Nu er det tre uger siden jeg efter først at have ringet til dagbladet Information skrev en mail til selvsamme avis med helt simple spørgsmål.

Jeg bad dem ganske enkelt om dokumentation for en udlægning af en debat hvor de havde forbundet Brian Mørk med et synspunkt som han ikke havde.

Jeg linker lige til mine indlæg om sagen længere nede, så du kan forholde dig til spørgsmålet selv.

Men fortsæt også med at læse her. For nu kommer vi til noget centralt.

En ting er hvis Information har lavet en fejl, noget andet er hvis avisen med overlæg har vildledt læserne.

Det forskellen på misinformation og desinformation.

Hvis vi starter med misinformation:

Misinformation

Misvisende udlægninger af forhold, ikke nødvendigvis med overlæg fra afsender

Måske har Information vildledt læserne og været med til at udbrede en forkert opfattelse af en debat - men ikke med hensigten at vildlede.

Det kan være at Information selv ikke har sat sig grundigt nok ind i tingene og dermed selv har haft en fejlagtig opfattelse af tingene, som så er videreformidlet til læserne.

Det er en mulighed.

Men hvad nu hvis Information selv godt var klar over at den udlægning af Brian Mørks standpunkt som man videreformidlede, var forkert?

Så er vi ovre i desinformation.

Desinformation

Manipulerende og bevidst vildledende budskaber der præsenteres som information

Det er jo værre.

Hvis man med overlæg og fuldt bevidst vildleder sine læsere, så handler man uetisk og ikke bare sjusket som tilfældet kan være med misinformation.

Desværre har Information ikke svaret på min henvendelse, og dermed er vi stadig ikke blevet klogere på hvorvidt Information har misinformeret eller desinformeret.

Og lad os slutte med information. Sådan som det burde være.

Information

1. Pålidelig viden udtrykt på en forståelig måde

2. Et dansk dagblad der nogle gange informerer

Læs mere om sagen her:

Information krævede dokumentation af Brian Mørk — men avisen vil ikke selv fremlægge den

Kan Information forsvare sig imod anklagen om junkdebat?

Information eller misinformation: Respekteret dagblad leder læserne på afveje

Advokatpartnerselskabet PLESNER ønsker ikke at medvirke til at afklare forholdene omkring #metoo-sager og advokatundersøgelser. I hvert fald ikke i nærværende medie.

Det fortæller advokat og partner Niklas Korsgaard Christensen i en venlig mail som svar på en mail jeg har skrevet til Lise Høy Falsner. Hende var jeg blevet henvist til af den flinke receptionist hos PLESNER.

Niklas Korsgaard Christensen skriver:

Jeg har fået din email til min kollega Lise H. Falsner til besvarelse.

Vi ønsker ikke at medvirke i undersøgelsen eller i et interview om emnet. Såfremt du har behov for baggrundsinformation, kan du eventuelt kontakte Danske Advokater, som har udarbejdet en vejledning om emnet.

Fair nok. Men derfor skal I andre jo ikke snydes for overvejelserne.

Den mail som PLESNER ikke ønsker at svare på, kan læses her

Kære Lise Høy Falsner,

Mit navn er Lennart Kiil, og jeg skriver for Folkets Avis.

Jeg talte med jeres receptionist på telefon, og hun henviste mig til dig.

Det drejer sig om metoo-sager — og især om advokatundersøgelserne i forbindelse med disse. Her er der nogle ting som jeg i offentlighedens interesse har sat mig for at få afdækket.

I flere højt profilerede metoo-sager er de såkaldte advokatundersøgelser blevet en form for “go to” løsning. Det gælder både for partier i Folketinget og store organisationer og virksomheder.

Advokatundersøgelser er på kort tid blevet et ord som mange mennesker har hørt - også folk som normalt ikke interesserer sig det store for advokatbranchen. Det er vigtigt at folk også forstår hvad advokatundersøgelsen er for en størrelse.

Samtidig er det advokatundersøgelserne som partier, virksomheder og organisationer peger på når de skal legitimere deres valg af sanktioner overfor en person som er under mistanke for at have gjort noget fortrædeligt som kvalificerer til #metoo-beskyldninger.

Foreløbig ser det også ud til at magtfulde mænd er meget mere i risiko for at blive ramt af #metoo-sager end “almindelige” mænd i mindre magtfulde positioner. Flere folkevalgte har trukket sig, eller er blevet tvunget ud.

Derfor er det ingen overdrivelse at sige at advokatundersøgelser indvirker på sammensætningen af den politiske ledelse af landet - helt udenom det demokratiske system som normalt afgør denne.

Endelig er alt det her, med #metoo og advokatundersøgelser, noget som er sket på ganske få år. Der har medført en markant ændring i samfundets top, og dermed får det konsekvenser for os alle.

Så måske er det på tide at få sat lidt fokus på hvad en advokatundersøgelse egentligt er for en størrelse.

Det leder mig til den første række af spørgsmål:

1. Kan advokatundersøgelser foretage afhøringer under vidneansvar?
2. Kan advokatundersøgelser kræve udlevering af bevismateriale?
3. Er advokatundersøgelser forpligtet til at høre alle parter?
4. Kan du henvise til lovgrundlag som regulerer advokatundersøgelserne?

Og nu tilbage til det med partierne,virksomhederne og organisationerne.

Hvis man ser på den måde som disse institutionerne fremlægger advokatundersøgelserne på, så bliver det i mine øjne ofte fremlagt som om advokatundersøgelserne afgør sagen. Som om at hensigten med undersøgelserne er på objektiv vis endegyldigt at fastlægge alle omstændigheder omkring sagen og træffe en afgørelse derudfra.

Undskyld mig, hvis jeg lyder en smule kynisk nu.

Men det tror jeg bare ikke på.

I mine øjne har advokatundersøgelsen i ikke ubetydelig grad også et andet sigte end at afdække omstændigheder objektivt. Nemlig at sende aben videre, så partier, virksomheden eller organisationen kan “vaske hænder”.

Det leder mig til anden række af spørgsmål:

1. Hvem betaler advokatundersøgelsen?
2. Har klienten indflydelse på advokatundersøgelsens fokus?
3. Hvordan adskiller advokatundersøgelsens sigte sig fra en dommerundersøgelses?

Endelig er der for tiden en konkret sag omkring Naser Khader og det Konservative Folkeparti som I kender rigtigt godt. Jeg tror det vil interessere mine læsere at få sat nogle tal på denne. Derfor et par konkrete afsluttende spørgsmål:

1. Hvor meget tager I for en advokatundersøgelse, for eksempel den I har lavet for det Konservative Folkeparti omkring Naser Khader?
2. Hvad svarer jeres honorar til i timepris?

Det skal siges at jeg arbejder med stor gennemsigtighed hvorfor jeg forbeholder mig retten til at offentliggøre de her spørgsmål på mit medie. Det er vel i alles interesse at få mere klarhed over området.

Med venlig hilsen,   Lennart Kiil

At PLESNER ikke ønsker at forholde sig til problemstillingen i den her sammenhæng, gør den ikke mindre interessant.

For situationen er stadig den at hvad der må betragtes som betalte partsindlæg bruges af partierne, som har betalt for dem, til at smide folk ud.

Det er der mindst to alvorlige problemer i:

partierne tilsidesætter den demokratiske proces

partierne forklarer ikke at advokatundersøgelsen mere er et partsindlæg og end en reel undersøgelse

Advokatundersøgelser har lige pludselig fået en betydelig indflydelse på vores demokrati og den parlamentariske sammensætning, da beslutninger om hvem der må være i partierne nu træffes med henvisning til disse.

Kære læsere,

Det har været en hård tid for Folkets Avis.

Men der er stadig liv i det lille uafhængige medie som går til magthaverne uden omsvøb.

Det bliver der nødt til at være, for de andre medier svigter lidt for ofte opgaverne.

Tag nu #metoo som eksempel. Det er naturligvis noget som medierne er vilde med for det handler om sexchikane, konflikt og magt.

Men der mangler et mere kritisk fokus på de aktører som virker i baggrunden i forhold til de sager som vælter politikere og dermed også sætter den normale demokratiske proces ud af kraft.

Her skal vi specifikt afdække de såkaldte advokatundersøgelser.

For advokatundersøgelserne er på kort tid blevet en slags guld-standard i “afgørelsen” af metoo-sager.

Aktuelt henviser det Konservative Folkeparti til en advokatundersøgelse i forbindelse med deres “farvel!” til Naser Khader.

Men det - som Konservative Folkeparti henviser til som om det var en form for objektiv afgørelse - det er i virkeligheden blot et partsindlæg som partiet selv har betalt for at få udført.

Jep. Du læste rigtigt.

Det svarer lidt til at en restaurant henviser til nogle anmeldelser som spisestedet selv havde bestilt hos en tekstforfatter — og betalt for at få udgivet i et dagblad.

Ja, ordet advokatundersøgelse er blevet hvermandseje her gennem de senere par år med flere #metoo sager mod politikere og højt profilerede mænd i mediebranchen.

Men reelt er advokatundersøgelser en form for betalte partsindlæg. Det er ydelser som klienten betaler advokatbureauet for.

Det lyder ellers enormt fornemt:

Advokatundersøgelse

Og ordet leder måske tankerne hen på dommerundersøgelse eller noget endnu finere.

Men skulle vi ikke hellere finde ud af hvad de her advokatundersøgelser, som med #metoo har fået så stor en gennemslagskraft i samfundet, rent faktisk er for nogle størrelser?

For at finde ud af det så har jeg i dag kontaktet et af Danmarks mægtigste advokatkontorer som netop har afsluttet en sådan advokatundersøgelse.

Forhåbentligt kan det store advokatkontor medvirke til at opklare hvad en advokatundersøgelse er for en størrelse, hvem der betaler for dem — og, ikke mindst, hvad deres fokus er rettet imod.

Jeg har derfor stillet følgende spørgsmål:

1. Kan advokatundersøgelser foretage afhøringer under vidneansvar?
2. Kan advokatundersøgelser kræve udlevering af bevismateriale?
3. Er advokatundersøgelser forpligtet til at høre alle parter?
4. Kan du henvise til lovgrundlag som regulerer advokatundersøgelserne?
5. Hvem betaler advokatundersøgelsen?
6. Har klienten indflydelse på advokatundersøgelsens fokus?
7. Hvordan adskiller advokatundersøgelsens sigte sig fra en dommerundersøgelses?
8. Hvor meget tager I for en advokatundersøgelse, for eksempel den I
9. har lavet for det Konservative Folkeparti omkring Naser Khader?
10. Hvad svarer jeres honorar til i timepris?

Jeg venter spændt på svar.

For er det ikke vigtigt at få afklaret i en tid hvor det jeg vil kalde betalte partsindlæg fuldstændig underminerer både den demokratiske og retslige proces som vi tidligere tog for givet i det som skulle forestille at være et åbent demokratisk retssamfund.

Flere centimeter giver højere løn - til mænd.

Jeg omtalte tidligere en ny og ret stor analyse af et lidt ældre dataset.

Forskerne kom frem til at tykke kvinder tjener mindre - eller ikke helt præcist. Du kan selv få nuancerne med her:

Hvert kilo koster: Tykke kvinder tjener mindre end tynde | Identitet

Men nu skal det handle om mændene. Dem har forskerne også set på.

Og forskernes resultater bekræfter tidligere mindre undersøgelsers konklusioner:

Jo højere en mand er, jo bedre tjener han — alt andet lige.

Forskerne har, som nævnt i artiklen om kvinder, ikke set på individuel indkomst, men husstandsindkomsten. Eller som det hedder i undersøgelsen på engelsk — family income.

Det vender vi tilbage til. Først resultaterne for mænds vedkommende:

Mandens højde korrelerer med hans indtjening.

Korrelationen er positiv i den forstand at øget højde er forbundet med øget indtjening.

Forbindelsen er dog ikke nødvendigvis kausal, men kan teoretisk dække over en underlæggende sammenhæng.

Ifølge forskerne giver hver centimeter ekstra i højden omkring 7500 kroner mere i lønningsposen - på årsplan.

Da data ikke beror på individuel indkomst, er det muligt at en del af højere mænds højere husstandsindkomst hænger sammen med at højere mænd er gift med kvinder som tjener mere end lavere mænds koner.

De kvinder, som tjener mere, kan du læse om her:

Hvert kilo koster: Tykke kvinder tjener mindre end tynde | Identitet

Forskerne mener at der måske ligger diskrimination bag den kendsgerning at højere mænd får mere i løn.

Du kan læse hele deres artikel i tidsskriftet PLOS her:

Forskere har set på sammenhængen mellem BMI og indtjening. For kvinders vedkommende tegner der sig et klart billede:

Kvinder med lavere BMI har højere indtægt.

Se også: Forskere slår fast: Længden spiller ind på lønnen

Eller for at være mere præcis: Familieindkomsten er højere hvor kvinden er slankere.

Resultaterne bygger blandt andet på data om vægt og statur som kommer fra et stort internationalt forskningsprojekt kaldet CAESAR - det står for Civilian American and European Surface Anthropometry Resource.

Nu har man brugt 3D-scanninger af kroppe og computermodellering for at kunne analysere det store dataset, hvor selve dataene dog er knap tyve år gamle.

Når forskerne sammenholder vægt i BMI med indkomst, så tjener en gennemsnitlig familie cirka 7000 kroner mere om året for hver BMI enhed kvinden går ned ad skalaen.

Det skal ikke nødvendigvis forstås som en direkte årsagssammenhæng, så der er ikke garanti for øget familieindtægt efter slankekuren.

Hvorfor varierer familiers indtjening så med kvinders vægt?

Forskerne antager at der ligger diskrimination til grund for den observerede forskel.

Men forskerne erkender også at det er en svaghed ved undersøgelsen at den ikke også ser på individuel indkomst.

Det åbner nemlig muligheden for at familieindkomsten er højere i hjem med slanke kvinder, ikke kun fordi slanke kvinder tjener mere selv, men også fordi slanke kvinder i gennemsnit bor sammen med mænd som tjener bedre.

Og vice versa: De kraftigere kvinders mænd tjener muligvis mindre.

For at kunne adskille tingene opfordrer forskerne til at der i fremtidige undersøgelser også ses på individuel indkomst, men denne er dog ikke altid så nemt tilgængelig i store benyttede databaser som husstandsindkomsten.

Forskerne opfordrer til at man minimerer diskrimination på arbejdspladserne, men erkender at det kan være svært at komme diskrimnation på “ægteskabsmarkedet” til livs ad politisk vej:

Discrimination based on gender/physical appearance can take place both in the labor market and the marriage market. While the marriage market is beyond the reach of a public policy, as far as the labor market is concerned, the policy implications of this current work should be that (1) efforts to promote the awareness of such discrimination must occur through workplace ethics/non-discrimination training; and (2) mechanisms to minimize the invasion of bias throughout hiring and promotion processes, such as blind interviews, should be encouraged.

Der findes en lang række tidligere studier som viser en effekt af fysisk fremtoning på folks indtjening. Mange af undersøgelserne beror dog på selvindrapportering og spørgeskemaer, hvor forskerne i den her undersøgelse har set på de direkte målbare faktorer.

Læs selv undersøgelsen her:

https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0254785

Det har ikke skortet på historier i medierne om unge mennesker som har lidt en ensom skæbne under corona-pandemien.

Omvendt har det måske mest været forældrene som er blevet anset for “ofre” når det har omhandlet de mindre børns hjemsendelser.

Nu bekræfter et stort amerikansk studie at der er noget om den opfattelse at de ældre børn og unge lider mere under hjemmeskoling end de yngre.

Ved lidt af et tilfælde var forskere, allerede lige inden pandemien brød ud, i gang med et ret stort studie af trivsel blandt de større børn og unge i hvad der cirka svarer til 8. - 9. klasse og gymnasiealderen i en dansk sammenhæng.

Forskerne undersøgte ikke mindre end 6576 større børn og unge. Undersøgelsen blev foretaget ad to omgange.

Første gang var lige inden pandemien brød ud - altså i starten af 2020. Her gik alle deltagerne i skole.

Og så undersøgte forskerne de unge igen i oktober 2020 hvor pandemien var i fuld gang.

Ved undersøgelsen i efteråret var de 6576 elever blevet splittet op i to grupper som forskerne så kunne sammenligne med hinanden.

Helt præcist fulgte 2374 studerende stadig “almindelig” undervisning på skolen ved efterårs-undersøgelsen, mens 4202 nu modtog undervisning som hjemmeskoling i stedet.

Hjemmeskoling belaster unge

Selve undersøgelsen baserede sig på spørgeskemaer som undersøgte flere forhold i de unges skoleliv. En begrænsning ved studiet er således at det alene beror på deltagernes egne opfattelser.

Forskerne kom på den baggrund af svarene fra spørgeskemaerne frem til en klar konklusion:

Hjemmeskolede unge havde det dårlige både socialt og følelsesmæssigt end deres jævnaldrende som fortsat var i skole. De følte sig oftere triste og sjældnere afslappede.

Og de hjemsendte følte også at de klarede sig dårligere i skolen. De fandt simpelthen skolearbejdet mindre interessant når det ikke forefik op skolen længere.

Men denne kedelige effekt af hjemmeskoling var klart mest udpræget blandt de ældste elever i undersøgelsen.

Blandt de yngste elever i undersøgelsen var der ingen markant forskel på trivsel blandt hjemmeskolede og så dem som var forsat i skole gennem hele perioden.

Det sociale er centralt for unge

Resultaterne giver intuitiv mening. Og forskerne kommer selv med en mulig hypotese som passer med deres data:

Efterhånden som børn bliver unge mennesker, vokser behovet for at være sammen med andre jævnaldrende - frem for at være hjemme ved mor og far.

Mon ikke forskerne har ret i det.

Der er dog lige et enkelt forhold som er værd at notere sig inden man overfører undersøgelsens resultater på danske forhold.

Undersøgelsen er lavet i USA blandt elever i high school. Det betyder noget for tolkningen af resultaterne.

For de yngste i undersøgelsen som er på første år, har ofte ikke kendt deres klassekammerater ret længe. Og de oplever måske derfor heller ikke samme afsavn som de ældre som har haft længere tid til at skabe relationer med kammeraterne i skolen.

Den slags kan muligvis forklare noget af forskellen mellem alderstrinnene hvad det sociale og følelsesmæssige angår. Men nok ikke hvad opfattelsen af skolearbejdet angår.

Undersøgelsen hedder “Students Attending School Remotely Suffer Socially, Emotionally, and Academically”.

Bag undersøgeglsen står Angela L. Duckworth, Tim Kautz, Amy Defnet, Emma Satlof-Bedrick, Sean Talamas, Benjamin Lira og Laurence Steinberg.

Kilde

Du kan selv gå i dybden med undersøgelsen her:

https://journals.sagepub.com/doi/10.3102/0013189X211031551

Jeg har i dag været i telefonisk kontakt med Information. Det er der foreløbig ikke kommet noget ud af. Jeg har også skrevet til Information. Du kan læse hvad jeg har skrevet, længere nede.

Jeg har skrevet til Information fordi Information i mine øjne ikke lever op til de standarder for demokratisk debat  som man må forvente af et stærkt mediestøttet dagblad. Du kan læse min analyse af Informations "junkdebat" her.

Kære Information,

Jeg har i Mediemøllen på platformen FOLKETS skrevet om en delings-tekst fra jeres officielle facebook-side hvor I skriver:

“Det at ‘sige fra’ er ikke altid en holdbar strategi, hvis man udsættes for overgreb eller seksuelle krænkelser.”

Denne præmis danner så udgangspunkt for jeres behandling af hashtagget #dajegsagdefra og den relaterede debat om seksuelle overgreb. I samme forbindelse afbilleder I Brian Mørk.

For det første: Tak fordi I tager fat i det vigtige emne.

I forhold til jeres måde at behandle emnet på, så mener jeg dog at der er et problem.

For jeg har ikke kunnet finde nogen i debatten om #dajegsagdefra som har det synspunkt at det “altid er en holdbar strategi” at sige fra. Heller ikke Brian Mørk.

Jeg vil derfor gerne bede jer dokumentere at:

1. Brian Mørk har hævdet at det altid er en holdbar strategi at sige fra

Og hvis ikke I kan dokumentere dette, så vil jeg som minimum bede jer om i det mindste at dokumentere

2. at der eksisterer en position i debatten om #dajegsagdefra som har det synspunkt i anlægger som præmis i jeres dele-tekst.

Hvis ikke Information på tilfredsstillende vis kan dokumentere at Brian Mørk har det synspunkt som de forbinder ham med via delings-foto, så er det stærkt problematisk, fordi de så miskarakteriserer hans ståsted i debatten.

Og hvis Information ikke engang kan dokumentere at synspunktet, de udlægger i delings-teksten, er reelt forekommende i debatten, så må konklusionen blive at Information har vildledt sine læsere med fuldt overlæg.

Jeg vender tilbage.

I medierne fremstilles løn-spørgsmålet i det offentlige ofte som et “drengene mod pigerne”-problem.

Samme fremstilling dyrker fagforeningerne.

Et eksempel herpå er ekstremt magtfulde DJØF. I det tilfælde må fokus på køn antages at være en ren afledningsmanøvre.

Også FOA har dette fokus.

For FOA’s vedkommende giver det fokus rent faktisk lidt mere mening.

For FOA repræsenterer de lavestlønnede kvinder i det offentlige. Men alligevel er tilgangen noget enøjet, da det faktisk ikke er mænd som dominerer de højestlønnde store grupper af offentligt ansatte såsom læger og gymnasielærere — men derimod kvinder.

Det er altså for FOA’s vedkommnde lige så meget hos andre kvinder som hos andre mænd at flere penge til egne medlemmer skal hentes.

Flere endnu kører “pigerne mod drengene”-legen.

Dansk Sygeplejeråd har ovenikøbet fremført argumenter i retning af at sygeplejerskernes påståede “lønefterslæb” skyldes at tjenestemandsreformen fra 1969 bygger på en art bedaget mandschauvinisme.

Men som du kan se af billedet over artiklen her, så er det ikke ligefrem køn som er afgørende for lønnen, men snarere hvad man forsimplet kunne kalde for “klasse”.

En Departementschef tjener knap 6 gange mere end en betjent.

En forskel som er til at tage og føle på.

Lønforskellen mellem kønnene er i den sammenligning praktisk talt ubetydelig. Den ligger på få procent når der er korrigeret for forskelle i arbejdstid og anciennitet.

Man kan stille spørgsmålet hvorfor fokus på køn er blevet så uendelig stort og fokus på klasse så uendelig lille i den offentlige debat.

Jeg vil gerne give et bud på at svar:

Magthaverne sidder på flæsket. De er selv del af DJØF-segmentet. Også venstrefløjen.

De har ingen interesse i at fokus kommer på klasse.

Kan man i stedet få de store masser til at “lege” drengene imod pigerne, så er de optagede af det så længe og opdager ikke hvor meget magten og økonomien koncentreres.

Det er klassisk del og hersk.

Når det gælder de store grupper af offentligt ansattes lønforhold, så tegnes der ofte et billede af at kvinder bliver snydt for den gode løn som mænd antageligvis får.

Denne kønsvinkel har fyldt rigtigt meget i pressen.

Og det er heller ikke usandt at SOSU’er ligger lavt i lønhierarkiet. Ligesom det også er sandt at der er flere kvinder som er SOSU’er end mænd.

Men det er langt fra hele billedet.

Det som ikke får så meget opmærksomhed i mediebilledet, er nemlig at kvinderne også er i overtal øverst i lønhierarkiet blandt de store grupper af offentligt ansatte.

For blandt de to bedst lønnede grupper er kvinder nemlig også i overtal.

Det gælder for læger og gymnasielærere.

Ja, der er nu flere kvindelige læger end mænd, og blandt gymnasielærere har kvinder været i overtal ret længe.

En anden ting der heller ikke er så meget fokus på i medierne, er at der faktisk også nederst i lønhierarkiet findes en del mandefag.

Her ses militært arbejde og fængselsbetjent. Begge ligger betydeligt under sygeplejerskerne som ellers af medierne omfattes med langt større opmærksomhed hvad lønforhold angår.

Kilder:

Ugeskriftet.dk

Ligestillings-udfordringer blandt gymnasielærere | Gymnasieskolen

En løvetæmmers liv afhænger af hvor godt han kender sine dyr.

På samme måde afhænger en statsministers politiske liv af hvor godt hun kender sine vælgere.

Og meget tyder på at Mette Frederiksen kender sine vælgere rigtigt godt.

Mette Frederiksen har været smart ved at tæmme den største og “nemmeste” gruppe af vælgere først.

Her under corona har hun virkelig fået de ældre vælgere med ind i folden.

Nu kommer turen til resten af befolkningen. Får hun tæmmet bare en vælgergruppe mere, så er hendes position sikret år frem.

Men det vender vi tilbage til.

Tam opposition

For først skal vi omkring oppositionen.

Selvom vi har udtrykket “Venstre-løve”, så virker både Venstre og resten af opposition noget udmanøvreret.

Beklager hvis billedet over analysen her er lidt misvisende.

Løverne i oppositionen er allerede tamme, så dem behøver Mette ikke frygte.

Som nævnt er det vælgerne som skal tæmmes.

Oppositionen må kunne tilbyde vælgerne en bedre “luns” end Mette kan - hvis den skal kunne gøre sig forhåbninger om at overtage hendes position.

Det kræver både vilje og evne.

Men oppositionen virker i hvert fald ikke ret sulten.

Mette har også gjort det svært for de borgerlige, for allerede da hun i en tidligere socialdemokratisk regering var beskæftigelsesminister, overtog hun en del borgerlig retorik om at nyde efter man har ydet.

Hun var dengang også inde på at økonomi ikke er alt, og at det er vigtigt med de rigtige værdier og den rette indstilling.

Sidenhen har S kun yderligere taget luften ud af ethvert borgerligt forsøg på en værdikamp.

Selv det nylige forsøg på opgør med forskeraktivisme, som havde et borgerligt udspring, det tilsluttede S sig straks.

De borgerlige “løver” når aldrig at positionere sig, før Mette har udmanøvreret dem igen.

Mette punkterer som regel disse spæde forsøg på oprør ved simpelthen at overtage dem.

S har assimileret en masse borgerligt tankegods de seneste årtier og er blevet et “catch all”-parti.

Socialdemokratiet har bevæget sig helt ind på midten af dansk politik. Krydret med en DF-inspireret tilgang til indvandring.

Det er svært for oppositionen at pege på noget som de kan tilbyde vælgerne, som Mette ikke allerede sørger for at de får på en mere velkendt og betryggende vis.

Så oppositionen kan vi foreløbig afskrive. Hvad med vælgerne?

Gulerod og pisk

I gamle dage benyttede løvetæmmere sig ofte af pisk eller anden fysisk disciplinering og rent ud sagt grov mishandling af løverne.

Senere søgte løvetæmmerne at vinde dyrenes tillid. I den udstrækning man kan vinde et vildt dyrs tillid.

Man kan også stopfodre løverne så de bliver magelige og trætte.

Mette er mest et eksempel på en type som benytter sig af den sidste form for dressur.

Mette Frederiksen har et talent for at give godbidder - lidt til alle. Nok til at stille den værste sult og alle føler sig set og hørt.

Det så man blandt andet med S-planen for infratruktur i Danmark - “Danmark Fremad”.

Den indeholdt både massive investeringer i at nedbringe trængslen på de danske veje, store summer til den kollektive trafik samt naturligvis noget om klima og grøn omstilling.

Hun tilgodeser alle med en luns. Både billister og den offentlige transport. Og naturligvis den brede “følelse” af at der også må gøres noget for naturen.

Eller rettere sagt, hun tilgodeser næsten alle.

Men gruppen af selvstændige, landmænd og i særdeleshed minkavlere er så lille at hun ikke behøver udvise hensyn til dem.

Den gruppe af vælgere er så lille at det slet ikke er nødvendigt at forsøge at tæmme den.

Afledningsmanøvre

Mette kan dog også bruge den mere brutale metode når det gælder. Som man jo netop så med minkskandalen.

Hun har også hele tiden Nick Hækkerup i kulissen som den hårdere type.

Så folk ved godt at hun ikke kun kender guleroden. Pisken er klar om nødvendigt.

Men den slags er bedst at få væk fra opmærksomheden det meste af tiden. Det er ikke moderne og passer ikke med hendes frelserfremtoning - med hendes pastorale stil med talen til folks samvittighed og “samfundssind”.

Laver hun en fejl, så flytter hun opmærksomheden eller kaster en minister for løverne.

En løvetæmmer skal kunne aflede opmærksomhed.

Hvis løverne er vrede eller ophidsede gælder det om at flytte deres fokus over på noget andet.

Det kan gøres på flere måder.

Man siger at løvetæmmerne brugte en stol med de fire ben pegende frem mod løverne fordi løver kun kan koncentrere sig om een ting ad gangen. Så bliver de forvirrede når der pludselig er fire ben oppe i fjæset på dem.

Løverne mister på den måde fokus og bliver mere passive.

Mette brugte dog en lidt anden metode under for eksempel minkskandalen, hvor Mogens Jensen blev ofret.

Men det er stadig en afledningsmanøvre og “løverne” bliver mere rolige igen. Og Mette beholder magten uden helt at tage ansvaret.

Hvis det virker

Men Mette er ikke kun villig til at ofre sine egne folk.

Også sine egne principper ofrer hun — hvis de kommer i vejen for magten.

Politik er lige så uforudsigelig som vilde dyr.

Og Mette har vist at hun både kan planlægge og tænke langsigtet og samtidig tilpasse sig hurtigt når det er nødvendigt.

Hun får sin vilje ved at gå på kompromis med sig selv.

Hun formår at tilpasse sig og vende en situation til sin fordel.

Det er den pæne måde at sige det på.

Man kan også kalde hende principløs.

Det væsentlige er dog om hun fastholder den overordnede vision på trods af de mange forstyrrelser og kompromisser som er en uundgåelig del af politik.

For eksempel var hun tidligere rigtigt meget imod prostitution. Hun mente sågar at “alle slags mænd” gik til luder. Og at en sådan forteelse skulle medføre berufsverbot. Altså for mændene.

Denne overmoraliseren har hun fuldstændigt gemt væk efter hun er blevet statsminister. Og det giver jo god mening, hvis hun vitterlig tror at så godt som alle mænd render til prostituerede.

Hun kan ikke beholde magten hvis hun lægger sig ud med “alle slags mænd”. Det koster simpelthen for mange stemmer.

Et andet eksempel er omskæring.

Inden hun kom til magten var der modstand fra hendes kant og partiet imod omskæring af babyer.

Denne modstand er nu helt forduftet.

Igen ville det som minimum give besvær for hende at holde fast i sin gamle position.

Så tilpasser hun sig bare. Magten er vigtigere.

Og hun formår at liste forsigtigt væk fra sine løfter og principper. Samtidig med at der ikke opstår tvivl om at hun har en retning og plan for Danmark.

Det er et talent som er enormt centralt i politik.

Vild vælgerskare

I sidste ende kan vælgerskaren ikke tæmmes. Kun midlertidigt forføres.

Og det er hvad politik handler om. Forførelse.

En politisk leder skal have en overbevisende vision.

Og en vælgerskare som passer til. Det har Mette foreløbig haft.

Og hun har ikke spildt tiden. I stedet har hun brugt den til yderligere at cementere sit overherredømme.

Det tyder på at hun helt er med på at vælgerskaren er lumsk. Hun står allerede klar med alle midler.

Hvis ikke danskerne bliver mere sultne på frihed, så ender det med Kina Light.

Eller Mettes myretue, som jeg har kaldt den socialdemokratiske endestation i et andet indlæg.

Partiet Feministisk Initiativ har endelig fundet en hjertesag.

De vil have “gratis” menstruationsprodukter i Danmark.

Partiet skriver på Facebook:

LAD OS FÅ GRATIS MENSTRUATIONSPRODUKTER I DANMARK!

I november sidste år, vedtog Skotland som det første land i verden, at menstruationsprodukter som bind og tamponer skulle være tilgængelige for alle, så man derved uanset sin økonomi, kunne have menstruation uden at blive økonomisk belastet heraf. Et af argumenterne for den nye lov er, at hver anden pige er blevet hjemme fra skole, fordi hun havde menstruation og mange af disse piger, fordi de havde problemer med at skaffe bind eller tamponer.

De fleste, der har brug for menstruationsprodukter er kvinder, og kvinder tjener gennemsnitligt mindre end mænd. Derudover er de fleste faste udgifter f.eks. til bolig og offentlig transport steget over de sidste mange år, mens offentlige ydelser såsom SU og kontanthjælp ikke er fulgt med.

Derfor er vi i Feministisk Initiativ bekymrede for hvad det skal ende med, hvis vi ikke følger Skotlands eksempel og gør menstruationsprodukter tilgængelige for alle. Vi skal have gjort op med den fattigdom, der presser sig på i Danmark, og vi skal have gjort op med uligeheden i indkomster på baggrund af køn. Første skridt på vejen er at sikre, at ca. halvdelen af befolkningen kan deltage i det offentlige liv, på alle tidspunkter af måneden!

Derudover ønsker vi i Feministisk Initiativ som supplement til bind og tamponer også, at miljøvenlige menstruationsprodukter som kop og stofbind gøres gratis tilgængelige. Derved vil der også være mulighed at vælge et produkt, der tilgodeser miljøet, og det må vi som et intersektionelt parti understrege, da belastning på miljøet vil ramme de svageste grupper hårdest.

Som partiet skriver:

Derfor er vi i Feministisk Initiativ bekymrede for hvad det skal ende med, hvis vi ikke følger Skotlands eksempel og gør menstruationsprodukter tilgængelige for alle.

Spørgsmålet kunne også vendes om: Hvad ender det ikke med hvis personlig pleje og intimprodukter til kvinder gøres “gratis”?

Hvor slutter det som er det offentliges ansvar og hvor ender det private og personlige?

Og hvad med værdigheden?

For partiets forslag har en pris som er større end hvad det koster skatteyderne i kroner og ører.

Logikken bag er at det er urimeligt at kvinder selv skal betale for menstruationsprodukter fordi de ikke kan gøre for at de menstruerer.

Kan mænd gøre for at de har besværlig hårvækst i hele ansigtet som med jævne mellemrum skal fjernes?

Eller et større kaloriebehov?

Realiteten er at menstruationsprodukter ikke er “gratis”. Hvis kvinder ikke betaler selv, så betaler de bare kollektivt med mænd over skatten.

Når noget køres hen over skatten, så bliver der lagt ekstra lag af bureaukrati og administration på — og den samlede pris stiger. Derfor vil kvinder ikke få mere råderum i økonomien af forslaget på sigt.

Og de betaler en helt anden pris.

Det er en infantilisering af kvinder at de ikke selv kan prioritere deres økonomiske ressourcer, men skal have staten til at bestemme over dem.

Prisen for “gratis” menstruationsprodukter er derfor ikke nul. Det har jeg skrevet mere om her:

Vil du bytte din stemmeret væk for gratis hygiejnebind? | Folkets Avis

Jo grundigere man undersøger et område, et emne eller en sag — jo flere nuancer dukker der som regel op.

Lad os se på den påstand som blev fremført i medierne under coronakrisen.

Præmature konklusioner

Det hed sig at lande med kvindelige ledere klarede krisen bedre end lande med mandlige ledere.

Det budskab genlød i den amerikanske og europæiske presse. Nogle få skeptikere meldte sig, men overordnet var der ikke megen tvivl at spore.

Man havde fundet en tendens som man godt kunne lide.

Nu er der gået noget tid.

Der er efterhånden flere undersøgelser, mere forskning og bedre data til rådighed.

Så det er værd at undersøge budskabet fra medierne.

Er der hold i den påstand som blev fremført?

Eller var medierne i gang med myte-mageri?

Sagen er i hvert fald ikke så enkel som medierne fremstillede den.

Nuancer dræber historien

Medierne er som hovedregel ikke specielt interesserede i nuancer.

Nuancer er alt for besværlige. Og kedelige.

Især hvis man har fundet et budskab som man er meget glad for og som skaber interesse, delinger og kliks.

Så er der jo ingen grund til at forurene billedet med nuancer.

Og nuancer er jo noget som journalister normalt først arbejder med når der er et budskab på spil som de ikke bryder sig om. Så skal det gerne nuanceres.

Journalister er heller ikke ligefrem kendt for deres tålmodighed. De drager gerne store konklusioner på begrænset grundlag.

Og endelig er der jo en konkurrence om at være først med det populære eller kontroversielle budskab.

Kønnenes kamp

Og så ligger det jo i tiden med identitetspolitik at sætte grupper op imod hinanden.

Især kønnene.

Normalt er parolen at der ikke er forskel på kønnene. Undtagen hvis forskellen er til kvindernes fordel. Så må man - ja, nærmest skal man - fremhæve det.

Og hvem elsker ikke en god kappestrid?

En konflikt eller konkurrence med en vinder og en taber tiltaler noget basalt i os mennesker.

Prøv bare at sammenligne to overskrifter som

Kvindelige ledere klarer covid-krisen bedre end mænd

med en overskrift som

Ingen statistisk signifikant kønsforskel i hvor effektivt lande håndterer covid

Den første er noget mere fængende end den sidste.

Selvom den sidste er mere sandfærdig end den første.

Desuden er der flere mandlige landeledere end kvindelige.

Og medierne beskriver ikke bare virkeligheden - de vil ofte også gerne forme den.

Så hvis journalister mener at de kan medvirke til at flere lande får kvindelige ledere ved at udbrede en forestilling om at kvindelige ledere er bedre end mænd, så er der i hvert fald en del journalister som ikke holder sig for gode til at se bort fra data som modsiger deres foretrukne budskab.

Det kunne man kalde for normativ journalistik.

Arrogante mænd

Og så virker det også intuitivt rigtigt at kvinder skulle være mere opmærksomme på sundhed og sygdom og mænd mere risiko-villige på samme område.

Kvinders immunforsvar reagerer i øvrigt også hurtigere og kraftigere på en viral trussel end mænds. Det er ikke utænkeligt at kønsforskelle også eksisterer på det mere overordnede og bevidste plan.

Og så var der en del eksempler på mænd som havde en dum og usympatisk tilgang til truslen fra coronavirus.

Blandt andre Brasiliens præsident Jair Bolsonaro, som mente at den nye coronavirus var en “sølle forkølelse”.

Flere prominente mænd var arrogante og manglede ydmyghed overfor naturens kræfter, hvor flere prominente kvinder tog situationen alvorligt fra dag et.

Det var medvirkende til at skabe et indtryk om at kvinder klarede sagen bedre end mænd.

I starten af pandemien flød indenlandske såvel som udenlandske medier også derfor over med historier om at kvindelige ledere håndterede covid-krisen bedre end mandlige.

Men sandheden kan man ikke blotlægge ved at fokusere på enkelte landes ledere. Man bliver nødt til at brede sit fokus ud og væk fra enkeltpersoner.

En anden forklaring

Landeledernes køn fik stor fokus.

Hvorimod landes erfaring med lignende vira og grad af forberedelse på situationen ikke fyldte nær så meget i dækningen i forhold til hvor meget større betydning sådanne forhold reelt har for responsen.

Journalister er bedre til at opfange en god historie end til at undersøge data og drage håndfaste konklusioner.

Der er sidenhen lavet flere undersøgelser af fænomenet omkring corona-respons under henholdsvis kvindelig og mandlig landeledelse.

En af de største og mest systematiske vi vil se på her.

Lad os se lidt på videnskaben fra Windsor et al. (2020)

Forskerne bag indleder således

In this paper we explore whether countries led by women have fared better during the COVID-19 pandemic than those led by men.

Og fortsætter med at omtale mediernes udlægning

Media and public health officials have lauded the perceived gender-related influence on policies and strategies for reducing the deleterious effects of the pandemic.

Den udlægning sammenholder de så med deres egen systematiske og omfattende undersøgelse

We examine this proposition by analyzing COVID-19-related deaths globally across countries led by men and women. While we find some limited support for lower reported fatality rates in countries led by women, they are not statistically significant.

Så jo, der er måske en lille forskel.

Den er dog ikke stor nok til at være statistisk betydningsfuld.

Og dermed er mediernes fokus på netop ledernes køn helt blæst ud af proportion i forhold til den reelle betydning af det forhold.

I stedet kan en lands kultur og erfaring i bredere forstand forklare meget mere af de observerede forskelle i respons:

Country cultural values offer more substantive explanation for COVID-19 outcomes.

Forskerne er heller ikke bange for at pege på den bias som tydeligvis eksisterer i vestlige medier:

We offer several potential explanations for the pervasive perception that countries led by women have fared better during the pandemic, including data selection bias and Western media bias that amplified the successes of women leaders in OECD countries.

Konklusionen er at medierne har overdrevet kønsforskellen.

Pressen fordummer

Og den store fokus på ledernes køn har naturligvis resulteret i at medierne har overset mere substantielle forklaringer på landenes forskellige reaktioner og effektivitet i forhold til epidemikontrol.

Det er ikke så meget at medierne tager helt fejl. Det er mere at de overfokuserer på bestemte ting på bekostning af andre.

Og det problem kan der ikke umiddelbart gøres så forfærdelig meget ved. Andet end at man kan henholde sig til mere systematiske undersøgelser end journalisternes intuitioner og mere eller mindre fordækte dagsordener.

Det ville dog klæde medierne at skrive lidt om at deres fokus på køn var overdrevet og at forskningen viser at andre faktorer havde langt større betyding for landenes corona-respons end landeledernes køn.

Men den korrektion - hvis den overhovedet kommer - vil næppe fylde meget i forhold til det oprindelige overfokus.

Som læser bør man derfor altid være sig den journalistiske genres begrænsninger bevidst.

Tog fejl om corona med en faktor 1000

Corona i USA.

Djøfer gættede på 500 døde i alt - nu er tallet over en halv million

På et tidspunkt nærmede USA sig 5000 døde om dagen

I starten af corona-epidemien var der mange som havde travlt med at tale coronavirus ned.

En af dem, som havde det, var Richard Allen Epstein. En amerikansk akademiker og jurist som skrev om coronavirus for den ansete tænketank Hoover Institution.

Richard Epstein endte med at ramme forkert med mere end en faktor 1000.

Naturligvis var Richard Epstein ikke den eneste.

Mange var skråsikre:

Den nye coronavirus var enten “ikke værre end sæsoninfluenza” eller som andre sagde - “en sølle forkølelse”.

I den forbindelse kan man forholde sig til noget som er mere ildevarslende end selve fejltagelsen.

For omtrent samme gruppe af mennesker mener i dag omtrent det samme. Hvilket i sig selv er interessant, men noget jeg må behandle ved en anden lejlighed.

Her skal det handle om en akademisk ekspert som kloger sig uden for sit område. Mere specifikt Richard Allen Epstein.

Epstein og en masse andre mennesker, ofte folk som ellers var kloge og anerkendte akademikere og djøfere, tog grueligt fejl. Og det er der sådan set ikke noget galt i.

Spørgmålet er snarere om vi i dag skylder at lytte til dem? De har jo måske nok nogle gode pointer i blandt også - selvom de ramte helt forbi målskiven i første omgang.

Eller kan man ramme så skævt at al troværdighed både er og bør være væk inden for et givent område som i eksemplet her er epidemier?

Orakler og magthavere

Alle tager fejl engang imellem eller i det ene eller det andet.

Alligevel er det værd at se lidt nærmere på hvor meget fejl nogle folk kunne tage.

Der er især en gruppe af mennesker som vi af uransagelige årsager regner for en slags orakler i dag. Det er typisk dem som kan fanges under betegnelsen djøfere - altså blandt andet økonomer og jurister, og lignende brede samfundsfag.

Denne gruppe har været aktive under coronapandemien - de sidder altid med ved bordet - men ofte på et meget ukvalificeret grundlag.

For epidemien falder uden for deres fagområde. Selvom det virker som om de nogle gange har svært vd at acceptere at noget som helst falder uden for deres ekspertise.

Man kan sige at djøferne har været vant til at få ret længe. Og som gruppe har de bestemt mere magt end andre i den vestlige verden.

I den normalsituation som var gældende før corona var djøfernes ord nærmest lov. For den politiske stand - lovgiverne - den består også i overvejende grad af djøfere.

Men hvad så da de skulle forholde sig til en ændret verden?

Djøfere er vant til at mennesker styrer, at de selv styrer. Men når en stor naturkræft er på spil, så ændrer præmisserne sig. En del havde svært ved at forstå omfanget af den ændring.

De djøfere som sad ved roret var måske hurtigere til at se styringspotentialet i pandemien. Mens andre djøfere som skulle forestille at være mere uafhængige, fuldstændigt overså eller i svær grad negligerede faren ved en pandemi.

Så når djøferne deler sig i to og deres opfattelse af situationen divergerer voldsomt, kan man så ikke med god grund få den mistanke at deres syn på sagen ikke har ret meget faglig basis, men mest afspejler deres egne interesser eller ideologier?

Tilfældet Richard Epstein kan hjælpe med at kaste lyst over disse spørgsmål.

Forkert med faktor 1000

I foråret - i pandemiens tidlige fase uden for Kina - skrev den respekterede akademiker og jura-ekspert Richard Allen Epstein en række artikler om coronavirus og hvor mange dødsfald epidemien ville medføre i USA.

Manden er uden tvivl en stor kapacitet inden for sit område - jura og lovgivning. Men hvad vidste han egentligt om den nye coronavirus?

I første omgang var Richard Allen Epstein ude med et tal på 500 døde.

Han forudsagde og forventede altså i første omgang at den nye coronavirus kun ville medføre 500 dødsfald i USA.

Det tal rettede han dog senere til 5000 - og senere igen til 50.000. Disse rettelser kom i takt med at virkeligheden gjorde Richard Allen Epstein klogere.

Nu må vi se om rettelsen næste gang bliver til 500.000 - som desværre nu er antallet af dødsfald med forbindelse til corona-epidemien i USA.

Men Richard Allen Epstein fik heller ikke altid lavet rettelserne så gennemskueligt som muligt.

I hvert fald blev de gentagne rettelser og revideringer åbenbart en trussel imod troværdigheden for udgiveren som var den prestigefulde Hoover Institution.

Hoover Institution skrev simpelthen på deres hjemmeside, i forbindelse med Richard Allen Epsteins artikler, at Richard Allen Epsteins estimat over døde havde været 500 - hvilket jo også var lige præcist hvad estimatet havde været fra Richard Allen Epsteins hånd.

På trods af Richard Allen Epsteins mangel på kompetence på området, så blev hans tidlige artikler om corona alligevel taget alvorligt i brede kredse - også i kredse omkring den daværende præsident.

Spørgsmålet er hvorfor.

Langt fra virkeligheden

Sagen er nemlig også den at Richard Allen Epstein var imod indgriben fra det offentlige. Det er en fair position - det er jo en holdning som så mange andre.

Men vi bliver nødt til at spørge om ikke hans holdning har påvirket hans estimater. Hans forudsigelser skulle jo forestille at bygge på et videnskabeligt grundlag. Ikke på ønsketænkning.

Hvis han kunne overbevise nogen om at corona ikke var et reelt problem, så kunne han jo også overbevise dem om at der ikke var nogen grund til at gøre noget for at stoppe den.

Han ønskede ikke begrænsninger. Og så kom han sjovt nok frem til at dem var der heller ingen grund til, da corona jo - som han kunne vise med sine estimater - ikke ville blive noget synderligt problem for landet.

Desværre er han ikke ene om denne besynderlige fejlslutning. Ønsketænkning er enormt udbredt.

Jeg skrev allerede i foråret om en del borgerlige, mange af dem økonomer, som havde samme tendens til ønsketænkning. Du kan læse min artikel om dette fænomen nederst under titlen “Coronavirus afslører den borgerlige socialkonstruktivisme”.

Det er som om man ikke vil erkende at virussen i sig selv er en alvorlig trussel mod samfundet - og at problemet alene ligger i myndighedernes indblanding. Denne besynderlige fejlslutning er særligt udbredt blandt folk som generelt er imod statslig intervention.

For god ordens skyld så mener jeg selv at staten blander sig i alt for meget. Men jeg prøver alligevel at undgå den fejlslutning, at fordi man ikke ønsker statens beføjelser udvidet, så benægter man at coronavirus i sig selv overhovedet udgør noget problem for samfundet.

Flere holder krampagtigt fast i den forestilling at den nye coronavirus ikke i sig selv har været et et problem, at problemerne derimod skyldes den reaktioner som har været på dens efterhånden globale udbredelse.

Den her slags infektionssygdomme er ikke noget at spøge med. Og skråsikre påstande på spinkle grundlag var en medvirkende årsag til dens store udbredelse på kort tid.

De asiatiske lande, som i nyere tid har mere erfaring med epidemier, de tog truslen mere alvorligt og forsøgte ikke at tale problemet ned. De så det i øjnene.

Det gjorde Richard Allen Epstein ikke. Han klogede sig gevaldig på noget som han ikke havde forstand på. Og derfor dummede han sig.

Det hører også med til historien om pandemien 2020-2021.

Uafhængig eller afkoblet

Noget af læren fra corona-epidemien er at magthaverne vil bruge en krise til at øge styringen.

En anden lære er at doktrinære tilgange har deres begrænsninger. Verden tilpasser sig ikke ideologier.

Virkeligheden kræver tilpasning. Intet på forhånd gi et svar er alle andre overlegne i enhver situation.

Og endelig kan man se at det har været sådan at dem som har siddet med mere praktisk ansvar faktisk har måttet tage situationen mere alvorligt end “uafhængige” kommentatorer.

Uafhængighed er altså ikke nogen garanti for at forstå tingenes sammenhæng.

En uafhængighed, som tænketanke ofte bryster sig af, den indebærer også risikoen for en afkobling. Og så bliver tankerne og ordene mere verdensfjerne end uafhængige.

Så overhaler virkeligheden meget hurtigt.

Det skete for Richard Epstein.

Richard Epstein - Wikipedia

Richard Epstein: ‘More Probable Than Not…Total Number of Deaths at Under 50,000’ – Reason.com

Læs også:

Coronavirus afslører den borgerlige socialkonstruktivisme | Mammut

Den akademiske verden er en sikker garant for at vi ikke løber tør for “problemer” foreløbig.

Det er dele af forsknings-verdenen som ikke reelt er beskæftiget med at løse virkelige problemer.

Den del har til gengæld travlt med at skabe uvirkelige problemer.

Mangler der noget at bekymre sig over, skal den slags akademikerne nok finde på noget som kan problematiseres.

Amning “problematisk”

Amning er etisk problematisk fordi amning understøtter traditionelle kønsroller.

Sådan lød i hvert fald et af argumenterne fra nordamerikanske akademikere for fem år siden.

Vi er bekymrede for marketing af amning som priser amning for at være den ‘naturlige’ måde at give føde til en baby på

Sådan lød det blandt andet fra Jessica Martucci fra University of Pennsylvania Perelman School of Medicine og Anne Barnhill fra Johns Hopkins University i tidsskriftet Pediatrics.

De to kvinder mente yderligere at “promovering” af amning kan være etisk problematisk fordi amning i de to kvinders opfattelse

understøtter biologisk deterministiske argumenter om kvinders og mænds roller i familien.

Siden de for fem år siden fremkom med deres artikel, er “problemerne” kun blevet større.

Kønsroller i familien

I hvert fald i engelsktalende lande.

Nu er amning så også et større problem i USA end i Danmark - fordi det på engelsk hedder breastfeeding.

Ordet bryst er blevet problematisk fordi det “ekskluderer” folk uden bryster.

Men det er ikke bare ordet som volder problemer for de følsomme akademikere.

Både selve amningen og omtalen af denne kan være med til at “understøtte et kontroversielt sæt af familieværdier og kønsroller.”

Det er åbenbart blevet kontroversielt med helt almindelige familier hvor det er moderen og ikke faderen som ammer babyen.

Briter mod bryster

Den del af “problemet” som er forbundet med ordet, den del har enkelte britiske hospitaler nu “løst” ved simpelthen at bytte ordet breastfeeding ud med ordet chestfeeding.

Det var universitetshospitaler i Brighton og Sussex.

Den slags sproglege er populære blandt den pludrende klasse som mener at virkeligheden konstrueres med ord.

Og det er derfor ingen overraskelse at denne ord-ændring først findes på netop universitetshospitaler.

Tilknytningen til den akademiske verden fornægter sig ikke.

Men det stopper ikke her.

I USA har lægeuddannelsesinstitutionen Harvard Medical School omtalt fødende kvinder som “birthing people”.

Underlige forestillinger af den her slags om helt naturlige ting starter som regel i det meget verdensfjerne elfenbenstårn som store dele af universitets- og forskningsverdenen har udviklet sig til.

Desværre sker der nogle gange det at de løjerlige ideer siver ned gennem systemet og kommer til de mere praktisk anlagte lag hvor de reelt kan udrette betydelig skade.

Det har jeg tidligere skrevet om, og det må jeg hellere få samlet op på snart igen.

Kilder

Campus Reform | Kilde 1

Pediatrics | Kilde 2

Twitter | Kilde 3

Campus Reform | Kilde 4

Jeg har læst Udgivererklæringen for Mads Brüggers kommende medie som skal hedde Frihedsbrevet.

Det lyder godt i teorien, men bliver svært i praksis.

Men inden jeg kommer ind på udfordringerne så først lige et

Tillykke!

Et nyt medie er altid velkomment.

Faktisk er et bredt udvalg af forskelligartede medier en forudsætning for det som Mads Brügger og hans partnere i det nye medieprojekts Udgivererklæring omtaler som et "frit og åbent samfund".

Ideen om det åbne samfund blev grundigt undersøgt af Karl Popper. Og ingen tvivl om at pluralisme i mediebilledet er en hjørnesten i et åbent samfund.

Og principielt har Mads Brügger og hans investorer ret i deres kritik af mediestøtten.

For selvfølgelig er medier ikke frie og uafhængige når de modtager statsstøtte.

Idealet i Udgivererklæringen har jeg selv levet efter. Og det var også raison d'être for FOLKETS - herunder Folkets Avis. At skabe frie medier.

Problemet med idealer er at der er langt mellem idealisterne.

Så vidt jeg kan forstå, så forestiller Mads Brügger sig at hans frie og uafhængige journalistik skal finansieres af abonnenter.

Her opstår problemet så.

For danskerne er ikke i særlig høj grad villige til at betale for oplysning af den form som et åbent samfund beror på.

Derimod er der en betydelig villighed til at betale for underholdning.

Men hvor efterlader det et nyhedsmedie?

Mads Brügger har med sin afvisning af mediestøtte ganske rigtigt gjort sig mere fri og uafhængig af staten.

Men hvis mediet skal finansieres af abonnenter, så skal han opfylde et behov hos dem som de ikke føler de kan få bedre dækket billigere eller "gratis" andetsteds.

Er det situationen?

Fordel eller ulempe

Og hvor meget er "uden mediestøtte" egentligt værd som selling point?

Jeg forstår godt at man slår sig op på at være fri af statens styring - ved at afvise håndfodringen med mediestøtte.

Det giver dog kun i udpræget grad mening for et erklæret systemkritisk medie at sælge sig ret meget på den præmis.

For et mere generelt nyhedsmedie, som Frihedsbrevet vist nok er tænkt som, der er "uden mediestøtte" ikke noget særligt stærkt salgsargument.

Jo, for de få idealister. De vil tænke:

— Nej, hvor godt at mediet klarer sig uden subsidiering fra staten.

Men pragmatikerne vil i stedet studse over om manglen på mediestøtte i virkeligheden er udtryk for at mediet ikke er godt nok til at opnå bidraget.

Og vi er alle, idealister som pragmatikere, i den situation at vi i forvejen netop er tvunget til at finansiere en række store nyhedsmedier over skatten.

Skal man nu også betale for abonnement på atter andre mindre nyhedsmedier ud af den sum som er tilbage når skattefar har været forbi?!

Overmæt marked

Der er jo i øvrigt rigeligt med støtte- og annoncebaseret indhold at underholde sig med.

Der er af disse og andre grunde ikke noget kæmpe marked for et abonnementsbaseret digitalt nyhedsmedie i Danmark.

Mads Brügger er dygtig, så muligheden for at hans nye medie for alvor får luft under vingerne, den foreligger skam. Men det bliver ikke nemt på længere sigt når nyhedens interesse har lagt sig.

Med mindre Mads Brügger formår i hidtil uset grad at kombinere oplysning med underholdning.

Der findes allerede et antal ustøttede medier - og tankerne bag Mads Brüggers er ikke nye.

Udfordringen består ikke i at få ideen, men at give den liv på en bæredygtig måde i et land hvor mediemarkedet allerede er overmættet af indhold.

Og selvom pluralisme er godt for et åbent samfund, så burde man måske snart overveje om ikke lidt mere fælles fodslag er en nødvendighed hvis de etablerede medier skal udfordres bare en smule.

Frem for endnu et nyt medie på banen.

Det medie som Mads Brügger vil skabe — findes allerede.

Læs også

LEDER: Mediestøtte skaber monopoler - ikke bedre journalistik | Mediemøllen

Mediestøtte-systemet i Danmark er sygt – det er en skamplet på journalistikken og en hån mod begrebet "frie og uafhængige medier" | Folkets Avis

Emnet mediestøtte – FOLKETS

Supersøger om mediestøtte | FOLKETS

Den dag Zenia Stampe forstod politik

”Hele Danmarks Mette” har demonstreret, at solidaritet ikke handler om, hvor hårdt du er ramt af krisen. Det handler kun om en ting: Kan du være med til at sikre Socialdemokratiet genvalg?

Sådan skrev Zenia Stampe i Berlingske og på facebook den forgangne weekend.

Tænk at Zenia Stampe har tilbragt hele sit voksne liv i politik og først nu fattet hvad politik handler om.

Intet under at de Radikale er skrumpet ind.

Selektiv solidaritet

Den kynisme som er kernen af politik, virker ellers ikke helt ubekendt hos de radikale som brugte minkskandalen til at stille yderligere krav til landbruget om omlægning væk fra dyrehold og over i plantebaseret drift.

Faktisk var det lige præcist Zenia Stampe selv som valgte den vinkel på minkskandalen, mens den nu tidligere radikale Jens Rohde trods alt gik mere i kødet på regeringen allerede dengang og krævede minkskandalen undersøgt til bunds.

Det er helt korrekt forstået af Zenia Stampe når hun karakteriserer regeringens handlen under coronakrisen som selektiv solidaritet.

Har Mette Frederiksen samlet nationen om en solidarisk krisehåndtering? Har hun spændt et sikkerhedsnet ud under hele Danmark? Nej. For selvom regeringen har prædiket samfundssind og nynnet med på fællessange, så har Socialdemokratiets krisestyring været et mesterstykke i selektiv solidaritet.

Analysen er ikke forkert.

Men Stampe mangler stadig at forstå at solidaritet altid er selektiv i politik. Således har solidariteten hos de radikale ofte været selektiv i forhold til flygtninge.

På den måde har forskellige partier forskellige grupper som de værner om. Ofte på bekostning af andre.

Det er jo nærmest definition på partipolitik.

De ved de fleste små selvstændige alt om. Hvorimod relativt færre lønmodtagere måske har overvejet den problematik. Og netop de Radikale har ofte behandlet små selvstændige dårligt.

I øvrigt er det ikke Zenia Stampe som har opfundet udtrykket selektiv solidaritet.

Det brugte jeg selv allerede i 2014 om en anden socialdemokratisk regering:

Regeringens selektive solidaritet | Folkets Avis

Lidt for sent

Det er en godt indigneret bredside som Zenia Stampe får leveret til Mette Frederiksen. Ingen tvivl om det.

Men er det ikke lidt sent. Og lidt gratis og kærkomment for hendes eget parti, som ikke har hevet i nødbremsen, men lagt mandater til regeringens og den førte politik.

Man skider da på selvstændige

Mette gør S til et pensionistparti

Men det kan han næppe slippe af sted med

Kan man blive syg af overdrevent eller ensidigt medieforbrug?

Der er ingen tvivl om at man skal forholde sig skeptisk til medierne. Dem alle sammen.

Der er heller ingen tvivl om at man skal variere sit medieoptag lige så meget som man varierer sig kalorieindtag.

Men kan en dårlig og ensidig mediediæt ligefrem bruges i retten som undskyldning for ulovligheder?

En daglig diæt af dårlige nyheder forledte ifølge advokaten Joseph Hurley den unge mand Anthony Antonio til at begå alvorlige ulovligheder.

Anthony Antonio var blandt dem som stormede Kongressen den 6. januar i år.

Anthony Antonio giver dog ikke Trump skylden — som flere andre tiltalte for stormløbet på Kongressen ellers har gjort. Men medierne.

Rettere sagt peger hans advokat på et helt specifikt medie.

Mandens advokat siger nemlig at hans klient mere eller mindre var blevet hjernevasket af Fox News - og at han derfor havde fået “Foxmania” og “Foxitis”.

Advokaten forklarer at hans klient var blevet arbejdsløs og efterfølgende havde siddet dagen lang og set Fox News.

Fox kørte konstant. Han blev afhængig og fik hvad jeg kalder “Foxmania” eller “Foxitis”

Det siger advokaten til amerikanske medier. Og fortsætter:

Han blev interesseret i de politiske aspekter og begyndte at tro på hvad han blev fodret med.

Advokaten forklarer dog ikke hvordan ændringen i hans klients opfattelse af tingene direkte medførte en ændring i hans adfærd.

Efter hvad der er kommet frem i sagen, så tog Anthony Antonio blandt andet imod et skjold som andre havde taget fra politiet under optøjerne.

Ligesom han ses på video råbe ad politiet, og han tog en betjents gasmaske og skaffede sig adgang til kongressen ved at bryde gennem et vindue.

Han begik kort sagt flere forskellige ulovligheder undervejs.

Og hvorledes mediet Fox News helt præcist skulle kunne have afstedkommet at Antonio Anthony i den grød følte sig hæver over loven, det forbliver uklart.

Fox News kan muligvis have medvirket til at give den unge mand et misvisende billede af tingenes tilstand, men ingen har tvunget ham til at se Fox så meget.

Og når man er der hvor man ligefrem begynder at storme regeringsbygninger, så skal der nok en noget bedre undskyldning til end at man er blevet fejlinformeret.

Så vidt vides har Fox da heller ikke kommenteret officielt på sagen endnu.

Men det er nok temmelig tvivlsomt om Fox på nogen måde kan holdes ansvarlig for andre fysiske angreb, uanset hvor meget eller hvor lidt Fox så ellers har oplyst eller misinformeret.

Men derfor kan man jo godt spekulere lidt over mediernes rolle alligevel.

Læs også:

Nekrolog for en konspirationsteoretiker - leger du også med ilden? | Identitet

Myndighederne i USA har godkendt Pfizer/Biontech-vaccinen for børn ned til 12 år.

Den officielle udmelding om planerne for at vaccinere børn imod Covid-19 i USA forventes at komme i morgen.

Med det skridt går amerikanerne i Canadas fodspor. Canada godkendte som det første land Pfizers vaccine til børn fra 12-års alderen og op.

Beslutningen i USA kommer efter et studie af 2000 børn hvor fuldt vaccinerede ikke udviklede covid-19 i modsætning til ikke-vaccinerede.

Tanken er nu at børn og unge skal vaccineres i sommerferien så de har immunitet imod covid-19 når de skal tilbage i skole i sensommeren.

Kilde:

Pfizer COVID-19 shot expanded to US children as young as 12

Vi står nu i den situation at det koster renter at have penge stående i banken.

Og beløbsgrænserne er nu så lave at rigtigt mange danskere betaler rigtigt mange penge i negative renter i de danske pengeinstitutter.

Ifølge en rapport fra Bankresearch.dk står bankerne i år til at tjene omkring 3 milliarder kroner på kunders indlån - alene på de negative renter.

37 ud af 53 banker tjente sidste år mere på indlån end de betalte andre steder, oplyser Bankresearch.

Denne udvikling er ikke særligt overraskende givet at kontanter har været under udfasning længe.

I dag foregår langt hovedparten af al daglig handel elektronisk og kontantløst. Og så er det jo praktisk for ikke at sige uundværligt at have penge stående på en bankkonto.

Fra politisk hold har man også gennem flere årtier i stigende grad omfattet kontanter med lovgivning som både besværliggør og mistænkeliggør kontantbeholdninger og betaling med kontanter.

Bankerne er i deres gode ret til at opkræve negative renter. Og som bankerne forsvarende anfører, så betaler de jo også selv negative renter.

Men tallene fra Bankresearch tyder på at det alligevel samlet set er en god forretning med negative renter på indlån for de fleste banker.

Hvis situationen med negative renter fortsætter, må man formode at bankerne nok skal sørge for at den udvikling ikke kommer til at ligge dem selv for meget til last. Så er der kun kunderne til at betale.

Problemet er altså at alternativet i form af kontanter er blevet presset urimeligt.

Og mange mennesker har hverken tid, lyst eller overskud til at investere deres penge, hvorfor det at have dem stående som indlån ofte bliver eneste praktiske mulighed.

For bankerne er situationen fordelagtig. De kan nu sige til kunderne: Lad os investere for dig (mod betaling) eller du kommer til at betale mange penge i negative renter.

Udviklingen flytter på magtbalancen mellem kunder og bank i sidstnævntes favør.

Læs også:

Uden kontanter er vi i lommen på bankerne | Folkets Avis

• Også kritik af facebook
• Sender bolden tilbage

Et “uafhængigt” tilsyn med den tidligere danske statsminister Helle Thornings-Schmidt i spidsen har besluttet at facebook fortsat kan blokere Donald Trump.

Afgørelsen fra tilsynet har været ventet med stor spænding da sagen dels er af stor principiel betydning og dels i sig selv særdeles betydningsfuld.

Udelukkelsen af Trump blev sat i værk af facebook i forbindelse med Stormen på kongressen først på året.

Og det er også opslag fra Trump netop i forbindelse med Stormen på kongressen at tilsynet lægger vægt på i begrundelsen af sin opbakning til facebooks beslutning.

Tilsynet siger at Trumps opslag i alvorlig grad stred mod facebooks retningslinjer.

Desuden lægger tilsynet vægt på at Trumps aktivitet på facebook skabte en atmosfære som var befordrende for vold - eller som tilsynet selv formulerer det, Trumps aktivitet på facebook

created an environment where a serious risk of violence was possible.

Men Trump er ikke den eneste som tilsynet retter sin kritik imod.

Også kritik af facebook

Den grundlæggende opbakning til facebook balanceres nemlig fra tilsynets side af en kritik af facebooks beslutning om at gøre udelukkelsen af Trump tidsmæssigt ubegrænset.

På den baggrund beder tilsynet facebook om at tage beslutningen op til revision og enten sætte dato på ophævelse af suspenderingen af Trumps konto eller helt slette den.

Tilsynet giver facebook seks måneder til at få truffet den beslutning.

Det virker også til endelig at være gået op for tilsynet hvorfor Mark Zuckerberg egentligt oprettede det i sin tid:

In applying a vague, standardless penalty and then referring this case to the Board to resolve, Facebook seeks to avoid its responsibilities

Ja, det er jo derfor Zuckerberg har sat jer i verden.

Sender bolden tilbage

Tilsynet sender altså bolden tilbage til facebook. Omend facebook får temmelig lang tid til at forholde sig til situationen.

Det bliver spændende at se hvor lang tid tilsynet og facebook kan trække sagen ud på den måde ved at sende den frem og tilbage.

Helle Thorning-Schmidt, som er med-formand for tilsynet, afviser dog at det handler om at forskyde ansvaret for beslutningen omkring Donald Trumps deltagelse på facebook.

Jeg mener ikke bare at vi sender bolden tilbage

udtaler hun blandt andet i sagen.

På et punkt er Thorning-Schmidt dog ganske klar og skarp i sin reaktion.

Hun siger nemlig om facebook

De kan ikke bare opfinde nye, uskrevne regler når det passer dem. De skal have en gennemskuelig arbejdsgang for de her ting.

Det hedder sig at Thornings tilsyn er uafhængigt af facebook, men i sidste ende er det facebook som finansierer tilsynet.

Se detaljerne i afgøresen her fra facebooks såkaldt uafhængige tilsyn med Thorning i spidsen.

Se også: I dag afgør Thorning Trumps skæbne på facebook

Helle Thorning-Schmidt står i spidsen for det “uafhængige tilsynsråd” som på vegne af facebook i dag skal afgøre om Trump får sin konto tilbage på den sociale platform.

Facebook besluttede tidligere i år at udelukke Trump fra at deltage på platformen. Det skete i forbindelse med uroligheder i USA hovedstad.

Facebook og andre sociale medier frygtede ifølge egne udsagn at Trumps tilstedeværelse på sociale medier ville øge sandsynligheden for yderligere optøjer og vold i landet.

Trump udelukket overalt

Både Youtube, Twitter, Facebook og Instagram besluttede at suspendere Donald Trump i forbindelse med stormen på Kongressen i Washington, D.C. den 6. januar i år.

Beslutningen kom alle steder inden for kort tid.

Og beslutningen var i første omgang på ubestemt tid.

Facebook havde imidlertid allerede forinden stormen på Kongressen i USA nedsat et påstået uafhængigt tilsynsråd. Og efterfølgende blev dette råd sat til at se på Trumps sag.

Det råd har som udgangspunkt 90 dage til at undersøge en sag. Og den tid er nu ved at løbe ud.

Det er derfor afgørelsen fra dette råd falder i dag.

Der er ingen, der fortæller tilsynsrådet, hvad vi skal gøre. Vi har også en separat økonomisk platform for det, vi laver. Vi er helt uafhængige af Facebook, og det vil den her afgørelse ikke ændre på overhovedet.

Har Helle Thorning-Schmidt tidligere udtalt til DR.

Så det bliver spændende hvor sagen lander.

Socialdemokratiet slår i aktuelle meningsmålinger alle andre partier med flere længder — især hos landets ældre borgere

Man må sige at Socialdemokratiet har gjort en stor indsats for at beskytte de ældre i samfundet her under corona.

Hvad det angår, har der ikke været nogen slinger i valsen overhovedet.

Sammenligner man for eksempel med vores naboland Sverige, så har de danske socialdemokrater langt bedre formået at beskytte de ældre borgere imod corona end de svenske socialdemokrater.

I en politisk forstand er det vigtigt i disse år at vinde de ældres gunst, for udviklingen er gået i retning af at de ældre, pensionisterne, udgør en stadig større andel af den samlede befolkning.

Dermed udgør de ældre også en større andel af vælgerskaren.

Selvstændige udgør derimod en meget lille andel af vælgerskaren. Og landmænd udgør igen en ret lille del af de selvstændige.

Og bønderne udgør kun 0,3 procent af vælgerne hos S. Mod de 43 procent pensionister.

[[{"fid":"4289","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Fra altinget","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Fra altinget","field_billede_navn[und][0][value]":"Pensionister i S","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Fra altinget","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Fra altinget","field_billede_navn[und][0][value]":"Pensionister i S","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Fra altinget","title":"Fra altinget","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]

At socialdemokraterne ovenpå minkskandalen og i det hele taget ikke er ret populære blandt selvstændige, det er derfor ikke så vigtigt i vælgermæssig forstand.

Hvis Mette Frederiksen og socialdemokratiet kan fastholde den suveræne position blandt landets ældre, så sidder partiet sikkert i sadlen mange år frem endnu.

På den anden side kan det være risikabelt at lægge alle sine æg i en kurv.

Lige nu udgøres godt 43 procent af Mettes vælgere af pensionister. Selvom pensionisterne “kun” udgør en samlet vælgerandel på knap 35 procent.

Og ingen andre partier har fat i “de gamle”.

Der er mere end tre gange så mange pensionister som vil stemme på S i forhold til på V.

Og intet andet parti kommer bare op på halvdelen af tilslutningen til S.

Faktisk vil den næststørste gruppe blandt pensionister slet ikke stemme på noget parti. De er nemlig sofavælgere.

Selv hos Dansk Folkeparti udgør de ældre en lavere andel af stemmerne end hos S.

Og for lige at sætte tingene i perspektiv, så vil over 34 procent af pensionister stemme S, mens tallet for DF er helt nede på lidt over fem procent.

Så det er ingen overdrivelse at sige at S sidder solidt på pensionisterne i Danmark.

Men Mette Frederiksen har også bevist at hun kan beskytte sin vigtigste vælgergruppe når det gælder.

Ingen tvivl om at det er populært med en leder som kan det i en tid hvor utrygheden har været større end ellers.

Du kan læse mere om de meningsmålinger som analysen her er bygget på, hos Altinget.

Mette Frederiksen er ikke mæt på magt endnu - læs her om hvor hun styrker sin status den kommende tid.

Mette cementerede magten i 2020 — men hun er slet ikke mæt endnu.

Der er lagt op til yderligere centralisering og cementering af magten omkring hendes person og ministerium.

Corona har givet meget mere magt til Mette som leder af landet. Det er en udvikling som er sket mange steder i verden.

Mette Frederiksens planer for magten var dog allerede klar inden corona.

Hendes eget ministerium, statsministeriet, bliver i disse år styrket i en grad som ikke er set før i nyere tid.

Udviklingen skematisk set:

Som det ses er udviklingen klar nok — og den tager yderligere fart i år og næste.

I magtmæssig forstand har Mette Frederiksen været usædvanlig dygtig til at befæste sin egen position som landets ubestridte leder.

En så voldsom centralisering og cementering af magten omkring en enkelt person og et enkelt parti, som vi bevidner med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet i disse år, er ikke typisk for Danmark.

Det udfordrer den demokratiske balance i samfundet når centralmagten bliver styrket og regeringen får flere beføjelser i rekordtempo.

Men hvad skulle stoppe udviklingen i den retning mod cementering af centralmagt som vi oplever i disse år?

Det er svært at se nogen udfordrere til Mette Frederiksen og den halv-autoritære tilgang til samfund og politik som hun er så markant en eksponent for.

Oppositionen byder ikke ind. Pressen ej heller i nævneværdig grad. Og uro i gaden vender hun blot til sin egen fordel.

Spørgsmålet er så om Mette Frederiksen selv på et tidspunkt føler at hun og hendes ministre har fået raget nok magt til sig.

Eller om hun tværtimod får blod på tanden efter endnu mere.

Mæt er Mette i hvert fald ikke.

Du kan gå mere i dybden med Mettes magtovertagelse, blandt andet her:

Corona gav Mette mere magt i 2020 - planerne for næste år er endnu vildere | Folkets Avis

Nick Hækkerup har sammen med Mette Frederiksen en klar vision for Danmark.

Det er noget med frihed gennem overvågning.

Den slags kan måske være lidt vanskeligt at få borgerne til at forstå - sådan på den “rigtige” måde.

Så ansætter man da bare en journalist som særlig rådgiver.

Det fremgår af en pressemeddelelse på Justitsministeriets hjemmeside:

Justitsministeriet har ansat Marie Kristensen som ny særlig rådgiver for justitsminister Nick Hækkerup.

Marie Kristensen skal i samarbejde med den nuværende særlige rådgiver, Michael Baunsgaard Schreiber, bistå justitsministeren i det regeringspolitiske arbejde. Hun vil tiltræde stillingen den 26. april 2021.

Marie Kristensen kommer fra en stilling som presse- og kommunikationskonsulent i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Hun har tidligere bl.a. arbejdet som seniorkonsulent i Socialdemokratiet, som særlig rådgiver for transportminister Benny Engelbrecht og som nyhedsvært og reporter.

Marie Kristensen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

– Justitsministeren får en særlig rådgiver mere – Justitsministeriet Den rene S-regering under Mette Frederiksen har fået for vane at ansætte sårlige rådgivere som typisk på forhånd har eller har haft en tilknytning til partiet.

Har man partibogen i orden er mulighederne øjensynligt gode for regeringen er god til at samle folk omkring magten.

En journalist synes i den nuværende situation at være et oplagt valg, da regeringens politik skal “vinkles” rigtigt så den forbliver spiselig for vælgerne i takt med at truslen fra corona toner ud.

Men jo flere særlige rådgivere og journalister, regeringen ansætter for at forklare deres politik, jo væsentligere er det at skue igennem laget af spin og vinkling.

De mange særlige rådgivere får typisk mellem 800.000 og 1.200.000 kroner i løn om året.

Det er skatteyderne og ikke partikassen som betaler.

Og det er ikke engang den største pris som bliver betalt ved regeringens tiltagende magtcentralisering.

Facebook gav mig 60 dages ubetinget udelukkelse for at skrive et navn.

Jep — et navn.

Ærligt talt, så var jeg allerede træt af facebook, og jeg har for tiden andet at bekymre mig om end hvorvidt jeg må skrive på facebook eller ej. Det er en mindre ting for mig.

Men for god ordens skyld, så lige kort om baggrunden for min udelukkelse fra at skrive på facebook i 60 dage.

Jeg har fået “straffen” fordi jeg på et tidspunkt valgte at skrive om Tommy Robinson.

Så valgte facebook for et par dage siden at idømme mig et par måneders udelukkelse. For noget jeg skrev om Tommy Robinson for ret lang tid siden.

Jeg bliver nu fortalt at man åbenbart kan blive straffet af facebook blot for at linke til en artikel hvor Tommy Robinson er nævnt.

Og det er han jo her. Så hvis jeg er blevet informeret korrekt, så er det altså risikabelt at dele den her tekst på facebook hvis man ønsker at undgå at blive udelukket.

At facebook har udelukket mig for et gammelt indlæg med en neutral omtale af Tommy Robinson, det forekommer mig lettere besynderligt.

Men selve udelukkelsen har jeg ikke nogen problemer med.

Det passer mig helt fint.

Og facebook er i sin fulde ret til at gøre det.

Jeg kan heller ikke påstå at udelukkelsen kommer som nogen overraskelse da mange andre er blevet udelukket på samme “grundlag”.

Jeg har ikke tænkt mig at bruge tid på at diskutere sagen yderligere eller bruge tid på facebooks ankesystem.

Jeg kommer til at bruge endnu mindre tid på facebook — også efter at de to måneder er forbi.

Og det er der vel egentligt ikke noget dårligt ved.

Facebook kan være udmærket underholdning og har sin berettigelse på visse områder.

Men der er alt for meget “støj”. Og distraktion.

For mange ørkesløse diskussioner med folk som alligevel ikke rokker sig en tomme.

For meget ævl.

Det slipper jeg helt for et par måneder. Godt så!

• Den luskede virus
• Corona om fem år

Jeg var blandt de første i landet til offentligt at advare om at den nye coronavirus, som den dengang blev omtalt, ville komme til Danmark.

Det mente myndighederne ellers ikke rigtigt dengang.

Der var også allerede dengang en mangel på perspektivering.

Jeg forholdt mig tidligt til den nye coronavirus i forhold til allerede eksisterende typer og tidligere udbrud.

Der er nemlig en række coronavirusser som allerede er almindeligt udbredte og oftest ikke giver anledning til nogle alvorlige problemer — hverken for den enkelte eller for samfundet som sådan.

Disse andre coronavirusser, som allerede var i omløb i Danmark, klassificerede jeg som “trælse”.

Så var der to andre tidligere udbrud af coronavirusser som heldigvis aldrig er blevet almindeligt udbredte — ikke som ikke nåede Danmark.

Disse udbrud havde ret høj dødelighed og blev slået ned inden de spredte sig ret meget.

Dem klassificerede jeg som “onde”.

Den luskede virus

Den nye coronavirus klassificerede jeg på det tidspunkt som “lusket”. En klassifikation som har vist sig at være temmelig nøjagtig.

Her er det skema som jeg præsenterede ved den lejlighed:

Det var allerede den 4. marts 2020 jeg inddelte coronavirusserne sådan.

Men hvor står vi så nu?

Jo, vi ved at den nye coronavirus, altså SARS-CoV-2 som kan give Covid, er betydeligt mindre dødelig end MERS og SARS.

Og betydeligt mere dødelig end 229E, OC43, NL63 og HKU1 som giver sig til udtryk i almindelig forkølelse.

Meget tyder også på at SARS-CoV-2 er mere smitsom end de øvrige coronavirusser, også dem i almindeligt omløb. Men det er også forventeligt.

Endelig kan den nye coronavirus hurtigt udvikle nye varianter især i den her fase hvor der stadig er masser af ikke-inficerede og ikke-immune mennesker at “invadere”.

Jo hurtigere den spreder til flere, jo flere muligheder for mutationer — hvoraf en lille del er mere problematiske end “originalen”.

Corona om fem år

Men hvad så med om fem år?

SARS-CoV-2 har kunnet smitte så effektivt fordi så mange har været modtagelige for den. Vores immunforsvar har ikke kunnet genkende den og derfor ikke nedkæmpe den hurtigt inden infektion.

Dette har ændret sig mestendels på grund af vacciner som forbereder immunforsvaret på virusen, dels - og i noget mindre grad - gennem naturlig spredning.

Selv hvis der kommer nye varianter til, er det ikke urimeligt at antage at vores immunforsvar nu er bedre forberedt.

Og at vacciner hurtigere vil kunne tilpasses varianter end første gang de skulle udvikles til den nye virus.

Så hovedsagelig takket være naturvidenskabens landevindinger inden for molekylær biologi, så vil “den nye coronavirus” måske om 5 år ligge betydeligt tættere på de “trælse” forkølelsesvirusser end de “onde” SARS og MERS i samme familie.

Men der er ingen garantier.

• Forhindrer infektion
• Undersøgte vacciner
• Kilde

CDC, som er de amerikanske sundhedsmyndigheder, offentliggjorde for et par dage siden en undersøgelse baseret på 3950 mennesker i sundhedssektoren.

Forhindrer infektion

Resultaterne omhandlede vacciner fra Pfizer-BioNTech og Moderna.

Og man har i undersøgelsen set på hvor effektive disse er i forhold til helt at forhindre infektion.

Man har specifikt set på effektiviteten af vaccinerne 14 dage efter 2. dosis og frem.

Og her var effektiviteten på hele 90 procent mod infektion.

Det betyder at vaccinen ikke alene nedbringer dødelighed og behovet for indlæggelser, men forhindrer infektion helt og dermed hæmmer smittespredningen meget betydeligt.

Et lille uddrag:

Prospective cohorts of 3,950 health care personnel, first responders, and other essential and frontline workers completed weekly SARS-CoV-2 testing for 13 consecutive weeks. Under real-world conditions, mRNA vaccine effectiveness of full immunization (≥14 days after second dose) was 90% against SARS-CoV-2 infections regardless of symptom status; vaccine effectiveness of partial immunization (≥14 days after first dose but before second dose) was 80%.

Du kan følge linket længere nede hvis du vil læse mere.

Undersøgte vacciner

Messenger RNA (mRNA) BNT162b2 (Pfizer-BioNTech) og mRNA-1273 (Moderna) COVID-19.

Kilde

Interim Estimates of Vaccine Effectiveness of BNT162b2 and mRNA-1273 COVID-19 Vaccines in Preventing SARS-CoV-2 Infection Among Health Care Personnel, First Responders, and Other Essential and Frontline Workers — Eight U.S. Locations, December 2020–March 2021 | MMWR

Den længe ventede rapport fra WHO er lige på trapperne.

Flere internationale medier har fået fat i en kladde til WHO’s længe ventede rapport fra Kina omkring oprindelsen af coronavirus, SARS-CoV-2.

Rapporten forventes ikke endeligt at kunne fastlægge forløbet omkring eller pinpointe stedet for den første spredning til mennesker.

Dels er det altid svært.

Dels har der været kritik af at Kina har været tilbageholdende med at udlevere alt materiale som kunne være af relevans for undersøgelsen.

De foreløbige resultater tyder på fire mulige scenarier hvor det øverste i listen anses som mest sandsynligt og det nederste som mindst:

1. Fra flagermus over et andet dyr til menneske
2. Direkte overførsel fra flagermus til menneske
3. Overførsel via indpakning af fødevarer
4. Undsluppet fra laboratorium

Den endelige rapport ventes udgivet senere i dag.

Se eventuelt:

WHO report: COVID likely 1st jumped into humans from animals