
Løvens Hule illustrerer måske meget godt tingenes og Rigets tilstand. Herregud, de (iøvrigt dygtige og søde mennesker) HAR jo ikke særligt mange penge, fordi vi ikke kan fordrage rige mennesker i Danmark, så de er nødt til at sige nej eller prøve at investere 42 kroner mod en ejerandel på 21% og alle de andre tricks.
Det er jo et fantastisk (dårligt) udgangspunkt. Men det er lige blevet værre. Meget værre. Og det skete under den borgerlige regering, og både Ahlers og Jarlov nægter konsekvent at kommentere på det.
Jeg tror jeg har spurgt dem 10-20 gange på Twitter, og de plejer altid at svare. Ahlers holdt endda en god tale til Dansk Erhvervs nytårskur om, at vi skulle kigge på udbudsregler mv., så vi kunne hjælpe små og mellemstore virksomheder. Fremragende idé. Han har hjertet på rette sted. Det tror jeg også Jarlov har, da han selv har en lille, privat busbiks ved siden af.
Den anden Boris
Men ingen af dem svarer på, hvorfor de lod de følgende ting ske på deres “vagt” som ministre. Det skyldes jo nok, at de intet havde med disse beslutninger at gøre, og at de er bange for at lægge sig ud med DJØF’erne i Centraladministrationen og Boris (fra Rigsadvokaten, ikke ham i UK!)….
Hvad er det så, der er sket? To ting:
- Man har afskaffet pantefogederne og erstattet dem med en automatisk procedure, der siger “NEJ”, hvis man beder om lov til at afdrage sin gæld til det offentlige, hvis man går konkurs. NEJ! Eller rettere: Man får 14 dage til at betale hele det forfaldne beløb.
Nogle venner af mig fik - da Inddrivningen pludselig virkede igen efter seks år - 14 dage til at indbetale 1.3 million, som de skyldte det offentlige. De tilbød at betale 30.000 af om måneden, fordi deres biks går godt igen, men det blev afslået med det samme og helt automatisk.
Det kunne være sjovt at finde ud af, hvilken DJØF’er, der har foreslået at fjerne pantefogederne og lave en NEJ-procedure i stedet. Ham ville jeg godt hilse på en dag. Jeg skal nok betale for frokosten med øl og snaps.
- Boris fra Rigsadvokaturen, som er en privat advokatbiks med monopol og fede indtægter på vores regning i årevis, der pudsigt nok bor samme sted, som Gestapo gjorde i en periode i 40’erne, har uden videre indført automatisk konkurskarantæne, hvis man går konkurs med gæld til det offentlige. Se evt. punkt 1 ovenfor…
Ingen politikere har været involveret. Ingen partier. Bare Boris. Den konkursadvokat, der gjorde mig opmærksom på det, fortalte, at de var en gruppe af konkursadvokater, der havde klaget til landsretten (uden held), fordi de kan se, at disse to tiltag tilsammen gør, at rekordmange ikke har mulighed for at rejse sig igen.
Andre steder kan
I USA kan man søge om Chapter 11-protection (det hedder det), hvis man mener, at man kan få biksen på ret køl igen.
Man kommer så for nogle jurister, der har forstand på at drive forretning, og får enten godkendt sin redningsplan eller ej. Hvis den godkendes får man midlertidig beskyttelse mod kreditorer, og så skal man ellers eksekvere, og alle store beslutninger skal godkendes af den særlige domstol.
Idéen er, at folk, der ærligt og redeligt er gået på røven skal have en fair chance for at rejse sig igen. Derovre gør det faktisk ikke noget, at man har prøvet og fejlet, bare man har lært noget af det og tør at prøve at skabe arbejdspladser og velstand igen.
Cameron indførte noget a la Chapter 11-protection i UK, i øvrigt. Respekt for dét.
Jeg spurgte engang en revisor, om vi havde noget herhjemme, der minder om Chapter 11-protection. Han slog en skraldlatter op og hikkede “Nej, nej, nej, overhovedet ikke. Her i landet forfølger vi folk til de dør :-)”.
Ingen tør røre sagen
Jeg har prøvet at skrive til diverse aviser. De gider ikke tage sagen.
Jeg har talt med Dansk Erhverv. Ingenting.
Jeg har talt med en klog mand i DI, som kløgtigt sagde: “Ja, så vil antallet af selvstændige og iværksætter nok falde om et par år her i landet”. Men også derfra har der været tavshed.
Jeg håber og beder til, at nogen arbejder bag kulisserne på at få fikset den her misére.
Ingen tør iøvrigt røre Boris. Han er kendt for at være meget magtfuld og temmelig nærtagende (og et par andre småting), og ingen, som i: Ingen, i det politiske landskab tør at kritisere ham, og da slet ikke, når han konsekvent kører den dér “American Style Public District Attorney”-model, hvor han selv tager alle celebrity-sagerne og sørger for at lække personlige detaljer til pressen - ligesom på film.
Ham skal man ikke krydse.
Konkursadvokaten fortalte mig i øvrigt, at årsagen til, at Boris bare have indført den der konkurskarantæne for alle med gæld til det offenlige, var fordi han og hans biks tjener ekstra penge på dén transaktion under konkursbehandlingen. Han sagde, at det udelukkende var gjort for at tjene flere penge.
Dømt ude - helt ude
Konkurskarantæne betyder, at man i tre år ikke må stifte virksomhed og ikke sidde i ledelsen af en virksomhed. Muligvis må man ikke engang sidde i bestyrelser, men det er ikke blevet trykprøvet endnu i retten.
Dertil kommer, at konkursbehandling af selv helt simple bikse, der er gået ned, tager 2-3 år herhjemme, hvor man ikke aner, om man får konkurskarantæne eller ej. Den usikkerhed har Boris så heldigvis fjernet.
I Danmark får man masser af opmærksomhed, når man hænger i baren eller strejfer rundt til et cocktailselskab, hvis man arbejder i en styrelse, et ministerie eller i en kæmpebiks a la Mærsk, Novo, Carlsberg, Lego…
Hvis man har sit eget skal man ofte besvare spørgsmål om, hvor meget man så snyder og trækker fra og undgår at bidrage til fællesskabet.
IvS-forbud. Ingen afdragsordning ved gæld til det offenlige. Automatisk konkurskarantæne ved gæld til det offentlige.
Kære erhversminister og erhvervsordførerer og erhvervslobbyister:
Den her giftige kombo hjælper ikke på Danmarks status som et ikke-starter-land.
I get it:
Skat har sikkert indført NEJ-proceduren for at spare.
Boris har garanteret henvist til nogle få undtagelser, hvor man udnyttede systemet og har så generaliseret, så en helt masse ganske uskyldige bliver rigtigt hårdt ramt.
Men alligevel: Kan nogen ikke gøre noget?
Efterskrift fra en ven, der læste mit indlæg før publicering:
Du mangler et par lidt væsentlige ting - dette i Jyllands-Posten i dag:
Hver 3. selvstændige tjener mindre endd kontanthjælp
Desværre har jeg ikke præcise tal for selvmord, men raten blandt selvstændige er markant højere end blandt lønmodtagere - som jeg husker det, tangerer den selvmordsraten blandt samfundets lavest uddannede og mindst beskæftigede.
