Gå til hovedindhold

Selvstændig

"Her kunne jeg godt tænke mig at bo", bemærkede taxi-chaufføren.

  • S var bedst til at love mere velfærd

    Etablissementet cementerer magten.

    Undervurder aldrig den etablerede magt.

    DJØF mainstream-partierne S og V har cementeret deres magt

    Liberal Alliance har fået een på sinkadusen. Det er alt for utroværdigt at have mærkesager man opgiver for ministerbiler. Så hurtigt.

    Dansk Folkeparti har om muligt fået en større øretæve. Et parti hvis største præstation længe har været at lægge sten i vejen for andre kan ikke forvente bedre.

    Mediernes evindelige hændervriden om højrepopulisme viste sig ikke at have nogen gang på jorden.

    Nye Borgerlige kom ind. Men det parti er faktisk ikke populistisk for det har en fornuftig borgerlig økonomiske politik som i modsætning til centrum-venstre-populismen ikke hovedsageligt handler om at love andres penge ud.

    Hverken SK eller KD kom ind. Det gav selvfølgelig en del stemmespild i blå blok som virker mere fragmenteret og polariseret end længe.

    Det var smart - eller kynisk om man vil - af S tidligt i valgkampen at lancere ideen om differentieret pension.

    På den måde fik mange forhåbninger selvom ordningen vil komme de færreste tilgode i praksis. Den slags bedrag er desværre hvad politik i høj grad handler om.

    Venstre fik også en stor partisejr ud af at ligge sig i slipstrømmen af S.

  • Alternativets gøglere er styrtdykket mod spærregrænsen under valgkampen.

    Måske er det panikken?

    Måske er de virkeligt totalitært tænkende?

    Uanset hvad har Alternativet lanceret et direkte angreb på ytringsfriheden, som efter partiets menings skal afskaffes i sin nuværende form. 

    "Ytringsfriheden vægtes for højt" udtaler Alternativet, som mener at rammerne for hvad der kan ytres i den offentlige debat skal voldsomt beskæres. Samtidig skal et nyt retssystem indføres hvor anklagemyndigheden ikke længere skal rejse sagerne om racisme eller andre krænkelser. Hvis vi føler os krænkede skal vi således selv kunne tage en sag til domstolene med krav om alt fra bødestraf til fængsel til de der efter vores mening har krænket os.

    Krænkelseskongerne i Alternativet er med andre ord villige til at gå til frontalangreb på helt almene retsstatsprincipper og hævdvundne frihedsrettigheder. Hvorfor? Blot for at nogle som føler sig krænkede kan misbruge retssystemet til at opnå en hævnfølelse over de formastelige.

    Alternativets forslag vil ikke blot afskaffe ytringsfriheden som vi kender den, men også sætte relaterede friheder såsom forsamlingsfriheden og pressefriheden under voldsomt pres. Herved eroderes hele fundamentet for et frit demokrati. 

    I praksis er mulighederne for misbrug dertil næsten uendelige. Forestil jer en Facebook gruppe med 10.000 krænkelsesparate typer. De ser sig sure på en debattør som er kommet dem på tværs. Derfor crowdfunder de i gruppen til f.eks 500 søgsmål som alle skal for en domstol. Uanset om samtlige 500 søgsmål ender med frifindelse vil alene den forårsagede byrde på den anklagede såvel som domstolene

    Og her laver Alternativet et modbydeligt trick. De vil indskrænke ytringsfriheden og samtidig definere alt der falder udenfor deres snævre definition af acceptable udtalelser som hadforbrydelser. I samme ombæring slår man så hårdere ned på hadforbrydelser, hvorved konformitets cirklen er fuldendt. Vi definerer os ganske enkelt frem til at alle dem der siger noget vi finder anstødeligt, eller blot forkert, er hadefuldt og derefter straffer vi de hadefulde.

    Det Alternativet foreslår lyder dejligt, og vi er alle enige om at racisme er forkert og modbydeligt. Men Alternativets reelle agenda er modbydelig og vil på ingen måde bekæmpe racisme. Det vil derimode undergrave alle de friheder vi har kært. 

  • Socialistisk Folkeparti mestrer populismen

    Medierne forbinder ofte populisme med højrefløjen.

    Men i Danmark er populisme i mindst lige så høj grad et venstrefløjsfænomen.

    En dygtig populist er Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti.

    Populisme handler i høj grad om at love vælgerne lette løsninger.

    Love at man giver dem det, de gerne vil have. SF vil gerne af med biler, og man forestiller sig - sikkert med en vis ret - at især unge mennesker gerne vil have flere fester.

    Spørgsmålet er om ikke festerne bliver bedre hvis de unge selv laver dem.

    At love "flere fester, færre biler" er politisk plat. Det er ganske enkelt et forsøg på at købe sig til popularitet med tomme løfter og være ung med de unge.

    At biler er nødvendige for mennesker til daglig og at fester per defintion ikke er dagligdag, det glemmer man behændigt.

    Et slogen som "flere fester, færre biler" er i virkeligheden tømt for reelt indhold. Men det lyder godt i manges ører.

    "Årrh hvad, mand? Hende der Dyhr hun vil have flere fester. Det vil jeg eddermame også!"

    Bøvs og prut.

    Det er urban populisme efter laveste fællesnævner.

    Men ok, i København skal SF jo også tage kampen op mod Enhedslistens enorme popularitet.

    Og i den sammenhæng virker SF jo lidt kedelig og tam.

    Jeg tvivler på at "flere fester (bøvs!)" ændrer ret meget på det.

  • Skattesystemet er blevet så indviklet at hverken SKAT eller borgere kan finde rundt i det

    Hvem har gavn af et kompliceret skattesystem?

    Det har vel kun revisorerne og bureaukraterne og dem som hår råd til at hyre professionel hjælp til regnskabet og selvangivelsen.

    Resten af os taber på det. Og lad os være ærlige: Systemet selv kan jo heller ikke følge med og overskue det længere.

    Derfor laver SKAT masser af store fejl og har aldrig tid til at hjælpe når man ringer eller skriver ind.

    Ikke desto mindre har politikerne i al deres visdom valgt at gøre skattesystemet stadigt mere kompliceret.

    Den ene mærkelige lappeløsning efter den anden. Lap på lap på lap. Nye mærkelige fradrag og særlige ordninger. Ingen kan længere overskue det. Knap nok de profesionelle.

    Det er mærkeligt at det altid går den vej. For politikerne lover os hele tiden at de vil reducere bureaukratiet og gøre tingene lettere at overskue:

    Regeringen ønsker, at flere kan forstå deres egen skatteberegning, og vil arbejde for at forenkle skattelovgivningen.

    Sådan lød det i regeringsgrundlaget. Men selvsamme regering har altså ved den seneste skattereform indført en række nye komplicerede fradrag.

    Man kunne jo få den mistanke at bureaukratiet og systemet har fået sit eget liv og at politikerne på trods af den bedste vilje ikke længere er i stand til at tæmme den regel-jungle de selv har skabt.

  • Enhedslisten står til et brag af et valg.

    Omkring hver femte i København vil ifølge meningsmålinger stemme på partiet.

    Også på landsplan står partiet til en stor valgsejr. Måske det bedste resultat for partiet nogensinde.

    Men hvorfor har et rendyrket socialistisk parti som Enhedslisten stor succes i en tid hvor socialismen i praksis udarter sig i sultende børn og økonomisk kollaps i Venezuela?

    Tidligere i dag skrev jeg, at denne bekymrende tendens skyldes at danskerne er dårligt oplyste. Om historien - og om siuationen unden for landets grænser.

    Nogle ville måske indvende at det ikke er rimeligt at sammenligne Enhedslisten med socialismen i Venezuela. Men hvorfor i alverden dog ikke det?

    Socialismen kom også til magten ad demokratisk vej i Venezuela.

    Og den planøkonomi - som Enhedslisten ønsker under navnet demokratisk socialisme ønsker at indføre i Danmark - adskiller sig ikke principielt fra den venezuelanske udgave.

    Hvis Enhedslisten får stor magt i Danmark, så vil Danmark lide samme skæbne som andre socialistiske lande op gennem historien og socialistiske lande andre steder i verden har gjort.

    Det er også derfor det er så latterligt når Enhedslisten går til valg på et motto om at "Fattigdom skal være fortid".

    Socialismen gør ikke fattigdom til fortid. Den gør fattigdom til nutid.

    Lad os kort se lidt nærmere på hvad Enhedslisten skriver i deres princip-program:

    Et vigtigt element i et socialistisk demokrati er en ny grundlov. Den nye socialistiske grundlov skal adskille stat og kirke, afskaffe kongehuset og erstatte det med en demokratisk-republikansk styreform, samt give en utvetydig sikring af basale individuelle rettigheder, herunder organisations-, ytrings- og forsamlingsfrihed, retten til sundhed, bolig, uddannelse og arbejde.

    Det lyder alt sammen meget fint, men det kan forkortes til at man fra Enhedslistens side ønsker at omstyrte den borgerlige orden og erstatte den med socialisme forankret i en "ny grundlov".

    Videre hedder det:

    En ny grundlov skal endvidere sikre almenvellets interesser ved at muliggøre demokratisk overtagelse af ejerskabet til samfundsbærende produktionsmidler og naturressourcer, gennem et flertal i folketinget.

    Det er så opgøret med den private ejendomsret. Et flertal i Folketinget skal uden videre kunne "overtage" produktionsmidlerne og jorden.

    Så meget magt vil Enhedslisten udstyre Folketinget med. Ikke noget med grundlovssikrede rettigheder eller domstole her.

    Efterfølgende skriver Enhedslisten:

    Kampen for socialisme er en proces, som kun kan drives frem af en aktiv og organiseret befolkning.

    Det er derfor der gøres en så stor indsats for at fordumme befolkningen. For at manipulere den og for at skjule sandheden om socialismens rædsler.

    Kun en dum og uoplyst befolkning vil støtte socialismen som retteligt hører hjemme på historiens losseplads for dårlige ideer. Både den nationale og den internationale variant.

  • Når en femtedel af Københavnerne vil stemme på Enhedslisten, så er der gået noget galt med oplysningen af dem.

    Og når Socialdemokratiet på landsplan er det suverænt største parti - med lang vej ned til nummer to - så står det skidt til med oplysningen mere generelt i hele landet.

    Socialdemokratiet vil føre en kollektivistisk politik hvor børn ikke tilhører forældrene eller sig selv. Hvor børn ganske enkelt er statens ejendom fra de starter i tvungen vuggestue.

    Enhedslistens politik vil gøre Danmark til et fattigt land. Ganske enkelt.

    At så mange mennesker i København vil sætte et kryds ved Enhedslisten samtidig med at socialismens konsekvenser spiller sig ud i Venezuela, så enhver kan se det, er mildest talt bekymrende.

    Vi tror måske at fordi vi alle kan læse, har adgang til internettet og et udvalg af medier, så er vi veloplyste.

    Det er ikke tilfældet.

    Hvis danskerne forstod økonomi og hvor velstanden stammer fra, så ville de ikke stemme så massivt på socialistiske partier.

    Og det er ikke sådan at folk stemmer mere realistisk eller fonuftigt bare fordi de har mere uddannelse. Snarere tværtimod.

    Hele det danske uddannelsessystem er bygget på en myte om at den socialdemokratiske velfærdsstat er alt andet overlegen.

    Og hele medieapparatet med Danmarks Radio og TV2 i front bygger på samme overtro. Alt er bygget op omkring en stadig mere uregerlig offentlig sektor.

    Der er absolut ingen forståelse for dem som skal skabe og nyskabe. De selvstændige og iværksættere som skal udvikle.

    Det handler altid om de stakkels offentligt ansatte.

    Danskerne er ganske enkelt dårligt oplyste, og det skyldes at de er underlagt en massiv propaganda gennem uddannelse op medier.

    Nu er det tilmed sådan at mange lukker sig inde i ekkokamre på Facebook og på den måde blot cementerer egne fordomme yderligere.

    Behøver jeg at understrege at der er et enormt behov for en dansk medieplatform som kan udfordre de statsstøttede medier og de amerikanske tek-giganter?

    Husk at følge med på FOLKETS

    Ellers er du selv ude om det.

  • Jeg er født ind i en syg og uretfærdig verden. Sådan har tænkt, så længe jeg kan huske.

    Sådan skriver SF'eren Carl Valentin i et sponsoreret indlæg som dukkede op i mit feed på Facebook.

    Måske er det på tide at revidere den opfattelse bare en smule, kære Carl Valentin.

    For hvad nu hvis jeg fortalte Carl Valentin at han er heldig at være født ikke bare i et rigt samfund, men også i verdenshistoriens uden sammenligning bedste periode at være menneske i?

    Ville han lytte, hvis jeg fortalte ham det?

    Eller er hans billede af verden som et forfærdeligt sted nødvendigt for at han kan opretholde sin motivation for at blive politiker?

    Carl Valentin skriver videre

    Millioner af mennesker sulter, fordi den rige del af verden klamrer sig fast til sine goder og nægter at dele

    Faktisk sulter en stadig mindre andel af jordens befolkning. Og det skyldes den markedsøkonomi som Carl Valentin som socialist er så ivrig en modstander af.

    Og i bund og grund sulter mennesker ikke fordi de rige nægter at dele.

    Sult og fattigdom er desværre naturtilstanden. En tilstand også vi danskere befandt os i indtil for få århundreder siden.

    Sult er ikke noget man undslipper gennem politik, men gennem arbejde og gode ideer til hvordan man indretter sig på en fornuftig måde - som individ og som samfund.

    Carl Valentins utaknemmelige og vildledte tro på at han er "født ind i en syg og uretfærdig verden" er åbenbart hans drivkraft for at blive politiker.

    Men desværre har han ikke forstået hvordan tingene hænger sammen. Den socialisme som han som SF'er står for, den vil ikke skabe mindre fattigdom og uretfærdighed. Tværtimod.

    Hvis man vil redde verden, må man først forstå den.

    Og det ville i øvrigt klæde ham at være lidt mere taknemmelig og ydmyg over for det andre før ham har skabt og opbygget.

    I øvrigt vil Carl Valentin har højere afgifter på flyrejser. Mon det rammer de rige eller de fattiges muligheder?

  • Socialdemokratiet er jo kollektivister

    Vi så Mette Frederiksen forleden dag, da hun proklamerede at alle deres kandidater, selv ordførerne, skal cleare med hovedkontoret før de siger noget til pressen.

    Hun mente det var 'professionel ledelse'.

    Jeg ved ikke hvilke 'professionelt ledede' virksomheder hun har arbejdet for. De fleste steder har man tillid til, at dem man har betroet en stilling, faktisk også er i stand til at varetage ansvaret, uden konstant at 'få lov' af topledelsen.

    Men der er ingen individer og ingen mennesker i Socialdemokratiet. I socialdemokratiet er 'fællesskabet' Gud.

    Og med 'fællesskabet' menes en centralt ledet flok af viljeløse slaver.

    Mette Frederiksen gik endda så vidt som til at sige, at hun jo også selv fulgte 'partiets linje' og afklarede hvad hun sagde med partiet.

    Man kan så spekulere på hvad man overhovedet skal med personlige stemmer og med kandidater.

    Men socialdemokraterne kan ikke lide mennesker, som tror de selv betyder noget.

    Det er derfor man gennemførte en skolereform med 'heldagsskole'. For på den måde har forældrene ikke så gode chancer for at påvirke børnene. Det er staten der 'ejer' vores børn. De er statens ejendom.

    Og det er derfor man har sat konkrete mål for at FLERE BØRN SKAL TVANGSFJERNES fra hjemmet. Ikke at man vil øge mulighederne for at tvangsfjerne børn der vantrives. Nej, målet er konkret at fjerne flere - uanset behov.

    Og det er derfor man har planer om mere eller mindre at tvinge alle børn i institution. Man kan høre argumenter om sociale, sproglige og den slags behov.

    Men socialdemokraterne sætter igen ikke som mål, at flere børn der HAR disse behov - skal i institution. Nej, de sætter som mål, at ALLE børn skal - uanset behov. Uanset om de trives.

    Det er ikke børnenes tarv der tilgodeses.

    Det er statens behov for at styre mennesker, indoktrinere dem og hjernevaske dem, så de ikke kender andet end at følge flokken.

    Det er statens behov for, at der kommer så få 'individualister' som overhovedet muligt.

    Hvis man har en individuel holdning og tager individuelt stilling og opfatter sig selv som et individ der er uafhængigt af hvad socialdemokratiet dikterer man skal mene og gøre - så skal man passe på. Og man skal i hvert fald passe på sine børn.

    For socialdemokraterne kommer efter dem. Når Mette Frederiksen gerne vil være 'alle børns statsminister', så skal I forstå det meget meget bogstaveligt. Det handler ikke om omsorgen for børnene.

    Det handler om magten over dem.

  • Kan du nævne bare et land hvor det er sket?

    Den anden dag afleverede jeg min søn i skole. Vi var begge våde for det regnede.

    Det medførte både spørgsmål og medfølende blikke fra elever og forældre. De andre blev jo kørt i bil og kom dermed tørre frem.

    Men med verdens højeste skatter på biler, må en "fattig" selvstændig mediemand som mig nøjes med cyklen. Alligevel er jeg jo heldig at jeg bor i et land som Danmark.

    For der er lande i verden med rigtig fattigdom. Det slog mig da jeg gennemblødt cyklede hjemad efter den akavede aflevering.

    På vejen hjem stødte jeg nemlig på en valgplakat fra Enhedslisten.

    "Fattigdom skal være fortid"

    Lød det selvsikkert og forhåbningsfuldt på plakaten.

    Betyder det så at Enhedslisten vil sænke afgifter og skatter på biler så også en mindrebemidlet selvstændig og iværksætter som undertegnede får råd til et motoriseret køretøj?

    Eller skal det forstås på den måde at Enhedslistens politik i mere bred forstand vil føre til afskaffelse af fattigdom?

    Som sagt er jeg heldig at bo i Danmark. Og jeg klarer mig nok uden bil.

    Men der findes lande i verden hvor Enhedslistens politik faktisk er gennemført i praksis. Og disse lande er alle uden undtagelse enormt fattige.

    Venezuela er et nyligt eksempel på at land som var kommet på fode, og som var rigt på naturressourcer - men som socialismen nu har kørt fuldstændigt i sænk.

    Her sulter folket. På grund af socialismen.

    Og så fisker Enhedslisten stemmer på en fortælling om at de "gør fattigdom til fortid". Selvom det er lige præcist socialismen Enhedslisten vil have.

    Hvis "fattigdom skal være fortid", så skal man da stemme på alt andet end Enhedslisten.

    Socialismen - også i Enhedslistens mere eller mindre parlamentariske udgave - gør ikke fattigdom til fortid. Den gør fattigdom til nutid.

  • Min familie flygtede til Danmark fra præstestyret i Iran, da jeg var 8 år, hvor jeg var tvunget til at gå med tørklæde allerede som lille pige.

    I stik modsætning med dette kæmpede min far for ytringsfrihed og kvinders rettigheder til at udfolde sig på lige niveau som mænd. Men Khomeini slog hårdt ned på kritikere af de islamiske doktriner – og det blev for farligt for os at være i Iran.

    I Danmark derimod oplevede vi en fred, frihed og et frisind, som vi med stor glæde og taknemmelighed tog til os.

    Det er værdier som disse der har dannet grundlag for et stærkt, rigt og velfungerende velfærdssamfund, som mange danskere måske tager for givet, fordi de aldrig har kendt til andet. Men det er på tide at indse at ikke alle, der kommer til Danmark ønsker at tage de danske værdier til sig.

    Mange fra især de muslimske lande kommer hertil af økonomiske årsager og får tilmed tilskud til at dyrke, styrke og indoktrinere islamisering via skoler, moskéer og foreningsliv. Det er en islamisering, som står for alt det min familie flygtede fra, og som kun er blevet styrket med 2. og 3. generationsindvandrere.

    Det er på tide at vi indser, at islam undergraver de danske værdier – derfor skal vi helt stoppe med at give støtte til institutioner som drives af islamiske kræfter – hvis vi vil bevare vores frihed og frisind, skal islam ingen indflydelse have i Danmark!

    Derfor har jeg de sidste dage lanceret en ny plakat der skal vise, hvilken fremtid vi kan forvente, hvis udviklingen ikke vendes. En fremtid, hvor nogle af os igen er nødt til at flygte fra Islams ufrihed. Plakaten er udstyret med teksten ”Hvor skal jeg flygte hen næste gang?”, som skal referere til den større indflydelse, Islam er ved at få i det danske samfund.

    Jeg ønsker at gøre vælgerne opmærksomme på, at deres valg den 5. juni vil have stor effekt på, hvordan Danmark kan se ud, hvis indvandringen fra muslimske lande fortsætter. For mig er det vigtigt, at min fortid ikke bliver mine børns fremtid - eller andre børns for den sags skyld. 

    Alle børn har fortjent en barndom med fri udfoldelse og uden religiøse mærkater.

    Plakaten kan ses i forskellige byer i Københavns Omegns Storkreds, hvor jeg er opstillet.

  • Danmarks Radio undlod helt at informere seerne om omfattende forskning som stred imod den ensidige udlægning

    DR og Politiken udlægger forskning alt for unuanceret.

    Det sker i forbindelse med en valgudsendelse hvor fungerende formand for Kristendemokraterne er i studiet.

    Kåre Quist: "Og jeg spørger fordi at der er faktisk - og det er noget relativt nyt - forskning på området nu. Og den viser at børn der er vokset op i regnbuefamilier, som man populært siger, klarer sig præcist lige så godt - og har det præcist lige så godt som andre børn."

    Link til udsagnet.

    Herefter citerer Kåre Quist professor i psykologi Susan Golombok og henviser til en artikel fra Politiken:

    De her børn har akkurat den samme risiko for at få problemer og den samme chance for at have et succesfuldt liv som alle andre børn.

    Citatet leveres med følgende kommentar fra Kåre Quist: "Det er et ret stort studie der ligger til grund".

    Nu spørger Kåre Quist så Isabella Arendt:

    "Så hvorfor går du egentligt så meget op i den her ret til en, ja en far og en mor og ikke en far og en far eller en mor og en mor, når de tørre tal - forskningen - viser at det betyder ingenting i forhold til barnets trivsel."

    Men er det korrekt at

    1. Forskningen "viser at børn der er vokset op i regnbuefamilier, som man populært siger, klarer sig præcist lige så godt - og har det præcist lige så godt som andre børn."

    2. Og er det korrekt at "de tørre tal" viser at familieformerne under behandling her "ingenting betyder i forhold til barnets trivsel"?

    Lad os samlet kalde den udlægning af forskningen, som Politiken og Kåre Quist i DR-regi står på, for "ingen forskel"-hypotesen.

    Er det korrekt at forskningen understøtter denne så entydigt som der lægges op til?

    Nej.

    Jeg har set nærmere på feltet. Og så entydig er forskningen langt fra.

    Overordnet kan man sige at hovedparten af de foreliggende kvalitative undersøgelser umiddelbart understøtter Kåre Quists udlægning - at der ingen forskel er.

    Men disse kvalitative undersøgelser er kendetegnet ved meget små prøvestørrelser, der er ofte ikke brugt stikprøver og ofte er der ikke engang en kontrolgruppe med i undersøgelserne.

    Faktisk er de fleste af disse undersøgelser så små at der skal meget store forskelle til før der kan konkluderes en statistisk betydningfuld forskel på så lille et datagrundlag.

    I den forstand kan man ikke blive overrasket over at disse små, kvalitative studier ikke finder nogen forskel af betydning.

    Blandt de større kvantitative undersøgelser er billedet mere broget. Her er prøvestørrelserne store nok til at man kan udlede noget af statistisk betydning. Og en væsentlig del af disse undersøgelser peger i retning af at der faktisk er forskelle.

    For at det ikke skal blive alt for omfattende vil jeg her fokusere på en specifik påstand som er blevet undersøgt grundigt i et omfattende dataset:

    "børn der er vokset op i regnbuefamilier, som man populært siger, klarer sig præcist lige så godt [...] som andre børn."

    På baggrund af undersøgelse af et stort canadisk dataset sammenfatter økonomen Douglas W. Allen i 20131:

    Children living with gay and lesbian families in 2006 were about 65 % as likely to graduate compared to children living in opposite sex marriage families. Daughters of same-sex parents do considerably worse than sons.

    Dette er i direkte modstrid med den udlægning som Kåre Quist fører frem.

    Konklusion:

    Som minimum burde Kåre Quist og Danmarks Radio have fortalt seerne at der er store undersøgelser som peger på at der faktisk er forskelle. Men det undlod men helt - og efterlod i stedet seeren med det indtryk af videnskaben på området var entydig og afgjort.

    Med tiden vil der komme flere data på bordet som kan gøre os klogere på hvilke fordele og ulemper de forskellige familieformer har på hvilke områder i forhold til børn. Men det er alt for tidligt og unuanceret at konkludere at der bare "ingen forskelle" er.

    For dem som har lyst er her nogle af de undersøgelser som er for og imod hypotesen om "ingen forskel". Langt hovedparten af de små undersøgelser kommer som nævnt ikke overraskende frem til "ingen forskel". Mens de store kvantitative undersøgelser typisk finder frem til betydelige forskelle på forskellige områder.

    Familieformers betydning for børn, baseret på Allen (2013). Nyere tal tilføjet.
    Studie Tilfældig Prøvest. Kontrolgr.
    Bailey et al. (1995) Nej 55 Ingen
    Flaks et al. (1995) Nej 30 30
    Patterson (1995) Nej 26 Ingen
    Tasker et al. (1995) Nej 25 21
    Golombok et al. (1996) Nej 25 21
    Sarantakos (1996) Nej 58 116
    Brewaeys et al. (1997) Nej 30 68
    Golombok et al. (1997) Nej 30 83
    Chan et al. (1998a) Nej 30 16
    Chan et al. (1998b) Nej 55 25
    McNeill and Rienzi (1998) Nej 24 35
    Patterson et al. (1998) Nej 37 Ingen
    Gershon et al. (1999) Nej 76 Ingen
    Gartrell et al. (1999) Nej 84 Ingen
    Dundas et al. (2000) Nej 27 Ingen
    Gartrell et al. (2000) Nej 84 Ingen
    Barrett et al. (2001) Nej 101 Ingen
    Chrisp (2001) Nej 8 Ingen
    Patterson (2001) Nej 37 Ingen
    Fulcher et al. 2002) Nej 55 25
    Vanfraussen et al. (2002) Nej 24 24
    Golombok et al. (2003) Nej 39 134
    Bos et al. (2004) Nej 100 Ingen
    Patterson et al. (2004) Nej 33 33
    Stacey (2004) Nej 50 Ingen
    MacCallum and Golombok (2004) Nej 25 76
    Wainright et al. (2004) Ja 44 44
    Gartrell et al. (2005) Nej 84 Ingen
    Leung et al. (2005) Nej 47 111
    Scheib et al. (2005) Nej 12 17
    Stacey (2005) Nej 50 Ingen
    Wainright et al. (2006) Ja 44 44
    Wright et al. (2006) Nej 156 Ingen
    Bos et al. (2007) Nej 99 100
    Goldberg (2007) Nej 46 Ingen
    Balsam et al. (2008) Nej 281 55
    Bos et al. (2008) Nej 63 Ingen
    Bos et al. (2008) Nej 152 Ingen
    Fairlough (2008) Nej 67 Ingen
    Fulcher et al. (2008) Nej 33 33
    Goldberg et al. (2008) Nej 30 Ingen
    Oswald et al. (2008) Nej 190 Ingen
    Rothblum et al. (2008) Pop. 475 Ingen
    Rivers et al. (2008) Ja 18 18
    Sutfin et al. (2008) Nej 29 28
    Wainright and Patterson (2008) Ja 44 44
    Bos (2010) Nej 36 36
    Gartrell and Bos (2010) Nej 84 93
    Lehmiller (2010) Nej 68 86
    Power et al. (2010) Nej 455 Ingen
    Rosenfeld (2010) Ja 3.502 > 700.000
    Regnerus (2012) Ja 248 2.988
    Allen et al. (2013) Ja 8.632 1.189.833
    Sullins (2015) Ja 512 207.007

    1. Allen, D.W. Rev Econ Household (2013) 11: 635. 

  • "Som mandlig folketingskandidat, erklæret feminist og ligestillingsforkæmper finder jeg kampagnen en smule skinger og ekskluderende."

    Henrik Marstal har været en stor fortaler for feminismen i Danmark.

    Og han har vundet meget berømmelse ved at gøre sig til en slags talsmand, undskyld - tals-person, for denne evigt utilfredse ideologi.

    Men nu er han jo stillet op til Folketingsvalget, og det er gået op for ham at feminister i Dansk Kvindesamfund opfordrer vælgerne til at stemme på, surprise, en kvinde.

    Og med en kvinde mener de altså ikke Henrik Marstal.

    Det kan ikke komme bag på ret mange som har fulgt med i hvad feminismen er for en størrelse, at feminismen er kvindefavoriserende. Det er jo ligesom bevægelsens raison d'être.

    Feminismen søger at forbedre kvindens stilling i forhold til mandens - at få flere kvinder ind der hvor man forestiller sig der er mest at hente i form af magt, prestige og penge.

    Og på den vis var feminismen jo en kærkommen bevægelse de relativt få år hvor valg- og stemmeret var forbeholdt en mindre andel af mænd.

    Dengang var kvinder - og mange mænd - helt udelukket.

    Men nu har loven længe været sådan at mænd og kvinder på lige fod kan stille op og lade sig vælge eller blot vælge sin 'repræsentant' gennem stemmeakten.

    Det er demokratiet og det har vist sig at lidt flere mænd stiller op, der er flere mænd på alle niveauer i partierne - og vælgerne vælger blandt dem som nu engang er på plakaten.

    For feminister er muligheden ikke nok.

    Lige muligheder for kvinder og mænd er ikke endemålet. Det er lige resultat. Ikke så meget i det farlige og beskidte arbejde i regn og blæst, men på de gode poster med høj løn og masser af indflydelse.

    Nuvel - derfor opfordrer Dansk Kvindesamfund i fuld overensstemmelse med feminismen danskerne til at stemme på en kvinde. Ideologien feminisme er meget optaget af køn og det anses som den afgørende parameter når der skal afgives stemme.

    Dette er Henrik Marstal forundre over i et debatindlæg. Han troede åbenbart at feminismen handlede om at have de rette holdninger og ikke de rette udstyr mellem benene.

    "Dansk Kvindesamfunds kampagne er ekskluderende," klager han derfor i et debatindlæg i Berlingske.

    Hvorefter han forklarer de danske feminister at de ikke har fattet feminismen.

    På en måde er Marstals forvirring forståelig. For feminismen vil gerne blæse og have mel i munden.

    På den ene side vil man gerne give indtryk af at det handler om lige muligheder mellem kønnene og på den anden vil man i praksis gerne arbejde specifikt med at forbedre kvinder forhold og bringe dem til magten på bekostning af mænd.

    Feminismen har derfor længe haft svært ved at finde ud af hvilket ben den skal stå på.

    Den er fanget mellem ønsket om fjernelse af diskrimination baseret på køn og den positive særbehandling af kvinder som værktøj til forandring.

    Men positiv særbehandling af kvinder bliver i sagens natur automatisk til negativ særbehandling af mænd

    Vil man have ens forudsætninger for kvinder og mænd og være imod diskrimination baseret på køn - eller vil man have kvoter som udelukker mænd fra at byde ind på stillinger så kvinder kan komme til?

    Den slags.

    Men nu har Marstal i hvert fald lært at feminismen i praksis meget vel kan betyde diskriminering af mænd - netop på grund af deres køn.

    Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

  • Flagellant (af latin flagellare = "at piske") er en betegnelse for personer, der piner sig selv – især ved piskning.

    I 1000-tallet indgik selvpiskning i askesen bland italienske eneboere. I særdeleshed var kardinalbiskoppen Petrus Damiani (1007 – 1072) fortaler for denne form for frivillig bodsstraf.

    I midten af 1200-tallet blev selvpiskeri udbredt til lægfolk i Italien af tiggermunke under bods- og dommedagsforkyndelse.  For at komme Guds dom og straf i forkøbet, blev der organiseret spektakulære processioner af mænd, som drog fra by til by, idet de piskede sig til blods og sang bodssalmer på folkesproget (Geisslerlieder).

    100 år senere under pestepidemien i Europa, tyede mange til flagellation i det håb, at de kunne undgå pesten, der blev opfattet som Guds vrede. Flaggelanterne dannede broderskaber, hvor revolutionære og apokalyptiske forestillinger undertiden trivedes.

    Selvpiskeri ses i forskellige samfund op gennem middelalderen. Særligt jesuitterne tog det til sig, hvorimod protestantiske teologer afviste skikken. Flagellation var udbredt i den katolske kirke op til midten af 1700-tallet, hvor den langsomt uddøde. 

    Omkring år 1700 kommer oplysningstiden til Europa. På Wikipedia står der bl.a. følgende: 

    "Oplysningstiden var en periode i Europas historie fra ca. 1690 til ca. 1800. Begrebet "oplysning" hentyder til, at filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og brugte resultatet til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke."

    Flagellanterne er mere eller mindre kendt stof - i hvert fald, hvis man ved lidt om religionshistorie. Jeg har i mange år troet, at oplysningstiden "tog livet" af flagellation  - at den tog livet af den ide om, at vi skulle straffe os selv for at mildne Gud. Mange vil nok finde det tåbeligt at piske sig selv i dag. Og så dog...

    Hvis man ser på dagens klimadebat, er der mange ligheder mellem den og fortidens flagellanter: Man mødes i broderskaber (organisationer), hvor revolutionære og apokalyptiske forestillinger undertiden trives. Man drager fra by til by og synger ”bodssalmer” (klimademonstrationer). Og selvpiskningen..? Den foregår da ikke mere! Eller gør den?

    Tankerne om askese er gennem klimadebatten kommet tilbage: Vi skal spise mindre kød, og vi skal ikke bruge fly som transportmiddel - i det hele taget skal vi give afkald på al form for luksus.

    Alt sammen præcis de tanker, vi forlod i 1700-tallet, da vi begyndte at fundere over vores samfund og liv, og på videnskaben og ikke på troen. Om klimadebattens tanker om askese kan sammenlignes med selvpiskeri, er muligvis en stramning, men tanken er ikke fjern.

    Og tænk sig ... Her gik jeg og troede, at den mørke middelalder var fortid. I stedet lader det til, vi skal igennem endnu en oplysningstid, før vores samfund igen kan udvikle sig.

    Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

  • Hvem skulle have troet han havde det i sig?

    Den så tillidsvækkende SF'er Karsten Hønge?

    Men jo, han gjorde det. Trak et stort antal vælgere i stemmeboksen - og da han så blev valgt ind, gav han sit mandat til en ukendt partikollega.

    Kan man overhovedet regne med politikere længere.

    Har de nogen moral, noget kodeks de selv overholder.

    Eller er mottoet - everything goes?

    Men well played som man siger. Det trick kan de andre partier godt skrive sig bag øret.

    Find en prominent kandidat som allerede er optaget af noget andet, lad så kandidaten trække stemmer som kandidat - og når sejren er i hus, så lader man en anden få mandatet.

    Og så kan stemmeslugeren ellers trække sig tilbage til sit gamle arbejde.

    Rævekagen er magasinet om magthaverne.

  • De hårde ord om "klimatosser" er i den grad gået viralt!

    Ovenpå EP-valget har Pia Kjærsgaards ord om klimatosser skabt enorm opmærksomhed på nettet.

    Således er artikler om hende og det berømte ord nummer 1, nummer 2 og nummer 3 på top-ti over mest delte historier i Danmark det seneste døgn.

    Hitlisten er at finde her på Storyboard.news.

    Ud over guld, sølv og bronze så tager Pia K. yderligere 3 pladser på top ti.

    Således indtager Pia Kjærsgaard hele 6 ud af 10 pladser på top-10.

    Det er helt vildt.

    Man skal nok tilbage til Kardashians berømte bagdel for at finde et lignende eksempel på total internetdominans.

    Andre profiler i Dansk Folkeparti har ikke samme bramfrie gennemslagskraft.

  • Masser af læsere og likes – men få kroner.

    Det er status på FOLKETS

    – som det kan ses af ovenstående grafik.

    FOLKETS er en danske medie- og _brand_platform baseret på abonnementsmodellen.

    At FOLKETS er baseret på abonnementsmodellen vil sige at finansieringen skal komme løbende fra brugerne af platformen gennem månedlige eller årlige bidrag.

    Heldigvis er der en del som bidrager - og det er da også grunden til at FOLKETS overhovedet eksisterer.

    Men der skal mere til før at FOLKETS er en solid forretning med muligheder for at udvikle sig og skabe meget mere kvalitetsindhold.

    Den seneste tid har jeg brugt penge på at få den legendariske graver-journalist Lars Bjørknæs til at skrive for en af udgivelserne på FOLKETS nemlig Folkets Avis.

    Jeg håber naturligvis at denne investering vil blive værdsat af læserne og at flere vil melde sig til og blive betalende brugere.

  • I dag lægger den 16-årige svensker Greta Thunberg vejen forbi København, for at være hovednavnet i en miljømarch. Derved får Danmark besøg af en miljøforkæmper, som påstår at kunne se CO2 med det blotte øje.

    Historien om den 16 årige svenske skoleelever Greta Thunberg er gået verden rundt, siden hun indledte sin såkaldte skolestrejke for miljøet. En strejke hun i en længere periode hver fredag har udført siddende bag et skilt, hvor hun opfordrer politikerne til at gøre noget ved miljøet, før det er for sent. En form for aktivisme der blandt andet har gjort, at hun har talt foran politiske forsamlinger ved miljøtopmøder, ligesom den svenske venstrefløj også har kæmpet for, at hun skulle få taletid i Rigsdagen.

    Bag fortællingen om Greta Thunberg gemmer der sig dog også historien om en pige, som har været i behandling for flere psykiske problemer. Således fremgår det af bogen ”Scener ur hjärtat”, skrevet af hendes mor Malena Ernman, at Greta Thunberg allerede som helt lille blev diagnosticeret med både OCD og Asperger syndromet. I forhold til Asperger skulle det ifølge bogen være en sygdom, som også Gretas yngre søster Beata lider af.

    Men ifølge Malena Ernman, der før sin datters berømmelse var mest kendt for at være 2009-vinderen af det svenske Melodi Grand Prix, har Greta Thunbergs sygdomme dog medført, at hun skulle have en række evner, som må anses for noget nær overnaturlige.

    Tavshed fra både Malena Ernman – og dansk arrangør

    Blandt andet fremgår det af bogen, at Greta Thunberg skulle være i stand til at se CO2 med det blotte øje. Ifølge ”Scener ur hjärtat” gør det eksempelvis, at miljøaktivisten kan se CO2-udslip fra skorstene – selv om CO2-partikler ellers ikke udsender kendetegn, der er mulige at se.

    Folkets Avis har vi forsøgt at komme i kontakt med Malena Ernman for at få oplyst, hvilken dokumentation hun skulle have for, at Greta Thunberg kan se CO2 med det blotte øje.

    Men lige så hurtig den tidligere MGP-sangerinde har været til at fremkomme med sine påstande, lige så svær er hun at få i tale. For en henvendelse til hendes management, som ellers står opført som kontakt på hendes Facebook-side, medførte alene en oplysning om, at PR-folkene ikke havde noget at gøre med Malena Ernman.

    I stedet henviste man fra booking-bureauets side til en Gmail-adresse, som folkene bag Greta Thunberg skulle bruge, hvilket dog heller ikke medførte noget svar.

    Fra Folkets Avis' side har vi også forsøgt at komme i kontakt med arrangørerne af Folkets Klimamarch, som i morgen byder velkommen til Greta Thunberg i København. Her holder hun nemlig et kort stop, inden at hun rejser videre til Berlin, for her at deltage i et lignende arrangement. Men heller ikke marchens kontaktperson, Jeppe Høstgaard Poulsen, er vendt tilbage på vores henvendelser.

    Derfor har han heller ikke ønsket at svare på, hvordan man fra marchens side forholder sig til de psykiske sygdomme, som Greta Thunberg ifølge sin mor lider af. Ligesom Jeppe Høstgaard Poulsen heller ikke har ønsket at svare på, om man ikke misbruger en psykisk syg pige i bestræbelserne på at fremme en bestemt dagsorden.

  • Klimaet spiller en stor rolle i den igangværende valgkamp, hvor politikerne i høj grad baserer sig på vurderinger fra FN's forskere. Det på trods af at selvsamme forskere har haft en succesrate, som i bedste fald må anses for tvivlsom.

    "Indenfor to generationer kan stigende temperaturer og smeltende is betyde, at vandstanden i verdenshavene kommer til at stige voldsomt. En ny ekspertvurdering fordobler havniveaustigningerne til over to meter i år 2100 - hvis vi ikke reducerer vores udledning af drivhusgasser"

    Sådan lød det i går fra Danmarks Radio i forbindelse med en historie om, at den formodede stigende vandstand vil ramme flere hundrede millioner mennesker.

    Det efter at det for kun nogle få år siden ellers lød fra samme gruppe af forskere fra FNs klimapanel, IPCC, at vandstanden i verdenshavene ville stige med 1 meter.

    En ændring i vurderingerne som ifølge den danske forsker Sebastian Mernild, der har stået bag en række meget alarmerende forudsigelser omkring den fremtidige klimaudvikling, skyldtes, at videnskaben var blevet bedre til at vurdere klimaforandringerne.

    Men disse vurderinger har langt fra en tradition for at være præcise, da en række af de erklærede førende klimaforskere, har ramt afgørende forkert igen og igen.

    Her under har vi opstillet en række af de mest kendte forudsigelser, hvor forskerne i dén grad gik galt i byen.

    1 – Himalayas gletchere skulle være smeltet i 2035

    I årene omkring 2007 var det store buzz-ord indenfor miljødebatten den globale opvarmning, som ifølge FNs klimapanel blandt andet ville gå voldsomt ud over alverdens gletchere. Således udtalte IPCC i en af sine rapporter fra 2007, at stort set alle gletchere i Himalaya ville være smeltet inden 2035.

    En påstand IPCC dog måtte tage i sig igen i 2010, da man erkendte at den byggede på det, som organisationen selv omtalte som dårlig research.

    2 – Hele nationer ville forsvinde i havet inden år 2000

    Tilbage i 1989 trak det internationale overskrifter, da FN-videnskabsmanden Noel Brown udtalte til nyhedsbureauet AP, at en række lande ville stå under vand inden år 2000, hvis ikke der blev gjort noget ved CO2-udledningen.

    Påstanden fra Brown var blandt andet, at store dele af den afrikanske vestkyst ville blive oversvømmet, så et af de få beboelige områder på kontinentet ville blive Sahara-ørkenen. Ligesom den FN-ansatte også udtalte, at lande som Maldiverne helt ville forsvinde inden årtusindskiftet – hvilket som bekendt heller ikke skete.

    3 – Maksimalt 10 år til at reagere

    Noel Brown trak også overskrifter, da han ligeledes overfor AP samme år udtalte, at tiden var ved at rinde ud i forhold til at gøre noget ved klimaproblematikken, hvis ikke den skulle få katastrofale konsekvenser for jorden. Ifølge Brown var der 10 år til at reagere, hvilket også var den tidsfrist, som NASAs James Hansen gav overfor NBC i 2006.

    Et år senere mente en lang række af FNs førende klimaforskere, at der kun var 8 år at reagere i, hvis ikke jorden ville komme til at lide under voldsomme oversvømmelser og tørke – hvilket heller ikke holdt stik.

    4 – Michael Manns ishockey-stav-kurve

    En lang række af 00-ernes mest voldsomme forudsigelser omkring fremtidens miljøændringer stammede fra den såkaldte ”Hockey stick”-graf. En illustration der viste at varmeudviklingen var steget eksplosivt indenfor de seneste år, hvilket hvis den fortsatte, ville få katastrofale følger for jorden.

    Figuren der havde form efter en ishockey-stav, hvorfra dens navn stammede, blev dog efterfølgende reelt tilbagekaldt af dens bagmand, NASA-forskeren Michael Mann. Det skete, da der blev rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt der var tale om en retvisende graf.

    5 – IPCC forventede eksplosiv varmeudvikling i perioden mellem 2010 og 2020

    Michael Mann er dog langt fra den eneste, som har fremlagt alarmerende forudsigelser omkring den fremtidige varmeudvikling. Det var eksempelvis også tilfældet tilbage i 1990, hvor man fra IPCCs side mente, at varmeudviklingen ville blive noget nær katastrofal i årene mellem 2010 og 2020.

    Var udviklingen blevet som IPCC påstod, ville jorden indenfor få år været blevet flere grader varmere.

    6 – Flere hundrede millioner skulle være ramt af voldsomt stigende vandstand – til næste år

    IPCC udsender løbende rapporter, som kommer med forskellige forudsigelser i forhold til, hvordan den fremtidige miljøudvikling kan forventes. FN-organisationens fjerde store rapport kom i 2007, hvor det blandt andet blev oplyst, at der i 2020 ville være så alvorlige problemer med stigende vandstande som følge af den globale opvarmning, at mellem 100 og 250 millioner mennesker enten ville være drevet på flugt, eller kunne se frem til at komme det.

    En forudsigelse der heller ikke har vist sig at holde stik.

    7 – Antallet af brande vil eksplodere

    En af de fast tilbagevendende skrækscenarier har været faste udtalelser om, at antallet af skovbrande og andre selvantændte brande opstået alene som følge af klimaændringerne, ville eksplodere. Det tiltrak sig eksempelvis stor opmærksomhed, da Steve Running fra University of Montana flere gange omkring 2010 udtalte, at brandene ikke kun ville stige i antal indenfor en håndfuld år. Men at de mange kommende brande også ville give et indblik i, hvordan fremtiden så ud for jorden.

    En påstand der sommeren 2017 blev tilbagevist af ScienceDaily, som kunne referere NASA for at sige, at antallet af skovbrande var på hastigt tilbagetog.

    8 – Flere hundrede millioner klimaflygtninge i 2010

    Det skulle gå ualmindeligt stærkt, hvis ikke verden senest to år senere, ville blive ramt af enorme flygtningestrømme som følge af den globale opvarmning.

    Den forudsigelse kom i 2008 fra FNs daværende vice-generalsekretær, makedoneren Srgjan Kerim. Ifølge Kerim ville der senest i 2010 være helt op til 200 millioner mennesker, som ville flygte som følge af blandt andet tørke og stigende vandstande. En påstand der som bekendt ikke holdt vand.

    9 – Snefald vil ikke længere kunne ske i Storbritannien.

    I en artikel fra The Independent fra marts 2000, udtalte den førende engelske miljøforsker, David Viner, at den globale opvarmning nu var så fremskredent, at der ikke for fremtiden ville være kolde og hvide vintre i Storbritannien. Det ville ifølge forskeren fra University of East Anglia blandt andet gøre, at de lokale børn og unge ikke længere ville få muligheden for at stå på ski.

    En forudsigelse der dog ikke holdt vand, da de britiske øer siden da har oplevet både voldsomme snestorme og kolde vintre. Det drejede sig blandt andet om vinteren 2014, hvor flere bjerge i Skotland var dækket af sne – efter snestorme.

    10 – Det ekstreme vejr vil eksplodere

    I samme boldgade er de mange forudsigelser om voldsomme ændringer i vejret, der blandt andet vil betyde mange flere tornadoer, end hvad der kendes i dag. Forudsigelser der har fået vind i sejlene, efter at de har dannet baggrund for en lang række spillefilm.

    Dommedagsscenarierne er dog løbende blevet afvist af opgørelser fra NOAA, der er en forkortelse af National Oceanic and Atmospheric Administration og en offentlig amerikansk myndighed.

  • "Margrethe Vestager har udtrykt en holdning"

    I går skrev jeg til Margrethe Vestager i forbindelse med at hun skulle have udtalt at kønskvoter ville rydde op i "laget af inkompetente mænd".

    Udtalelsen er så kontrafaktisk og dum at jeg faktisk havde svært ved at tro at Margrethe Vestager skulle have sagt det.

    Men da kilden var ingen ringere end Lisbeth Knudsen, så satte jeg mig alligevel for at undersøge sagen nærmere.

    Og til Margrethe Vestagers store ros skal det det siges at svaret kom hurtigt. Det er nu rart. Min oplevelse er eller ofte at partier og politikere slet ikke svarer.

    Det var dog ikke Margrethe Vestager selv som svarede, men Christina Holm Eiberg - som titulerer sig Communications adviser fra Vestagers kabinet.

    Det svar Christina Holm Eiberg giver på Margrethe Vestagers vegne er mildest talt temmelig kryptisk.

    Vi tager først lige mit spørgsmål til Vestager igen:

    According to @KnudsenLisbeth and @dmjx you have said that gender quotas will "clean up" the "layer of incompetent men"

    1. Do you have proof that a "layer of incompetence" exists specifically for men?
    1. By which mechanism would quotas eliminate incompetence?

    Dertil svarer Christina Holm Eiberg på Margrethe Vestagers vegne:

    Tak for din mail. Margrethe Vestager har udtrykt en holdning I forbindelse med et arrangement, hvor DMJX var vært

    Så har vi da i det mindste fået bekræftet at Margrethe Vestager har udtalt sig om kvoter og "laget af inkompetente mænd".

    Desværre har vi jo ikke fået svar på spørgsmålene desangående.

    Skal svaret mon opfattes sådan, at fordi der blot er tale om en "holdning", så behøver Margrethe Vestager ikke at argumentere for sin påstand?

    Svaret blæser i vinden.

  • Det er snart EP-valg.

    Europa-parlamentet er en meget væsentligt magtfaktor i Europa.

    Men EU er også stedet hvor man finder et massivt svind. Så stort er svindet at selv folkene i EU er blevet bekymrede over det.

    Men de foretrækker nok at vi borgere ikke borer for meget i dette ømtålelige emne alligevel.

    Ud over det enorme svind så er EU også stedet hvor man finder pamperi i verdensklasse. Det er her folk får mere alene i diæter, blyantspenge og andre skattefrie frynsegoder end almindelige lønmodtagere får i løn.

    Det er et ømtåleligt og vigtigt emne som burde fylde mere her op til valgkampen, hvor særligt - synes jeg - Danmarks Radios dækning har været ukritisk.

    DR kører jo nærmest en kampagne rettet mod unge mennesker som fortæller om alle EU's fortræffeligheder.

    Men her følger listen så over ting der burde fylde meget mere i EP-valgkampen 2019. Husk at dele.

    EU vurderede i 1997 at det ikke var muligt at redegøre for omkring fem procent af budgettet. Det var omtrent 45.000.000.000. Altså 45 milliarder kroner! Om året!

    Og siden da er tallet med stor sandsynlighed kun blevet større.

    Det er virkelig godt at en lang række udvalgte medier har fået adgang til Correctiv.org's CumEx-files om finansfolks svindel med skatteborgernes penge.

    Historien om de milliard-store svindel-sager har fyldt op på DR og i Politiken den seneste tid.

    Og her mener jeg virkelig fyldt!

    For hvor herligt er det ikke lige for DR og Politiken at kunne cementere den populære ide om banditter i habitter?

    Og ja, de findes skam. Tag ikke fejl. Der findes den økonomiske slags - og så findes der den politiske slags. Sidstnævnte får ikke nær samme opmærksomhed i benævnte medier. Men det laver Folkets Avis nu om på.

    For løsningen på svindel-sagerne er nemlig ikke at give politikerne mere regulatorisk magt. Løsningen er at lade pengene blive i borgernes egne lommer.

    Lad os se lidt på hvordan politikere og bureaukrater forvalter vores penge. Når de ikke sender dem direkte i armene på suspekte finansfolk:

    [[{"fid":"3476","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Fra Lobbyisme i EU af Gert Tinggaard Svendsen","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Fra Lobbyisme i EU af Gert Tinggaard Svendsen","field_billede_navn[und][0][value]":"Fra Lobbyisme i EU af Gert Tinggaard Svendsen svind dokumentation","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Fra Lobbyisme i EU af Gert Tinggaard Svendsen","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Fra Lobbyisme i EU af Gert Tinggaard Svendsen","field_billede_navn[und][0][value]":"Fra Lobbyisme i EU af Gert Tinggaard Svendsen svind dokumentation","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Fra Lobbyisme i EU af Gert Tinggaard Svendsen","title":"Fra Lobbyisme i EU af Gert Tinggaard Svendsen","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]

     

    På ti år bliver det direkte interne svind altså 450.000.000.000 - det er 450 milliarder kroner. Læg dertil den massive fusk med støttemidler - ikke mindst i Syd- og østeuropa. Og så ved du at danske skatteydere igen tages ved næsen.

    Jeg ville derfor ønske at de store medier i lige så høj grad eller bare i det hele taget ville tage fat i hvordan der i EU fuskes med vores skattemidler i betydeligt større omfang og mindst lige så systematisk som finansfolk har gjort.

    Mon vi kommer til at se medierne gå EU efter i sømmene med tættekam på samme måde?

    Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden

    EU-parlamentarikere har skruet en lønpakke sammen til sig selv som er svær at hamle op med for almindelige borgere.

    Som det står skrevet på EU.dk:

    Vederlaget (lønnen) indgår i Parlamentets budget og fratrækkes en indkomstskat til EU og et bidrag til ulykkesforsikring, hvorefter det udbetalte beløb er på 6.710,67 euro (ca. 50.000 kr.)

    Det er dog noget af en underdrivelse. For det er kun grundlønnen.

    Hertil skal lægges:

    • De såkaldte "blyantspenge" - et fast tillæg til generelle udgifter.
    • De såkaldte "dagpenge"- en fast godtgørelse på 306 euro (2018-tal) pr. dag til dækning af udgifter i forbindelse arbejdet i Parlamentet.
    • Diverse godtgørelser af "rejseudgifter".
    • Og endelig pension.

    Man kan sige at de har fået indrettet sig sådan at de aldrig skal bruge deres grundløn i det daglige. Det er alt sammen dækket af alle deres mange tilllæg. Så lønnen på de udbetalte 50.000 kroner er en ren bonus oveni - lige til at spare op og fyre af på tant og fjas.

    Det er svært ikke at konkludere at disse folk i den grad forkæler sig selv på den almindelige europæiske borgers bekostning.

    Se også videoen:

    EU-parlamentarikere kan stikke 32.000 kroner skattefrit i lommen – om måneden

     

    Hver EU-politiker koster skatteyderne 5 mio om året

    Kildemedier

    Alene til promovering af EU bruges der en million om året – per politiker.

    At der bruges op imod fem millioner kroner om året per EU-parlamentariker ved vi takket være den EU-skeptiske danske EU-parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

    Hun har nemlig fremlagt 1000 bilag over for Politiko på Berlingske som har en længere artikel om de nye afsløringer.

    Og det er "artige sager" der kommer frem. Jeg vil nøjes med to citater fra artiklen i Berlingske:

    Af bilagene fremgår det blandt andet, at Rina Ronja Kari oven i sin årlige løn på 735.000 kroner får næsten 700.000 skattefri kroner i diæter og i rejsetilskud til de i forvejen betalte rejser - uden hun skal vise ét eneste bilag, der dokumenterer, at pengene er brugt efter reglerne.

    Og

    Derudover får hun næsten to millioner kroner om året til at ansætte medarbejdere, og hun har haft adgang til støtte for mere end en million kroner til at promovere sit arbejde i EU.

    Det er helt grotesk mange penge, når man påtænker det meget store antal parlamentarikere. Og det er jo så kun en lille del af de samlede omkostninger ved EU.

    Læs for eksempel Folkets Avis' artikel her om svindet i EU:


    Årligt forsvinder mindst 45.000.000.000 kroner sporløst i EU-systemet


    Se også videoen med Rina Ronja Kari her:


    EU-parlamentarikere kan stikke 32.000 kroner skattefrit i lommen – om måneden


    Og læs endelig:


    EU-pampernes løn i 2018 slår alle rekorder

    EU-svindel for 65 milliarder kroner – "løsningen er mere EU"

    Kildemedier
    De her mennesker har slet ikke overblik over de enorme summer de kræver ind fra skatteborgerne i de forskellige lande

    Arbejderen.dk har en interessant artikel om svindel i EU-regi.

    I EU er omfanget af svindel så enormt at det nærmest kan virke som en uoverkommelig opgave at få sat en stopper for misbruget af skattemidler.

    Alene i perioden 2002 til 2016 er der opdaget misbrug for mindst 65 milliarder kroner, og det er vel at mærke så grover former for svindel at pengene kræves tilbagebetalt. Det kommer dog næppe til at ske.

    EU har en antisvindel-enhed, der går under forkortelsen OLAF. Men OLAF har kun formået at kradse 15 procent af det afslørede svindel-beløb tilbage i EU kassen.

    De 65 milliarder i perioden 2002 til 2016 indbefatter endda langt fra al svindel og svig i EU. Faktisk er der tal som viser et svind på op til 45 milliarder - årligt (! !LINK)

    En meget stor del af den omfattende svindel for ingen konsekvenser for svindlerne da ineffektive og langsommelige processer gør det svært at retsforfølge de involverede parter.

    Det er EU's såkaldte revisionsret der i en rapport har peget på de kritisable forhold i forhold til svindel og den manglende konsekvens og ineffektive behandling fra OLAF's side.

    Ikke overraskende mener EU selv at løsningen er mere kontrol.

    "En reform af OLAF vil være en lakmustest for Kommissionens engagement i bekæmpelsen af svig, siger Juhan Parts, medlem af EU's revisionsret.

    Han mener, at Kommissionen bør indføre et effektivt system til at forebygge, afsløre og afskrække fra svig

    Günther H. Oettinger, som er EU's budgetkommissær, mener at en ny EU-anklagemyndighed som forventes på plads i 2020 er løsningen.

    Tilsyneladende er det ikke faldet nogen i EU ind at pengene ville være bedst sikret mod EU-svindel hvis de helt forblev i skatteborgernes lommer i stedet for at blive indkrævet til det omsiggribende, ineffektive og uoverskuelige EU-bureaukrati.

  • Jeg har spurgt Margrethe Vestager på Twitter:

    Dear @vestager , according to @KnudsenLisbeth and @dmjx you have said that gender quotas will "clean up" the "layer of incompetent men"

    1. Do you have proof that a "layer of incompetence" exists specifically for men?
    1. By which mechanism would quotas eliminate incompetence?

    Samme spørgsmål er sendt til Vestagers officielle email: [email protected]

    På dansk lyder spørgsmålene noget i retning af:

    1. Har du bevis for at der skulle eksistere et "inkompetent lag" specifikt for mænd?
    2. Gennem hvilken mekanisme skulle kønskvoter kunne eliminere inkompetence?

    Nu må vi se om der kommer svar.

    OPDATERING: Spørgsmålet er delvist besvaret her.

    Mit tweet er her:

  • Mænd er bange for stærke kvinder

    Hvor ofte har vi ikke hørt denne anklage?

    Man siger at mænd er bange for magtfulde kvinder - måske er det fordi magtfulde kvinder ikke bryder sig om mænd?

    Inden vi går i gang: Er præmissen for det følgende overhovedet sand. Er det sådan at Vestager og Frederiksen foragter mænd? Jeg kan ikke vide det.

    Det er jo svært at vide hvordan de virkelig forholder sig til mænd.

    Vi kan kun dømme ud fra det de siger offentligt. Og på baggrund af det virker det ikke som om hverken Vestager eller Frederiksen er specielt glade for mænd.

    Under alle omstændigheder er det rimeligt at tage diskussionen. For når det anklagende hedder sig at mænd er bange for magtfulde kvinder, så er det både naturligt og på sin plads at grave lidt dybere i spørgsmålet.

    Margrethe Vestager turnerer for eksempel med en påstand om at mænd er inkompetente. At der er et "lag af inkompetente mænd" som det er politikernes opgave at rydde op i ved hjælp af kvoter.

    Men hvorfra har hun den idé at man som mand ikke behøver være kompetent for at få en top-post? Hvorimod man som kvinde skal arbejde hårdere og have mere talent.

    Det er selvfølgelig en idé som kommer fra feminismen hvor man arbejder med en teori om at samfundet favoriserer mænd på bekostning af kvinder - og at mænd derfor får en "free ride".

    Store dele af feminismen oser af mandehad. Det får du næppe mange feminister til at indrømme. De vil sige at det bare handler om ligestilling. Men prøv at følge med i hvad de rent faktisk gør og siger – og ikke blot hvordan de definerer sig selv.

    Sandsynligvis er Vestager "oplyst" af tanker fra feminismen, og det er med til at hun har fået en forestilling om at mænd er inkompetente. Desuden arbejder hun jo i bureaukratiet EU. Der er sikkert en del inkompentente mænd og kvinder. Det sidste nævner hun dog ikke.

    Men kan den erfaring hun har fra det offentlige bureaukrati uden videre overføres på mænd i det private og dermed bruges som legitimation af kvoter i den forbindelse?

    Næppe. Det private har nogle andre mekanismer som begrænser inkompetence som ikke findes i det offentlige bureaukrati.

    Uanset hvad virker det ikke som om Vestager har høje tanker om mænd i høje stillinger. Hun mener øjensynligt at de hovedageligt er inkompetente og med politik som magtmiddel skal skubbes af vejen så de sande genier, kvinderne, kan indtage deres retmæssige pladser i overherredømmet.

    Mette Frederiksen har muligvis også fået sit mandesyn ødelagt af for mange år i politik, organisation og bureaukrati. Hun mener at "alle slags mænd" går til prostituterede. Et emne hun vender tilbage til ad flere omgange.

    Som Vestager retter Frederiksen også en anklage mod mænd i arbejde. Hun mener slet ikke mænd kan indtage en række jobs hvis de har været ved prostitueret.

    Ideen om at alle slags mænd går til luder er naturligvis forkert. Langt de fleste slags mænd går aldrig til prostituterede. Men det ændrer næppe på Mettes negative mandesyn. For det er næppe oplyst af nogen rationel indsigt.

    Igen må man formode at Mette Frederiksen er "oplyst" af feminismen som netop arbejder med teorier om at mænd udnytter kvinders kroppe. Nogle feminister går endda så langt som til at definere selv fuldstændig frivillig sex inden for ægteskabet som voldtægt.

    Dertil må vi jo huske at Mette Frederiksen har nære forbindelser til det feministiske Helga-netværk i Socialdemokratiet som arbejder for at lukke munden på mænd der vover at stille sig kritisk an over for kvinder i politik.

    Men jeg gætter som sagt også på at Mettes omgangskreds af politikere og bureaukrater heller ikke just har været befordrende for at formilde Frederiksens syn på mænd. Mange magtmennesker er nok ikke lige de behageligste typer selvom der da findes retskafne mennesker også i denne gruppe.

    Uanset hvad så står vi tilbage med et indtryk af to magtfulde kvinder som egentligt ikke bryder sig specielt om mænd og i hvert fald nærer stærk mistro til mænd og bærer rundt på nogle stereotype forestillinger om mænd som inkompetente og som nogen der ufortjent har opnået deres respektive stillinger i samfundet.

    Så er det vi skal huske på den læresætning, vi så ofte har modtaget af den feministisk orienterede vestlige presse:

    Mænd er bange for stærke kvinder

    Det er da muligt at mænd er det. Jeg skal ikke kunne sige det. Jeg kan tale for mig selv og sige at jeg nærer en dyb skepsis over for politikere af begge køn. Men jeg har ikke noget imod magtfulde kvinder som sådan.

    Men mit indtryk er lidt at mange magtfulde kvinder ikke bryder sig ret meget om mænd. Og hvis mænd fornemmer at en kvinde ikke bryder sig om mænd, er det så ikke naturligt at disse mænd trækker sig fra disse kvinder?

    Når medierne kører den her:

    Mænd er bange for stærke kvinder

    Så er den underliggende anklage rettet mod mandens psykologiske konstitution. Mænd er bange. Det er noget galt med mænd når de ikke bryder sig om magtfulde kvinder.

    Hvorfor ikke spørge - kunne der være gode grunde til at det forholder sig sådan?

    Det har jeg nu gjort.

    Og jeg vil slutte af med en mere generel forklaring end hvad jeg har givet ovenfor:

    Jeg tror mange kvinder egentligt har det godt med at se en smule op til nogle mænd. Når så en kvinde kommer så højt op at hun er over alle mænd, så kan hun ikke længere beundre mænd og ser nu kun deres fejl og mangler.

    Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

  • Faktatjek af Vestagers påstand: Kvoter "rydder op i laget af inkompetente mænd"

    Har Vestager ret i at kvoter fungerer på den måde?

    Ifølge Lisbeth Knudsen skulle Margrethe Vestager have sagt:

    Det som kvoter gør er , at de rydder op i laget af inkompetente mænd.

    Hvis Margrethe Vestager vitterligt har sagt dette eller noget lignende, så har hun sagt noget som er forkert.

    Lad os først få styr på hvad kvoter er for en størrelse.

    Kvoter er i denne sammenhæng en ordning hvor en person udelukkes fra at byde ind på en given stilling eller position på grund af denne persons køn.

    Med kvoter kan man reservere stillinger og positioner til et bestemt køn – samtidig med at man jo så udelukker det andet køn fra at byde ind.

    Det, som kvoter gør, er derfor at reducere antallet af personer som kan byde ind og dermed reducere konkurrencen om en given position eller stilling der skal besættes.

    Lad os tage et simpelt tænkt eksempel:

    En bestyrelse består ef fem medlemmer. Tre stillinger er besat af mænd, og man beslutter derfor at mænds kvote nu er opbrugt - og at de sidste to stillinger så skal forbeholdes kvinder.

    Nu kan mænd ikke længere byde ind. Og de kvinder, som byder ind på stillingerne, slipper for at konkurrere mod mænd.

    Man har således reduceret antallet af mennesker som kan komme i betragtning til stillingerne og dermed gjort konkurrencen om disse mindre omfattende.

    Lad os vende tilbage til Vestagers påstand om at kvoter "rydder op" i "laget af inkompetente mænd".

    Lad os først antage at et sådant lag rent faktisk eksisterer.

    Rydder kvoterne op i dette?

    Nej.

    At udelukke mænd fra at byde ind på bestemte stillinger på grund af deres køn har intet at gøre med at "rydde op i laget af inkompetente mænd".

    Vil man af med inkompetence, er kvoter ikke vejen frem.

    Så skal man i stedet gøre kompetence til kriteriet for udvælgelse - hvilket det langt hen ad vejen har været inden man begyndte med kønskvotering - frem for en virkårlig størrelse som en persons køn.

    Men ikke nok med at kvoter ikke kan reducere inkompetence. Kvoter øger med tiden inkompetencen. For med kvoter flyttes fokus væk fra kompentence og over på køn.

    Når man udelukker en stor gruppe mennesker fra at byde ind, så reserverer man stillingerne til en anden gruppe med andre mennesker som i nogle tilfælde vil være mindre kompetente end dem man udelukker fra at byde ind.

    Summa Summarum

    Vestagers påstand: Det som kvoter gør er, at de rydder op i laget af inkompetente mænd.

    Realitet: Kvoter øger inkompetencen ved at reservere stillinger til personer som i nogle tilfælde vil være mindre kompetente end dem som forhindres i at byde ind.

    Konklusion: Vestagers påstand er forkert.

  • Lisbeth Knudsen er toppen af poppen inden for medieverdenen.

    Og det har hun været længe.

    Nu er hun åbenbart med til en eller anden form for møde for netop medieklassen på det der i gamle dage hed Journalisthøjskolen, men nu kaldes dmjx.

    Fra dette møde tweeter hun nogle af den herskende klasses guldkorn. For eksempel skulle Margrethe Vestager havde sagt, og her citerer jeg Lisbeth Knudsen verbatim:

    Margrethe Vestager på @dmjx debatmøde: Det som kvoter gør er , at de rydder op i laget af inkompetente mænd. #dkpol

    Det er jo så dumt, at man knap kan forestille sig at at Vestager virkelig har sagt det.

    Hvis mændene virkelig er så inkompentente, hvorfor skal kvinderne så have hjælp af kvoter for at konkurrere med dem?

    Da man indførte kønskvoter ved lov i Norge, så fik det i øvrigt store negative økonomiske konsekvenser for virksomhederne og samfundet bredere set. Og reelt var de eneste som fik gavn af kvoterne den håndfuld kvinder som fik en hulens masse ekstra bestyrelsesposter på grund af kvoterne.

    Hvis de mænd, som røg ud ved den proces, virkelig var så inkompetente, hvor medførte hele øvelsen så et fald i performance for virksomhederne?

    Hvis inkompetente mænd blev erstattet af kompetente kvinder, ville man så ikke forvente at performance blev forbedret i stedet for forringet?

    Kvoter rydder ikke op i noget som helst. Den påstand er rent vrøvl fra Vestagers side.

    Kvoter reserverer pladser på baggrund af køn, og reducerer dermed kunstigt konkurrencen om disse pladser, hvorfor niveauet følgeligt sænkes.

    Så kvoter minimerer ikke inkompetence - de øger den.

    Men nej - hverken logik eller empiri behøver den ævlende klasse som Margrethe Vestager er en udmærket repræsentant for at forhold sig til.

    Hun har aldrig skabt en virksomhed - hendes job består hovedsageligt i at finde på undskyldninger for at høste frugterne af andres arbejde.

    Det er så nemt at kalde mænd inkompetente.

    Det er så nemt at gå rundt med en feministisk forestilling om at mænd alene i kraft af deres køn bliver udstyret med topposter og privilegier.

    Det er så nemt at gå rundt med en opfattelse om at kvinder er de virkeligt geniale, men at deres geni undertrykkes af inkompetente mænd.

    Det, som er svært, er rent faktisk at skabe en succes selv.

    Hvadenten man er mand eller kvinde. Men kvinder opfordres åbenbart af Vestager til at abonnere på en forfejlet og ukorrekt ide om at mænd for det hele forærende.

    Og et inkompetente mænd tager pladsen fra mere kompetente kvinder. Så har de jo også den undskyldning i stedet for selv at skulle tage ansvar for deres situation.

    Så er det nemmere at give mændene skylden og sidde til ævlemøde på djmx.

    Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

  • Nej.

    Nej, Rasmus Paludan kan ikke på nogen rimelig måde kaldes nazist!

    Det er altid muligt at trække en enkelt ting ud og sammenholde den med Hitler, Stalin, Stauning eller hvem man nu anser for en forfærdelig historisk menace.

    Sagen er bare at Stram Kurs faktisk ikke deler tankegods med nazisterne i noget større omfang, tværtom deler han mindre end de fleste. Det gør ham ikke nødvendigvis til en flink fyr - just a different kind of monster.

    Lad os se på hvordan Stram Kurs ideologisk ser ud i forhold til nazismens kernepunkter:

    1. Racisme var helt essentielt for nazisterne og det de hadede var noget en person var, ikke noget han kunne ændre. En jøde som konverterede var f.eks stadig en fjende, truslen lå i blodet. Paludan er slet ikke racist. Til gengæld rangerer han efter etnografi/kultur. Han er f.eks vældigt glad for Naser Khader uagtet at manden er muslim. Man kan med andre ord godt tilpasse/assimilere sig til at være acceptabel -> det handler om identitet og jo tættere en person er på den "danske identitet" Stram Kurs definerer som ideel, des bedre kan de lide ham. I den forbindelse er religion, hudfarve og oprindelse ligegyldig. Det kan potentielt skabe alskens konflikter og katastrofer at tænke som Stram Kurs, men det er stik modsat nazistisk ideologi.

    2. Nazister ønskede national styrke, identitært orienterede nationalister som Rasmus Paludan argumenterer udfra en indbygget kulturel svaghed. Altså, for nazisterne gjalt det om at racen blev den stærkeste og herskede over andre. Derfor var de militarister, forherligede fysisk styrke osv. Paludans argument er det modsatte -> han argumenterer for at vestlige demokratier kulturelt er værdighedskulturer/kulturkristne med tradition for at vende den anden kind til - derfor er de vestlige kulturer dømt til at tabe til æreskulturer som de islamistiske (og den nazistiske) hvor man fremfor at vende den anden kind til forsøger at dominere, nedgøre eller angribe sin modstander. Paludans løsning er så at fordrive æreskulturen og genskabe en homogen værdighedskultur. Det er stik modsat nazismen.

    3. Metoden/målet. Nazisterne ønskede en permanent stor omfordelende og regulerende stat, både fordi de faktisk var en racistisk perversion af socialister og fordi de opfattede det som metoden til at indoktrinere/kontrollere deres egne og fordrive "fremmed blod". En stor stat er altså både et mål og et middel for nazisterne. Paludans mål er tilsyneladende det modsatte. Han ønsker en minimal stat med et minimum af regulering/omfordeling/indgriben - men efter hans mening kræver det kulturel/identitær homogenitet da en stærk statsmagt ellers konstant vil kræves bibeholdt for at brødføde "importerede kulturer" udenfor arbejdsmarkedet, kontrollere de utilpassedes kriminalitet osv. Så den lille stat/maksimale negative frihedsrettigheder er et  mål hos Rasmus Paludan. Han udtrykker det i slogan form som "mest mulig lykke for flest mulige etniske Danskere". Metoden er at fordrive dem der efter hans mening står i vejen. Igen, det er helt omvendt af nazistisk ideologi.

    4. I samme boldgade: Nazisterne ønskede at underkaste produktionsmidlerne til statens behov, med nationalisering af hele sektorer undervejs for at opnå det mål. Paludan ønsker maksimale negative frihedsrettigheder og dermed minimal statslig indgriben i økonomien og slet ikke noget statsligt ejerskab. Den forskel skaber i sig selv to helt forskellige samfund.

    5. Nazismen var ekspansiv. Ideen var at én race erobrede verden eller også døde den. Paludan og de fleste identitære er klassiske protektionistiske nationalister. De vil ikke ekspandere, de vil tværtimod være i fred i deres lille homogene smørklat. De vil på Trumpsk vis bygge en mur, ud af flest mulige internationale relationer/forpligtigelser osv. 

    Man kan pege på mange flere for de to ting er helt fundamentalt forskellige så snart man kigger under overskrifterne. Det er ikke nogen normativ vurdering. Man kan sagtens være et forfærdeligt menneske og helt galt på den ideologisk uden at være nazist. Kan vi ikke bare kalde ham nazist alligevel. Så kan folk rigtig forstå hvilken grim fyr han er? NEJ! Al debat bliver meningsløs. Vi kan ikke kende forskel på hverken ven eller fjende, godt eller ondt hvis vi sætter forkerte labels på alting. 

    Rasmus Paludan kan muligvis være tiltrækkende for nogle liberale/libertarianere med minimalstats ideer, paroler om frihedsrettigheder og personligt ansvar, men det er dog værd at bemærke at medens han langtfra er nationalsocialist er det heller ikke en libertariansk bannerfører vi har at gøre med. Den identitære del af nationalkonservatismen har fællestræk med liberalismen på nogle stræk, men det er blændværk og blålys. En frihed fra staten som kræver statslig tvangsdeportation af egne statsborgere i tusindvis er hverken fri for staten eller i det hele taget fri. Tvang og totalitarisme fører ikke til frihed uanset hvad utopiens paroler hævder, uagtet om paradis er kommunistisk eller anarkistisk.

    Det er fint at være enig eller uenig med Stram Kurs. Men bekæmper du ham fordi han er nazist har du allerede tabt, at misforstå fjenden fundamentalt kan kun føre til nederlag.

    Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

  • Er der ikke en voksen der kan forklare Mette Frederiksen nogle ting:

    – Der findes ikke noget der hedder “vores børn”, med mindre det er forældrene der taler om deres egne børn. Jeg har i hvertfald ikke et barn sammen med MF.

    Jeg ved godt, at systemet har udviklet sig til et monstrum, som skal fange alverdens problemer, og at man som forældre kontinuerligt overvåges af systemet, som gerne vil sikre, at ens børn, følger samme skabelon, som andre folks børn - mon det er derfor, at det nu er “vores børn”?

    I alle tilfælde oplever jeg, som forælder til min datter på tre år, konstant at skulle kæmpe for, at min datter rent faktisk er mit ansvar, og ikke bedrevidende kommunedamers ansvar.

    Men når systemet er opbygget omkring en laveste fællesnævners præmis, fordi alle helst skal følge den socialdemokratiske ensretningsideologi, så bliver det til noget med et intimiderende system, som blæser på familiens privatsfære, og som ikke stoler på, at familier rent faktisk godt kan leve et godt liv, hvor de selv tager ansvar for deres børn, selvom de lever et liv, der afviger fra “skabelonen”.

    Og nu vil MF så ydermere have flere tvangsanbringelser, som var det et mål i sig selv!

    Det bliver helt sikkert en ny industri, hvis S kommer til at bestemme. For der findes mange, som ikke lever det ensrettede liv, som Socialdemokraterne forventer af borgerne.

    Har MF mon overvejet hvordan retssikkerheden er på området i dag, og hvor mange børn, der bliver skadet for livet, fordi det offentlige tror, at det ved bedre?

    Er ked at at skulle sige det, men som partsrepræsentant for efterhånden en del familier, der har været i klemme i det system, er det faktisk min opfattelse, at der rundt omkring i landets familieafdelinger hersker en slags “middelklassekællingekultur”, hvor alt hvad der afviger fra deres stereotype opfattelse af et “godt liv”, bliver dømt ude – med triste anbringelsessager som konsekvens.

    For det er jo “vores børn”.

    Ensretning og mangel på forståelse for, at andre godt kan leve et godt liv, selvom det er “anderledes”, er den fremherskende norm og det skader mange familier.

    Børn har ikke brug for “børnenes statsminister”. De har brug for deres forældre, altså forældre, som rent faktisk må tage ansvar for deres børn, uden det offentlige tror, at forældreansvaret er et kommunalt ansvar.

    Magter forældrene ikke det ansvar, skal der selvfølgelig gribes ind, men det virker som om, at det som man tænker, burde være “barnets tarv”, bliver til et argument, der ikke kan anfægtes, og som legitimerer et system, der efterhånden, ikke i alle tilfælde sikrer barnets tarv.

    Mit barn, mit ansvar, så hold snitterne væk, Mette Frederiksen.

  • Hun blander sig i hvem der har sex med hvem.

    Hun blander sig i hvilken skole forældre sender deres børn i.

    Jeg kan ikke komme på et bedre ord end 'formynderisk' når jeg skal beskrive Mette Frederiksen.

    Hun har den her tendens til at blande sig i andres privatliv. At interessere sig for menneskers gøren og laden.

    Det gør hende detaljeorienteret:

    Så foreslår hun differentieret folkepension alt efter borgerens faglige tilhørsforhold.

    Så foreslår hun differentierede priser på tobak alt efter køberens alder.

    Her adskiller hun sig meget klart fra Lars Løkke.

    Han er mere optaget af at opstille de overordnede rammer som så ellers skal gælde ens for alle.

    Jeg har heller aldrig hørt at Lars Løkke ville blande sig i om to voksne frivilligt havde sex. Mette derimod virker nærmest besat af prostitution.

    I en grad så hun ikke mener at mænd kan passe et arbejde hvis de har været ved en prostitueret:

    Jeg tror ikke, at en kunde hos en prostitueret bagefter kan gå ind og undervise en skoleklasse eller dømme i en retssal eller være politiker, politimand, eller hvad han er

    Men hvad ved hun egentligt om det? Hun er formynderisk og stikker næsen i andres sager.

    Det kommer jo ikke hende ved –– og om en mand kan passe sit arbejde afhænger af hvor god han er til sit arbejde, ikke hvilken voksen person han har frivillig sex med.

    I det hele taget har Mette en uheldig tendens til at blande sig i intime detaljer og beslutninger som burde ligge under privatlivets fred.

    Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole

    Sådan skrev hun i 2005.

    Det er nu en kendt sag at hun senere sendte begge sine egne børn i privatskole. Hykleri og dobbeltmoral. Men det er ikke temaet her.

    Pointen er at hun har travlt med at blande sig i andres privatliv:

    Hvem de er sammen med og hvor deres børn går i skole.

    Det sømmer sig ikke for en politiker at stikke næsen så dybt i andre folks private forhold.

    Mette Frederiksen har også spillet ud med at flere børn skal anbringes. Denne mærkelige målsætning lancerer hun som et pejlemærke i "en tryg barndom for alle".

    Jeg ved ikke med jer, men jeg er af den overbevisning at det er dårligt når en politiker har som målsætning at fjerne flere børn fra deres hjem.

    Jeg mener også at det er skidt at en politiker - som ovenikøbet står til at blive statsminister - er meget formynderisk og blander sig i borgernes private forhold.

    Man kan også sige en del om Lars Løkke. Men han virker ikke nær så formynderisk som Mette Frederiksen.

    Nyfigne Frederiksen er formynderisk.

    Og en politiker skal hverken være nyfigen eller formynderisk. For en helt central skelnen i ethvert frit samfund er den mellem det private og det politiske.

    Den sondring forekommer det mig at Mette Frederiksen ikke kan eller vil acceptere.

    Og så træder systemet hjemmet under fode.

  • I sidste uge - den 15. maj - havde mit uddannelsessted KBH Syd - Amager besøg af fire politikere, som stiller op til Folketingsvalget:

    Martin Henriksen (DF), Peter Hummelgaard (S), Martin Geertsen (V) og Rosa Lund (EL). Abdel Aziz Mahmoud var desuden med som ordstyrer. 

    Jeg tog omkring to minutters taletid, for at høre dem, når de nu snakker klimapolitik så meget, hvorfor de dog ikke fokuserer på og sætter sig lidt ind i moderne og avanceret atomkraft. I stedet for at ævle om flyrejse-afgifter, vindmøller og solenergi, som er det rene navlepilleri.

    Og ganske som forventet, så var de totalt uforberedte på spørgsmålet, og udstillede dem selv som værende dybt inkompetente til overhovedet, at kunne træffe nogen form beslutninger inden for klima og energiteknologi. Dette skyldes ganske enkelt, at de ikke har sat sig ind i teknologierne - ikke engang de teknologier, som de advokerer for (vind og sol).

    For hvis de havde sat sig ind i vind- og solenergi, og de skader det forvolder, så ville de slet ikke advokere for disse såkaldte "løsninger", da det er utroligt miljøskadeligt at producere disse. Ikke nok med at der bruges giftige tung-metaller, og der skal drives massiv minedrift for overhovedet, at kunne producere vindmøller og solceller. Så er vindmølleparker og solcelle-anlæg også med til fuldstændig at udrydde flere fugle arter. De dør som følge af vingerne på vindmøllerne og fordi de bliver kogt levende af varmen, der skydes i stråler op fra solpanelerne, når de flyver henover en solcellepark. 

    Jeg fangede Rosa Lund i mis-information, da hun påstod, at ingen andre i verden går forrest ift. "ren energi". Her påpegede jeg, at USA, Japan og Kina er i gang med et energikapløb om, hvem der kan gøre det mest rentabelt at udvinde uran fra verdenshavene. USA ser ud til at vinde dette kapløb, da de er ved at komme under 100 USD pr. pund uran udvundet fra havvandet. Dette vil gøre kernekraft/atomkraft 100% vedvarende på et højere plan end vind og sol, da energien vil kunne produceres konsistent og ikke være afhængig af om vinden blæser eller om solen skinner.

    Dette skyldes, at der på hvilket som helst givent tidspunkt befinder sig fire milliarder tons (4.000.000.000 tons) uran i havene! Det vil være nok til at kunne forsyne ÉT TUSINDE kernekraftværker med en kapacitet på 1.000 MW i hele 100.000 år! Og det er vedvarende fordi, at havene bliver genopfyldt med uran konsistent helt naturligt fra havbundens og fastlandets sten osv. Med denne metode vil man kunne dække menneskehedens totale energiforbrug i ca. én milliard år - såfremt at menneskeheden overhovedet lever så længe.

    Martin Henriksen prøvede at skyde idéen om kernekraft/atomkraft ned med skræmme-eksemplet Tjernobyl. Men der påpegede jeg, at selv prominente kernekrafts forskere i Tjernobyl kraftværkets samtid, de advarede Rusland imod farerne ved denne type reaktor. Og uanset hvad, så var der kun omkring 31-54 dødsfald som direkte årsag ved denne ulykke - hvilket er markant lavere end dødstallet for vind.

    Derudover, så er der altså sket meget, som i rigtig meget, inden for kernekrafts-forskning og reaktorer. Nutidige moderne reaktorer er i praksis totalt uskadelige, og smeltet salt reaktorer (molten salt reactors) vil i teorien kunne fungere fuldstændig uden menneskelig overvågning/indblanding! Dette skyldes, at der helt automatisk bliver lukket ned, hvis noget går galt.

    "Jaaamen, hvad med affaldet?" - Der er ikke noget der hedder atomaffald, det er noget fis og bruges til at skabe panik og rædsel. Uranstængerne der har været brugt i nutidige og hidtidige reaktorer, dem er der kun blevet brugt omkring 5% af - men en smeltet salt reaktor, den vil kunne udnytte 95% af en uran stang. Det vil sige, at man kan bruge yderligere 90% af de allerede opbevarede (brugte) uranstænger. Og uran opbevares allerede nu i fuldstændig sikre beholdere, som en medstuderende rigtigt nok påpegede, da dette blev bragt på banen og fylder et forsvindende lille geografisk område.

    Og så fik vi slet ikke talt om thorium, som er et alternativ til uran, og som er fuldstændig ubrugeligt til brug i atomvåben, hvis der skulle forsøges slået ned på dette. Og thorium udvindes allerede ved ganske almindelig ikke-kernekrafts-brændsels-minedrift. Thorium er et af de mest almindelige grundstoffer i jordskorpen, og er allerede at finde på overfladen og et par meter nede tager koncentrationen til. Men da der ikke er blevet satset rigtigt på smeltet salt reaktorer, så er thorium fuldstændig værdiløst pt. og opbevares i kæmpe containere uden at blive brugt. Men nu da Kina, Indien og vidst nok nogle få andre lande, de er begyndt at opbygge prototyper af smeltet salt reaktorer, så skal det nok ændre sig.

    Og det kan lige tilføjes, at en thorium mængde på størrelse med en skide golfbold er nok energi til at dække et helt menneskelivs energiforbrug - inklusiv bilkørsel med elbil. Hvis det overhovedet er nødvendigt med elbiler i fremtiden, da smeltet salt reaktorer i teorien og potentielt kan skaleres ned til en størrelse, der kan sidde i en bil, så hvem ved, måske er fremtidens biler slet ikke drevet af batterier, men af kernekraft/atomkraft i stedet! 

    Slutteligt kan det konkluderes, at hvis politikerne i stedet for at pille sig selv og hinanden i navlerne, rent faktisk satte sig ind i tingene, ikke var berøringsangste for kernekraft og ikke baserede deres politik på frygt og rædsel, så ville energiproblemerne kunne løses inden for få årtier. Det ville være sikkert, rent og vedvarende, for slet ikke at nævne pladsbesparende - da sol og vind fylder utroligt meget rent geografisk.

  • Det er svært at sige farvel til en indtægtskilde, når man ikke ligefrem bader i guldmønter som en anden Joakim von And.

    Men jeg har besluttet mig for at tage chancen. Der vil ikke længere være banner-annoncer, taboola-thumbs, taboola-sliders, etc, etc på FOLKETS.DK

    Hvem bryder sig egentligt om bannere? Hvem bryder sig om den massive tracking som følger med? Hvem ser overhovedet bannere mere?

    Det er muligt bannere giver mening for nogle medier under nogle omstændigheder. Det er jo i hvert fald en kilde til indtjening. Men bagsiden ved bannere er i mine øjne efterhånden for stor.

    I øvrigt er ægte indhold langt mere effektivt i værdiskabende i læsernes øjne. Bannerne ser disse øjne knapt nok længere.

    Jeg håber naturligvis på at I læsere og brugere vil tage godt imod et FOLKETS.DK uden bannere. Og melde jer til at blive betalende brugere.

    Betalende bruger kan man blive fra blot fra under en 50'er om måneden.

    For pengene skal komme et sted fra, og det bliver ikke fra bannere den kommende tid.

    Få fordele - mange ulemper ved bannere

    Rent teknisk måler jeg også på hvordan min beslutning påvirker ikke bare de rent økonomiske aspekter ved FOLKETS.DK, men også om de ændrer adfærden for brugen.

    Falder afvisningsraten? Bliver der flere konverteringer til betalende brugere? Bliver læserne længere tid på platformen?

    De mange bannerannoncer man oplever på medierne sløver brugeroplevelsen ned og æder batteriet på ens laptop, tablet eller mobil. Det vil ikke længere ske på FOLKETS.DK

    Det er også lettere at skabe et sammenhængende og flot design, når der ikke skal tages hensyn til bannere.

    Og endelig skal indholdet ikke konkurrere med bannere om læserens opmærksomhed.

    Jeg håber I tager godt imod det banner-frie FOLKETS.DK

    Jeg glæder mig i hvert fald til at give jer alle en endnu bedre oplevelse på FOLKETS.DK

  • Der er udskrevet valg og samfundet overplastres med valgplakater. På plakaterne ser man kandidaten i middle-management outfit, muligvis med korslagte arme, der understreger uselvstændigheden.

    Der nævnes sjældent nogen politiske mærkesager, og man får hurtigt indtrykket af, at kandidaten ikke har noget på hjertet – ud over at blive valgt ind på ”partilinjen”.

    Oftest er plakaterne sat sjusket op med løse strips, hvor den overskydende del stikker langt ud, som om ophængeren ikke bekymrer sig videre om at fremstå omhyggelig – eller som om at personen ikke har nogen videre praktisk forståelse.

    Opsætningen af valgplakater, skal dog følge visse regler.

    En stor del af de opsatte valgplakater overholder dog ikke disse regler, og her kan man blive helt træt af at tænke på; at hvis en selvstændig erhvervsdrivende indberetter moms blot 3 minutter for sent, straffes denne med en bøde på 800 kr.

    Politiske kandidater, der vil være med til at beslutte samfundets regler, kan derimod slippe afsted med; at allerede under valgkampen se stort på reglerne. Regler, de selv forventer vi andre skal anerkende.

    Denne ”seende-stort-på” reglerne forstærker yderligere politiker- og systemleden, der udtrykker sig i befolkningens lave tillid til Folketinget, manglende deltagelse i de politiske partier og lave valgdeltagelse.

    Undertegnede gik i al sin leden ud for at undersøge, om reglerne for opsætning af valgplakater blev overholdt. Og mange overskred reglerne – samtidigt fandt han ud af, at han selv havde misforstået de mange regler for noget så simpelt, som at hænge plakater op! Derfor fik jeg altså ”hængt” nogle folketingskandidater uberettiget ud under hashtaggene #PamperHunter, #PamperHunting og #ReglerErKunForVælgere. Jeg beklager – jeg beklager meget!

    Happening på Møn

    Tirsdag d. 14. maj, 2019, blev undertegnede via sociale medier gjort opmærksom på en aktion på Møn, hvor nogen havde opsat nedenstående samfundskommentar på de valgplakater, der ikke overholdt reglerne. Link (https://www.tv2east.dk/artikel/mystisk-haervaerk-rettet-mod-valgplakater-troldehaer-afviser-staa-bag)

    [[{"fid":"3792","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Jakob Coff","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Jakob Coff","field_billede_navn[und][0][value]":"","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Jakob Coff","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Jakob Coff","field_billede_navn[und][0][value]":"","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Foto: Jakob Coff","title":"Foto: Jakob Coff","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]

    Foto: Jakob Coff - pdf kan downloades

    På mærkaten er der en QR henvisning til reglementet, et par illustrationer for gyldig opsætning og et par satiriske kommentarer vedrørende folketingskandidater, der ikke selv overholder reglerne.

    På mærkaten ses også Troldehærens kendetegn.

    Om folketingskandidaten har praktisk forståelse, har noget på hjertet ud over partilinjen eller egentlig har en selvstændig tanke i livet, betyder en stor del for undertegnede, men det er ikke sagens kerne her.

    Det handler heller ikke så meget om hvorvidt plakaterne skæmmer vores gadebillede, eller hvad deres CO2-belastning er.

    SAGEN ER (den er til dig!), at politikerne har luremineret vi andres tilværelse med uforståelige regler, i så stort antal, at de færreste kan sætte sig ind i dem, om de så end læste op på dem på fuld tid, alt imens, folketingskandidaterne, som er med til at fastsætte og legitimere lovgivningen via den ”demokratiske” proces, end ikke formår at overholde eller simulere en forståelse af dem – de gældende regler.

    Et altomfattende regelkompleks tager naturligvis pusten fra et samfund og den lille mand, idet kun store spillere har råd til de advokater der skal bruges for enten; at overholde reglerne, eller slippe afsted med at overtræde dem.

    Dét er undertegnede træt af – virkelig træt af!

  • Læg V og S sammen og omdøb til Djøf-partiet

    Lars Løkkes flirten med Socialdemokratiet er egentligt en naturlig kulmination på en udvikling som har været i gang længe.

    De to store partier Venstre og Socialdemokratiet har forlængst glemt deres baggrund og identitet.

    Det er blevet karrierepartier for taburetklæbere. Mestendels djøfere som ikke ved hvad de ellers skal lave.

    Men udviklingen er også naturlig på et andet og mere dystert niveau. Som hænger sammen med det første.

    Vi lever i en tid hvor data, kunstig intelligens, automatisering og robotter langsomt, men med usvigelig sikkerhed, gør indtog i flere og flere sammenhænge.

    Det smitter også af på tankegangen. Den rent politiske og administrative teknokratisme har vi længe set konturerne af - ikke mindst gennem EU.

    Men snart bliver vi mere konkret og i det daglige mødt af den egentlige teknokratisme - den hvori skellet mellem borgerne og administratorerne udgøres af et "middleware" af kunstig intelligens.

    Så bliver borgerne i endnu højere grad en form for atomiserede universal-individer hvis værdi repræsenteres gennem data - det kunne for eksempel være en lang række oplysninger om disse  borgeres gøren og laden.

    Afstanden mellem borgerne og magthaverne bliver større. Og systemet ved mere om borgeren som ved stadigt mindre om de større og mere komplekse systemer som magthaverne nedlejrer dem i.

    Det lyder måske højpandet. Men den udvikling er allerede i gang. Det er også derfor man vil afskaffe kontanter.

    For mens magthaverne øger afstanden mellem borger og system, så gør magthaverne det også sværere for borgerne at indgå i direkte transaktioner med hinanden - alting skal gå gennem systemet og overvåges. Data skal samles ind på den mindste udveksling.

    I den forbindelse giver de ikke meget mening at forskellige småpartier får indflydelse. Så er det smartere at fusionere inde på midten.

    Danskerne har i den forbindelse været lette ofre da befolkningen er blevet indoktrineret gennem wet uddannelsessystem so altid ophøjer det omgivende system over kritik.

    Og pressen i Danmark er på samme måde. Vores største og indflydelsesrige medier er faktisk systemets egne medier. Så simpelt kan det siges.

    Samtidig er danskerne blevet ældre og mere ængstelige. Det kombineret med kompliceringen af systemet gør at flere tænker, vi må hellere overlade det til dem som ved nok om det - underforstået djøferne.

    Drømmen om et friere Danmark hvor initiativet kommer nedefra og væksten er organisk ser lige nu meget urealistisk ud.

  • Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden
    Slogan
    Pressen i søgelyset

    Kåre Quist henviste til artikel på Politiken og tog dermed luften ud af Isabella Arendts argumenter om fordelene ved den traditionelle kernefamilie.

    Men artiklen, han henviste til, var misvisende. Den tegnede et ensidigt og skævt billede af den tilgængelige viden inden for forskningen i familieformer.

    Der er nemlig masser af forskning som kommer frem til resultater som understøtter Isabella Arendts pointe. Det fik seerne så bare aldrig at vide.

    I denne podcast nuancerer Kåre Fog billedet - og får omtalt de nyere og større undersøgelser, som faktisk viser at Isabella Arendt var på rette spor.

  • Nummer 9 i Danmark

    Rasmus Paludan får masser af omtale i medierne i disse dage.

    Han er tilsyneladende en spændende mand, som gennem tiden har haft gang i flere mere eller mindre interessante projekter.

    At han så også hitter på verdens største musik-tjeneste Spotify, er færre nok klar over.

    Men så vidt jeg kan tælle mig frem til, så er Rasmus Paludan nummer ni på den danske hitliste på Spotify.

    Så en del mennesker må alligevel lytte til hans "hit":

     V For Sejr

    Jeg har desværre ikke haft mulighed til at lytte til hittet da jeg ikke abonnerer på Spotify, men den er i hvert fald angivet som "EXPLICIT", og det er jo ikke så overraskende.

    Ud over Rasmus Paludan er også ADHD angivet som kunster for nummeret V For Sejr.

    Mon den bliver spillet på P3 også?

  • Hvordan kom det dertil at en formand for et arbejderparti hellere vil omtale mænd som slibrige luderkunder end forholde sig til at de udgør ni ud af ti der bliver slået ihjel på arbejdspladsen?

    Hvorfor vil hun hellere se dem som moralsk fordærvede end som nogen der ofrer sig - nogle gange i den ultimative forstand - for samfundet og for deres familie?

    Mette ser ikke mænd som helte - hun ser dem som liderlige svin.

    Det er nu engang mit indtryk.

    Jeg kan ikke rigtigt finde nogle steder hvor hun har rost mænd og omtalt dem positivt som gruppe. Men der er flere eksempler på at hun har omtalt dem som luderkunder. Altså at hun har sat fokus på mænd som gruppe og sagt at "alle slags mænd" går til ludere.

    Så er det bare jeg spørger - hvad er det dog for nogle "slags mænd" du kender, Mette?

    Åbenbart ikke de hårdtarbejdende typer som ofrer sig og betaler den ultimative pris.

    Åbenbart ikke den trofaste og kærlige familiefader og arbejder som tjener til hus og hjem gennem sit ansigts sved.

    Måske kender du for mange af din egen slags. Af topfolk, politikere og embedsmænd og fagforeningsbosser. Det er måske derfra du har ideen om at mænd render til luder i tide og utide?

    Mænd er hårdtarbejdende!

    Mænd har de hårde, de farlige, de beskidte jobs.

    Og mænd udgør 9 ud af 10 dødsfald på job.

    Det er ikke et tal vi hører meget om fra det kvindenetværk i Socialdemokratiet som Mette Frederiksen var med til at indvie.

    Det er heller ikke et tal vi hører meget om fra Mette Frederiksen. Det passer nemlig ikke rigtigt ind i Mettes mandesyn - eller syn på verden i det hele taget. Det er jo ifølge feministerne kvinderne som er undertrykte og bliver misbrugt af samfundet.

    Det er sikkert også derfor at Mette Frederiksen har brugt så  meget krudt på at tale om mænd som prostitutionskunder. Det passer bedre ind i hendes forståelse af verden, hvor det er kvinderne der ofrer sig og mændene som er de moralsk fordærvede.

    Men hvor er det dog moralsk fordærvet at vi er kommet til at et arbejderparti skider på de mænd som gør det nødvendige for at samfundet kan fungere. Man forstår godt at Socialdemokratiet mister mandlige vælgere.

    Socialdemokratiet er i mine øjne ikke længere noget godt parti for mænd.

    Mette Frederiksen beskæftiger sig sjældent med mænd som gruppe. Kun med kvinder og børn.

    Og når hun en sjælden gang beskæftiger sig bredt og generelt med mænd som gruppe, så er det for eksempel på denne nederdrægtige maner:

    I dag er det ikke kun de fede, gamle og ildelugtende mænd, der besøger prostituerede. Alle slags mænd gør det.

    Nej, det gør alle slags mænd ikke! Din lyveprinsesse!

    Der findes "en slags" mænd som det intet siger at købe sig til sex. Der findes en "anden slags" mænd som ikke gør det af princip. Der findes en "tredje slags" mænd der ikke gør det fordi det kan være svært at forsikre sig om at hvert eneste led i kæden har været frivilligt. Der findes en slags mænd som ikke vil betale for noget man kan få gratis.

    Og så  findes der den slags mænd som ikke har råd. Men det kender du næppe meget til, Mette.

    I din verden rækker forestillingen simpelthen ikke til at der er mænd som ikke er til prostitution.

    For dit syn på mænd er skævt og perverst.

    Og når Mette Frederiksen så en endnu sjældnere gang tænker på mænd som gruppe i forbindelse med job og arbejde, hvad har vi så?

    Jo læs med her:

    Jeg tror ikke, at en kunde hos en prostitueret bagefter kan gå ind og undervise en skoleklasse eller dømme i en retssal eller være politiker, politimand, eller hvad han er, på en måde, som er foreneligt med det, vi opfatter som ligestilling og respekt mellem kønnene, siger hun.

    Hold nu op, Mette.

    Ni ud af ti som dør på job er mænd, og du tænker mest på om de nu har været til luder inden de gik på arbejde - eller hvad?

    De få gange Mette har beskæftiget sig med mænd som gruppe, har det altså flere gange været med mænd som prostitutionskunder. Ikke som nogen der arbejder hårdt og ofrer sig for familie og samfund.

    Mette Frederiksen er i mine øjne ikke værdig til at være statsminister med det mandesyn.

    Men det er ikke kun i forhold til arbejde at Mette ikke har styr på sine prioriteter i forhold til mænd.

    Hun har ingen sympati for de mænd som ikke kan finde en kæreste eller kone - hvis man skal  dømme efter hendes reaktion på Simon Simonsens indlæg. Men samtidig må de mænd som ikke kan få noget på normale vilkår endelig heller ikke gå til prostituerede!

    Hun har kørt på det tema i årtier.

    Når hun taler om mænd som gruppe, så er det meget ofte som prostitutionskunder. Altså som liderlige svin. Ikke som arbejdere. Ikke som dem der ofrer sig for familie og samfund og står for 9 ud af 10 dødsfald på arbejdet i de farligste og mest beskidte jobs.

    Det ville ellers være et naturligt fokus for en leder af et såkaldt arbejderparti.

    Da Simon Simonsen forsøgte at sætte fokus på mandens rolle som fader, så var dette hende også imod. For hun vil nok på et eller andet plan hellere have bekræftet sin fordom hvor mænd er reduceret til prostitutionskunder.

    Der er noget i vejen med en kvinde som vil magten så meget og samtidig åbenbart foragter halvdelen af befolkningen i en sådan grad at hun hele tiden forbinder dem med noget hun selv væmmes ved og ser ned på: Prostitution.

  • Hvor ved du det fra, Mette?

    Det er alligevel noget at vi nu sandsynligvis kan se frem til at få en statsminister som mener at alle slags mænd går til prostituerede.

    Det er faktisk en ganske alvorlig anklage rettet mod halvdelen af landets voksne befolkning.

    Når Mette Frederiksen har udtalt

    I dag er det ikke kun de fede, gamle og ildelugtende mænd, der besøger prostituerede. Alle slags mænd gør det.

    Så fristes man jo til at spørge:

    Hvor ved du det fra, Mette?

    Jeg går personligt ikke til prostituerede. Så jeg aner ikke hvem der gør eller hvordan de ser ud. Jeg kan derfor kun undre mig over at vores kommende statsminister efter eget udsagn har et så nøjagtigt kendskab til fænomenet.

    Og så ved jeg jo at det kun er omkring en ud af seks mænd som har været ved prostitueret og betydeligt færre som regelmæssigt går til luder. Så Mette Frederiksens påstand om at "alle slags mænd gør det", den må siges at være af meget tvivlsom karakter.

    For helt klart er det jo sådan at at langt, langt hovedparten af mænd faktisk lige netop ikke går til prostituerede.

    Men det er da muligt at Mette har mere intimt kendskab til realiteterne end selve fagkundskaben på området har.

    Det tvivler jeg dog stærkt på.

    Jeg tror desværre mere Mette Frederiksens udtalelser om mænd og prostitution skal tages som udtryk for at hun har en skævt syn på mænd.

    Mænd er åbenbart ikke længere fysisk beskidte, men psykologisk er de det stadig. For det er jo lige præcist det der ligger i Mettes ord.

    Og jeg mener ærligt talt ikke at halvdelen af Danmarks befolkning kan være tjent med en statsminister som er så fordomsfuld over for deres psykiske konstitution.

    Mette Frederiksen synes måske ikke længere at mænd er beskidte udenpå, men det virker som om hun stadig synes de er beskidte indeni.

    Men ka en mand ikke være lige så ren og god som en kvinde?

    text for textimage
  • At Mette Frederiksen var med til indvielsen af et efterhånden berygtet kvinde-netværk i socialdemokratiet, kan næppe overraske mange som har fulgt med i hendes karriere.

    Mette Frederiksen har i mange, mange år haft et skal vi kalde det særligt forhold til mænd som gruppe.

    Det har givet anledning til flere overvejelser omkring hvad mænd gør og hvad de er for nogen.

    Således mente Mette på et tidspunkt at

    I dag er det ikke kun de fede, gamle og ildelugtende mænd, der besøger prostituerede. Alle slags mænd gør det.

    Det udsagn må siges at være udtryk for enorme fordomme. Både mod det lille mindretal af mænd som rent faktisk går til prostituerede, og mod det store flertal som ikke gør.

    Men Mette har mænd som går til prostituerede på hjernen.

    I en portrætbog kom Mette Frederiksen frem med den ide at mænd som havde besøgt prostituerede ganske enkelt ikke kunne varetage en række jobs. Som hun sagde:

    Jeg tror ikke, at en kunde hos en prostitueret bagefter kan gå ind og undervise en skoleklasse eller dømme i en retssal eller være politiker, politimand, eller hvad han er, på en måde, som er foreneligt med det, vi opfatter som ligestilling og respekt mellem kønnene, siger hun.

    Igen en meget fordomsfuld indstilling over for mænd.

    Mette Frederiksen har også tidligere været ude med ideer om at Danmark skal blive som Sverige hvor prostitution er forbudt og hvor myndighederne groft chikanerer både kunder og prostituerede.

    Og endelig skal vi huske på, at Mette Frederiksen paradoksalt nok heller ikke bryder sig om når mænd bryder med hendes forestilling om manden som det liderlige svin.

    For da partikollegaen Simon Simonsen forsøgte at sætte fokus på mandens vigtige rolle som familiefar, så langede Mette Frederiksen ud efter ham.

    Hun er altså en mærkelig sur feminist.

    Det er kun et par år siden at Mette kom ud med at mænd ikke kan varetage de bemeldte jobs hvis de har været ved prostitueret og omkring 17 år siden at hun mente, "I dag er det ikke kun de fede, gamle og ildelugtende mænd, der besøger prostituerede. Alle slags mænd gør det."

    Og i forhold til et decideret forbud har hun skiftet holdning. Man vil jo gerne have magten.

    Men den senere tid viser at meget kunne tyde på at Mette Frederiksen stadig har et betændt forhold til halvdelen af landets befolkning.

    Det burde man spørge mere ind til.

  • Men hvad havde manden egentligt gjort for at fortjene den anklage?

    Det er enormt interessant.

    Mette Frederiksen var med ved indvielsen af det socialdemokratiske kvindenetværk Helga.

    I daglig tale bare Helga-netværket.

    Helga-netværket arbejder efter sigende for at få flere kvinder i politik.

    Men politik er en halvhård branche hvor man må forvente kritik undervejs. Det er trods alt en branche hvor man har magt over andre mennesker, og således skulle det være mærkeligt om man ikke selv måtte forvente kritik og udfordring.

    Men hvordan forholder kvindenetværket Helga sig så til kritik af kvinder i politik?

    Hvis Helga-netværket arbejder for ligestilling, som netværket jo påstår, så må netværket vel også være indforstået med at kvinder i politik kan blive mål for kritik.

    Men sådan forholder det sig øjensynligt ikke.

    For Ekstra Bladet har interviewet Katrine Skov som var med til at stifte netværket Helga.

    Og hun har en ret utvetydig holdning til den debat der fulgte efter en anden socialdemokrat, nemlig manden Simon Simonsen, forholdte sig kritisk til Joy Mogensen der havde været i pressen for at fortælle om sit valg med en tilværelse som solo-mor.

    EB spørger så til de kvinder som kommenterer på Simon Simonsens opslag og med Ekstra Bladets ord "går i kødet på ham og ikke budskabet" omkring fænomenet solo-mødre, som han er skeptisk indstillet overfor.

    Katrine Skovs svar? Jo, det citerer vi her:

    Der kommer selvfølgelig nogle kommentarer om, at det er en forstokket holdning, men kvinderne er alt for pæne, når det kommer til stykket. Efter min mening er det her noget, der kan betegnes som vold mod kvinder i politik.

    Jeg har fremhævet det centrale. Katrine Skov og netværket Helga, som har direkte forbindelse till vores måske kommende kvindelige statsminister Mette Frederiksen, mener altså at der er tale om vold mod kvinder i politik, når Simon Simonsen kritiserer et indlæg i pressen hvor en partikollega selv glad og fro fortæller om sit tilvalg af solo-moderskabet og dermed fravalg af kernefamilien.

    Vi tager den lige igen. Katrine Skov og netværket Helga mener simpelthen at kritik af en kvinde, som selv står frem i pressen med sin sag, er lig med vold mod kvinder.

    Er det så også vold imod mænd når Mette Frederiksen skriver at mænd, som har været ved prostitueret, ikke egner sig til en række jobs?

    Jeg ville bestemt ikke drømme om at betegne noget sådant som vold. Snarere en overformynderisk puritanisme, som en anden har været inde på.

    Nej, kritik er ikke vold. Og kritik af politikere er ikke vold.

    Kritik af politikere er en forudsætning for et åbent samfund i stadig udvikling. Fjerner man kritik forstokker samfundet - og det dør langsomt, men sikkert. Kritik er det åbne samfunds ilt.

    I øvrigt kommer Katrine Skov med nogle ret grove anklager imod Simon Simonsen. For da Ekstra Bladet naturligvis spørger ind til om det virkelig kan passe at Katrine Skov mener at Simon Simonsens kritik af Joy Mogensen er vold, svarer Katrine Skov:

    Ja, det er en term, der bliver brugt mange steder i udlandet. Psykisk, økonomisk og fysisk vold mod kvinder er tabu herhjemme. Det er måden han gør det på. Selvom han har undskyldt efterfølgende, så er skaden sket. Han går jo efter hende.

    "Psykisk, økonomisk og fysisk vold mod kvinder er tabu herhjemme. Det er måden han gør det på."

    Så fik Katrine Skov lige beskyldt Simon Simonsen for "psykisk, økonomisk og fysisk vold mod kvinder". Fordi han kritiserede en kvindes valg - et valg hun selv fortæller om i pressen.

    Hvad havde hun regnet med?

    At alle bare sagde: "You go girl"

    Måske. Men kritik kom der. Ikke meget. Men den lille smule kritik, der kom, var nok til at manden, der kritiserede, nu beskyldes for vold mod kvinder.

    Det er ganske absurd. Og ufatteligt at vi kan se frem til at få en statsminister som er en del af dette kvindepolitiske cirkus.

    Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.

  • Skal Mette Frederiksen være statsminister?

    Ja, det skal hun jo nok.

    Til trods for at hun for eksempel mener at mænd som har været ved prostitueret ikke er egnede til mange typer arbejde.

    Vi ved også at Socialdemokraterne efterhånden skider arbejdende mænd et stykke. Det handler mere om offentligt ansatte kvinder.

    Mette Frederiksen var også tilstede da det såkaldte Helga-netværk i Socialdemokratiet blev stiftet. Her er hvad EB skriver i en faktaboks:

    Helga-netværket blev stiftet i 2017 ved en opstartskonference med 90 kvinder, hvor Mette Frederiksen holdt tale.

    Og lige så interessant:

    Helga-netværket sammarbejder med Kvinderådet, FIU-Ligestilling, KVINFO, TalkTown og 3F. 

    Mette Frederiksen fór også op da en socialdemokratisk mand foreslog at børn kunne have glæde af en far såvel som en mor.

    Nu giver hendes adfærd pludselig bedre mening.

    Med Mette Frederiksen har vi en rigtig sur feminist som ikke bryder sig om mænds frihed.

    Og bag hende står et netværk med forbindelse til Kvinfo. Et netværk som definerer kritik af kvinder i politik som vold imod kvinder i politik.

    Et netværk som i flok angreb en mandlig socialdemokrat og forsøgte at lukke munden på ham alene fordi han kritiserede en kvinde hvis sag var omtalt i pressen - og hvor hun selv havde stillet sig til rådighed for denne.

    Sådan en statsminister vil jeg nødigt have.

    Så er det sagt.

    At en kvinde som Mette F der er med til at lukke munden på en mand, som siger at det er godt for børn også med en far, kalder sig selv børnenes statsminister er jo bare langt ude.

    Rævekagen er magasinet om magthaverne.

  • Medierne elsker sex og den forargelse der altid følger med – men "konverterer" opmærksomheden til stemmer?

    Først var det Liberal Alliances Joachim B. Olsen med annoncer på Pornhub - og nu skriver samme partis Laura Lindahl om "silikone-babser" og valgkamp:

    Jeg har været i en del politiske paneldebatter med Zenia Stampe (RV) allerede. Ofte skal hun midt i debatten amme sit lille barn. Der sidder jeg altid tilbage og tænker på, at efter jeg har ammet to børn, så hænger mine patter næsten nede ved knæene og jeg tænker, at jeg bør få lavet nogle store silikone-babser. Og jeg tænker at endnu en god grund til at sænke skatten er, at alle skal ha' råd til nye silikone-babser. #NejTakTilHængepatter 🤣

    Jeg ved ikke lige om Zenia Stampe er specielt glad for at blive hevet ind i den sammenhæng. Men:

    Sex sælger.

    Det er ikke nogen nyhed.

    Marketingsfolk har, siden marketing blev opfundet, brugt sex som et potent virkemiddel i annoncer og kampagner for produkter.

    Men hvad hvis det er politik, der skal "sælges" og hvis køberne er vælgere i stedet for forbrugere?

    Spørgsmålet er:

    Får man også stemmer på sex?

    Man kan sige at på sin vis er sex måske et endnu kraftigere virkemiddel i dag end tidligere. For i dag bliver mange forargede.

    Hvilket også ses med stor tydelighed på kommentarerne til Lindahls opslag.

    Og når forargelsen er der, så er pressen der også. Klar til at booste kampagnen.

    Folk elsker åbenbart at være forargede over noget, og folk elsker at læse om at andre er forargede.

    Og hvis folk bliver forargede når sex bruges til at sælge et produkt, så bliver de om muligt endnu mere forargede når sex bruges til at sælge politik.

    Politik opfattes af mange åbenbart som noget mere ophøjet og seriøst end for eksempel biler. Eller andre materielle produkter.

    Mon ikke også brugen af sex som virkemiddel i politik skal ses i en sammenhæng hvor kampen om vælgernes opmærksomhed er intensiveret?

    Kandidaterne kæmper ikke kun mod hinanden, men også imod alt det andet som folk kan bruge deres tid på.

    Ikke mindst på internettet oversvømmes vi af informationer, oplysninger, tilbud, produkter - og naturligvis budskaber.

    Det er hvad de sociale medier handler om. Opmærksomhed. Se blot på antallet af reaktioner og kommentarer. Både for og imod Laura Lindahls opslag. Alt sammen giver hende et gevaldigt boost i forhold til at få opmærksomhed.

    Men alting har et mætningspunkt.

    Der er sikkert stadig plads til mere sex i medier og politik. Og mere sammenblanding af magt og lyst.

    De hurtige og delbare budskaber der går lige i underlivet, har kronede dage.

    Valgkamp er også en fest. Og der skal være plads til sjov.

    Det handler om omtale og opmærksomhed. Og uden den - ingen stemmer. Spørgsmålet er blot om visse typer af opmærksomhed opnået med bestemte virkemidler anses for ueeriøse og dermed "konverterer" dårligt til stemmer?

    Spørgsmålet forblive om det virker i stemmeboksen.

    Nu må vi se.

  • Se de 7 bedste Joachim B. Olsen kopier her

    Joachim B. Olsen har startet en lavine af politiske jokes med sin porno-annonce.

    JBO's annonce havde ordlyden: "Når du er færdig med at gokke, så stem på Jokke."

    Overalt på Facebook dukker der nu forskellige kopier op bygget på samme form.

    "Når du er færdig med at ... så ... ... ..."

    Denne her har jeg lige set:

    "Når du er færdig med at stemme, må du drikke for at glemme"

    Eller hvad med dem her: 

    "Når dine hænder er røde, så stem på Sophie Løhde", lyder det om ministeren fra Venstre.

    Nye Borgerliges formand Pernille Vermund er afbilledet med teksten: "Når du er færdig med at spille, så stem på Pernille"

    "Når du er færdig med at trille ært, så stem på Kenneth Kristensen Berth"

    SF-formanden slipper ikke: "Når du er færdig med den lille fyr, så stem på Pia Olsen Dyhr"

    Heller ikke de Konservative går ram forbi: "Når du er færdig med at prygle abe, så stem på Søren Pape"

    En går på Stram Kurs og viser et billede af Rasmus Paludan: "Når du er færdig med at onanere, så skal vi deportere"

    Der er uden tvivl mange flere. Det er bare lige dem jeg er faldet over på Facebook

  • På Island fik man mænd på barsel - men fødselstallet slog bundrekord.

    Jeg har længe været i tvivl om jeg skulle være for eller imod øget barselsorlov til mænd.

    Men efter at have set på det, jeg gennemgår her, hælder jeg til at være imod. I ingen lande i Europa er fødselsraterne så høje, at befolkningen reproducerer sig selv.

    I den forbindelse kan man høre det argument, at hvis mændene tog lige så meget barsel som kvinderne, så ville det være mere overkommeligt for kvinder at sætte børn i verden, uden at det gik ud over karrieren.

    Indtil for få år siden var Island et af de kun to lande i Europa, hvor fødselsraten nåede op på de 2,1 børn per kvinde som er nødvendige for at befolkningen kan reproducere sig. Samtidig er Island måske det mest ligestillede land i verden. Efter indførelsen af ny lovgivning steg andelen af mænd, som tog fuld barsel, dramatisk fra 2000 til 2004.

    Hvad virkning har det så haft for fødselsraten?

    Efter en lille stigning under finanskrisen 2008-2009 er fødselstallene i Island nu faldet betydeligt til et niveau der ligger en anelse under det i Danmark.

    Altså: Når mænd tvinges ind i en traditionel kvinderolle, og kvinder får bedre mulighed for karriere, så falder fødselstallet.

    Det er som om kvinder ikke har lyst til at sætte børn i verden med feminiserede mænd. Også andre nordiske lande har indført tvungen barsel til mænd. Betyder det så, at kvinderne dér overkommer at føde flere børn end før?

    Nej. I Finland er fødselsraten de allerseneste år pludselig faldet helt ned til 1,49 - alt for lidt til at reproducere befolkningen.

    I Norge er der også de seneste år sket et pludseligt og uventet fald. Norge har ellers i mange år ligget højere end de øvrige skandinaviske lande; men nu er fødselsraten pludselig faldet ned til ca. 1,6.

    Så er der Sverige. Her har fødselsraten svinget op og ned i bølgebevægelser i et helt andet mønster end i Danmark. Men i de seneste år, fra 2010 og frem, har der været et støt og langsomt fald, ned til nu 1,75, som er samme niveau som i Danmark.

    Her må det tilføjes, at andelen af indvandrere fra andre kulturer er højere i Sverige end andre steder, og under den antagelse, at disse indvandrere sætter flere børn i verden end etniske svenskere, så er 1,75 som samlet resultat ikke særlig højt.

    Og endelig er der Danmark:

    Efter et udsædvanligt kraftigt fald i fødselsraterne først i 1980´erne (som klar konsekvens af feminismens store gennembrud) har fødselsraten i Danmark ligget og svinget et sted omkring 1,75.

    Mærkeligt nok er der et opsving under finanskrisen, men nu er fødselsraten lidt lavere igen - måske fordi ægtefællerne i de fleste familier nu igen er i fuld beskæftigelse og ikke har så meget tid til overs.

    I det mindste er Danmark det eneste nordiske land, hvor der ikke er sket et fald i fødselsraterne i de senere år. Dette kan man sætte i relation til, at Danmark er det land i Norden, hvor mændene påtager sig den mindste andel af barselen. Måske er danske mænd nu for tiden lidt mindre feminiserede end mænd i vore nabolande, og dermed lidt mere stimulerende at få børn med?

    Hvis tingene virkelig hænger sådan sammen - når mænd tvinges mere på barsel, så går fødselstallene ned - så går jeg ikke ind for, at vi i Danmark skal have de samme barselsordninger som i resten af Norden.

    Ligestilling og alt det der halløj
    Serie