-
-
De kære band-medlemmer mangler ikke selvtillid
Fear Inoculum er udkommet
13 år er der gået siden TOOL sidst udgav en plade.
Så mange har ventet med længsel på dagen i dag.
Forventningerne til det nye album er naturligvis store da TOOL har en god track record for at producere kvalitetsnumre - omend der går ret længe imellem.
TOOL spillede i øvrigt på dette års COPENHELL. Et brag af en koncert som undertegnede var så heldig at opleve.
-
"Seksuelle detaljer" ødelægger hendes karriere, mener han
Rasmus Jarlov er en af blå bloks dygtigste og mest redelige politikere.
Og det virker også umiddelbart som om han har en pointe, når han på Facebook skriver:
Det undrer mig, at sagen om Ninna Hedeager skal køre for åbne døre. Det er jo fuldstændig ødelæggende for hendes karriere og liv, at hele Danmark skal høre så mange seksuelle detaljer fra hendes privatliv. Folk svælger i det på klammeste vis, og det vil altid klæbe til hende. Hun har så vidt vides ikke gjort noget ulovligt, men bliver smadret. Hvorfor er der offentlighed i den slags sager?
Godt spørgsmål.
Men sagen er blot den at Ninna Hedeager selv åbnede ballet for offentligheden allerede den 7. april da hun for alverden på sin facebook-side offentliggjorde følgende udlægning af forløbet i hendes lejlighed:
Sagen omkring voldtægt begået af et tidligere bestyrelsesmedlem i Enhedslisten København:
Jeg er dybt berørt. Det foregik i mit hjem. Jeg kender parterne.
Det vigtigste for mig har været at tale med offeret, støtte hende og at få hende til at erkende, at hun er uden skyld.
Derefter har mit fokus været at få gerningsmanden til at melde sig selv. Det vidste han heldigvis godt, at han skulle.
Læg mærke til at borgmesteren her dømmer manden offentligt for voldtægt - godt en måned før der overhovedet er rejst tiltale mod ham.
Så hvadenten sagen kører for åbne døre eller ej, så er borgmesteren selv hurtigt ude i offentligheden og udtale sig om den. Det vælger hun selv at gøre.
Den anden ting er om hendes karriere bliver ødelagt af de "mange seksuelle detaljer fra hendes privatliv" som pressen ganske rigtigt er flink til at svælge i.
Måske også for meget. Der kan jeg være enig med Jarlov.
Men ødelægger det nødvendigvis hendes karriere?
Det mener jeg er for tidligt at sige.
Min overbevisning er at der skal mere til end et åbent forhold før nogens karriere bliver ødelagt af det alene.
Jeg tror det er mere skadeligt i de kredse, hvor hun henter stemmer, at hun åbenbart har arbejdet på en cafe uden overenskomst, samtidig med at hun har fået fuld løn fra den borgmesterpost hun var sygemeldt fra - lang tid endda uden lægeerklæring.
Pressen går muligvis for langt.
Men det nytter ikke noget at lukke dørene i alle den her slags sager. For i dag lægger folk selv alt muligt ud og drager konklusioner på forhånd.
Hvis dørene er lukkede vil der blot opstå spekulationer, løse rygter, etc i stedet.
-
Alle skal følge den samme snor, og helst passe ind i den kasse, som de er blevet tildelt. Dette sker selvfølgelig fordi, at alle hurtigst muligt skal gøres klar til at blive malket som skattekvæg på arbejdsmarkedet.
Det nye sort i den forbindelse er
sproglig udvikling
som ifølge en eller anden forskruet teori hænger nøje sammen med eventuelle sociale problemer. Derfor skal alle børn ifølge undervisningsministeren sprogstimuleres fra dag ét.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil går så vidt, som til at erklære, at ”vi skal allerede sætte ind ved undfangelsen”.
Jeg må i bedste fald formode, at undervisningsministeren ikke engang aner hvad ”undfangelsen” betyder?
For hvis hun mener det, så skal kommune-Bitten åbenbart stå og se med i soveværelset næste gang der skulle opstå en chance for at min kone bliver gravid igen.
Det undervisningsministeren vil, er selvfølgelig ikke en invasion af soveværelset. Hun vil i stedet blande sig, hvis sundhedsplejersken konstaterer, at moderen ikke taler nok med sit nyfødte barn, og til det formål vil hun så sende familieafdelinger, og div. ”eksperter” i retning af familien for at ”hjælpe”.
Social arv
For det man skal forstå, er nemlig, at forældreansvaret, ikke er noget man bare kan overlade til forældrene.
Det skal nemlig sikres, at alle følger den samme kurve, og at alle, som afviger derfra, og derfor potentielt kommer senere i gang med uddannelse eller arbejde, er socialsager, som man nu, succesfuldt, har opsporet tidligt og reddet fra en negativ social arv.
En ”social arv”, som er vigtig at holde i live, ved kontinuérligt at flytte definitionen for, hvornår noget er negativ social arv.
Det man skal forstå, er nemlig, at det jo også holder gang i myten om ”ulighed”, og fattigdom osv. – alt sammen noget der sikrer genvalg, og som holder en omfattende omsorgsindustri i gang.
Det afskyelige er ufriheden, og invasionen af familielivet. Nogen vil nok mene, at det er en ekstra ”hjælp”. Til dem vil jeg sige, at det netop ikke handler om ekstra hjælp.
Det handler om, at staten tager forældreansvaret fra dig, og det sker systematisk efter salamimetoden, gennem overvågning, og ”tilbud”, som du ikke kan afslå – for hvis du afslår, så kommer du til bekymringssamtale på kommunen.
Undervisningsministeren vil helt sikkert sige, at der er børn som er helt tabte ude i ghettoerne, men er det noget argument for, at gøre hele befolkningen til potentielt dårlige forældre?
Ja, det er det for socialister, for der er laveste fællesnævner, den fremmeste politik.
Som far til en snart fireårig pige, oplever jeg selv allerede denne politik (dog ikke fra fødslen, som der nu lægges op til), idet min datter er to-sproget.
En provokation
Det skulle man jo umiddelbart synes er en fordel, men det er det bestemt ikke, for hun følger jo ikke læringskurverne med samme hastighed, når hun både lærer spansk og dansk på samme tid.
Derfor har jeg også allerede nu, haft adskillige sværdslag med kommunen, som i et ”tidlig opsporings-perspektiv”, ser mulige ”klienter” i vores familie.
For eksempel har jeg været udsat for, at kommunen i den private dagpleje mente, at jeg skulle svare på, hvilket sprog vi taler i hjemmet?
Til det svarede jeg først, at det var et privat anliggende, og blev derefter konfronteret med, at eftersom min kone var udlænding, var vi i princippet omfattet af de samme regler, som i ghettoerne, og at jeg derfor havde pligt til at svare.
Til det svarede jeg, at så kunne jeg da oplyse dem om, at der udelukkende bliver talt spansk i hjemmet, for hvis Danmark ikke er et frit land, er der jo ingen grund til, at vi bliver her, og så ser jeg da ingen grund til at lære min pige dansk.
En provokation?
Ja, men helt på sin plads, for jeg nægter at lade kommunale tosser invadere vores familieliv, og jeg nægter pure at lade dem klientgøre min datter!
Ergo, har man en udenlandsk ægtefælle og et to-sproget barn, så passer man ikke ind i kassen, og så er man lækkerguf for den omklamrende omsorgsindustri, som Pernille Rosenkrantz-Theil hungrer efter mere af.
Jeg nægter at lade kommunen blande sig, idet jeg både mener, at det er dybt racistisk og formynderisk. Af samme årsag har vi derfor valgt en privat børnehave.
Sig fra
Man kunne helt sikkert finde mange flere tilfælde, hvor familier falder ved siden af ”kassen”, uden der af den grund er sociale problemer, men forskellighed passer dårligt med den socialdemokratiske kvælfærdsmodel, hvor ensretning er normen.
Jeg mener, at det er på tide at sige fra.
Sig nej til sundhedsplejersken, og ikke mindst Pernille Rosenkrantz-Theil, hvis I selv har ressourcerne. Bloker de steder du kan for informationsflowet til kommunen, og deres mulighed for overvågning.
Sig i det hele nej til kommunale tilbud, og find private alternativer – for det er ikke nogen ”hjælp”. Det er derimod dit familieliv, som gammelkommunisten Pernille Rosenkrantz-Theil er i færd med at overtage.
Børnene er dine og dit ansvar, ikke statens!
Serie -
I al ubemærkethed har EU's antisvindelenhed været ramt af en større skandalesag
Det trak meget store overskrifter, da Morten Messerschmidt kom i søgelyset hos EU's antisvindelenhed, OLAF.
Det i forbindelse med at det daværende medlem af Europa Parlamentet for Dansk Folkeparti skulle have misbrugt EU-midler. Det ved at gøre brug af fonde, der ikke havde overholdt de formål, som EU-midlerne var bevilget til.
Sagen startede i 2015 i forbindelse med, at Morten Messerschmidt ragede uklar med Rikke Karlsson.
Overfor Danmarks Radio fortalte hun, at hendes nylige udmeldelse af Dansk Folkeparti skyldtes, at hun følte sig misbrugt i forbindelse med Morten Messerschmidts EU-fonde.
Blandt andet skulle det nu tidligere medlem af Europa Parlamentet for Dansk Folkeparti have oplevet, at hun var blevet indsat i ledelsen af fondene, selv om hun ikke havde været klar over det.
Forløbet blev efterfølgende omtalt som MELD/FELD-sagen, hvilket dækkede over navnet på fondene, som Morten Messerschmidt havde placeret EU-midlerne i.
Fra mediernes side var sagen forholdsvis klar: Dansk Folkepartis helt store EU-profil havde begået ulovligheder, som måtte få store konsekvenser.
Konsekvenser der skulle fastslås af OLAF.
Folkets Avis krævede svar – men embedsmændene var gået tidligt på weekend
Men siden 2016, har der været særdeles stille omkring undersøgelserne af Morten Messerschmidts påståede svindelsag.
Og ikke kun hos de danske medier, som først tog den op igen i forbindelse med de netop overståede valg til Europa Parlamentet og Folketinget, men også hos OLAF.
En del af forklaringen kan ligge i, at OLAF selv har været ramt af en større korruptionsskandale, som gik helt til tops i organisationen.
Nemlig i form af dens nu tidligere leder Giovanni Kessler, som i 2012 ifølge den belgiske anklagemyndighed havde været lidt for aktiv i bestræbelserne på at få valgt en eller flere kandidater til EU-Kommissionen.
Kessler, der har en fortid som medlem af Europa Parlamentet, havde nemlig deltaget aktivt i ulovlige telefonaflytninger, hvilket medførte at han måtte forlade OLAF. Det skete i 2017, hvor han i stedet blev chef for Italiens agentur for grænsekontrol og konkurrenceret.
Tidligere på sommeren var Folkets Avis på besøg i Bruxelles, hvor vi blandt andet ville have spurgt OLAF om – hvorfor at der tilsyneladende ikke er sket noget i MELD/FELD-sagen.
Ligesom vi også gerne ville have hørt EU-organisationen om, hvordan det er muligt for et anti-korruptionskontor i en årrække at have haft en chef ansat, som selv er blevet taget i uetisk adfærd.
Men da vi kiggede forbi en fredag formiddag, var meldingen fra OLAFs reception, at medarbejderne var gået tidligt på weekend.
Derfor blev vi henvist til presseafdelingen, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.
-
Nogle gange er verden et forunderligt sted
Du kender Danmarks Radio. Du kender måske også Licens-Lars.
Og måske kender du til det mangeårige had-kærlighedsforhold mellem de to parter. Hvis man da kan udtrykke det sådan.
Nå, men til sagen.
Danmarks Radio udsendte en af deres utallige Deadline udsendelser. Denne gange om højreradikale bevægelser i Norden, hovedsageligt Skandinavien - og allermest Norge og Sverige.
Desværre havde man fra Danmarks Radios side ikke gjort sig den umage at invitere eksperter ind med forskellige synspunkter på sagen. Det var, som så ofte, en ensidig omgang.
Lars Andersen var så så flink at uploade udsendelsen på YouTube, hvor han ovenikøbet bidrog med sine egne kommentarer. Og de var et kærkomment korrektiv og supplement til den temmeligt kraftige venstreorienterede slagsside i DR-studiet.
Jeg fik faktisk set Deadline for første gange meget længe. Og det kan DR jo egentligt takke Lars Andersen for. Uden hans modvægt havde det været alt for tåkrummende pinligt at skulle udholde eksperter og værters gensidige rygklapperi.
Når DR nu ikke selv formår at få noget pluralisme og modspil i studiet, så er det rigtigt fint at Lars Andersen gider gennemgå programmet og bringe vinkler, som er tabu eller blinde for DR, på banen.
Men ak, Danmarks Radio fik tilsyneladende YouTube til at pille Lars' video ned. Med hjemmel i noget lovgivning om ophavsret.
Man kan undre sig over hvorfor - specielt da DR har masser af indhold liggende på YouTube, både hvad de selv og andre har lagt op.
Men måske var kritikken kommet Danmarks Radio for øre.
Det havde været rart om de ville svare på den i stedet for at udradere den.
I Danmark er det enormt svært at dokumentere noget uden at risikere at overtræde love om ophavsret. Her tages der slet ikke hensyn til den "demokratiske samtale", men udelukkende til indholdsproducenterne - især de store.
Det ville være godt at få fjernet noget af dem omsiggribende copyright-lovgivning, men desværre tyder alt på at det med kommende EU-forordninger går den stik modsatte vej.
-
Kan manden overhovedet se hvor privilegeret han selv er?
I Danmark er der næsten skat på alting.
Også på telefon. På mange forskellige måder faktisk.
Men en af de måder, som telefoner bliver beskattet på, var det planlagt at droppe fra nytår.
Men nej, nu har vi fået Morten Bødskov som skatteminister. Og den skattelettelse kan vi nu åbenbart godt skyde en hvid pil efter.
Som det er nu, skal en medarbejder betale skat af 2.800 kr. om året for "fri telefon" - stillet til rådighed af en arbejdsgiver.
Det tal hænger slet ikke sammen med hvor lave taksterne er på brug af telefon og data nu om stunder.
Derfor afskaffede den tidligere regering skatten over finansloven fra 2018 med virkning per 1.1.2020.
Men den skattelettelse vil den nye regering nu forhindre.
Det selvom beskatningen ikke er afhængig af indkomst, og derfor ville have medført en relativt større skattelettelse for grupper med lave indkomster end for grupper med høje indkomster.
Så nu da "fri telefon" alligevel ikke bliver skattefritaget, så vil "fri telefon" selvfølgelig være forbeholdt dem for hvem ekstraskatten er en dråbe i den samlede beskatning. Altså de højtlønnede.
Og Bødskov selv behøver ikke bekymre sig. Han får ikke bare telefon stillet til rådighed, men et helt team og ministerbil, samt fænomenale løn- og pensionsvilkår.
Men det er ikke bare Morten Bødskov og Socialdemokratiet som vil annulere den planlagte skattelettelse.
Også blandt Socialdemokratiets støttepartier er der opbakning til at tilbagerulle aftalen om skattefritagelse på arbejdsgiverbetalt telefon.
Det vil sige at rød blok igen reserverer frynset til sig selv og de andre rige i samfundet.
Nøjagtigt ligesom de vil med rødt kød og flyrejser.
-
Uoverskueligt bureaukrati og kvælende skatter er dagens orden for selvstændige i Danmark
Der er en omvendt sammenhæng mellen antallet af selvstændige og antallet af bureaukrater ansat i det offentlige.
Så lige på tallene fra Danmarks Statistik herover.
I 1948 var der 23 procent selvstændige i Danmark. Og syv procent offentlige ansatte.
Et menneskeliv senere er der vendt rundt på tallene.
Nu er der kun seks procent selvstændige, og der er nu 27 procent offentligt ansatte.
Er Danmark gået fra et være et land med virkelyst, initiativ og udvikling til at være et land med stilstand, "tryghed" og afvikling?
Det er i hvert fald tankevækkende at færre og færre vælger den risikofyldte vej som selvstændig og i stedet foretrækker en sikker tilværelse som lønmodtager - gerne i det offentlige.
Og det er også en udvikling som sandsynligvis i længden er dybt skadelig.
Jo flere der ansættes i det offentlige bureaukrati, jo højere må man nødvendigvis beskatte dem som vælger at blive selvstændige. For bureaukraterne skaber jo ikke rigtigt nogen værdi selv.
Og jo flere bureaukrater man får, jo mere bureaukrati bliver der også som selvstændige skal belemres med.
Kan udviklingen vendes?
Eller er danskernes engang så frie og selvstændige folkesjæl for bestandig blevet underkuet af velfærdsstaten?
-
Mediemaskinen tygger drøv - i stedet for at udvikle sig selv og give borgerne nye og væsentlige indsigter
I Danmark har vi et medielandskab præget af Danmarks Radio som den absolutte mastodont og en to-tre store "private" mediehuse som supplement.
Og her fokuserer jeg på dagblade, almindelige nyheder og public service. Ikke specialmedier eller glittermagasiner eller forlag.
Når jeg skriver 'private' i citationstegn hænger det sammen med at disse mediehuse hvert år modtager hundredevis af millioner i direkte mediestøtte fra staten.
For slet ikke at tale om de mange millarder som DR kan kradse ind under licenslovgivningen som forpligter danskerne til at betale hvad end de bruger DR eller ej.
Når der postes så mange skattekroner i mediemaskinen, så skulle man vel forvente at den var præget af stor kreativitet. Og at den dækkede et bredt spektrum af journalistiske vinkler.
Det gør den desværre ikke.
Hovedparten af journalister er venstreorienterede. Kun en lille andel stemmer for eksempel på partier i blå blok.
Men mere end noget andet bakker mediemaskinen ukritisk op om selve velfærdsstaten.
Den velfærdsstat som sikrer at i forvejen vellønnede journalister og redaktører lige får en ekstra stor bonus gennem mediestøtten.
Medierne har altså en kæmpe blind vinkel i forhold til at udvikle kritiske journalistik der hvor en sådan rent faktisk ville batte noget.
Nemlig i forhold til at se fundamentalt på vores samfundsindretning og holde den op mod udviklingen i resten af verden.
Og lave det journalistiske fodarbejde der skal ting for at afdække skyggesiderne ved den samfundsmodel som mange i mediemaskinen simpelthen tager for givet og anser for hævet over enhver kritik.
Det er naivt at tro at en mediestøtte reelt øger mangfoldigheden og pluralismen i mediebilledet. Tværtimod.
Jo mere mediestøtte, jo mere ens medier.
I hvert fald i forhold til fundamentalt fokus.
-
Her er chancen for at blive klogere
Mange danskere afskyr Donald Trump.
Mange afskriver Donald Trump som et barn.
David Trads mener at Donald Trump er vanvittig.
Og Donald Trump er da også en atypisk politiker.
Men de fleste Trump-analyser i danske medier er useriøse, misvisende og mangelfulde.
Her er et skema som viser forskelle og ligheder mellem Donald Trump og den typiske politiker:
Trump Typisk Direkte Fordækt Folkelig Elitær Uhæmmet Formel Outsider Udvalgt Storhed Styring Løgnhals Løgnhals Vi gennemgår tabellen:
- Den Direkte Trump
- Trump er Folkelig
- Trump er Uhæmmet
- Trump er Outsider
- Trump er Storhed
- Trump er en løgnhals
Og nu går vi mere i detaljer:
Den Direkte Trump
Trump taler direkte til borgerne.
Mest på twitter. Udenom medier og spindoktorer og kommunikationskonsulenter og særlige rådgivere. Den står i modsætning til den typiske politiker der i dag kun delvist kommunikerer direkte.
Man kunne også sige at Trump er "umedieret" og umiddelbar. Dette hænger også sammen med et andet træk som jeg har listet, og som vi vender tilbage til - det uhæmmede.
Men 'Direkte' henviser også til noget andet ved Donald Trump:
Trump er åben om sine ambitioner. Åben om hvad magt er og kan. Andre politikere prøver ofte at pakke magten ind eller dække den til. For magten er ikke altid pæn eller rar. Og det anses for upassende at tale om den eller stå ved at man har den. Derfor kamuflerer man den.
Trump står ved magten og sine ambitioner, hvor den typiske politiker herhjemme helst formulerer sig mere vagt og indirekte - og ja, formelt.
Trump er Folkelig
Med folkelig mener jeg simpelthen at Trump ønsker alles anderkendelse - hvorimod den typiske karrierepolitiker, vi kender for eksempel i Danmark, hovedsagelig ønsker anderkendelse fra ligemænd og overordnede.
Det hænger også sammen med det jeg skrev ovenover. At Trump kommunikerer direkte med folket, hvor vores egne politikere taler til folket gennem profesionelle "ligemænd" - eller i hvert fald et lag som kender den mere faglige jargon som Trump i det store hele springer over.
Dansk politik er blevet meget elitær og professionaliseret, eller djøfiseret om man vil. Amatører har sjældent adgang til de øverste rækker. Trump er en amatør i politik.
Trump taler i et hverdagssprog, og han siger hvad der falder ham ind. Det gør ham folkelig. Under valgkampen holdt han enorme vælgermøder hvor han kunne stå som centrum og se sine kommende vælgere i øjnene og tale direkte til dem.
Trump vil gerne gøre indtryk på og respekteres af menigmand - af de mange. Han er kvantitativt anlagt. Hvor den typiske danske politiker gerne vil gøre indtryk på og respekteres af kolleger - nationalt og internationalt. De er kvalitativt anlagte.
Trump er Uhæmmet
De fleste politikere er kontrolerede og formelle. Det opfattes af mange som statsmandsagtigt. Det er Trump ikke. Han er uhæmmet grænsende til - og nogle gange over grænsen til - det skandaløse.
Han sviner modstandere til. Angriber dem med alt hvad han har verbalt. Angriber på udseende.
På den måde er Trump grænseløs. På et tidspunkt under valgkampen angreb Trump endda en kvinde på hendes menstruation. Noget som normalt er decideret tabu.
Dette giver naturligvis Trump mange fjender. Og det er nok en af de egenskaber ved ham som er mest usympatisk. Han virker opfarende og ude af kontrol, og angriber arrigt og uhæmmet.
Dette skal sættes i kontrast til de indirekte politikere som har lært at pakke budskaberne ind. Særligt de mere ubehagelige.
Som vi ved, så kan politikere også herhjemme stikke dolke i ryggen på hinanden - men det er som regel på en noget mere sofistikeret facon. Man holder mere på formerne.
Trump er Outsider
Donald Trump var aldrig en del af det politiske etablissement. Han har aldrig været valgt til "political office" før, og han har heller ikke nogen militærkarriere.
Det gør ham meget atypisk som politiker på det niveau han har nået i USA.
Denne "mangel på tilknytning" står i skærende kontrast til de fleste politikere også herhjemme. Den typiske politiker har været i politik siden ungdomsårene og er skolet i politisk stil.
Hvor Trump er outsider, er vores egne politikere "udvalgte" - sorteret gennem en lang forudgående politisk proces inden de kommer på stemmesedlen.
Trump formåede at vende sin outsider-status til en fordel i valgkampen, fordi mange er trætte af det etablerede politiske system. Og alt det som hører med i Washington.
Trump er Storhed
Mange opfatter Donald Trump som et barn - og David Trads mener at Trump ganske enkelt er en galning.
Han er naturligvis ingen af delene. Men han er svært optaget at storhed. Også sin egen. Og hvis manden nærmer sig en form for vanvid, så er det megalomani. Altså storhedsvanvid.
Men storhed skal forstås i en amerikansk sammenhæng. Ikke en dansk. Hvor vi danskere har hygge, der har amerikanerne "greatness" som en del af deres nationalsjæl.
Derfor passer Trumps personlige ambitioner udmærket med nogle ambitioner han kan bruge som motivation af vælgere i en politisk sammenhæng. Han vil genvinde USA's fortidige storhed.
Og her er den underliggende, og til dels løgnagtige, præmis jo at USA skulle have tabt denne storhed. Men sådan føler mange nok at det er gået. Og politik handler lige så meget om følelser som om fakta.
I Danmark er der ikke rigtigt nogen store armbevægelser eller ambitioner i politik længere. Ikke noget egentligt drive bag. Ingen ønsker om for alvor at løfte landet. Ingen selvhævdelse.
Her i Danmark er der gået styring i det. Det handler om at man vil vedligeholde og administrere en model som man åbenbart mener er optimal som udgangspunkt, mens man lukker øjnene for den verden som stikker af rundt om.
Kort sagt: Trump trykker på speederen, mens danske politikere kæmper om at dreje på rettet uden at kunne nå pedalerne.
Trump er en løgnhals
Ja, på dette punkt er Trump nøjagtigt lige som 99 procent af alle andre politikere. Så det punkt adskiller ham ikke fra de andre.
Det er også mest taget med for at slå fast, at man som politiker enten direkte eller indirekte skal være i stand til at forføre og forlede.
Og fortælle historier - gerne løgnehistorier - som sætter gang i folks følelser og får dem ned i stemmeboksen. Om man så nogensinde gør alvor af alle de valgløfter eller de bliver til løgne, det er en anden sag.
-
Gillette lavede en reklame som egentligt blot var een lang udskamning af mænd.
Og det har mænd ikke glemt.
Så hver gang Gillette nu reklamerer for et eller andet med mænd, så bliver de mindet om den store fejltagelse det var at svine mænd til.
Her er par af kommentarerne til en sponsoret video fra dem der i dag dukkede op i mit feed på facebook:
Nej ser i kære Gillette efter jeg fik afvide af jer at mit køn ( mand) har en dårlig opførsel. Så er jeg gået over til langt billigere og ligeså god barberskum fra et andet firma..
Kære Gillette. Er i søde at fucke af i sådan en grad, at det lærer i aldrig at stave til. Heller ikke hvis i spørgen om hjælp, fra en af drengene fra de større klasser. Håber jeres virksomhed brænder ned til jorden. Og til sidst, så må jeres allesammens røve klø, og må jeg arme være for korte.
Vi glemmer ikke, og vi vil aldrig lade det blive glemt igennem historiens tid. No Thank you.
No one wants to support you're political game Gillette. Get woke go broke. I'll take my business elsewhere to some businesses who dont judge me for my "toxic masculinity". Try another business model. Gillette doesnt care about social justice they just want clicks🤢🤮
Mændene lægger også links ind til konkurrenter, mens andre anbefaler at man helt dropper skrabere.
Den nye video, som er noget mere nøgtern end ovenfor linkede katastrofe-reklame, kan ses på facebook.
Se også: Gillettes værdi nedskrevet med 54.000.000.000 kroner efter mandehadende møg-reklame
-
Jeg er tilbøjelig til at give dig ret i at Trumps tilbud om at købe Grønland er absurd.
Men det er langt mere absurd at danskerne betalere halvdelen af deres surt tjente penge i skatter og afgifter og at du planlægger at lænse dem endnu mere i fremtiden.
Det er langt mere absurd at politikere kan melde sig syge i månedsvis uden lægeerklæring, mens almindelige borgere bliver sendt i meningsløse jobcentre.
Det er langt mere absurd at danskerne skal vente i månedsvis på behandlinger imod livstruende sygdomme i et af verdens største sundhedssystemer.
Det er langt mere absurd at det offentlige ansætter et stadigt større antal dyre djøfere i stedet for at levere den lovede kernevelfærd til befolkningen.
Det er langt mere absurd at ældre som har betalt skat et helt liv får vakuum-mad og nada-bad fordi der ikke tid eller råd til at give dem ordentlig pleje.
Det er langt mere absurd at SKAT sender millarder og atter millarder af kroner i armene på udenlandske kriminelle, mens små danske selvstændige bliver revet rundt i manegen hvis de betaler moms en dag for sent.
Det er langt mere absurd at medierne får milliarder i støtte - ret dyre holdkæft-bolsjer - og politikerne vedtager mørklægningslove som gør det umuligt for borgerne at følge med i hvad magthaverne laver.
Det er langt mere absurd at danskerne overvåges ned i de mindste detaljer, at de ikke må betale bare halvstore beløb med kontanter og at disse søges afskaffet helt i samarbejde med bankerne.
Det er langt mere absurd at politikerne efter fire årtier ikke har fundet en model for udlændingepolitik som frasorterer større grupperinger som erfaringsmæssigt bliver en stor økonomisk byrde på landet.
Det er langt mere absurd at det offentlige spilder milliard på milliard på halvelendige IT-systemer som generer ansatte og egentligt kun glæder de alt for mange projektmagere og konsulenter som tjener nemme penge på at sætte dem op.
Det er langt mere absurd at Trine Bramsen er blevet Forsvarsminister.
-
Nu er folk forargede igen.
Denne gang især danskerne.
Et folkefærd som ellers normalt kun taler om Grønland eller grønlændere i forbindelse med alkohol-indtag.
For Trump har luftet ideen om at købe Grønland. Og sådan taler man jo ikke nu om stunder hvor alting skal pakkes ind i 200 lag fortolkningsvenligt vat.
Men hvad godt har velfærdsstaten Danmark egentligt gjort for Grønlænderne?
Hjælper man oprindelige folk ved at parkere dem på passiv forsørgelse og spise dem af med alkohol?
Nå, men Trump kommer jo jævnligt galt afsted. Fordi han er så bramfri.
Han fedter ikke rigtigt for nogen. Han går ikke omkring på listefødder.
Han er ligefrem og in your face. Han er åbenlyst maskulin.
Alt det en hvid mand ikke længere må være.
En hvid man skal helst kravle usynligt langs væggene og undskylde for sin egen og andre hvide mænds eksistens.
Og jo, Trump dummer sig da. Det er den risiko man hele tiden løber når man er direkte og ikke kan gemme sine ambitioner bag ironi eller passiv aggression.
Som alle de komikere, som ynder at gøre grin med Trump, gør. Komikere i dag risikerer sjældent for alvor noget af sig selv.
Trump har bestemt rigeligt af fejl og mangler som alle andre mennesker. Og det er nok dumt at have et system hvor man giver en enkelt mand - eller kvinde - så meget magt.
Men den kritik er dybere - og mange af dem, som afskyr Trump, fatter den næppe.
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.
-
Tidligere i dag kunne Rævekagen berette om et overraskende og højest utraditionelt skridt fra Socialistisk Folkepartis Ungdom.
Socialistisk Folkepartis Ungdom sendte nemlig et betalingskrav til undertegnede fordi jeg havde brugt et offentligt profilbillede fra SFU forkvinde Sofie Lipperts twitter-konto.
Nu har en læser imidlertid valg at melde Socialistisk Folkepartis Ungdom til SKAT på mistanke om skatteunddragelse da fakturaen, som er blevet sendt til undertegnede, åbenbart ikke lever op til kravene for en faktura.
Læseren forklarer på facebook:
Denne faktura fra SF Ungdom er nu fulgt op af en anmeldelse til Skat. Da det naturligvis er enhver borgers pligt - uanset om man er part i sagen eller ikke -, at anmelde potentiel skatte-/ indberetningsunddragelse, er Fakturaen nu anmeldt til Skat, da dens udformning helt klart åbner mulighed for unddragelse. Anmeldelsens tekst i Skats indberetningssystem:
"Ved nærværende indgives anmeldelse om potentiel skatteunddragelse/oplysningsunddragelse fra Foreningen SF Ungdom, Blegdamsvej 24A, 2200 København N. Anmeldelsen grunder i, at foreningen udsteder fakturaer, som ikke opfylder lovens formkrav - herunder krav om navn og adresse på modtager, samt krav om fortløbende nummerering af de udstedte fakturaer. Anmeldelsen bygger på vedhæftede fakturaeksempel fra foreningen. Herning, 2019.08.20 Peter Langborg"
Du kan selv se fakturaen vedhæftet som pdf til denne artikel.
-
Det er lidt en træls tid for små medier.
Politiken og Google er ude efter os. EU er ude efter os.
Og nu har vi fået en endnu mere formidabel modstander på nakken:
Socialistisk Folkepartis Ungdom!
Jeg havde skrevet et par indlæg til satire-magasinet Rævekagen om SFU forkvindens ambitioner.
Og i den forbindelse havde jeg brugt hendes profilbillede fra twitter.
Et billede fra en offentlig twitter profil for en offentlig person brugt som dokumentation i en offentlig artikel - og så ryger der et betalingskrav på!
Den er lige godt ny!
Nå men regningen er betalt.
Så må jeg jo bruge tegninger eller helt undlade fotos fremover.
Se også: Socialistisk Folkepartis Ungdom anmeldt til SKAT på mistanke om skatteunddragelse
-
Folkets Avis magasin ´Oplevelser´ bringer et uddrag fra værket om ´The Glimmer Twins´, der i 2018 begge rundede de 75 år.
The Rolling Stones ´2019 No Filter Tour´ fortsætter august måned ud i USA med Mick Jagger i front, der overhovedet ikke ser spor mærket ud efter sin hjerteoperation, som betød, at bandet måtte udskyde en række planlagte datoer med knap to måneder. Også Keith Richards, der har annonceret, at han er holdt op med at drikke, hænger forsat på.
Jagger/Richards, kaldet ´The Glimmer Twins´, er med i en ny og yderst ambitiøs rockbog i coffee table format, ´The Stars Are Out Tonight´, udgivet af forlaget Vilhelm. Bogen består af ca. 175 fotografier, der hovedsageligt stammer fra fotograf Henrik Hildebrandts enorme arkiv, og en lang række tekster skrevet af musiker, redaktør og forfatter Thomas Vilhelm.
Keith Richards
18. december 2018
Keith Richards, indbegrebet af rockmusikkens urkraft og væsen, fylder 75 år og turnerer fortsat for fuld styrke med olde-kolle-foretagendet Rolling Stones, der på en god aften stadig er i stand til at levere et vitalt liveshow båret frem af Mick Jaggers showmanship og fødselarens råt rykkende riffs og evne til at frisætte bandets kollektive kræfter. Stones-guitaristen nægter tydeligvis at gå på pension, selvom hans performance på det senere har været af svingende kvalitet dømt ud fra de tilrådehavende klip fra 2018-koncerterne.
Manden med den karakteristiske bandana, lavthængende guitar, åbentstående skjorte og ru stemme blev født et par år før 2. Verdenskrigs ophør i en forstad til London. Drengeårene gik paradoksalt nok med at synge i kirkekor. Hans engleblide tenorstemme lød i Guds hus, indtil puberteten satte en stopper for salmesang og nadvergang. Senere, efter at være blevet smidt ud af den lokale artschool, stod den på guitar og bluesmusik. Han lærte Mick Jagger og Brian Jones at kende omkring 1961-62. Deres livsstil fik snart det fælles lejemål i London til at minde om en befængt hygiejnebombe med plader, instrumenter og madrester overalt.
Efter The Rolling Stones´ gennembrud og fokus på at skrive egne sange udviklede Richards sin personlige spillestil, der bestod af effektive guitarfigurer og fængende korte melodilinjer, der blev føjet sammen til en helhed af korte og enkle Chuck Berry-inspirerede soli, som klart understregede, at han ikke var sat i verden for at blive til en virtuos hurtigkarl på sit instrument.
Til gengæld blev Keith Richards fra slutningen af 1960´erne og starten af 1970´erne, hvor bandet toppede rent kunstnerisk, banebrydende og stildannede ud i at kombinere akustiske og elektriske guitarer, så de dannede et organisk lydbillede, der vævede sig ind og ud af hinanden i ofte sirlige mønstre. Dette gav både variation og krop i musikken. Efterhånden som The Rolling Stones opnåede status som en af rockmusikkens betydeligste grupper, skabte Keith Richards en mytedannende karakter, der på mange fans virkede både ægte og indbegrebet af cool: Manden arbejdede og levede hårdt med de risici, som udmarvende turneer og et enormt forbrug af stimulanser indebar.
Med tiden har Keith Richards lagt de mest ekstreme vaner på hylden og er blevet far og bedstefar op til flere gange. Selvom han er udpræget holdspiller og mindre high society-dyrkende end Mick Jagger, er det alligevel blevet til flere soloplader og gæsteoptrædener i forskellige musikalske sammenhænge og stilarter. Efter at have læst hans biografi ´Life´ fra 2010 sidder man tilbage med en fornemmelse af, at han er tro mod sine rødder og værdier til trods for den megen glamour og rigdom, hele bandet og følge har været ombejlet af.
Dette kræver rygrad og integritet. Måske er det grunden til, at manden med de ni liv stadig står oprejst om end på let vaklende ben.
Mick Jagger
23. juli 2018
I dag kan verden sige ”Happy 75, Michael Philip Jagger”, bedre kendt som Sir Mick, rockens adræt og dekadent dansende forfører og frontmand hos The Rolling Stones i mere end 50 år. Fra dag et bag mikrofonen fandt denne karismatiske kvindebedårer ud af, at han kunne få selv borgerskabets bornerte døtre og sågar deres mødre til at hvine henrykt, når han rystede røv, rullede med hofterne og krængede de enorme læber frem i et sultent og lystent rovdyrssmil.
[[{"fid":"3872","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","field_billede_navn[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"3":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","field_billede_navn[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Foto: Henrik Hildebrandt","title":"Foto: Henrik Hildebrandt","class":"media-element file-default","data-delta":"3"}}]]
Parken i København 1995
Jagger er tilmed en dygtig forretningsmand, smart, intellektuelt velbegavet, showman af yderst sjælden karat, stadig et stilikon, hæmningsløs skørtejæger og ikke mindst en talentfuld sanger og sangskriver med visse evner som guitarist, mundharpespiller og pianist. Sir Mick er en funky bluesman pr. excellence og en af vor tids største personligheder.
´The Stars Are Out Tonight´ kan købes på nettet eller i boghandelen
[[{"fid":"3871","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","field_billede_navn[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"2":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","field_billede_navn[und][0][value]":"Foto: Henrik Hildebrandt","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Foto: Henrik Hildebrandt","title":"Foto: Henrik Hildebrandt","class":"media-element file-default","data-delta":"2"}}]]
-
Feminisme betyder kvinde-isme.
Og oprindelig var kvinder - sammen med de fleste mænd - udelukket fra valg- og stemmeretten. Der gav det god mening at kæmpe en kamp om at være lige for loven.
Det blev mænd og kvinder så. Valg- og stemmeretten blev universel.
Mænd havde dog stadig værnepligten for sig selv. Feminismen var mest en kamp for rettigheder, knap så meget for pligter.
Senere, fra 1960 og frem, rettede feminismen skytset mod traditioner og sociale institutioner. Nu blev det personlige politisk. Og dermed blev feminismen også for alvor identitetspolitik.
Og ikke mindst identiteten som husmor - som hjemmegående - kom under angreb. Toneangivende feminister havde ikke meget til overs for den ellers meget væsentlige beskæftigelse.
En af de allermest indflydelsesrige feminister, Betty Friedan, omtalte således hjemmet som en "komfortabel koncentrationslejr".
Også ægteskabet blev i et feministisk lys til en undertrykkende institution.
I ægteskabet opgiver begge parter jo faktisk en del frihed og pålægges forpligtelser, men i den feministiske analyse blev der aldrig plads til hverken nuancering eller realisme. Her var ægteskabet slet og ret en patriarkalsk undertrykkelsesmekanisme.
Svaret var lønarbejde og en lesbisk livsstil. Det sidste var det dog nok trods alt kun et fåtal som praktiserede da det kom til stykket.
Men det skulle blive værre endnu. For i den nyere feminisme kræver man særbehandling. Og man kræver at en andel - helst 50 procent - af alle stillinger i samfundet som opfattes som betydningsfulde eller vellønnede forbeholdes kvinder.
Denne kobling af identitet og rettigheder kom den danske "feminist" Henrik Marstal til at mærke.
For kan en mand gøre krav på de ting som feminister forbeholder kvinder?
Mange feminister mener højest at mænd kan være "allierede" - ikke rigtige feminister.
Kønnet er altså en afgørende faktor. Ikke ideerne eller overbevisningerne.
Noget som Henrik Marstal, som har forsøgt at blive anerkendt som feminist, har måttet sande i forbindelse med sit folketingskandidatur:
Som mandlig folketingskandidat, erklæret feminist og ligestillingsforkæmper finder jeg kampagnen en smule skinger og ekskluderende.
Det sagde netop Henrik Marstal om Dansk Kvindesamfunds feministiske og stærkt identitetspolitiske opfordring til kun at stemme på kvinder.
Marstal havde håbet på at han som feminist kunne få feministiske stemmer til valget.
Men hans køn stod i vejen. I feministernes øjne er Marstal en mand, og derfor ikke værd at stemme på - uanset hvor meget han kæmper for den feministiske sag.
Dette er Henrik Marstal forundret over i et debatindlæg. Han troede åbenbart at feminismen handlede om at have de rette holdninger og ikke det rette udstyr mellem benene.
Marstal havde ikke forstået, at i feminismen er politiken bundet uløseligt sammen med identiteten. Her som køn.
Men det er heller ikke nemt at følge med.
Feministerne gør på en gang en stor sag ud af at køn ikke rigtigt eksisterer som andet end en social kontruktion samtidig med at de bruger netop kønnet til at diskriminere imod mænd.
Det har jeg omtalt som den den skizofrene feminisme.
Samtidig er der så sket det at feminismen selv er blevet ramt af identitetspolitik p en måde som mange opfatter som svækkende for sagen.
Intersektionalismen udfordrer det offermonopol feministerne har kæmpet for at give til kvinderne som gruppe ved at insisterer på at der også er andre identitetsmarkører som spiller ind.
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.
Serie -
Mette placerer udemokratiske særinteresser centralt i det politiske magt-maskineri til stor skade for danskerne
Mette Frederiksens regering overgår alle hvad angår brug af såkaldte "særlige rådgivere".
Faktisk er der intet særligt over disse rådgivere som nu er overalt i det politiske landskab.
Men der er god grund til at sondere terrænet og se nærmere på hvem disse "særlige rådgivere" er, og hvilken rolle de spiller i folkestyret. Hvis vi da stadig har et sådant.
Vi kan starte med det helt oplagte:
De særlige rådgivere er ikke valgt af borgerne. De er ikke demokratisk valgt.
Men hvis ikke de repræsenterer vælgerne, hvem repræsenterer de så?
I mange tilfælde repræsenterer de forskellige former for særinteresser.
Særinteresser er økonomiske eller politiske interesser som gennem det politiske system fremmes på bekostning af borgernes interesser i almindelighed.
Særinteresser kan være mange forskellige ting.
Det være sig fagforeninger.
Eller simpelthen lobbyist-virksomheder som tager sig af public affairs - det vil sige at de forsøger at fremme deres klienters interesser ved at indrette lovgivningen på en for dem fordelagtig måde. Eller påvirke det offentlige til at handle bestemte steder, eller lignende.
På den måde undergraves markedsmekanismer og fri konkurrence. Og borgerne kommer til at betale mere og får dårlige service tilbage end de ellers ville have fået.
Når særinteresser får plads i politik skader det typisk almindelige danskere som borgere og forbrugere.
Lad os tage et eksempel:
Uber gjorde sit indtog i Danmark. Brugerne af denne service var glade. Uber-chaufførerne var glade.
Men det var taxibranchen ikke. For Uber var en konkurrent som ville nødvendiggøre at man oppede sig.
Så kunne med tage konkurrencen op og forbedre sig selv – eller man kunne bruge politikernes magt til at smide konkurrenten ud af landet.
Man valgte det sidste og fik således genoprettet sit monopol til stor skade for danskerne.
Men hvordan kunne det lade sig gøre? Skulle politikerne ikke sørge for borgernes bedste?
Nej, desværre ikke.
Taxibranchen fik - sandsynligvis godt hjulpet på vej af en eller flere lobbyist-virksomheder - indrettet systemet på egne præmisser. Ikke på borgernes.
Det skete endda under en såkaldt borgerlig regering.
Nu har vi så en ren socialdemokratisk regering som tager endnu flere særinteresser med op på kommandobroen og giver dem direkte indflydelse over den retning som landet bevæges i.
Det er ren guf for lobby-virksomhederne.
Derfor bør det kortlægges meget nøje om de mange såkaldte "særlige rådgivere" har eller har haft kontakt til særinteresser og lobbyvirksomheder i Danmark eller udlandet.
Både lobbyist-virksomheder og andre særinteresser har en enorm interesse i at placere deres folk centralt i det politiske system hvor beslutningerne tages og lovgivningen formuleres.
Men danskerne har den modsatte interesse.
For når særinteresser siver ind, så siver almindelige menneskers interesser ud.
Hvis pressen er vågen og på folkets side, så sætter den fokus på lige præcist det her emne.
-
Hvornår er man gammel nok til at tage vare på sig selv?
Danske kommuner bruger mange milliarder på beskæftigelsesområdet. Og der er ingen grænser for hvem som skal tilbydes skræddersyet hjælp i den forbindelse.
Her ser vi nærmere på tal fra Københavns Kommune som kan findes i budgetafterlene for 2017.
Det sørglige er egentligt ikke så meget beløbene. Selvom de er slemme nok når man tænker på at det alene omfatter projekter som er målrettet akademikere og ikke andre faggrupper i en arbejdssøgende situation.
Det virkeligt store problem er at mennesker, som har brugt 20 år på at uddanne sig, aldrig har lært at finde et arbejde eller gøre al den viden, som de har suget til sig, nyttig for andre mennesker.
Lad os først se på tallene – alene i Københavns Kommune:
- 1,9 millioner kroner til akademikerindsats
- 3,7 millioner kroner til langtidsledighedsindsats for akademikere
- 1,3 millioner kroner til indsats målrettet det nye arbejdsmarked for akademikere
- 1,2 millioner kroner til ledige akademikere til små og mellemstore vækstvirksomheder
Det bliver 8,1 mio kroner til projekter målrettet og skræddersyet til de mest veluddannede mennesker i landet. Tal for een kommune.
Selvom der utvivlsomt kan berettes om enkelte succeshistorier, man kan altid finde eksempler på alting, så er jeg endnu ikke stødt på overbevisende dokumentation for disse mange beskæftigelsesprojekters effektivitet.
Alternativt kunne man lade akademikerne selv sørge for at få arbejde eller overlade området til de relevante fagforeninger og brancheorganisationer - eventuelt i samarbejde med udvalgte virksomheder.
Jeg kan vitterligt ikke se at det skal være en kommunal opgave at hjælpe ressourcestærke og veluddannede mennesker med at søge arbejde.
Der ligger en meget stor grad af barnagtiggørelse - af infantilisering - i alt det her.
Hvornår er man gammel nok til at tage vare på sig selv?
Hvor meget mere skal det offentlige poste i mennesker som allerede har fået en lang uddannelse "gratis"?
At selv velvoksne akademikere behandles som nogen der skal hjælpes med praktiske opgaver som de forlængst burde være voksne nok til at varetage selv, det burde få alarmklokkerne til at ringe.
Før eller siden så må også akademikere ud og møde virkeligheden. Det vokser man faktisk ved.
-
Ud at køre med de skøre – eller ud at sejle med de frie?
Det er spørgsmålet. I hvert fald giver gruppen Skat Er Tyveri mulighed for en enestående oplevelse som sikkert kan provokere både socialister og det bedre borgerskab.
Så er det tid til den årlige SKAT-ER-TYVERI kanaltur!
Nu er det tid igen - til SKAT-ER-TYVERI kanaltur! Det er efterhånden ved at være en tradition i det danske anarkist-miljø, at vi tager på en kanaltur i august måned.
Sådan præsenterer folkene bag den usædvanlige og (a)politiske kanalrundfart turen omkring København.
Og deltagerne ser ud til at have det sjovt.
Samtidig er budskabet værd at tænke over i et land hvor skattetrykket forlængst har passeret top-punktet på Lafferkurven.
Skat er ikke frivilligt? Og hvad betyder det når staten afkræver borgerne en stadig større del af deres tidligere disponible indkomst?
SKAT-ER-TYVERI. Er det radikale svar.
I forhold til den negative virkning af skatter og afgifter ser de også ud til at have historien på deres side.
Høje skatter er noget skidt. Især over længere perioder.
Det vil vi gerne sætte mere fokus på. For det er ikke en holdbar udvikling at borgerne til stadighed underlægges tungere åg.
Tjek arrangementet ud her
PS: Har du lyst at lave en reportage fra turen til Oplevelser, Folkets Avis eller en anden udgivelse på FOLKETS, så skal du være meget velkommen.
-
Folkets skal leve
De vil FOLKETS til livs
De gamle medier, de amerikanske it-giganter og den Europæiske Union samler kræfterne i uskøn ambition: Små medier skal kvæles
Magthaverne gør hvad de kan for at undergrave ethvert økonomisk fundament de frie medier måtte have at stille sig på.
Men de små medier er livsnerven i frie samfund. Kun de kan bryde med vanetænkningen og udfordre magteliten.
Abonnent? Log på og slip for besked -
Årstal så sent som 2000 nævnes
Statsministeren undskyldte over for Godhavnsdrengene og andre som i 1960'erne blev udsat for massive overgreb på forskellige børnehjem og insitutioner.
Men Godhavn findes stadig.
Og en mand har på Facebook i et opslag som er delt mange hundrede gange fortalt om sit ophold på Godhavn i 2000. Et ophold hvor der var flere voldelige episoder.
Nogle af disse episoder var angiveligt af særdeles grov karakter.
Da jeg boede på Godhavn i 2000. Fik vi tæsk. Meget og voldsomt og da vi meldte det til politiet en aften, ringede de til Godhavns kontor og sagde at vi lå ude i busken og lavede telefonfis.
Skriver manden i opslaget.
Jeg har fået revet begge skuldre ud af led af en nattevagt
Skriver han også.
Noget tyder på at sagen om Godhavn ikke er lukket med Mette Frederiksens undskyldning i går.
-
-
Ligestilling og hykleri
Det er lidt morsomt og meget sigende:
Har I lagt mærke til hvordan det problematiseres at drenge er i overtal på nogle få studier.
Men at det samtidigt i langt mindre grad problematiseres at piger er i overtal på langt flere?
Når piger fravælger matematik, ingeniørfag og lignende, så er det officielt på en eller anden måde drengens skyld. Drenge skaber en kultur som er fjendtlig overfor piger, som diskriminerer imod dem - hævdes det.
Men når drenge så fravælger nogle andre fag, så taler man ikke om at dette skyldes at kulturen i disse fag er fjendtlig over for drenge eller at drenge diskrimineres.
Samtidig må vi høre utroligt meget om hvor forfærdeligt det er at der ikke er 50 procent kvinder i politik eller bestyrelser i store selskaber.
Men at mænd har de mest dødbringende og farlige og møgbeskidte jobs, det bliver der til gengæld ikke talt ret meget om.
Nå, men nyd striben ovenfor som jeg lavede for en del år siden.
-
Der er ingen grund til at overanalysere Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsdrengene og andre som har lidt på offentlige børnehjem i Danmark.
Den er på sin plads. Mette F har gjort det rigtige.
Bedre sent end aldrig.
Det politiske spil må her vige for det menneskelige og moralske.
Der bliver så spekuleret i oprigtighed. Det kan vi ikke vide noget om.
Personligt tror jeg sådan set at undskyldningen er oprigtigt ment fra Mette.
Og den gør efter alt at dømme et godt indtryk på dem der som børn var underlagt de urimelige og i en del tilfælde decideret brutale forhold på børnehjem her i landet.
Det er godt at der er kommet en bevidsthed omkring og et opgør med de forhold som herskede på den tid under statens magt.
Og en statsministers undskyldning direkte til de berørte er en udmærket afsluttende markering i denne sag som for længe var gemt væk og fortiet.
-
Man er opsat på at sætte ny rekord i nepotisme og pamperi. Alt tyder på man lykkes med det.
Særlige rådgivere, konsulenter med politisk tilknytning, spin-doktorer, kommunikations-eksperter.
PAMPERE!
Vi behøver ikke alt for mange ord til at forklare hvad der foregår med den nye S-regering.
Man er opsat på at sætte ny rekord i nepotisme og pamperi. Og man er allerede godt på vej i mål.
Mette Frederiksen førte an ved at ansætte et rekordhøjt antal personlige bekendte i million-stillinger. Som "særlige rådgivere".
Nu følger Trine Bramsen og andre ministre efter i samme fodspor. Der kommer hele tiden flere "særlige rådgivere" til.
Faktisk er det lidt en hån mod sproget at kalde dem "særlige" – for de er helt almindelige nu, disse "rådgivere". De render rundt i røven på enhver socialdemokrat med respekt for sig selv.
Som borger er man naturligvis til grin. Tvunget til at betale for det her mere eller mindre selvbestaltede elevråd af venner og veninder med kronisk vokseværk.
Inden valget var der ingen grænser for hvad Mette og hendes kommende ministre ville gøre for det danske folk.
Men så snart ministerposterne var på plads, så var det vennerne som fik fri adgang til den store "gratis" gavebod.
Disse venner er ligesom vigtigere end folket.
For samtidig varsles der nye skatter og afgifter fra samme hold.
Nogen skal jo betale for al den frås og det umanerlige pamperi og den grænseløse nepotisme som vokser helt ud af kontrol nu.
Ganske forudsigeligt med en ren S-regering. Socialdemokraterne har perfektioneret pamper-kunsten gennem mange år. Og nu får den fuld skrue.
I djøf-tiderne kan man skrue endnu mere op for nepotismen og vennetjenesterne, fordi man kan gemme sig bag fine titler og ekspert-etiketter.
Men sjovt nok finder man altid de største "eksperter" i den nære vennekreds og inden for partiets rækker.
Det er da heldigt at alle landets fremmeste folk har den socialdemokratisk partibog i orden!
Skattekvæget må omvendt bare stramme balderne endnu engang. Der skal være råd til den nye politiske overklasse.
Hele dette cirkus skal jo oppebæres af nogen, så hvem andre må lide under den stadigt tungere dødvægt af stinkende pampervælde end skatteslaverne her i landet?
Ok, ok - Lennart. Skru lige en tand ned for retorikken ikke?
Fair nok. Det gør jeg gerne.
For realiteterne er slemme nok i sig selv:
Mette Frederiksen har åbnet for en ladeport af vennetjenester, politiske ben og nepotisme. Gemt væk bag nysprog og djøf-titler.
Det er pamperi på at vildere plan end vi nogensinde før har bevidnet. I hvert fald i min levetid.
Tak fordi I læste med.
-
Der bliver delt gode ben ud som aldrig før i dansk politik.
Og det gælder om at have partibogen i orden. Så kan man stige i graderne uden at skulle arbejde sig op gennem systemet på normale præmisser.
Det er Josephine Ilchmann Jørgensen der ansættes som særlig rådgiver for forsvarsminister Trine Bramse, oplyses det på Forsvarsministeriets hjemmeside.
Her uddyber man:
Josephine Ilchmann Jørgensen er 37 år og uddannet jurist. Hun kommer fra en stilling som juridisk og politisk rådgiver i Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg og har desuden flere års erfaring fra blandt andet Integrations- og Justitsministeriet.
Godt så.
Trine Bramsen selv har også en kommentar til ansættelsen:
"Jeg kender Josephine som en virkelig dygtig og engageret person, som jeg ser meget frem til at fortsætte samarbejdet med - nu som min særlige rådgiver."
Det var da godt det er en person de kender så godt i forvejen. Total overraskelse der.
Se også: Mette har åbnet porten til pamper-helvedet
Vi andre må se måbende til mens netværk og forbindelser totalt udraderer kompetencer og fagkundskaber i forhold til hvem der får samfundets vellønnede og indflydelsesrige poster.
Se også: S langede ud efter konsulenter - nu tredobler Mette F selv antallet
Se også: Grøn regering: Mettes ministre har under 3 års erhvervserfaring
Serie -
Det er blevet sværere at være politisk korrekt
"Til fest med din hvidhed" fra LGBT+ til QTIBIPOC-
Det er blevet sværere at være politisk korrekt - har du hvad der skal til?
Netmagasinet
Konfront
har [en mærkværdig artikel][konfront] skrevet af "NOGEN FRA TRYGHEDSHOLDET 1. MAJ"
Dette "tryghedshold" er åbenbart en form for patrulje som skal holde øje med om hvide mennesker opfører sig ordetligt til fester.
Håbet er dog øjensynligt at "tryghedsholdet" en dag vil vise sig overflødigt:
Et mål må være, at der en dag ikke er brug for tryghedshold, fordi alle hvide begynder at tage ansvar for både vores egen og andres hvidhed.
Interessant koncept.
Det handler vist nok om at man som hvid skal være særlig hensynsfuld når man er til fest.
Og så vidt jeg kan forstå består patruljen af hvide som skal overvåge andre hvide.
Og det var i hvert fald ikke forgæves. Således kan det oplyses at:
Vi oplevede, hvordan store grupper af vores hvide venner tog plads på dansegulvet uden synlig tanke på, at når de tager plads, er der mindre plads til andre.
Og videre:
Vi oplevede, hvordan samme hvide venner uopfordret kommenterede BIPOC’s udseende, i, hvad vi oplevede som, et misforstået forsøg på at vise, at de var helt cool med festens koncept.
Det lyder lidt som om at man som hvid skal indfinde sig i et hjørne og slå øjnene ned. OG egentligt skamme sig lidt over man overhovedet er til.
Så er der da også rigtigt lagt op til fest-stemning og højt humør. For nogle.
I det hele tager er der åbenbart et meget klart hierarki i offer-pyramiden, som ingen skal vove at sætte spørgsmålstegn ved:
I et forsøg på at komme ind til festen, oplevede vi flere eksempler på hvide personer, der forsøgte at minorisere sig selv for at øge deres egen berettigelse til rummet – eksempelvis en hvid person, der sammenlignede sin oplevelse som rødhåret med racisme.
En fest hvor man konkurrerer om at være mest offer og udskamme hinanden.
Det bedste råd er måske det man i artiklen giver hvide mennesker:
Nogle gange er den bedste handling ikke at være der.
Det gælder såmænd for alle farver.
[konfront] :https://konfront.dk/et-hvidt-tryghedshold-kalder-den-hvide-del-af-venstrefloejen-ind/
-
DE borgerlige partier er godt i gang med at gøre sig selv og hinanden til grin for tiden.
De store slagsmål mellem partierne har nu tilsyneladende bredt sig ind i partierne.
Selvfølgelig handler det meget om at positionere sig og udlægge rammerne for den politik som skal udmøntes over de kommende år frem til næste valg.
Set lidt på afstand af de politiske magtkampe og interne opgør kan det måske være lettere at bevare overblikket.
OG jeg vil gerne prøve at sætte fokus på de ting som burde forene borgelige partier i stedet for de punkter som adskiller dem.
Jeg ville egentligt have lavet en liste med ti punkter, men den sørgelige tilstand i det politiske landskab taget i betragtning er det nok bedst at gøre det helt simpelt og nøjes med tre.
1 – Sænk skatten markant
For det første - at skatten i Danmark er den næsthøjeste i verden, i perioder den højeste, det er en skamplet på alle borgerlige partier.
Skatten er nu så høj at det ikke bare skader den private sektor, men også det samlede skatteprovenu for det offentlige.
Det er et bevis på at partierne har svigtet deres opgave i mange, mange år. Der bør absolut kunne skabes enighed om at skatten er blevet for høj.
Og derfor burde borgerlige partier også kunne enes om at den skal sænkes til at niveau som ligger på linje med gennemsnittet i OECD.
Hvis ikke man vil være med til at sænke skatterne, så vil man jo skatterne for skatternes egen skyld. Så er man ikke borgerlig.
2 – Begræns bureaukratiet
Bureaukratiet har fået lov at vokse uhæmmet for længe og har nået et omfang hvor det gør skade både på den private virkelyst og for mange medarbejdere i det offentlige.
ET stort omfattende bureaukrati er ødelæggende for livsglæden og den produktive kreativitet i et samfund. Et bureaukrati er som en rådden dyne der suger ilten ud af værelset.
Trods det at forskellige borgerlige partier i det små har gjort en indsats for at bremse bureaukratiet, så er det vokset os over hovedet.
Derfor bør alle borgerlige og fornuftige partier gøre fælles front i dette spørgsmål og reelt for gjort noget ved det kvælende bureaukrati og den uoverstigelige lovmængde som gør livet surt for alt og alle.
3 – Fornuftig indvandring
Asyl- og indvandringspolitikken i Danmark har for længe været styret ud fra andre menneskers rettigheder og krav.
Denne politik bør gentænkes tilbundsgående, og i stedet skal der tages udgangspunkt i at fordre en indvandring som er overskudsgivende for det danske samfund og som ikke skaber en udvikling som går imod danske værdier og frisind.
I forhold til asyl skal man satse fuldt ud på at hjælpe i nærområderne. På den måde kan man hjælpe mange flere end i Danmark hvor alting er dyrt og fremmed for de tilkomne.
Borgerlige partier bør her finde sammen om det nødvendige opgør med den rettighedsbaserede indvandrer- og asylpolitik og istedet indrette adgangen spå den gavner borgerne som er i landet.
-
Læs Kåre Fogs beretning om myndighedernes chikane mod danske landmænd.
- Svaler skulle gasses
- Bøde for løsrevet tagrende
- Livsfarligt arbejde
- Modstridende regler
- Landmand fik nok
- Udgifter overstiger indtægter
- Krævede svin aflivet
Jeg besøgte for nylig en række jordbesiddere på Møn.
En af dem var en landmand med en malkekvægsbesætning.
Han havde netop nogle dage før fået "uanmeldt krydsoverensstemmelseskontrol", dvs. besøg af en person fra Fødevarestyrelsen plus en dyrlæge.
Han fik at vide at det er ikke i orden, at han har svaler som flyver ind og ud af stalden, for der er risko for at svalernes fugleklatter falder ned i køernes foder.
Og så kan køerne blive inficeret med noget.
Svaler skulle gasses
Kontrollen mente, at svalerne burde gasses. De gjorde dog ikke alvor af deres trusler i den retning.
Landmanden havde også en kat der holdt til i stalden - den er jo nyttig ved at holde mus og rotter i ave. Der stod en foderskål til katten, med kattemad.
Det var heller ikke OK.
Nej, for kattemad indeholder benmel, og benmel kan være bærer af ko-galskab. Så hvis nu en kalv bryder ud af sin bås og kommer hen og æder af kattemaden, så er der risiko for ko-galskab. Så derfor skal kattens foderskål være aflukket med et hegn, og det var den ikke.
Det kan man få bøde for.
Kvægholderens kone er dyrlæge, og hun har lov at medicinere køerne; men det er forbudt at medicinskabet på konens kontor står ulåst, mens manden er i stalden. Engang var der kontrolbesøg, netop som mand og kone var ved at behandle en ko for yverbetændelse. Lige på det tidspunkt stod medicinskabet åbent, og det måtte det jo ikke, så de fik en bøde.
Man forstår jo godt, at landmændene kan se sig sure på dyrlæge- og fødevarekontrol, hvor bødeblokken sidder meget løst.
Landmanden snakkede om en kollega, som gik meget op i tiptop hygiejne. Kollegaen investerede i fint staldudstyr, så alt er så sterilt som muligt. Det er dyrt, og han måtte tage store lån for at finansiere det. Lån, som han egentlig ikke havde råd til.
Det betyder dog ikke, at han slipper for bøder.
Landmanden påstod, at der er nogle centralt fastsatte mål for, hvor mange bøder fødevarekontrollen skal udstede, og de mål er uafhængige af, hvor mange kritisable forhold, der faktisk konstateres.
Kontrollanterne får ikke selv provision af udskrevne bøder. Men bøderne er med til at finansiere Fødevarekontrollen som sådan.
Så der SKAL gives bøder en gang imellem, uanset hvad.
Bøde for løsrevet tagrende
Hos landmanden med de perfekte staldforhold konstaterede fødevarekontrollen, at en tagrende havde revet sig løs i den seneste storm. Så fik han en bøde for det, for målet var jo, at han skulle have en bøde - uanset hvad.
Der er mange landmænd, der fortæller den slags historier.
Jeg hører især historier om kontrollen af øremærker på kvæg. Også den kontrol er meget emsig.
For cirka ti år siden var jeg på en isoleret ø i det sydøstlige Danmark. Man kan kun komme derover ved at kontakte ejeren og få ham til at sejle en derover.
På øen er der både græsarealer og mere varieret natur med krat og træbevoksning.
For at pleje landskabet, var der nogle store kvægfolde, som også omfattede kratområder og træbevoksning. Her gik der skotsk højlandskvæg. De kan jo let gnubbe sig op ad et træ eller en busk og miste øremærket. Så det sker en gang imellem.
Livsfarligt arbejde
Et år kom kontrollen på uanmeldt besøg, og der var et par dyr, der havde mistet deres øremærker. Det fik ejeren bøde for. Det er jo meget svært at fange dyrene ind i et sådant terræn og få sat øremærker på igen – det kan være livsfarligt at forsøge.
Nå, men blot en uge efter kom der uanmeldt besøg igen. Og senere samme år kom der et tredje besøg. Bøderne stiger for hver gang.
Hvis man får bøder tre gange i træk, så er beløbet så stort, at det svarer til et helt års indtægt på kvægdriften – det vil sige at så har man alt det besvær med at passe dyrene igennem et helt år, og det økonomiske udbytte er nul.
Nu ved jeg jo ikke, hvor meget jeg kan stole på hvad landmændene fortæller. Men jeg har efterfølgende gået nogle af tingene lidt efter.
For det første, det med kattemaden:
Det er helt korrekt, at der ikke må være kattemad i samme rum som kvæg, grise eller får. Kattemaden skal sættes i et bur, som kvæg, grise eller får ikke kan komme ind i. Uanset om kvæg, grise eller får er i båse.
For det andet, med hensyn til svalerne: Svalerne er fredet. Det fremgår af Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6 a, stk. 2: ”Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges.”
Modstridende regler
Men samtidig kunne man læse i Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 15. december 1987 om produktion og transport af mælk til konsummælkproduktion, i § 8, stk. 8:
”Fluer, rotter, mus og andre skadedyr skal bekæmpes med bekæmpelsesmidler, der er godkendt af Statens Skadedyrlaboratorium. Bekæmpelsesarbejdet skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilblanding af bekæmpelsesmiddel i mælken. Der må ikke være fuglereder i stalden.”
Tilsvarende ordlyd fandtes i tidligere versioner af bekendtgørelsen. Formålet var at undgå spredning af Salmonella fra fugleklatter til dyrefoder.
Her ser man så åbenbart bort fra, at svaler er nyttige ved at holde mængden af fluer nede. Hvordan man forestillede sig, at fluemængden skulle holdes nede i økologiske landbrug, hvor man ikke må sprøjte, fremgår ikke.
Reglerne er formentlig ændret siden, og jeg kender ikke de aktuelle regler. Men det er i hvert fald en varig bekymring, at Salmonella kan spredes via fugleklatter. Der kendes til tilfælde der har ramt produktion af fjerkræ og svin.
Det ser ud til at være sandt, at risikoen fra fugleklatter stadig kan være årsag til indgreb mod fødevareproduktion. Risikoberegning og sandsynlighed er ikke anvendt i Fødevarestyrelsens og til dels heller ikke Landbrugsstyrelsens kontroller.
En hvilken som helst risiko, hvor lille den end er, fører til forbud. Argumentet er at der ikke skal gambles med fødevaresikkerheden, og den er svær at argumentere i mod - hvor tosset resultatet så end er.
Landmand fik nok
En person kommenterede med denne historie:
En mand der havde været gulerodsavler i 50 år, måtte heller ikke have sine gulerødder til at ligge der hvor de har ligget og blevet pakket de sidste 50 år; han sagde til dem, at han da ikke havde tænkt sig at aflive svalerne, når de nu fløj 4000 km for at komme og bo i hans lade ,som de havde gjort i alle årene, og desuden blev gulerødderne vasket før de kom i pose.
Han gav miljøkontrollen sin nøgle til laden og sagde: "Værsgo, nu er det jeres, fordi jeg lukker nemlig nu, det vil jeg bare ikke være med til. Og nu er der lukket !! !!"
En anden person kom med denne kommentar: "På Bornholm har man tørret sild i flere hundrede år før rygning. Det forbød fødevarestyrelsen af frygt for en mågeklat, og røgeriet med de bedste sild lukkede."
Det næste spørgsmål er, om kontrollanterne skal opfylde et krav om et bestemt antal bøder. Det kender vi fra politiet, som har haft centralt fastsatte mål for, hvor store beløb de skulle hive hjem i bøder.
Det har stået i deres mål- og resultatkontrakter, der så igen er udgangspunkt for at cheferne får udbetalt resultatløn. Der var f.eks. en diskussion om indtægt ved bøder for trafikforseelser, fordi man uden at blinke med øjnene budgetterede med 750 millioner i indtægt i finansloven. Også diverse styrelser er delvis selvfinansierende.
Når det gælder kontrollen af landbrugsbedrifter, så betalte landmænd før 2001 et årligt gebyr for den slags kontrol. VK-regeringen trak noget af det gebyr væk, for det var jo en skat (som også betalte for en kontrol, der er nødvendig for eksport). Umiddelbart virker det på mig plausibelt, at landmanden har ret i at det er nødvendigt for fødevarekontrollen at udskrive bøder for at finansiere driften.
Udgifter overstiger indtægter
Når det gælder kontrol af øremærker på kvæg, så er problemet særlig stort i små kvægbesætninger. Her er udgifterne til øremærker så store per ko, at det slet, slet ikke kan svare sig.
Det betyder, at de mange små enge og andre naturområder rundt omkring, som tidligere blev afgræsset, f.eks. af en flok på 3-4 kvier, nu ikke bliver afgræsset mere. Så gror områderne til, og en masse sjældne planter forsvinder. Det er et af de helt store problemer i naturbevarelsen i Danmark.
Men Fødevarestyrelsen er helt ligeglad.
Alle forsøg på at få dem til at forstå vigtigheden af at sikre afgræsning af små og fjerne arealer, preller af på dem.
Der er utallige eksempler på regelrytteri. Et nyligt eksempel var en svinetransport, hvor 680 svin var kommet midlertidigt på en eksportstald i Jylland. Herfra skulle de køres til Polen; men da det var hedebølge, valgte ejeren at udskyde transporten i nogle dage.
Her er problemet dog, at Folketinget har vedtaget en regel om, at alle dokumenter vedrørende dyretransporter skal låses 48 timer før afgang. Hvis der sker en ændring – så som at datoen udskydes et par dage – så stemmer dokumenterne ikke længere, og så skal hele papirarbejdet gøres forfra.
Krævede svin aflivet
I det konkrete tilfælde måtte myndighederne forbyde transporten – da papirerne jo ikke stemte præcis længere – og så ville modtageren i Polen ikke længere have svinene.
Myndighederne forlangte så, at de 680 svin skulle aflives i stedet.
Problemet blev løst ved at man fandt en anden aftager, i Italien. Men myndighederne håndhævede altså de regler om transport, der er til for at sikre svinenes velfærd, på den måde, at de forlangte svinene slået ihjel.
Her er reglerne som sådan altså blevet vigtigere end formålet med reglerne.
Det er selvfølgelig nødvendigt at have regler – f.eks. af hensyn til fødevaresikkerheden i et land som Danmark der er afhængigt af høj kvalitet på vore eksportvarer.
Problemet er regelrytteri – når reglerne bliver vigtigere end de forhold, som reglerne skal sikre.
Serie -
Det er jo faktisk rendyrket kommunisme
Forkvinde for Socialstiske Folkepartis ungdom lægger ikke fingrene imellem.
Først ønskede hun en arveskat på 100 procent på større formuer.
Nu går hun skridtet videre. Det er medarbejderne som skal overtage virksomhederne, skriver hun på twitter:
Men jeg ønsker at vi i stedet lader medarbejderne overtage virksomhederne
Hun vil altså gøre op med privat ejendomsret og overdrage produktionsmidlerne til arbejderne.
Fælles ejerskab
Lad os se hvad Wikipedia skriver om kommunisme:
The revolution will put the working class in power and in turn establish social ownership of the means of production, which according to this analysis is the primary element in the transformation of society towards communism.
Det er alligevel vildt at Sofie Lippert ønsker kommunisme i Danmark.
Har hun ikke hørt efter under historieundervisningen i skolen?
Følger hun ikke med i hvad der sker i Venezuela og Nordkorea?
-
Politisering sker på bekostning af faglighed og kerneområder
Julie Rokkjær Birch er direktør for Kvindemuseet i Århus.
Og hun mener museerne skal være mere politiske.
I et debatindlæg i Jyllands Posten skriver hun:
Når præsident Donald Trump kommer til Danmark, er han velkommen på Kvindemuseet til en åben snak om køn, abort, minoriteter og menneskerettigheder.
I indlægget bakker hun op om en ny retning for museer hvor de skal være mere politiske:
Men lad mig afsløre: Ideen om, at museer er neutrale institutioner, som objektivt forvalter samlinger og viden om kunst, kultur og natur er en myte. Museer har aldrig været neutrale – det vidner behovet for oprettelsen af et kvindemuseum i 1982 om.
I dag indtager mange museer konkrete positioner i forhold til politiske og samfundsrelaterede spørgsmål.
Som man kan se bruger hun en argumentation om at museer jo aldrig rigtigt har været "neutrale" til at legitimere mere politisering.
Det svarer til at en alkoholiker siger at han da lige så godt kan drikke endnu mere i dag, han drak jo også en del i går og i forgårs.
Hvis museerne er politiserede så skal de enten afpolitiseres eller de skal fratages al offentlig støtte. De skal da ikke politiseres yderligere.
Hvis Julie Rokkjær Birch vil bedrive politik må hun gøre det åbenlyst som politiker. Ikke fordækt som museumsdirektør.
-
Pernille Skipper gjorde sig i sommerferien bemærket på Facebook.
Hun var på ferie i Sverige og rejsen foregik, selvfølgelig, med tog.
Den slags må man ikke forpasse en chance for at vise sine følgere, jo.
Godt at hun har styr på den stategiske kommunikation. Det kniber lidt mere med egen politik, for hun skrev:
Med 200 km/t igennem Sverige med el-tog. Inkl. bistro-vogn. Intet er perfekt, men hold nu op, hvor ville jeg ønske, at vi havde svenske tilstande på de danske jernbaner❤️🌍
Problemet er så bare lidt at Enhedslisten er at regne blandt de partier som står i vejen for "svenske tilstande" på danske jernbaner.
Som en kommentator forklarer som respons på Pernille Skippers indlæg:
Det er jo et ønske, du meget realistisk selv kan opfylde. "Svenske tilstande" vil sige udbud, og dermed konkurrenceudsættelse, af togtrafikken. Når vi ikke har det i Danmark, er det kun på grund af politisk modstand fra bl.a. Enhedslisten.
Det er nemlig fuldstændigt korrekt.
Allerede i 1980'erne begyndte man i Sverige at reformere og effektivisere Svenske Jernbaner (SJ) som slet ikke har den særposition som DSB har i Danmark.
Monopol afskaffet
Og den udvikling er fortsat i landet helt op i nutiden:
Sedan 2009 är även SJ:s monopol på järnvägen helt avskaffat och nu kan vilket bolag som helst driva persontrafik i egen regi.
Som det står skrevet i den svenske udgave af wikipedia.
Sverige har altså en langt højre grad af konkurrence og udbud på togtrafik end Danmark. Og det har Pernille Skipper nydt godt af i ferien, selvom hun ikke forstår baggrunden for det.
Mens hendes eget parti er imod at tilsvarende forbedringer i Danmark.
-
Nu er en amerikansk professor blevet idømt en form for disciplinær straf for at afsløre fup i videnskaben.
Der er ellers meget grund til at afsløre fup og nonsens inden for videnskaber som humaniora og samfundsvidenskab. Her har der bredt sig stadig mere "varm luft" og humbug.
Det tog for alvor fart i 1970´erne og 1980´erne i Frankrig, hvor venstreorienterede akademikere udviklede en filosofisk stil, der satte spørgsmålstegn ved alle sandheder.
Denne stil har flere betegnelser – den mest mundrette betegnelse er postmodernisme.
Krigen mod sandhed
Postmodernister hævder at der ikke findes objektive sandheder, for alt hvad vi ved er resultatet af sociale påvirkninger fra andre. Der findes ingen viden som er indhentet uafhængigt af hvad andre vil have os til at mene.
Alt er socialt konstrueret – f.eks. er påstanden om at der forskel på mænd og kvinder, en social konstruktion.
Desværre har postmodernister haft stort held med at udbrede den påstand, at der findes ingen objektive sandheder – og dermed underminerer de selve basis for at vi har videnskaben, som jo er en søgen efter sandhed.
Postmodernister retfærdiggør, at man af ideologiske grunde kan have sine egne sandheder – dvs. de baner vejen for falsk propaganda.
De fransk inspirerede postmodernister elsker at formulere sig på en måde som ser dybsindig ud, men som reelt er uforståelig og faktisk er nonsens. De elsker også at indflette en masse fine ord, som kan dupere læseren. Mange akademikere lader sig faktisk dupere, og der udvikles studier og lærestole i noget, som reelt er nonsens.
Mere klartseende personer forarges over dette, og ønsker at få en kritik igennem.
Men det har vist sig umuligt.
Sokal-affæren
For at afsløre at der er tale om udbredt humbug og varm luft, skrev en fysikprofessor, Alan Sokal, i 1996 en artikel som var bevidst fup og nonsens, for at se om han kunne få den antaget.
Det kunne han; den blev optaget og trykt i tidsskriftet "Social text", hvorved Sokal påviste at man i de sociale videnskaber har mulighed for at få optaget noget der er rent vrøvl, hvis bare man anvender de rigtige "buzz-words". Dvs. de sociale videnskaber, som de kommer til udtryk i "Social text", fortjener ikke at blive kaldt videnskab.
Det kaldes Sokal-affæren, og den er ganske berømt. Men den har ikke ført til nogen selvransagelse inden for de sociale videnskaber.
De bliver ved med at lave lige så meget nonsens som før, åbenbart helt uanfægtet af at være blevet afsløret.
Et af de forskningsfelter, som har det mest betændte forhold til objektiv sandhed, er kønsstudier. Rigtig meget af, hvad der forskes i inden for kønsstudier, har en gevaldig ideologisk slagside og tjener mest til at fremhæve forskerne selv som gode og politisk korrekte mennesker, der frit kan rakke ned på alle der mener noget andet end dem selv.
De konklusioner, de når frem til, er ubrugelige for personer med andre ideologiske holdninger. Det var derfor oplagt at forsøge at lave en ”Sokal-affære” inden for dette felt.
Det skete i foråret 2017, da to forfattere, under falsk navn, fik optaget artiklen "The conceptual penis as a social construct" i det "videnskabelige" tidsskrift "Cogent social sciences".
Men at denne artikel blev accepteret og trykt viser ikke så meget, da det er et tidsskrift der trykker artikler mod betaling. De kan have været så sultne efter at tjene penge, at de så stort på artiklens kvalitet.
Hvis man virkelig skulle bevise, at kønsstudier og lignende fag accepterer artikler som er rent humbug, så skulle man indsende fup-artikler til de mest anerkendte tidsskrifter på feltet, tidsskrifter som ikke tager betaling og som har førende forskere på feltet til at godkende manuskripterne.
Forskere afslører fup
For godt et år siden satte en gruppe på tre mennesker sig så sammen og planlagde denne ultimative test af om svindel-artikler kan antages af de mest ansete tidsskrifter.
Det var James A. Lindsay, som har matematisk-fysisk baggrund, Peter Boghossian, som er professor i filosofi ved Portland State University, og Helen Pluckrose, redaktør af internet-tidsskriftet Areo Magazine.
De tre lavede i alt tyve manuskripter, som de under falsk navn sendte til en række af de mest anerkendte tidsskrifter inden for kønsforskning, identitetsstudier med mere.
Resultatet blev at ud af de 20 artikler er 6 afvist, mens 4 er trykt og 3 andre er accepteret endeligt. Syv artikler kom under nærmere revision og ville sandsynligvis eller muligvis kunne publiceres.
"Desværre" skete der det, at en af deres fup-artikler - om voldtægtskultur blandt hunde tilføjet en anbefaling af at mænd opdrages lige som man opdrager hunde - vakte stor opsigt.
Denne fup-artikel vakte nogle journalisters interesse, og da disse journalister ville tale med forfatterne, måtte de afsløre deres sande identitet. Derved blev forsøget afbrudt i utide.
Men det lykkedes altså at få i hvert fald 7 fup-artikler accepteret til publikation. Dette er nærmest Sokal-affæren i anden potens!
En af de accepterede artikler var oven i købet en kopi af en artikel i Hitlers "Mein Kampf", hvor nogle ord var byttet ud sådan at den handlede om feministers modstand mod mandschauvinister, i stedet for tyskeres modstand imod jøder.
På denne måde beviste Lindsay, Boghossian og Pluckrose, at man med god grund kan påstå, at meget af det der forskes i og publiceres inden for kønsstudier, identitetspolitik og lignende er værdiløst.
Nonsens og humbug
Hvis nogen skriver nonsens og humbug, kan det anerkendes af fagfæller – bare man sørger for at være politisk korrekt, krydrer det med tilstrækkelig mange af de rigtige plusord, og sørger for at rakke ned på de sædvanlige hadeobjekter, så som hvide heteroseksuelle mænd.
Det stemmer fint med hvad jeg har skrevet om i bogen ”Humaniora- videnskab eller varm luft”, hvor jeg redegør for, at meget af det der bedrives inden for humaniora, ikke er videnskab, men varm luft.
Akademikere i hobetal får statspenge for at producere politisk korrekt varm luft og klappe hinanden på skulderen.
Hvordan reagerer akademikerne så, når nogen peger på dem og siger, at Kejseren ikke har noget på? I bedste fald ignorerer de det. Min bog om humaniora bliver f.eks. konsekvent ignoreret – man sørger for at dens indhold aldrig bliver diskuteret, sådan at den varme luft aldrig bliver et emne.
Men over for forfatterne af artikler om voldtægtskultur blandt hunde og om Hitlers Mein Kampf oversat til feministisk kampskrift, har man været mere hård.
Den eneste af de tre forfattere, som var universitetsansat og kunne risikere sin stilling, er blevet anklaget og dømt for uetisk adfærd. Universitetet finder, at han har forbrudt sig mod hensynet til menneskers rettigheder og beskyttelse.
Han skal derfor gennemgå et obligatorisk kursus i etisk korrekt adfærd.
Det nægter han, og derfor erklærer universitetet at han har forbud mod at drive forskning som angår mennesker.
Sådan reagerer den akademiske verden.
Der er ansat tusinder og atter tusinder af personer, hvis aktivitet består i at producere akademisk varm luft som ikke holder for en kritisk analyse.
Hvis nogen laver en aktion der demonstrerer, at den akademiske verden accepterer ren fup og svindel, hvis bare det er politisk korrekt - så ignorerer universiteterne det. De ændrer ikke praksis, og udøver ikke selvcensur.
I stedet anklager og dømmer de de personer, der påviser at store del af de humanistiske og samfundsvidenskabelige studie-områder er gennemsyret og varm luft og nonsens.
-
I gårsdagens sene Deadline var der diskussion mellem fire politikere fra henholdsvis Alternativet, Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige.
Emnet var lovforslaget om hvorvidt børn, der endnu ikke er gamle nok til at bestemme egen sengetid, skal kunne beslutte sig for juridisk kønsskifte.
Det udviklede sig til en bredere diskussion om køn og identitetspolitik.
Det var en lidt trist oplevelse at opleve de to venstrefløjspolitikere:
Vi lever i en tid, hvor intet må betragtes som værende normalt. Det faktum, at der findes to køn, er åbenbart også til debat.
Der findes mennesker, der har anden kønsidentitet og det skal naturligvis respekteres, men det ændrer ikke ved, at der findes to køn og, at det er det normale.
Ja, de to køn er faktisk selve fundamentet for artens overlevelse.
Så fødes der indimellem børn, hvis køn ikke umiddelbart kan bestemmes.
Der fødes en sjælden gang også børn med hjertemisdannelser. Man kan vel godt sige, at medfødt hjertemisdannelse ikke er en normal tilstand, uden dermed at fælde en værdimæssig dom over de pågældende?
Enhedslistens repræsentant brugte som argument mod den gængse kønsopfattelse, at det for en procent af alle nyfødte ikke er muligt at bestemme kønnet.
Jeg tror ikke på dette tal, men det er sandt, at det indimellem kan være vanskeligt at bedømme køn ved fødsel. Ofte vil et dog være muligt senere.
Jeg har arbejdet 6 mdr på børneafd. 6 mdr på gynækologisk/obstetrisk afd. 6 mdr på Bornholms Hospital, hvor undersøgelse af nyfødte var en del af jobbet.
Desuden har jeg sammenlagt arbejdet i næsten 21 år i almen praksis (praktiserende læge). Jeg har således set mange tusinde børn. Jeg har ALDRIG mødt et barn, hvor jeg var i tvivl om det biologisk køn.
De to venstrefløjspolitikere plæderede også for, at rettigheder for de mange forskellige kønsidentiteter (hvor der opereres med 30-70 forskellige) skulle være noget, samfundet og flertallet skulle gå meget mere op i:
Skolelærerne skal undervises i det.
Trænere i sportsklubber (et frivilligt og ulønnet arbejde, og som det er vanskeligt at finde folk til), skal på skolebænken og indtænke det i fodboldtræningen.
Der blev snakket om kønsfrie toiletter.
Har I nogensinde set et offentligt herretoilet? Lad os se, hvor længe kvinderne finder sig i at dele toilet med mændene.
Skal en mand/dreng med tissemand have lov til at klæde om sammen med kvinderne/pigerne, selvom pigerne måtte føle det grænseoverskridende og ubehageligt? Hvis rettigheder har første rang?
Der verserer faktisk en sag, hvor en mand ikke ville finde sig i at klæde om alene. Han ville klæde om med kvinderne, som imidlertid ikke ønskede ham i omklædningsrummet.
Danmark og omkringliggende lande er nogle af verdens mest frie. Officielt er enhver diskrimination forbudt, selvom der altid findes idioter, der ikke overholder dette.
Folk kan tage den identitet på sig, de ønsker. De kan dyrke den sexualitet, de ønsker. Blot de ikke skader andre.
Vi skal blot få årtier tilbage, før det var helt anderledes. Hvor homosexualitet var forbudt og, hvor der åbenlyst blev diskrimineret og praktiseret berufsverbot.
I dag er der en generel accept af anderledes seksualitet og kønsidentitet. De fleste danskere er ligeglade med dine præferencer. Det er dit valg.
Det kan imidlertid hurtigt ændre sig, hvis dette ekstreme vås fortsætter. Der er efterhånden en del i min omgangskreds, som er ved at have fået nok af dette vanvid.
Jeg tror, at det er en generel følelse blandt mange mennesker og det er ikke umuligt, at der på et tidspunkt kommer en modreaktion, når folk har fået nok.
Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at børn nu også skal tages som gidsler for identitetspolitiken. At det er det dybere formål med dette forslag.
Måske skulle man overveje, hvorfor der efterhånden er så mange børn, der har problem med angst, indlæring, bogstavsdiagnoser og identitet.
Det er iøvrigt barokt, at den venstrefløj, der kæmper for disse sager, også som et af sine kardinalpunkter har import af en religion, der opererer med døds- piske eller fængselsstraf for homoseksualitet. Men sådan er der jo så meget.
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.
-
Folketingets store fjols vil føre an i anti-Trump demonstrationer.
Donald Trump har meldt at han lægger vejen forbi Danmark.
Men langt fra alle er begejstrede for at få besøg af den amerikanske præsident som almindeligvis regnes for verdens mægtigste mand.
Kult-lederen Uffe Elbæk skriver for eksempel således på twitter:
Stakkels, stakkels kommunikations-medarbejder i Statsministeriet der fik til opgave at formulere, at Trump selvfølgelig er meget velkommen i Danmark. For hvem i hele DK ønsker at få uventet besøg af...Trump? Uanset hvor meget kaffe der er på kanden.
Men det er nu i den milde ende. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti siger til DR at han
står i forreste række i de demonstrationer, der skal afholdes imod ham, og deltager gerne i at organisere dem.
Hønge karakteriserer Trump således
han er samtidig en kvindehader, en klimafornægter og vel også racist
Gad vide om Hønge er klar over at arbejdsløsheden især blandt kvinder, latinoer og sorte er lavere under Trump end snart på noget andet tidspunkt i nyere amerikansk historie?
Nå, men det egentligt latterlige her er at et Folketingsmedlem vil gå på gaden og demonstrere.
Hvor er det dog latterligt at en folkevalgt som har direkte magt og mandat render rundt som en anden dum teenager og skaber sig tosset i gaderne over et officielt statsbesøg fra verdens mest betydningsfulde demokrati.
Under valgkampen lovede Hønge "Ikke mere pis".
Men så var der lige det store vælgerbedrag fra hans side. Så BIOS-sagen hvor han spillede en mildest talt uheldig rolle. Og nu det her.
Er der snart andet end pis og papir fra den kant?
Karsten Hønge får jo Uffe Elbæk til at virke afdæmpet og fornuftig i sammenligning.
Nå, men Trump er nok ret ligeglad. Og på et eller andet plan burde vi andre jo være det samme.
Serie -
Husker I den mandehadende Gillette-reklame?
Reklamen hvor Gillette hånede sine kunder og fremstillede mænd som primitive undermennesker som tilskyndede til vold mod kvinder og børn?
Nogle mente at reklamen var genial. Andre mente den var en katastrofe.
Nu viser det sig at de sidste havde ret.
De sidste havde i den grad ret.
Selvom moderselskabet Procter & Gamble kan fremvise et kvartalsregnskab som overgår forventningerne, så har specifikt Gillette måttet nedskrive med 8 mia dollars. Det er over 50 mia. kroner.
P&G reported a net loss of about $5.24 billion, or $2.12 per share, for the quarter ended June 30, due to an $8 billion non-cash writedown of Gillette.
Gillette selv ser dog ikke ud til at have lært lektien:
Initial carrying values for Gillette were established nearly 14 years ago in 2005. ... New competitors have entered at prices below the category average
Siger CFO Jon Moeller til Reuters.
Jeg valgte selv helt at droppe Gillette efter den idiotiske og respektløse reklame som i uhørt grad nedgjorde hele mandekønnet.
-
Forpligtelser og begrænsninger - det er to ord som ikke rimer godt med tidsånden.
Tværtimod er vi nu kommet dertil hvor man anser det for fordelagtigt at indrette alting så vi mennesker er så lidt forpligtede som muligt.
Det tror man så er frihed - men frihed fra virkelighedens betingelser er frihed på nogle andres bekostning. Og det er ikke ægte frihed. Men det bliver for meget at komme omkring her.
I stedet vil jeg forholde mig til det konkrete i at regeringen vil lade børn vælge deres eget køn - og skifte personnummer. De sidste cifre i personnummeret er statens måde at definere os på som køn:
Et ulige nummer er hankøn, et lige nummer er hunkøn.
Kan man overhovedet vælge sit køn? Er det ikke noget som er givet? Noget som man er født med?
Nå, tilbage til hovedsporet.
Har regeringen overvejet de praktiske følger af at overlade det til den unge selv at bestemme sit køn og sin klassificering af dette i det statslige system?
Der er i hvert fald tidligere blevet gjort overvejelser i et notat udgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet for knap fem år siden. Her står at læse:
Det kan også nævnes, at værnepligtsloven indebærer, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt. For en mand, der foretager juridisk kønsskifte til kvinde, vil der ske bortfald af værnepligt. Den omvendte situation indtræder for en kvinde, der foretager juridisk kønsskifte til mand.
Det betyder at man ikke blot kan vælge køn, men også hvilke forpligtelser og rettigheder man har. Det kan man nu til- og fravælge efter forgodtbefindende.
Mener en dreng for eksempel at det er urimeligt at han skal aftjene værnepligt (selvom de andre drenge skal), så kan han skifte over til pige.
Mener en pige omvendt at det er uretfærdigt at hun slipper for værnepligt, så kan hun skifte over til dreng og blive indkaldt.
Så kan man spørge om det overhovedet længere giver mening at have en kønsspecifik værnepligt.
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.
-
Vi hører ofte at det er urimeligt at sygeplejersker og pædagoger "tjener så lidt" - og at de løber for hurtigt fordi der er for få af dem. What to do?
Nu mener jeg faktisk at disse gruppers løn i mange tilfælde er ganske ok. Ikke prangende. Men altså heller ikke ringe.
Det upåagtet kan man jo godt give plads til et eksperiment hvor man gav efter for disse faggruppers krav om mere personale OG højere løn.
Pædagoger og sygeplejersker er nogle meget store personalegrupper i det offentlige system. Og der bliver sikkert brug for flere sygeplejersker i takt med at befolkingen aldrer de kommende år.
Skal vi have endnu flere sygeplejersker og pædagoger - og skal de oven i købet have en højere løn end de får nu, så taler vi om en meget, meget stor regning som skal betales af nogle andre.
Når vi taler det offentlige i Danmark, så er det to muligheder:
Enten betaler skatteyderne med en betydeligt højere skattesats - de betaler allerede den næsthøjeste i verden.
I Danmark har vi allerede passeret det optimale punkt på Laffer-kurven, så det bliver svært at finansiere på den måde.
Den anden måde er at låne pengene i udlandet og dermed forgælde vores børn og børnebørn. Det er i mine øjne ikke forsvarligt.
Hvad sker der så hvis vi hæver skatterne?
Hvis vi hæver skatterne, så kommer for eksempel kassedamerne og andre lavtlønnede grupper i det private, mange små selvstændige mv. - grupper som tjener endnu mindre end pædagoger og sygeplejersker - til at betale noget af regningen.
Folk som ikke har råd til bil, større lejlighed eller udlandsrejse hvert andet år, vil blive spændt endnu hårdere for. Så store grupper af offentligt ansatte kan forøge deres løn og dele arbejdet ud på flere hænder.
Vi bliver nødt til at være ærlige omkring de her ting.
Langt de fleste vil gerne have mere i løn og arbejde mindre (flere hænder), men når det komme til store offentlige personalegrupper, så havner regningen hos skatteborgerne, hvoraf en væsentlig del faktisk tjener mindre og ofte arbejder lige så hårdt som pædagoger og sygeplejersker.
What to do?
-
Manipulation i medierne er ikke noget særsyn. Heller ikke i agurketiden.
"Danskerne vil gerne betale mere i skat"
Det kunne man læse i mange af de danske medier i går. Nogle medier skrev i stedet:
"Danskerne vil gerne betale mere i skat for bedre velfærd"
Og det blev fremhævet at man skam havde den "viden" fra en undersøgelse.
For eksempel lød det i et medie - det medie som de andre ukritisk viderekolporterede historien fra:
Det er helt i orden at give lidt mere til skattefar, hvis pengene går til bedre skoler, hospitaler og vuggestuer. Det viser en ny undersøgelse.
Jeg har fremhævet sidste del.
For hvad gik den undersøgelse ud på?
Jo spørgsmålet, man havde stillet, var i en sin manipulatoriske enkelthed:
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
Jeg er villig til at betale 100 kroner mere i skat om måneden, hvis de går til en forbedring af velfærden?
Og så kunne man ellers angive forskellige grader af enighed og uenighed på den velkendte fem-trins skala. Man kunne også svare 'ved ikke'.
Spørgsmålet er på mange måder håbløst manipulerende.
For det første betaler danskerne allerede i forvejen løbende mere i skatter og afgifter. Tallet er stigende:
De beløb vi betaler månedligt i dag i faste priser er meget højere end dem vi betalte i faste priser for 10 år siden.
For det andet er præmissen bag spørgsmålet ganske enkelt falsk. Hvis vi betaler 100 kroner ekstra, så kan man ikke på nogen måde garantere at disse penge går til en forbedring af velfærden.
Bureaukratiet vil tage sin del, politikerne deres, mediestøtten og andre overførsler skal også have, lysende bænke og projektmageri - etc.
For det tredje er det manipulerende at bruge et så lille beløb som 100 kroner. Det er to fadøl. Og det er en dråbe i havet i forhold til det reelle beløb vi allerede betaler i skatter og afgifter.
Spørgsmålet er lidt som at spørge en person som køber en stor fed alt for dyr og usund madret, om personen vil betale 10 øre ekstra for at få lidt salat til.
I stedet for at forholde sig ukritisk til den slags latterlige og manipulerende undersøgelser og uden videre videreformidle "resultatet" af den, så burde medierne se lidt på om vi rent faktisk får en så meget bedre velfærd - nu hvor skatter og afgifter er så tårnhøje, end tidligere hvor de ikke var.
Og medierne burde undersøge andre lande. Er der steder hvor man får lige så god velfærd, men hvor skatterne er mere moderate?
Og medierne burde forholde sig til den uudtalte præmis om at velfærd kun er noget folk får i deres liv når andre bruger deres penge for dem.
Og medierne burde selvfølgelig forholde sig kritisk til den falske præmis om at mere skat og flere afgifter går ubeskåret til "velfærd". Det er jo en decideret løgn som er indbygget i spørgsmålet.
Ideen om at man til stadighed bare kan hæve skatterne og så få tilsvarende bedre velfærd er dybt idiotisk. Og det er deprimerende at medierne så ukritisk falder for det.
Serie -
Fjerner man de økonomiske incitamenter til at bryde med lystprincippet, vil kønsforskellene manifestere sig endnu tydeligere end de gør i dag
Flest kvinder vil gerne være sygeplejersker. Flest mænd gerne ingeniører.
Det vil feminister gerne lave om på. Samtidig vil de gerne udligne lønnen så sygeplejersker kommer til at tjene "det samme" som ingeniører.
I Danmark vælger vi i forvejen meget ud fra lyst fordi lønforskellene efter skat er så små.
Gør man lønforskellen endnu mindre, så gør man også også incitamentet til at tilsidesætte lystprincippet endnu mindre.
Og så vil kønnenes naturlige inklinationer træde endnu tydeligere frem.
Hvis lønnen er den samme, så kan man jo ligeså så godt vælge det man har mest lyst til.
Jeg skærer det lige ud i pap: Hvis en person egentligt helst vil arbejde med mennesker, hvad skal der så til for at denne person vælger at arbejde med maskiner i stedet?
Der skal en betydelig lønkompensation til.
Hvis ikke man kan arbejde med det man helst vil arbejde med, så er det da rart i det mindste at få en højere løn for at arbejde med noget andet.
Så jo mere lige man gør lønnen, jo mere ulige vil kvinder og mænd fordele sig på fag.
Jo mere lystbetonet valget bliver, jo tydeligere vil de underliggende kønsforskelle træde frem.
Jo færre begrænsninger, jo større forskellighed. Det er mange år siden jeg skrev om dette første gang: Blandet andet her under titlen Bryggers paradoks.
Feministerne kan ikke blæse og have mel i munden. En stor del af dem er simpelthen ikke i stand til at begribe dette.
-
Nu er der jo faktisk nogle idealistiske mennesker, som forsøger at skabe sådanne alternative medier, så som Newspeek og Folkets Avis.
Navnet "Folkets Avis" antyder hvad ambitionen med den avis er - måske noget med folkets stemme, som reaktion imod eliten.
I de sidste dage har en del af denne sides (kønsdebat på Facebook, red.) læsere været i heftig debat på Facebook med Anne Sofie Allarp, som er hardcore feminist og håbløs at debattere med, da hun i diskussion ikke flytter sig en tøddel, og endda er stolt af ikke at flytte sig en tøddel.
Allarp har været embedsmand i Folketinget og EU-kommissionen; hun er fast skribent på Politiken og i Alt for Damerne, hun er radiovært på Radio24syv, hun er forfatter til bl.a. børnebøger, m.m. Og lige nu er hun på feministisk kvindelejr.
Hun har altså en enorm indflydelse på meningsdannelsen i Danmark, langt større end nogen af os andre kan drømme om. Jeg har kaldt hende "forkælet" - det er som om hendes smukke feminine ydre hjælper hende til at kunne komme ind i stillinger nærmest hvor som helst. Det er hun meget pikeret over at jeg har skrevet om hende. Men det er hun jo.
Hun er et eksempel på en person, der udgør hvad jeg kalder eliten. Og mod sådanne personer har vi andre IKKE EN CHANCE. Hun har magt til, sammen med sine meningsfæller, at bombe al opposition mod feminisme ned i bunden af skyttegravene.
Sådanne mennesker befolker i disse år alle væsentlige medier - herunder Politiken, Berlingske og Jyllandsposten, foruden de elektroniske medier. Og vi har lige set, hvor ekstremt stædig Allarp er.
Hvis andre af hendes meningsfæller er lige så stædige, så er ingen frugtbar dialog mulig.
Så de medier, hvor 99 procent af befolkningen får deres informationer og holdninger fra, er no-go-land for os andre. Der er INTET at stille op.
Defor ser jeg det som ganske ulykkeligt, at de få idealister, der forsøger at producere alternative nyhedskanaler, har det så svært.
Det er let at afskrive dem som f.eks. højreekstreme - jo mere man er i opposition til hele resten af samfundet, jo lettere driver man ud mod ekstremen.
For at gøre de alternative medier til informationskanaler som folk lytter til og tager alvorligt, og for at få disse alternative kanaler til at blive mere mainstream, er der én ting at gøre:
Bak op! Bak op! Bak op!
Hvis du synes at disse medier ligger for langt ude på en politisk fløj, så kom med dine egne bidrag til disse medier, som kan give mere indtryk af at det er steder hvor almindelige fornuftige mennesker færdes.
-
DR undlader at fortælle at Hollywood-stjerne netop har udgivet bog
DR laver såkaldt konstruktiv journalistik - hvor man dog kunne ønske sig at den var bare en smule mere kritisk.
ET nyligt eksempel på manglen på kildekritik er en artikel om skuespillerinden Bella Thorne som har været ude at gøre verden opmærksom på at hun nu ikke længere er biseksuel. Men "panseksuel".
Det laver Danmarks Radio så en længere artikel om hvor man hiver to kilder ind som er rørende enige om at det er vildt vigtigt. På en eller anden måde.
Det, DR glemmer at fortælle, er at Bella Thorne netop har udgivet selvbiografien The Life of a Wannabe Mogul: Mental Disarray.
Det betyder at Bella Thorne har en stor interesse i at skabe opmærksomhed omkring sin person. Og hvordan skaber Hollywoodskuespillerinder bedst opmærksomhed om deres person?
Ved at sige noget om deres seksualitet. Gerne noget nyt eller "kontroversielt".
Som minimum burde Danmarks Radio have nævnt i artiklen at Bella Thorne netop har udgivet en bog.
Så kan læseren selv vurdere om det måske har spillet ind på udmeldingen om at Bella Thorne er gået fra at være til begge køn til at være til begge køn.
-
Et sted i Jylland ligger der et privat bosted for autister.
Her er dejlige rammer når man ser på udendørs arealerne og pædagogerne bruger anerkendende pædagogik i det daglige. Bostedet har rigtig mange gode kvaliteter, men ledelsen forstår åbenbart ikke at vi lever i et demokratisk styre hvor alle burde have noget at sige.
Det fandt jeg ud af da jeg flyttede ind. Bostedet vil have tingene på deres måde og et beboer-råd blev hurtigt nedstemt.
Til gengæld er der medarbejder-udviklingssamtaler og fokus på den psykiske trivsel hos medarbejderne. Når en beboer er flyttet ud skal det gå lynhurtigt med at få en ny ind. Der skal penge i kassen så det hele kan køre rundt.
Hvis man føler sig generet af andre beboere skal vedkommende bare have lov at fortsætte med den negative adfærd og så må man gå fra fællesarealerne selvom man selv har betalt til dem.
På bostedets biler står der faglighed, trivsel og udvikling.
Er det høj faglighed at den der generer skal have lov at fylde det hele så andre må gå? Er det trivsel at den der generes må sidde alene i sin lejlighed fordi fællesarealet bliver hærget af en der har så sociale vanskeligheder at vedkommende skal fylde så meget at selv folk uden diagnose der er på besøg ikke kan holde vedkommende ud?
Er det pædagogisk faglighed at sige:"Vi skal passe på ikke at fornærme vedkommendes personlighed"? Hvad med dem der er generet?
Hvorfor skal den der fylder forsvares når andre mistrives af det? Hvad er det egentlig for en amatør pædagogik?
Jeg har ret til at komme i trivsel på bostedet og det gør man ikke ved at lade stå til så længe jeg holder hjulene i gang og betaler min husleje. Et handicap er ikke en undskyldning for at ødelægge det for andre. Man fornærmer ikke nogens personlighed ved at lære dem at andre ikke nødvendigvis kan holde ud høre på dem altid og sørge for at minimere den belastende adfærd. Det er der aldrig nogen der har taget skade af.
På bostedet er udvikling når den der brokker sig bliver indlagt på psykiatrisk afdeling pga personen der fylder. Det er nemlig beviset på den pædagogiske standard. Så kan ledelsen jo også se sig fri for at ændre på noget når den følsomme autist er væk. Det er også mere bekvemt at lade stå til og drive et bosted der dybest set kun er til for dem selv og hvor den der fylder har alle rettigheder og den der stiller spørgsmål bliver behandlet som et barn.
Faglighed, trivsel og udvikling forudsætter jo også at man begynder at behandle folk voksent med den viden og erfaring de har med sig og ikke mindst de rettigheder de er indskrevet under hvor målet er trivsel og udvikling som deres selvglade slogan siger.
Nu vil læseren nok tænke hvad skribenten ved om pædagogisk faglighed? Til det kan jeg skrive at jeg har arbejdet tæt sammen med pædagoger som pædagogmedhjælper i sammenlagt 5 år og selvstændigt passet en svær autistisk dreng i 4 år. Jeg har været vikar i adskillige institutioner og jeg har ALDRIG mødt en pædagogik der handlede om at fornærme nogens personlighed. Jeg har derimod mødt en pædagogik hvor ingen der følte sig generet skulle gå i skammekrogen eller isoleres på grund af andre og hvor man seriøst arbejdede med den belastende adfærd.
Jeg har haft kollegaer der behandlede mig som et voksent menneske og ikke som et brokkende autistisk barn. Jeg er 40 år gammel.
Måske bostedet skulle begynde at pille sloganet faglighed, trivsel og udvikling af deres biler så længe de ikke har noget at have det i?
Måske de skulle tage flere kurser i hvad det vil sige at være ekstremt sensitiv og have evnen til at gennemskue rigide ledelser som nærmere er diktatoriske end demokratiske? Eller hvad med et kursus hvor det handler om hvordan alle beboere kan trives?
Jeg er ikke fejlplaceret. Jeg er bare udsat for en forfejlet pædagogik hvor begrebet inkludering er kørt af sporet. Jeg skriver dette indlæg fordi bostedet har kørt denne stil i nu mere end 2 år. Hvor er udviklingen i det?
Jeg har været i dialog med ledelsen mange gange. De kan kun se alt fra deres egen synsvinkel.
Det er jer skatteydere der er med til at finansiere sådan et sted med "plads" til alle eller nærmere PLADS til de særligt udvalgte.
At drive et bosted med en pædagogisk profil hvor dem der åbner munden og har nogle ønsker skal negligeres og hvor folk ikke kan få indflydelse på egen trivsel er sygt. Men det er det der foregår. Det har intet med faglighed at gøre. Det er et dysfunktionelt miljø.
-
Forkvinde for SF's ungdom, Sofie Lippert, skriver på sin twitter-profil at hun
"Drømmer om at knuse kapitalismen og smadre patriarkatet."
Citeret ordret.
Sikke nogle dejlige lyse og opbyggelige drømme at have sig.
For nogle dage siden mente hun at livet var for kort til hvide gamle mænd som ikke ville miste deres "privilegier" - men jeg vil nu alligevel prøve at udfordre den spirende politiker med lidt spørgsmål.
Lad os starte med den kapitalisme, som Sofie Lippert drømmer om at knuse.
Vi lever i et af verdens mest lige lande, med et af verdens højeste samlede afgifts- og skatteniveauer.
Den kapitalisme, som trods alt levnes lidt plads til at gro, den har været med til at betale din skolegang og uddannelse, Sofie.
Hvor meget har du selv produceret i dit liv?
Hvilke rester af kapitalisme er det du vil til livs?
Er det den private ejendomsret?
Virksomhederne?
Og hvis du skulle få held til at "knuse kapitalismen" - som man jo er lykkedes med i Nordkorea og Venezuela - hvad er det så du forestiller dig skal sættes i stedet, Sofie?
Socialisme? Hmmmm, hvordan synes du det går i de lande hvor man har gjort det?
Du drømmer også om at "smadre patriarkatet", skriver du.
Du tænker på de hvide mænds patriarkat her i Danmark?
Det "patriarkat" som har opbygget den moderne retsstat. Som har løftet livsbetingelserne for almindelige mennesker gennem århundreder. Og som har udviklet de institutioner i samfundet du tager for givet.
I dag har unge kvinder overtaget på de videregående uddannelser. Så dygtige er de blevet at de ofte ikke kan finde mænd som er gode nok til dem. De har friheden og valget.
Er det det patriarkat du vil smadre?
Eller mener du islamismen som har nogle reelle patriarkalske og dybt reaktionære sider, som rent faktisk undertrykker kvinder og forhindrer dem i at deltage i samfundet på lige fod med mænd.
Er det den form for patriarkat du drømmer om at smadre?
Når du vil smadre patriarkatet, så må du lige forklare hvilket patriarkat du tænker på i den forbindelse. Det indbildte vestlige eller det mere konkrete østlige?
Meget tyder på at du mener det vestlige - at du har beef med hvide mænd.
Du vil jo ikke diskutere med de "priviligerede" hvide mænd, som du vil beskatte ned under gulvbrædderne.
Du vil have deres penge, men ikke høre deres stemme.
Det synes jeg ærligt talt er problematisk. At udelukke mennesker på grund af køn eller race eller alder.
Samtidig virker dit politiske program som "forkvinde" for SFU til at bestå af drømme om at "knuse og smadre". Ja, det har I socialister jo altid været dygtige til.
Men at skabe noget i det ødelagtes sted, det er straks en større udfordring for jer.
Selvom jeg opfatter dine ideer som foruroligende, så vil jeg meget gerne høre hvad du har at sige.
Jeg udelukker ikke på grund af køn, race eller alder.
Hvad er det præcist som skal smadres og knuses?
Og hvad vil du sætte i stedet som er så meget bedre?
Giv gerne nogle eksempler fra virkeligheden hvor det er lykkedes.
Jeg ser frem til dine svar.
-
Sofie Lippert, som er formand for SFU og drømmer om at "knuse kapitalismen og smadre patriarkatet", har set sig gal på ældre hvide mænd som argumenterer imod hendes forslag på 100 procent arvebeskatning.
Mads Lundby Hansen fra Cepos reagerede på det voldsomme forslag om 100 procents beskatning på formuer over 30 mio. kroner. Og efterfølgende er opstået en debat, hvor også ældre (angiveligt) hvide mænd har tilladt sig at byde ind.
Men det finder Sofie Lippert sig ikke i. Hun skriver således som reaktion på modargumenterne:
Hej Torben. Jeg vælger nu at fjerne dig fra min twitter, fordi du valgte at gøre det personligt. Mit liv er for kort til ældre hvide mænd, der har så ondt i røven over at tiden er kommet til at fjerne nogle af deres privilegier, at de ikke kan finde ud af at tale ordentligt.
Tjah. Hvis man er ældre, hvid og mand, så bliver man bare fjernet. Den slags mennesker behøver man åbenbart ikke møde med argumenter.
Tænk hvis de her socialister virkelig havde magt, ikke bare over deres twitter-konto, men over hele staten som magtapparat. Så kunne man levende forestille sig hvad der ville blive af de mennesker som forsøgte sig med kritik af forslag om 100 procents beskatning.
Så ville de ikke bare blive fjernet fra Twitter eller Facebook. Så ville de blive fjernet, period.
Altså logikken er jo forfærdelig:
- Person vil pålægge dig 100 procent arveskat
- Du argumenterer imod
- Personen afviser dit argument med henvisning til dine "privilegier" - her alder, hudfarve og køn
- Personen forhindrer dig i overhovedet at tale imod det, som rammer dig
Du bliver således objekt for en samtale som du forhindres i at deltage i.
Så ud over det at hun simpelthen på totalitær vis fjerner argumenter fra netop dem, hun mener kunne tænkes at blive ramt af hendes forslag, så gør hun sig jo skyldig i alverdens fortrædeligheder.
Både aldersdiskrimination, racisme og sexisme. Den slags plejer folk fra hendes fløj jo ellers at gå meget op i. I hvert fald når det sker med omvendt fortegn.
Jeg tror vi skal prise os lykkelige for at det trods alt stadig er begrænset hvor meget magt den her type af identitetspolitikere har over os andre.
I Venezuela og i Nordkorea kan man se hvordan det går, når de får det.
Måske har vi i Danmark en sådan ny generation af hard core socialister på vej.
Lad os følge med i det.