Gå til hovedindhold

Selvstændig

"Her kunne jeg godt tænke mig at bo", bemærkede taxi-chaufføren.

  • Danmarks Radio klatter licenskronerne væk på ligegyldig clickbait-journalistik

    DR får millarder af staten - det vil sige af skatteyderne.

    Til gengæld alene en af DR's mange chefer så omkring 10.000 kroner i løn - om dagen!

    Hvad kommer der så ud af det?

    I dag gik jeg ind på dr.dk - det gør jeg nogle gange.

    En stor dramatisk overskrift i fede typer mødte mig:

    ‘Det er et meget stort tab for serien’: ‘Sex and the City’ genoplives - men uden fanfavorit

    Hvem kan det være, hvem kan det være - must click, must click.

    Jeg klikkede. Hurra - det virkede.

    Hvem kan det være som får 50.000 i måneden for at skrive den slags for DR?

    Der er mindst to ting at sige om denne form for journalistik som efterhånden fylder rigtigt meget på DR:

    1. Hvordan kan det nogensinde blive en dansk public service opgave at lave sådan noget dameblads-journalistik?

    Med andre ord - hvorfor skal danskerne tvinges til over skatten at betale for at journalister sidder til en høj løn og skriver om en amerikansk serie om midaldrende kvinder som aldrig er blevet voksne?

    1. Hvordan kan det være at Danmarks Radio bruger så meget click bait i deres overskrifter?

    Er det argument, man så ofte hører for statsmedier, ikke at de er nødvendige fordi de ikke behjøver forfalde til samme midler som de kommercielle medier?

    Tænk sig at vi over skatten tvinges til at finansiere sådan noget her.

    Tænk sig at der sidder en journalist og får 45-55.000 kroner om måneden for at lave den her slags artikler for Danmarks Radio.

    Danmarks Radio får ganske enkelt alt for mange penge når de har råd til at bruge så mange journalistiske kræfter på sådfan noget ligegyldigt amerikansk bavl som det her.

  • Tror du det bliver bedre med Biden? Se videoen her og tro om igen

    USA bliver ikke mindre splittet og polariseret når den kommende præsident kommer med udmeldinger som den følgende?

    “Our priority will be Black, Latino, Asian, and Native American owned small businesses, women-owned businesses, and finally having equal access to resources needed to reopen and rebuild.”

    Hvor stiller det så hvide mænd?

    Når man favoriserer, så skaber man splittelse og jalousi.

    Er det virkelig hvad USA har brug for nu.

    Og er det klogt nok engang retorisk at sætte hvide mænd udenfor døren - alene på grund af deres farve og køn.

    Trump har leget med ilden - nu puster Biden også til den.

    Man skulle næsten tro at Biden decideret ønskede et opgør med en gruppe som i forvejen føler sig udenfor.

    Det virker som en provokation oven på alt det som er sket.

  • De vil forhindre Demokrater i at komme ind

    Udviklingen i USA op til indsættelsen af Biden er volatil.

    Ifølge graver-journalisten Ryan Grim planlægger militser at blokere for adgang til Kongressen - men kun for Demokrater.

    Grim var tidligere ansat på det venstreorienterede medie HuffPost og arbejder nu på mediet The Intercept.

    På sin twitter-profil forelægger han screenshots som omhandler den planlagte blokade.

    Efter planen skal Republikanere fortsat have adgang.

    Hvordan militserne vil sortere mellem Demokrater og Republikanere, fremgår ikke klart.

    Og hvad vis Republikanerne ikke vil lade sig sortere - og gå med på planen om adskillelse fra deres kolleger hos Demokraterne?

    Blokaden vil efter planen finde sted den 16. og 17. januar. Altså den kommende weekend.

    Planerne er nu fjernet fra nettet, men kan findes med Wayback-søgemaskinen, hævder Ryan Grim.

    For nylig indtog demonstranter Kongressen i et overraskelsesangreb. Noget som har skabt enorm opmærksomhed på situationen i USA verden over.

    Denne gang er planen så øjensynligt en blokade.

    Der er naturligvis også allerede tale om at planerne bare er trolling for at lokke moddemonstranter til.

    Men mon ikke myndighederne denne gang tager truslen mere alvorligt end første gang der var ballade i år.

    Udviklingen i USA virker fortsat uforudsigelig.

  • – Far! Hvordan skriver man ‘engang?’

    Om at drive en medieplatform - mens man underviser en 6-årig og en 8-årig:

    På den ene side af mig sidder min 8-årige søn - han har fået til opgave at skrive en bog.

    På den anden side sidder min 6-årige datter og læser en bog højt. Igen og igen.

    Det er ikke mig som har bestemt hvad de skal lave - men det er mig som skal besvare alle deres spørgsmål og hjælpe dem når de har problemer.

    Vent lige. Olivia har brug for min opmærksomhed.

    Nu vil lillesøster hellere lave en bog - som sin storebror. Hun er også færdig med at læse. Jeg sætter hende lige i gang.

    Nå, det jeg kom fra var …

    – Far! Hvordan skriver man ‘engang?’

    – E-n-g-a-n-g

    – Nej, far - ikke så hurtigt!

    Øjeblik, må lige forklare det langsomt.

    Godt. Nu skriver hun igen. Og det gør jeg også. På en måde.

    Men nu skal storebror sættes på Teams. Det skal jeg lige have sat op. Øjeblik.

    Godt nu er jeg tilbage! Hvor kom vi fra?

    Jo, som jeg var ved at fortælle, så er det lidt af en udfordring at hjemmeskole to …

    – Far! Hvordan staver man til …

    Så er jeg tilbage.

    Men det er meget hyggeligt. Nu kan jeg høre Teams i baggrunden med lærere og elever.

    Det er bare svært at få arbejdet gjort. Svært at samle tankerne.

    – FAR! Jeg skulle ikke have lavet den bog før - sagde de på Teams. Den skal jeg lave nu!!

    Jeg sætter ham lige i gang med at lave en bog mere. Øjeblik.

    Så er jeg tilbage.

    Vent - nu står Olivia på sin stol.

    – Olivia - sæt dig ned på stolen, inden du falder ned!

    Nå, som jeg sagde - skrivning kræver en vis grad af ro - A Room of One’s Own.

    Dette rum, det findes ikke lige nu.

    Så går det langsommere.

    Og så bliver det hele mere rodet. Fragmenteret. Som om vores tid ikke var fragmenteret nok i forvejen.

    Jo, vi lærer alle noget for tiden.

    – Slut!

  • Så fik hun endelig sin hævn

    Hillary Clinton og Donald Trump har været ærkefjender i årevis.

    Som mange nok husker, så slog Donald Trump Hillary Clinton til præsidentvalget i 2016.

    Og allerede dengang var Hillary Clinton stærkt utilfreds med den måde Trump brugte sin twitter-konto på.

    Allerede den 9. juni 2016 opfordrede Hillary Clinton i et tweet til sletning af Donald Trumps konto på platformen.

    Nu er der så gået mere end fire år, og hun har endelig fået sin vilje.

    Det fejrer hun med et nyt tweet - hun sætter simpelthen flueben ud for det gamle tweet i et nyt.

    Så er den opgave ryddet af vejen:

    Den kommende tid må vise om Demokraterne også får held til at rejse rigsretssag mod Trump i håbet om at udelukke ham fra at genopstille i 2024.

    Ingen tvivl at den seneste tids begivenheder har gjort det svært for Trump at bevare sin base uanset hvad hans politiske modpart så ellers finder på.

    Hvis Hillary Clinton havde fået sin vilje allerede inden præsidentvalget i 2016, havde hun så selv haft en bedre chance?

    Og hvad betyder det for fremtiden at Twitter nu har udelukket Trump?

  • Det endte med at koste hende livet

    Det starter ofte uskyldigt.

    Du opdager at mainstream medierne lyver. Eller måske lyver de ikke ligefrem. Men de manipulerer, mener du.

    De udelader nogle ting fra deres historier og betoner i mistænkelig grad andre.

    Og ved du hvad - du har ret!

    Måske begynder du også at forestille dig at andre er imod dig og dine. Måske er mainstream medierne i ledtog med medicinalindustrien.

    Måske skaber førstnævnte en kunstig efterspørgsel på sidstnævntes produkter - måske fortæller førstnævnte ikke at der er alternativer til sidstnævntes produkter.

    Og hvad med uddannelsessystemet. Har det også fået lov til at at “forme” dig på en forkert måde. Måske er meget af det, du tidligere har taget for givet, forkert. Måske er meget af det løgn og latin som en elite har fyldt dig op med - for at kunne fjernstyre dig som var du blot en brik i deres spil.

    Du bliver skeptisk og kontrær. Mistænkelig overfor alt og alle. Samtidig får du en berusende følelse af at være en af de få som har gennemskuet hvordan tingene virkelig hænger sammen.

    Du begynder at skabe din egen verdensopfattelse. Du forbinder forskellige hændelser med hemmelige og lukkede netværk af magtfulde mennesker.

    Du finder sammen med andre som også har gennemskuet hvordan verden er skruet sammen under overfladen.

    De ting som sker er ikke tilfældige. Nogen trækker i trådene.

    Det giver en orden i verden og en tryghed i dit sind. Og det giver mening i tilværelsen at have en fjende at kæmpe imod.

    I bekræfter hinanden i at jeres alternative verdensopfattelse er den rigtige. Jeres kritiske søgelys rettes konstant imod mainstream og normies. De andre.

    Det falder jer ikke ind at undersøge jeres egen position. I prøver ikke isen af - det handler hele tiden om at rive masken af modparten. Den grund, I selv står på, tages - som det absolut eneste - for givet.

    Samtidig med at kritikken af mainstream tager til, så accepterer du selv nærmest umærkeligt stadigt mere besynderlige standpunkter og opfattelser som en del af din egen alternative verdensopfattelse.

    Pludselig en dag er der en magtfuld mand som tilsyneladende tager dig og dine alvorligt. Dine ligesindede fortæller dig at han er jeres frelser.

    At en magtfuld mand skulle være jeres frelser og ikke primært interesseret i sin egen stilling i verden, flugter ikke helt med jeres ellers så skeptiske tilgang til omverdenen. Men det religiøse præg i jeres verdenssyn skaber plads til en sådan undtagelse - en frelser som er anderledes end alle de andre.

    På de sociale medier står menuen hver dag på en lind strøm af memes og opslag der dyrker denne afgud. Jeres leder som kæmper imod alt det onde som ellers er dominerende i verden som den ser ud fra et efterhånden temmeligt alternative univers I langsomt men sikkert har konstrueret omkring jer.

    Du opsøger selv historier og data som bekræfter dig i at din verdensopfattelse er den rigtige. Det er slet ikke svært hele tiden af finde beviserne for at I har ret. Og begynder nogen at tvivle, bliver de udstødt. Eller kaldt forrædere og vendekåber. Eller false flags agenter - eller kontrolleret opposition.

    Jeres system har et veludviklet immunforsvar. I hvert fald på den korte bane. For hvad sker der på den længere?

    Åbenbart kan jeres opfattelse af verden ikke holde til kritik indefra. Det virker lidt underligt når nu jeres overbevisning er så stærk. Men i hvert fald bliver al tvivl straks trådt i jorden. Og dem som ikke vil tage næste skridt bort fra den anden verden, bliver sorteret fra med usvigelig sikkerhed. Det bliver mere rendyrket kollektivt vanvid. Gruppetænkning i svær grad.

    Og pludselig en dag trænger du ulovligt, som del af en pøbel anført af en klovneudklædt “shaman”, ind i den amerikanske Kongres, hvor du bliver det tragiske offer for omstændighederne.

    Men det hele startede den dag du begyndte at udfordre det etablerede verdensbillede og skabe dit eget som erstatning - uden for alvor nogensinde at stille dig kritisk overfor den platform du selv byggede op inde i hovedet undervejs.

    Hvil i fred.

  • Ligestilling var en kort parentes i Sveriges historie

    Tallene fra Sveriges kommuner og regioner (SKR) og SCB (Sveriges udgave af Danmarks Statistik) tegner et billede som ikke er til at tage fejl af.

    Og det billede viser ikke ligestilling mellem kvinder og mænd. I hvert fald ikke hvis man ser på fordelingen af den offentlige magt i landet.

    Nå, tænker nogen så måske. Mænd dominerer altså stadig selv i Sverige. Men nej. Sådan er det ikke.

    Kvindelig system-dominans

    Tværtimod så dominerer kvinderne nu på mange områder i svær grad ledelsen af det offentlige, det politiske og det bureaukratiske Sverige.

    Kvinderne har simpelthen overtaget det man kunne kalde System-Sverige.

    Aftonbladet skriver for eksempel at kvinder nu næsten udgør 3 ud af 4 ledende stillinger i kommuner og regioner.

    Et lignende billede tegner sig på mange områder inden for staten. Der er dog stadig en lille overvægt af mandlige chefrer inden for IT-området.

    7 af 8 chefer nu kvinder

    Det er Sveriges Radio som i denne omgang har talt med SCB.

    Og det er der kommet et interessant lille radio-indslag ud af.

    Men ellers har der været overraskende stille omkring en udvikling som er meget markant - og som nok ville være blevet kritisk dækket bredere i pressen hvis der havde været byttet om på kønnene.

    Kvindernes magtovertagelse har taget fart. For eksempel er syv ud af otte nyansatte chefer i det offentlige mellem 2014 og 2018 kvinder. Forestil jer ramaskriget hvis der var byttet om på kønnene.

    Men det er altså sket uden den store ståhej.

    Overtog først på universiteterne

    Sandsynligvis er kvindernes magtovertagelse i Sverige forbundet med det overtag som kvinder for længere tid siden fik etableret på de videregående uddannelser hvorfra chefer i det offentlige ofte rekrutteres.

    I Sverige er “djøfiseringen” altså gået hånd i hånd med en “feminisering” af den politiske og bureaukratiske magt - dette lader ikke til i samme udstrækning endnu at være tilfældet for Danmarks vedkommende.

    Men i Danmark tager kvinderne også i stigende grad over på universiteterne som i Sverige, så vi kommer nok til at se en lignende udvikling med nogle års forsinkelse herhjemme.

    Kilder

    Kvinnliga chefer dominerar i offentlig sektor | Aftonbladet

    Kvinnor dominerar på högre tjänster - Nyheter (Ekot) | Sveriges Radio

  • Tre fakta om mRNA-vaccinerne imod covid-19

    Tre ofte hørte påstande om vaccinen

    Påstand: Teknologien er ny og uprøvet

    Det påstås ofte at mRNA vacciner er en helt ny og uprøvet teknologi

    Realitet: 30 års udvikling bag vaccinen

    Men det passer ikke. Grunden til at man har kunnet udvikle vaccinerne imod covid-19 så hurtigt, er at der ligger tre årtiers hårdt slid i laboratorier rundt omkring bag de vacciner som i medierne præsenteres som spritnye.

    Allerede i 1990 havde Wolff et al. (1990) første gang succes med at injicere RNA i mus som succesfuldt blev oversat i værtsorganismen til protein.

    Tre år senere var Martinon et al. (1993) i gang med at løse en af de største udfordringer i forhold til RNA-stabilitet og dermed godt på vej mod de vacciner som i dag rulles ud.

    Der er også forsøg i gang med cancerpatienter hvor man bruger mRNA-vacciner som supplement til andre typer af behandling. Med lovende resultater.

    Og endelig har der de seneste år været en række kliniske forsøg med mennesker på forskellige virusinfektioner og mRNA-vacciner. Her har især Moderna markeret sig bredt. Endda i forhold til influenza-virus som eksempelvis beskrevet her Feldman et al. (2019).

    Det er altså ikke første gang at mRNA-vacciner anvendes på mennesker, men første gang at mRNA-vacciner har gennemgået alle testfaser og er blevet taget i brug i stor skala.

    Og det leder os videre til en anden ofte hørt påstand.

    Påstand: Vaccinen sprang forsøgsfaser over

    Det hævdes flere steder at vaccinen ikke er blevet testet på mennesker inden frigivelsen. Det er i den grad en forkert påstand.

    Realitet: Alle forsøgsfaser er gennemført

    I USA kørte man operation Warp Speed og gav en såkaldt nødgodkendelse, men det betød ikke at man sprang led over. Alle tre testfaser er gennemført.

    I EU er alle faser også gennemført, og her er endda tale om en fuldbyrdet godkendelse og ikke “blot” en nødautorisation - hvilket delvist er grunden til at det tog så lang tid af få vaccinerne ud.

    Havde man vitterlig sprunget forsøgsfaser over, så kunne vaccinerne havde været ude allerede i det tidlige efterår. Men det gjorde man altså ikke. Selvom det ganske givet kunne have sparet mange menneskeliv og mange penge for samfundene.

    Bemærk også at der løbende bliver fulgt op og at der vil blive samlet flere data i takt med at vaccinationerne gives og efterfølgende.

    Påstand: mRNA-vacciner ændrer DNA

    En ofte hørt påstand er at de nye vacciner går ind og ændrer i cellens arvemateriale. Cellens DNA. Men det gør vaccinen ikke.

    Realitet: mRNA ændrer ikke DNA i cellen

    Cellen har et maskineri kaldet ribosomer som oversætter mRNA til proteiner. Ribosomerne befinder sig i cellens cytoplasma, altså ude i cellen, og på det ru endoplasmiske reticulum udenom cellekernen.

    Cellens DNA, også kaldet “arvematerialet”, er derimod inde i cellekernen hvor mRNA fra vaccinen ikke kommer ind.

    Vaccinen virker meget kort fortalt ved at mRNA ved hjælp af de føromtalte ribosomer koder for proteiner som giver immunforsvaret mulighed for at forberede sig på en egentlig infektion med den virus som vaccineres imod.

    Og generelt: mRNA koder ikke DNA. Det er DNA som koder for mRNA. Det er helt basal molekylærbiologi på gymnasieniveau. Her kan man med fordel læse en bog eller søge på nettet hvis man ønsker at lære mere om den slags.

    Kilder

    Feldman, Robert A., Rainard Fuhr, Igor Smolenov, Amilcar (Mick) Ribeiro, Lori Panther, Mike Watson, Joseph J. Senn, et al. 2019. “mRNA Vaccines Against H10N8 and H7N9 Influenza Viruses of Pandemic Potential Are Immunogenic and Well Tolerated in Healthy Adults in Phase 1 Randomized Clinical Trials.” Vaccine 37 (25): 3326–34. https://doi.org/10.1016/j.vaccine.2019.04.074.

    Martinon, F., S. Krishnan, G. Lenzen, R. Magné, E. Gomard, J. G. Guillet, J. P. Lévy, and P. Meulien. 1993. “Induction of Virus-Specific Cytotoxic T Lymphocytes in Vivo by Liposome-Entrapped mRNA.” European Journal of Immunology 23 (7): 1719–22. https://doi.org/10.1002/eji.1830230749.

    Wolff, J. A., R. W. Malone, P. Williams, W. Chong, G. Acsadi, A. Jani, and P. L. Felgner. 1990. “Direct Gene Transfer into Mouse Muscle in Vivo.” Science (New York, N.Y.) 247 (4949 Pt 1): 1465–8. https://doi.org/10.1126/science.1690918.

  • Er hjemme-tests næste naturlige skridt?

     

    For et par dage siden blev en undersøgelse optaget til udgivelse i tidsskriftet Clinical Infectious Diseases.

    Resultaterne af undersøgelsen tegner lovende for endnu en hurtig-test baseret på antigener. Denne gang er det BinaxNOW-testen som er blevet afprøvet:

    Among 3,302 persons tested for SARS-CoV-2 by BinaxNOW TM and RT-PCR in a community setting, rapid assay sensitivity was 100%/98.5%/89% using RT-PCR Ct thresholds of 30, 35 and none. The specificity was 99.9%. Performance was high across ages and those with and without symptoms. Rapid resulting permitted immediate public health action.

    Lad os splitte den konklusion lidt op:

    Among 3,302 persons tested for SARS-CoV-2 by BinaxNOW TM and RT-PCR in a community setting, rapid assay sensitivity was 100%/98.5%/89% using RT-PCR Ct thresholds of 30, 35 and none.

    En lav Ct (Cycle threshold) værdi indikerer en høj koncentration af virus i prøven. Ikke overraskende er BinaxNOW bedst til korrekt at identificere smitte i prøver som har mere virus. Men selv uden at frasortere prøver med meget lavt indhold af virus, rammer testen meget præcist og giver meget få falske negative.

    The specificity was 99.9%.

    Som det ses er risikoen for falske positive nærmest forsvindende lille. Det gælder jo så for antigen-tests generelt.

    Performance was high across ages and those with and without symptoms.

    Virker på alle

    Så bliver det ikke bedre i forhold til en bred og almindelig benyttelse.

    Rapid resulting permitted immediate public health action.

    Ja, det er som bekendt fordelen ved at noget er ubesværet, hurtigt og lige til.

    Et par bemærkninger for min egen regning som videnskabsjournalist (jeg er ikke læge!):

    Den lidt højere risiko for ikke at fange alle smittede, som trods alt stadig ses i forhold til den langsommere og mere besværlige PCR-baserede metode, kan stort set elimineres ved at følge op med en test mere et par dage efter en første negativ test.

    Test hjemme

    De hurtige og (relativt) billige antigentests er nu på stort set alle parametre de besværlige PCR-tests overlegne.

    Nu mangler vi bare at folk kan få lov at købe dem i supermarkeder, få dem tilsendt med pakkepost etc - så folk kan tage dem hjemme.

    Jeg foreslår at man så lavede to tests på hver person i husstanden med 48 timers mellemrum. Så ville man fange så godt som alle smittede.

    Dette er ikke mere kompliceret end en lusekur.

    Og vil kunne eliminere en masse spildtid og smitte ved testcentre.

    De lovende resultater kommer fra Pilarowski et al. (2020)

    Kilder

    Pilarowski, Genay, Carina Marquez, Luis Rubio, James Peng, Jackie Martinez, Douglas Black, Gabriel Chamie, et al. 2020. “Field Performance and Public Health Response Using the BinaxNOW TM Rapid SARS-CoV-2 Antigen Detection Assay During Community-Based Testing.” Clinical Infectious Diseases, no. ciaa1890 (December). https://doi.org/10.1093/cid/ciaa1890.

  • Data er nu solide nok til håndfaste konklusioner

    Den hidtil største og mest grundige undersøgelse af IFR (dødelighed) for Spanien levner ikke megen tvivl.

    Som ny sygdom var Covid-19 forårsaget af virus SARS-CoV-2, også kendt som ny coronavirus, betydeligt mere dødelig end sæsoninfluenza.

    I foråret var der ellers mange som hævdede at covid-19 ikke var mere dødelig end almindelig sæsoninfluenza

    Det var en af de ofte hørte påstande.

    Den påstand vil jeg undersøge i det følgende med udgangspunkt i en af de største undersøgelser som er lavet på området.

    Nemlig:

    ‘Infection Fatality Risk for SARS-CoV-2 in Community Dwelling Population of Spain: Nationwide Seroepidemiological Study’ baseret på ENE-COVID.

    Lad os starte med konklusionen:

    Based on the results of this study, fatality from covid-19 was greater than that reported for other common respiratory diseases, such as seasonal influenza.

    Konklusionen er overordnet at dødeligheden for covid-19 er højere end for sæsoninfluenza.

    Den ofte hørte påstand at covid-19 ikke er mere dødelig end sæsoninfluenza er altså tilbagevist for første bølge i Spanien.

    Så hvad var dødeligheden under første bølge af covid-19 i et europæisk land som Spanien?

    Results The overall infection fatality risk was 0.8% (19 228 of 2.3 million infected individuals, 95% confidence interval 0.8% to 0.9%) for confirmed covid-19 deaths and 1.1% (24 778 of 2.3 million infected individuals, 1.0% to 1.2%) for excess deaths.

    IFR var i Spaniens første bølge 0,8 procent for covid-19-døde.

    Ser man bredere på overdødeligheden så stiger tallet for IFR til 1,1 procent.

    Lad os tage det lave tal på 0,8 procent.

    Det er knap en faktor 10 højere end tallet for almindelig sæsoninfluenza som for Spaniens vedkommende ligger omkring 0,09 procent.

    Sygdom Dødelighed (IFR)
    Sæsoninfluenza 0,09 procent
    Covid-19 0,8 procent

     

    Det var IFR-tallene for første bølge i Spanien af SARS-CoV-2 / Covid-19 epidemien.

    I anden bølge ser dødeligheden ud til at være lavere. Men stadig langt over dødeligheden for almindelig sæsoninfluenza.

    Den ofte hørte påstand at den nye coronavirus ikke er farligere end almindelig sæsoninfluenza, er i modstrid med de bedste data og undersøgelser.

    Kilde:

    Pastor-Barriuso Roberto, Pèrez-Gòmez Beatriz, Hernàn, Miguel A., Pèrez-Olmeda Mayte, Yotti, Raquel, Oteo-Iglesias Jesùs, Sanmartìn, Jose L., Leòn-Gòmez Inmaculada, Fernàndez-Garcìa Aurora, Fernàndez-Navarro Pablo, Cruz, Israel, Martìn, Mariano, Delgado-Sanz Concepciòn, de Larrea, Nerea Fernàndez, Paniagua, Jose Leòn, Muñoz-Montalvo Juan F., Blanco, Faustino, Larrauri, Amparo & Pollàn, Marina (2020) ‘Infection Fatality Risk for SARS-CoV-2 in Community Dwelling Population of Spain: Nationwide Seroepidemiological Study’, BMJ 371, m4509

  • Definitionen af folkesundhed er blevet for snæver

    Situationen under en epidemi har karakter af undtagelse.

    Denne “undtagelsestilstand” skyldes noget ganske enkelt:

    Et stort antal mennesker kan potentielt rammes af en infektionssygdom på kort tid.

    Hvis denne infektionssygdom medfører forløb som kræver indlæggelse på hospital eller lignende i en vis del af tilfældene, så står vi med noget som ikke blot berører det enkelte menneske som rammes af sygdommen - men med noget som også berører den sundhedsrelaterede infrastruktur i samfundet.

    Med andre ord: Der kan under en epidemi opstå et usædvanligt hårdt pres på samfundets sundhedssystem.

    Desværre er sundhedssystemer sværere at skalere end IT-systemer, og det er blandt de væsentligste grunde til at man forsøger at dæmpe smittespredningen.

    Så langt så godt.

    For når så undtagelsestilstanden er forbi, så er det meget vigtigt at det enøjede fokus som opstår under en epidemi igen udfases. Tilstanden under en epidemi må ikke blive normalen, men skal forblive undtagelsen.

    Og her er det meget vigtigt at tage fat i “folkesundheden”.

    Dette ord har under corona-epidemien fået en meget snæver betydning. Det har næsten udelukkende været brugt som argument for myndighedernes tiltag rettet imod samfundets deltagere - altså borgere, virksomheder og så fremdeles.

    Målet “folkesundhed” har altså retfærdiggjort midlerne, som har været de forskellige tiltag.

    Men folkesundhed er ikke et begreb som kan reduceres til direktiver, påbud, opfordringer, instrukser og ordrer fra myndighedernes side rettet mod befolkningen.

    Folkesundhed er heller ikke et mål som kan opnås med direktiver, påbud, opfordringer, instrukser og ordrer fra myndighedernes side rettet mod befolkningen.

    Folkesundhed er noget meget bredere som også involverer dybt personlige aspekter.

    Den indsnævring af begrebet som er opstået under corona-epidemien, har ingen steder hjemme under mere normale forhold.

    Og naturligvis vil begrebet delvist af sig selv efterfølgende igen blive foldet ud og komme til at omfatte flere aspekter af både folk og sundhed.

    Men risikoen er at noget af den system-orienterede tilgang, som har kendetegnet forløbet under coronaen, hæfter sig fast på bekostning af en bredere og mere “pluralistisk” forståelse af ordet folkesundhed.

    Det ville være en enormt dyr og tragisk misforståelse hvis folkesundhed reduceres til et spørgsmål at om myndighederne skal holde liv i borgerne for enhver pris.

    Jeg vil faktisk gå så langt som til at hævde at denne opfattelse af folkesundhed reelt er antitesen til en egentlig folkesundhed.

    Og den snævre forståelse af folkesundhed som har vundet indpas under coronaen, er faktisk heller ikke en tilgang som på længere sigt vil bidrage til netop at folket er sundt.

    At være sund er mere end at være i live.

    At være sund handler heller ikke kun om det somatiske.

    Et folk som er sundt er også et folk hvor den enkelte selv tager ansvar og fokus også ligger på dette aspekt.

  • I skrivende stund ligger BTC på USD 20.836,00

    Den digitale valuta Bitcoin har de seneste 14 dage forsigtigt nærmet sig de 20.000 USD

    Kursen har danset lige under den magiske, eller i hvert fald mytiske, grænse.

    Og i dag gennembrød Bitcoin så endelig de 20.000 dollar. Et markant skridt i den digitale valutas udviklingshistorie.

    Den nye rekord - all time high - skal ses i lyset af at markedet for kryptovalutaer konstant udvides med nye spillere på banen.

    Men endnu er ingen andre i nærheden af Bitcoin.

    Og selvom andre teknologier på papiret måske nok er overlegne, så er det stadig Bitcoin som alle kender.

    Værdien af det “brand” kan næppe overdrives.

    Næste mål 100.000

    Flere har tidligere forudsagt at Bitcoin ville kunne ramme 100.000 dollar.

    Noget som andre har rystet på hovedet over.

    Mest “bullish” på Bitcoins fremtid har nok været John McAfee - ja, ham med antivirus-programmet - som har lagt hovedet på blokken. Næsten.

    Han mener at kursen vil nå 500.000 USD.

    Faktisk mente han at Bitcoin ville nå den kurs allerede i år:

    Det sker næppe.

    Men de kommende dage bliver interessante.

    Sælger “hvalerne” ud - så kursen falder?

    Eller har kursen kurs mod USD 30.000?

  • Nu skal der skrives flere bøder ud til danskerne

    “Danmark har igen verdens højeste skattetryk, men det er simpelthen ikke skat nok til at have et ordentligt politi, mener partierne bag politiaftalen.”

    Det skriver Liberal Alliances profil Ole Birk Olesen på facebook.

    Hans indlæg er en reaktion på den nye politiaftale som netop er blevet indgået mellem regeringen og en række borgerlige og socialistiske partier.

    Aftalen lægger blandt andet op til at politiet skal skaffe flere kroner til statskassen ved at dele flere fartbøder ud.

    Også en række administrative udgifter til danskerne øges, således bliver det dyrere at gå til teori- eller køreprøve, og det bliver dyrere at få nyt pas.

    Ole Birk Olesen kritiserer dog især ønsket om flere mobile fartkontroller:

    Under VLAK-regeringen var de blå partier ellers enige om, at vi skulle have færre mobile fartkontroller og i stedet faste stærekasser på de strækninger, hvor der sker mange ulykker grundet for høj fart. Vi pillede derfor kameraer ud af fotovogne og satte dem ind i stærekasser.

    Lad mig illustrere hvorfor med et eksempel tæt på mig: Fra mit stuevindue kan jeg se til det sted ved Langebro i København, hvor der måske hver tredje uge holder en mobil fartkontrolvogn i nogle få timer. Det er næsten altid i dagtimerne, stort set aldrig om aftenen eller om natten. Langebro er ellers kendt for jævnlig vanvidskørsel i netop aften- og nattetimerne, hvor der ikke er så meget trafik på den brede vejstrækning, som Langebro er en del af.

    Et par døgnaktive stærekasser på Langebro kunne forhindre næsten al vanvidskørsel på broen. Den vej går man ikke i politiforliget, for man mener, der er flere penge i flere mobile fotovogne, som godt nok kun kan stå ved Langebro og andre fartbelastede steder nogle få timer om måneden, men som til gengæld kan udskrive flere bøder pr. (dag)time, de er aktive.

    Især de borgerlige partiers tilslutning til aftalen undrer i lys af dette Ole Birk Olesen:

    Jeg forstår ikke, hvorfor K, DF og NB synes, at landet med verdens højeste skattetryk har brug for endnu flere penge i de offentlige kasser for at kunne have et ordentligt politi, og jeg forstår ikke, hvorfor de tre partier nu bryder med den blå enighed fra sidste valgperiode om, at stærekasser er bedre for trafiksikkerheden end mobile fartkontroller.

    Ole Birk Olesen oplyser at netop den skitserede problematik er grunden til at Liberal Alliancee ikke er med i politiaftalen.

    Bag den nye politiaftale står ud over Socialdemokratiet også Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Nye Borgerlige.

    Kilder:

    Ole Birk Olesen - Opslag | Facebook

  • Medierne vil have Inger Støjberg for en rigsret

    Medierne, både de borgerlige og de knapt så borgerlige, vil have Inger Støjberg for en rigsret.

    Jyllands-Posten vil sågar have hende til at trække sig fra Folketinget med det samme:

    Hun bør påtage sig sit ansvar og indse, at hun naturligvis ikke kan fortsætte i en position, som kræver vælgernes tillid

    Som det hedder i lederen der.

    Andre aviser kommer i lederne frem til lignende konklusioner.

    Også magasinet for magthavere, Altinget, har skrevet leder om sagen. Med en interessant pointe som vi vender tilbage til.

    Først kort om baggrunden for de mange udmeldinger.

    I går afleverede Instrukskommissionen sin delberetning.

    I første bind, kapitel 7 af denne står der:

    Sammenfattende kan det lægges til grund, at instruksen af 10. februar 2016 var klart ulovlig, at Inger Støjberg mundtligt blev advaret om, at en ordning uden undtagelsesmuligheder (instruksen) ikke lovligt kunne gennemføres, at det kan lægges til grund, at Inger Støjberg i forbindelse med udsendelsen af pressemeddelelsen både eksternt og internt i departementet klart tilkendegav, at hun ville have en undtagelsesfri ordning, at det med en høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at Inger Støjbergs hensigt med praksisændringen den 10. februar 2016 var, at der skulle ske en undtagelsesfri adskillelse af parrene, at det i hvert fald kan lægges til grund som utvivlsomt, at det må have stået Inger Støjberg klart, at der var en nærliggende risiko for, at der ville blive iværksat en administration af ordningen svarende til indholdet af pressemeddelelsen, at den undtagelsesfrie instruks havde den følge, at der i Udlændingestyrelsen i hvert fald i en periode blev administreret klart ulovligt, og at den ulovlige administration af ordningen fandt sted i hvert fald i perioden fra den 10. februar til den 1. juli 2016.

    Læg mærke til ordene hensigt og formuleringen “det må have stået Inger Støjberg klart”.

    Mindre end en direkte instruks kan åbenbart gøre det nu.

    I den forbindelse citerer Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget, fra Minister-ansvarsloven:

    Loven om ministeransvar beskriver meget klart, hvornår ministre kan straffes for ulovligheder begået i deres ministerium. Det kan de, når de ”har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har undladt at søge dette hindret”

    Og sådan er det jo.

    Så må vi bare håbe at det ikke bliver glemt når det bliver tid til at få kulegravet minkskandalen. For her er den nuværende S-regering allerede begyndt at gøde jorden til en ansvarsundragelse.

    Det skrev jeg om i indlægget “Regeringen snik-snakker sig uden om ansvar for aflivningsordre”.

    Nick Hækkerup forsøgte at fjerne ansvar fra sig selv og regeringen med henvisning til noget underligt semantisk sniksnak om at noget man beder folk om at gøre på et pressemøde ikke er en rigtig “ordre”.

    Om man offentligt beder nogen om noget, om man giver dem en instruks, eller om man giver dem en ordre. Forskellige ord.

    Og sondringerne mellem dem er sådan sete både noget kunstige og egentligt ganske irrelevante i sammenhængen, hvilket sagen om Støjberg i praksis understreger.

    Hvis man velvidende lader noget ske, som er ulovligt, så skal hammeren falde.

    Derfor venter der også den ellers så magtfuldkomne S-regering en svær tid når coronaen kommer i baggrunden igen.

    Kilder:

    Går den – så går den - Leder JP - Debat

    Om Instrukskommissionen

    Instrukskommissionen har afgivet sin delberetning – Justitsministeriet

    Støjberg skal finde på bedre argumenter, hvis hun vil undgå en dom - Altinget - Alt om politik: altinget.dk

    Regeringen snik-snakker sig uden om ansvar for aflivningsordre | Folkets Avis

  • Stærkt kontroversielt forslag fra privatpersonen Pind

    En af de mange bivirkninger ved hele corona-forløbet er den ekstra tid som mange tilsyneladende bruger foran skærmen i stedet for at mødes med andre ansigt til ansigt.

    Det skaber grobund for polarisering. Og nøjagtigt som man kunne forvente, så er samtalen - hvis man da kan kalde den det - over corona online også blevet temmelig firkantet.

    Og så er noget også bare ved det gamle:

    Nogle gange får man på fornemmelsen at mange bare venter på en anledning til at lufte deres frustrationer på facebook. Det er der sådan set ikke noget nyt i.

    Vejen fra frustrationer til trusler er dog ikke lige lang for alle.

    Det har eks-politikeren Søren Pind måttet sande efter han i går aftes lagde et opslag på facebook hvor han slog til lyds for at folk som nægtede at lade sig vaccinere i et eller omfang skulle have begrænset deres adgang til fælles ydelser og områder i samfundet.

    Lad os først lige få på plads hvad Søren Pind helt præcist udtrykte på sin facebookprofil:

    Hvad kan man som liberal mene om tvangsvaccinering?

    Umiddelbart skulle man jo bare være imod. Men man plejer jo at sige, at grænsen for egen frihed går der, hvor man skader andre.

    Og det at insistere på retten til potentielt at sprede en epidemisk smitte er vel at skade andre? At man derved ikke får standset en epidemi?

    Jeg ville have det stramt med tvangsvaccinering - men ikke at man feks. ikke

    1. kunne modtage offentlige ydelser både økonomisk og servicemæssigt (ingen pasning til børn feks)

    2. havde adgang til offentlige arealer eller offentlig vej

    3. forhindrede private virksomheder at betinge adgang til virksomheden af et vaccinepas, såfremt man nægter at lade sig vaccinere

    Det er ikke tvang. Men en konsekvens af ens eget valg.

    Og ja. Det er en kommentar til epidemiloven.

    PS: nej, folk der medicinsk dokumenterbart ikke kan tåle vaccinerne, skal naturligvis ikke udsættes for disse konsekvenser.

    Man kan måske nok mene at denne opfattelse af tingene er noget firkantet. Og i øvrigt ved man endnu ikke med sikkerhed om vaccinen yder beskyttelse mod videresmitte. Selvom det er sandsynligt at den gør det i et eller andet omfang.

    Men det er ikke pointen her. Pointen er om folk skal svine Pind til i privatbeskeder - om de mere eller mindre åbenlyst skal true ham.

    Nej, det skal de naturligvis ikke.

    Men mon ikke det så er bedre at bruge energien på at argumentere imod, end at sende truende privatbeskeder til Søren Pind?

    De mennesker som er imod vaccinen, er jo ofte ikke selv sene til at klage over at deres synspunkt bliver bortcensureret. Så hvorfor den iver med at få lukket munden på en mand som Pind som også har en mening om sagen - blot ikke den samme som dem selv.

    Søren Pind deler forskellige eksempler på tilsvininger og trusler. Det meste er nok mere det første end det sidste. Og der er en betydelig forskel.

    Dog kan selv se nærmere på det på facebook.

    Men egentligt er Pinds synspunkt i sig selv også en nærmere undersøgelse værd.

    Kilder:

    Søren Pind - Opslag om corona | Facebook

    Søren Pind - Opslag om trusler og tilsvininger | Facebook

    Søren Pind - Opslag om at blive kaldt politiker | Facebook

  • Henrik Marstal er mildest talt ikke tilfreds

    Den berømte og berygtede kønsdebattør Henrik Marstal skal også mærke at det er Jul.

    Hans mor har derfor været så sød at give hans barn en flot Julekalender med Pixi-bøger.

    Den serie hvor børnene kan lære bogstaverne. Med titler som Artige Anton og Birger Brandmand.

    Men Henrik er ikke helt tilfreds:

    Hvor er det dejligt, at min søde mor har foræret den ældste på næsten tre år en pakkekalender for hele december med pixibøger. Men ak … i går åbnede han bogen om aben Artige Anton og i dag bogen om Birger Brandmand. Det viser sig allerede, at to ud af to mulige bøger altså dels har kønnet et dyr maskulint, anvendt en maskulin-kønsstereotyp stillingsbetegnelse samt præsenteret to hovedpersoner, der i kraft af deres agens naturligvis fremstilles som hankønsvæsner.

    Det er jo også nærmest et kinderæg af kønsstereotypi.

    Intet under at Marstal er ærgerlig.

    Så hvad lærer min dreng mon af det? At hans omverden er ‘naturligt’ kønnet mod det maskuline, og at han derfor bliver socialiseret med en forestilling om, at det naturlige køn naturligvis er det ‘maskuline’ køn i en aldeles heteronormativ betydning af det ord.

    Der steg lix-tallet da lige lidt op over pixi-niveauet. Desværre kan det samme ikke siges om forståelsen af børns udvikling.

    Men det handler jo egentligt heller ikke om hverken Marstals mor eller Marstals barn. Det handler om Marstal selv:

    Hans far bliver simpelthen så træt! Ikke af hans farmor, der måske ikke var opmærksom på problematikken, men derimod af en kommerciel mainstreamverden, der tilsyneladende ikke aner, hvor stor en udfordring for ligestillingsprocesserne tilstedeværelsen af kønsstereotyper er!!

    En anden mulighed er at Marstals mor simpelthen ikke er lige så manisk optaget af køn som sin søn. At hun ikke abonnerer på den overtro at børns køn bliver skabt gennem de pixi-bøger som de får læst op som små.

    Ja, man fornemmer virkelig Marstals frustration udtrykt ved dobbelte udråbstegn.

    Fatter resten af verden - inklusive Marstals mor - dog ikke hvor vigtigt det her er?!

    Stakkels Marstal. Det må være ensomt at være så alene i verden med en så stor og vigtig erkendelse.

    Sidste år ville Henrik Marstal diskutere Julmandens køn - og i år er Julemanden så en kvinde i DR-julekalenderen Julefeber.

    Så Marstal kan da ikke mene at der ikke bliver lyttet. Vær nu lidt glad, Marstal. I stedet for hele tiden at lede efter hår i suppen.

    For hov - ‘Artige Anton’!

    Artig?! Er det ikke noget som Marstal mener at vi andre mener at piger skal være. Men her er det Anton som er Artig. Det må da varme Marstals hjerte.

    Pixi-bøgerne bryder jo her med med kønsstereotypen, men det har Marstal ikke blik for. Det passer ikke ind i hans fortælling om den onde ensidige verden hvor han selv er den oplyste og klartseende helt.

    Marstal evner som få andre kun at se det han vil se.

    Manden har med andre ord ikke selv kunnet frigøre sig fra den maskuline tilbøjelighed til ensporet enøjethed.

    Her et par forslag til fremtidige pixi-titler

    Middelmådige Marstal

    Heteronormative Henrik

    Og vent bare til næste år, når Marstal opdager de gamle julesange:

    Denne fane, ny og god, 
    giver jeg til Henrik,
    du er stærk, og du har mod,
    du skal være fænrik.  
    Hvor han svinger fanen kækt!  
    Børn, I skylder ham respekt!
    Vid, det er en ære
    Dannebrog at bære.

    Ja, hvorfor er det lige nøjagtigt Henrik som skal være fænrik? Og kan piger ikke bære Dannebrog? Tror man måske ikke de er stærke nok til det.

    God arbejdslyst, Henrik. Og God Jul :)

    Hvor er det dejligt, at min søde mor har foræret den ældste på næsten tre år en pakkekalender for hele december med…

    Slået op af Henrik MarstalOnsdag den 2. december 2020
  • Mettes magtposition er nærmest urørlig - og det har mange det rigtigt godt med

    Statsminister Mette Frederiksen og hendes socialdemokratiske solo-regering har ikke mistet opbakning blandt vælgerne efter efterårets fadæser.

    Flere nyere meningsmålinger giver S over 30 procent af vælgerne. Faktisk oppe omkring 33 procent - altså går godt hver tredje vælger til socialdemokraterne.

    Ved valget fik S “kun” knap 26 procent af vælgerne.

    Altså er S gået fra at have hver fjerde vælgers stemme til at have hver tredje vælgers stemme.

    I det store hele ser regeringens dårlige håndtering af minksituationen ikke ud til at have gjort skade på opbakningen fra befolkningen.

    Selvom det selvfølgelig ikke er til at sige om Mette Frederiksen og hendes regering havde været endnu mere populær nu hvis det ikke havde været for situationen omkring minkskandalen.

    Det er omvendt også muligt at hendes resolutte omend noget uovervejede og amatøragtige håndtering faktisk har gjort hende mere populær end hun ellers ville have været.

    For det folk opfatter er måske nok mere selve handlekraften end det re manglen på dømmekraft. Og at flere ting så ikke gik helt efter bogen, dte betyder nok mindre for mange.

    At man kan omgås principperne for retssamfundet så lemfældigt som regeringen har gjort, og samtidig øge sin popularitet i befolkningen, er lige dele fascinerede og foruroligende.

    Nuvel.

    I sommers stod Mette Frederiksens Socialdemokratiet allerede til at få en tredjedel af stemmerne hvis der var valg. Og der ligger de stadig. Som sagt betydeligt over niveauet for valget i 2019.

    Mettes magtkonsolidering har ikke ændret sig siden. Efterårets begivenheder har ikke ændret stort på noget.

    For der er stadig omkring 33 procent af danskerne som ville stemme på S hvis der var valg nu.

    Det betyder at S stadig uden sammenligning er Danmarks største parti. Med langt ned til nummer to.

    Sideløbende med en historisk solid vælgeropbakning har Mette Frederiksen

    1. Mette Frederiksen cementeret sin egen interne magt i partiet
    2. sit ministeriums vægt relativt til de øvrige ministerier
    3. og socialdemokratiets direkte magtbeføjelser under coronakrisen

    Hun har også øget den politiske magt over embedsapparatet og sat de statsstøttede medier på plads.

    Der tegner sig altså et billede af den mest magtfuldkomne statsminister i nyere historie.

    En magtfuldkommen statsminister der trods alvorlige fejltrin på kant med Grundloven nyder enorm opbakning i befolkningen.

    Hvad denne omfattende opbakning skyldes, kan være svært at sige.

    Men de fleste er nok instinktivt imod at skifte hest midt under et (for)løb som er intenst og forbundet med fare for mange mennesker.

    Hvad der så sker med opbakningen til regeringen, når vaccinationerne er i gang for alvor, må tiden vise.

    For tiden sikrer situationen omkring corona dog Mette og hendes ministre konstant eksponering. Og folk gør hvad folk ser.

    Det er ikke sikkert at befolkningen mener at den samme type leder som virker under en sundhedskrise også virker under en genopbygningsfase.

    Men nu skal vi lige gennem Julen først.

    En Jul som ser ud til at kunne blive forbundet med hårdt arbejde for nogen, og nødtvungen arbejdsløshed for andre.

  • Duut.

    – Det er Rikke.

    “Jeg vil gerne lige høre hvor jeg kan få en højere løn fordi jeg er mand?”

    – Øhhhh

    – Jeg tror ikke jeg kan hjælpe dig med det der.

    Så henviser jeg til den kendsgerning at Peter Hummelgaard, presse-damens chef, hævder følgende på ministeriets hjemmeside

    Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at køn i sig selv kan give adgang til en højere løn

    Hun mener dog stadig ikke at hun kan hjælpe mig.

    “Kan du sende mig videre til Peter Hummelgaard måske?”

    Røret bliver lagt på.

    Peter Hummelgaard aner ikke hvad han ævler om | Folkets Avis

  • Men der er alligevel problemer

    Coronaens hærgen har ikke betydet en stigning i konkurser blandt danske virksomheder.

    Tværtimod.

    Danmarks Statistik har gjort tallene op:

    Den alvorlige nedgang i mange virksomheders aktiviteter siden COVID-19 nedlukningen i begyndelsen af marts har fortsat ikke udløst en stigning i antallet af erklærede konkurser og konkursbegæringer.

    Ifølge tal fra Danmarks Statistik har der i november været 180 konkurser hos aktive virksomheder. Det bringer det foreløbige antal konkurser for i år op på i alt 2.030 konkurser.

    Det er det laveste siden 2015. Det oplyser Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, til Ritzau.

    Det betyder dog ikke nødvendigvis at virksomhederne ikke er ramt af den situation som er fulgt i kølvandet på corona-epidemien.

    Der har været tiltag som har hæmmet mange typer af virksomheder. Samtidig har der været mange tiltag som har lindret problemerne i økonomisk forstand.

    Blandt andet hjælpepakker og en udskydelse af betaling af a-skat og moms.

    Faldet i konkurser er dog begrænset:

    Niveauet for erklærede konkurser i alt siden marts ligger oven i købet lavere end i de tilsvarende måneder de seneste år, mens antallet af konkurser i aktive virksomheder har været næsten uændret de seneste fem år. Set over hele perioden siden 2011 er 85 pct. af konkursbegæringerne endt med en konkurserklæring.

    Og desværre forbundet med et lidt større jobtag end forrige år:

    Selv om antallet af konkurser i i perioden marts-november 2020 ikke er steget, er den konkursramte omsætning 16 pct. højere i 2020 end gennemsnittet for årene 2015-2019, mens det gennemsnitlige jobtab er 11 pct. højere.

    Den udvikling er der dog på den korte bane igen sat en stopper for:

    Der blev tabt 736 job ved de 450 erklærede konkurser i november mod 867 tabte job i oktober.

    Se det hele her hos Danmarks Statistik:

    Lidt flere konkurser i november - Danmarks Statistik

  • Socialistiske folketingspolitikere er besatte

    Jeg har tænkt meget over hvordan socialistiske politikere lever med deres hykleri.

    Hvordan lever de med at de tjener så ufattelig meget mere end de arbejdere hvis interesser de hævder at repræsentere.

    Det er jo ikke en forskel de bruger meget tid på at problematisere eller “italesætte”.

    Jo, altså kønsforskellen er de manisk besatte af. Men klasseskellet ser de bort fra.

    Klasseforskellen er ellers til at tage og føle på.

    Ingen uligeløn mellem køn

    Men socialisterne vil meget hellere tale om køn end om klasse.

    De vil meget hellere beskæftige sig med en imaginær uligestilling mellem kønnene end med den virkelig uligestilling som er mellem klasserne.

    Lad os tage eksemplet løndannelse hvor denne tendens kommer ret klart til udtryk.

    Det er en besynderlig form for socialisme som vi her kan bevidne igen og igen.

    Der er noget underligt over socialistiske folketingspolitikeres besættelse af “uligeløn”.

    Folketingspolitikere fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten kan tale meget og længe og med stor patos og forargelse om den påståede lønforskel mellem kvinder og mænd i Danmark.

    Og det gør de da også ofte.

    Problemet er så bare lidt at der faktisk ikke er nogen lønforskel som skyldes køn.

    Så i modsætning til hvad Peter Hummelgaard hævder, så kan mænd ikke gå nogen steder hen og få en højere løn bare fordi de er mænd.

    Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at køn i sig selv kan give adgang til en højere løn

    Mente den kære Peter ellers. Men den situation findes så heller ikke i Danmark, så den forargede minister sparker en åben dør ind.

    Stor lønulighed mellem klasser

    Også 26-årige Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti markerer sig gerne på denne ikke-sag. Hun tjener 57615 om måneden - men brokker sig over mangel på ligeløn.

    En mangel som i virkelighedens verden er forsvindende lille.

    I værste fald er forskellen mellem kvinders og mænds løn - som ikke skyldes forskelle i valg, arbejdstid, deltid og lignende - jo to procent.

    Denne forskel er jo ubetydelig i forhold til den forskel som er på Astrid Carøes løn som folketingspolitiker og så en almindelig lønmodtager.

    I fagbevægelsen ser vi samme mønster.

    Altså at bosserne igen og igen beklager den påståede lønforskel mellem kvinder og mænd. Men at lønforskellen op til fagbosserne er nærmest uendelig meget større end den stort set ikke-eksisterende lønforskel mellem kvinder og mænd.

    Der er noget komisk over den mangel på proportionssans som her kommer til udtryk.

    Og jeg tror at der er flere ting på spil.

    Dels er der noget afledemanøvre i det her. For er de socialistiske politikere interesseret i at lønfokus bliver flyttet væk fra at være noget som handler om køn? Så ville deres egen løn jo komme i fokus.

    Ingen ønsker klassebevidsthed

    Tænk hvis fokus blev flyttet fra køn til klasse. Det har hverken borgerlige, socialister eller djøf en interesse i.

    Måske skammer socialistiske politikere sig måske endda lidt over at de tjener så mange gange mere end de arbejdere de hævder at repræsentere.

    Noget andet er så at medierne lader politikerene slippe afsted med det her svindelnummer.

    For det er jo et hykleri af en anden verden når folk som tjener det dobbelte af den almindelige dansker, bliver ved med at flytte fokus væk fra dette og over på en imaginær uligeløn mellem kvinder og mænd.

    At medierne interesserer sig så lidt for klasseforskellen og så meget på den rent ud sagt ubetydeligt lille kønsforskel i løn, det er udtryk for at pressen er enten borgerlig eller socialistisk.

    Og som sagt har borgerlige heller ingen interesse i at fokus flyttes fra kønskamp over på klassekamp.

    Så vi vil nok længe endnu opleve et krampagtigt fokus på en imaginær uligeløn frem for et fokus på det reelle problem som de store lønforskelle mellem klasserne udgør.

    Der er simpelthen så mange der har en interesse i at få folk til at blive ved med at holde fokus på et ikke-problem.

    Og for socialisterne i toppen af samfundet har kombinationen af egeninteresser og hykleri gjort den opdigtede uligestilling mellem kønnene på lønområdet til en decideret besættelse.

    Mere læsning

    26-årig kvinde tjener 57615 om måneden - brokker sig over mangel på ligeløn | Folkets Avis

    Mød Lizette Risgaard: Klager over ulighed – tjener 100.000 om måneden | Rævekagen

    Peter Hummelgaard aner ikke hvad han ævler om | Folkets Avis

    Under 2 procents “uligeløn” mellem kvinder og mænd | Folkets Avis

  •  

    Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at køn i sig selv kan give adgang til en højere løn

    Denne udtalelse fra Peter Hummelgaard, som er linket nederst, er så forvrøvlet og rent ud sagt idiotisk, at jeg vil bruge tid på at tage den under behandling.

    For, Peter Hummelgaard, det er jo “ganske enkelt” heller ikke rigtigt at køn i sig selv giver adgang til en højere løn.

    Så din forargelse bygger på en forfejlet præmis.

    Jo grundigere man undersøger spørgsmålet om den såkaldte uligeløn mellem kønnene, jo mere klart bliver det at lønforskellen mellem kvinder og mænd netop ikke skyldes kønsdiskrimination.

    En nylig undersøgelse mangler kun at redegøre for 1,9 procent af lønforskellen mellem kvinder og mænd.

    Resten kan forklares ved faktorer som ikke er køn.

    Det handler altså ikke om at man som mand kan få en højere løn bare fordi man er mand.

    Det handler heller ikke om at kvinder bliver diskrimineret og får en lavere løn alene fordi de er kvinder.

    Så din udtalelse er ganske enkelt forkert.

    Om du så lyver eller bare er uvidende, skal jeg ikke udtale mig om.

    Den lønforskel som er mellem kvinder og mænd, skyldes først og fremmest at kvinder arbejde mindre end mænd.

    Der er også noget som skyldes forskelle i valg af branche, uddannelse og andre faktorer.

    Men intet tyder på at kønnet i sig selv er blandt de betydningsfulde faktorer.

    Og de sidste 1-2 procent som man ikke umiddelbart kan redegøre for - er de bevis for at der foregår diskrimination baseret på køn?

    Nej!

    At man ikke kan redegøre for en forskel, det er ingenkunde bevis for at denne forskel skyldes kønsdiskrimination.

    Det kan også, eksempelvis, være en forskel i performance som undersøgelsen ikke tager højde for.

    For eksempel er der resultatløn og akkordtillæg i nogle jobs, og der hvor det handler om at flytte mange tunge ting hurtigt - ja,den slags jobs findes skam stadig, der vil der være flest mænd som hiver bonus hjem.

    Deres højere løn skyldes så ikke kønsdiskrimination fra arbejdsgiverens side, men at de udfører mere arbejde per tidsenhed end kvinderne i samme funktion. Det ved jeg forekommer da jeg selv har haft et arbejde hvor dette var tilfældet.

    Politikerne har sjældent haft et rigtigt arbejde og aner ikke hvordan tingene foregår ude i virkeligheden.

    Så du taler ganske enkelt imod bedre vidende, Peter Hummelgaard.

    Vidste du i øvrigt at der faktisk er forskelle på køn som er markante. For eksempel rammer mere end 9 af 10 dødsulykker på arbejdspladsen mænd.

    Det kunne du jo tænke lidt over, nu du er blevet ligestillingsminister.

    Kilder

    Ny ligelønsredegørelse for 2019

    Under 2 procents “uligeløn” mellem kvinder og mænd | Folkets Avis

  • Men stærke kræfter ønsker at holde myten om favorisering af mænd i live

    Der bliver brugt megen tid og mange skattekroner på at undersøge lønforskellen mellem kvinder og mænd.

    Påstanden fra feminister er hele tiden at der er en markant forskel - ofte hævder de en lønforskel i omegnen af 15 procent.

    Også den besynderlige løgne-kampagne Kvindernes Sidste Arbejdsdag fremfører hvert år påstanden om at der er en stor lønforskel som skyldes køn.

    Folkene bag kampagnen har sågar erkendt at den er misvisende, men alligevel fremfører de den år efter år.

    Radikale misbrugte børn

    De Radikale misbrugte sågar børn i en sådan form for løgnekampagne omkring påstået uligeløn.

    At spille børn ud mod hinanden og skabe splittelse mellem piger og drenge på den måde, det er noget af det laveste jeg har set i politik.

    Men også det bare at gentage løgn og manipulation igen og igen imod bedre vidende er tarveligt.

    Som jeg har forklaret i en anden sammenhæng, så er det ufatteligt nemt bare at slynge løse påstande ud, mens det kræver et omfattede arbejde at tilbagevise dem.

    Det fænomen kaldes Brandolinis lov.

    Myten punkteres

    Det beklagelige er så at dem som fremfører de falske påstande ikke bliver klogere af den viden som bliver tilvejebragt igen og igen.

    Før var det Ligelønskommissionen som undersøgte forholdet omkring ligeløn, og nu er det så der har været igen med de grundige beregninger.

    Og resultatet er klart:

    Den tilbageværende lønforskel, efter at vi har taget højde for de to køns forskellige fordeling på de undersøgte karakteristika, er på kun 1,8 %

    Jo flere parametre og variable man medtager i sine undersøgelser, altså jo mere virkelighedsnær man gør sin model, jo mindre bliver den uforklarlige del af lønforskellen mellem kvinder og mænd.

    Så ideen om at kvinder bliver snydt og mænd favoriseret i forhold til løn i kraft af deres køn har intet hold i virkeligheden.

    Lyver igen-igen

    Men det kommer næppe til at ændre på at påstanden om uretfærdig uligeløn vil blive fremført igen og igen med jævne mellemrum.

    Som sagt er der så ufatteligt nemt at påstand ting.

    For ideologer kan alting gøres til problemer. Også ting som ikke findes i virkeligheden.

    Reelt indledes der stort set ingen sager om mangel på ligeløn fordi det bare praktisk talt aldrig sker i virkeligheden at en kvinde får mindre i løn end en mand i samme stilling, med samme anciennitet og med samme timetal.

    Du kan ganske enkelt ikke gå hen og få mere i løn fordi du er mand ligesom du heller ikke får mindre alene fordi du er kvinde.

    Kilder

    VIVE: Den uforklarede del af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn

    Brandolinis lov, bullshit, mundbind og skråsikre påstande på facebook | Mammut

    Radikale misbruger børn i beskidt løgnekampagne | Identitet

    AFSLØRING: Trods evig jammer i medierne – kun to sager om ligeløn på 10 år | Identitet

  • Sproglege fjerner ikke ansvaret fra regeringens skuldre, Nick Hækkerup

    Forløbet om minkskandalen har mildest talt været stærkt problematisk. Og sagen har da også fået megen opmærksomhed. Faktisk vil jeg mene at alle parter har taget den alvorligt.

    Men der er stadig noget som halter. Noget som egentligt rækker ud over selve minkskandalen.

    Det handler om magt og ansvar.

    Det handler om at stå ved sine ord.

    Og det handler om hvorvidt man skal tage det, som politikerne siger, alvorligt.

    For små to uger siden kom justitsministeriet ud med en besynderlig pressemeddelelse. Endda en pressemeddelses med selve justitsminister Nick Hækkerups navn i overskriften.

    Sådan her så det ud:

    Justitsminister Nick Hækkerup om kritik af regeringen for at give en ”ulovlig ordre” på pressemøder den 4. og 5. november

    1. november 2020

    Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:

    ”Politisk er vi også i denne sag nødt til at kunne have en diskussion på de rigtige præmisser. Der er rigtig mange ting i det her forløb, der er gået galt, og som regeringen og myndighederne fuldt fortjent bliver kritiseret for. Det beklager og undskylder regeringen dybt – ikke mindst over for minkavlerne, som står i en meget vanskelig situation. Men det er simpelthen ikke rigtigt, at regeringen på pressemøderne den 4. og 5. november 2020 har givet en ulovlig ordre.”

    “Men det er simpelthen ikke rigtigt …”

    En lidt løjerlig måde at formulere sig på. Lad os læse videre:

    Som det fremgår af Justitsministeriets notits af 18. november 2020, kan en udtalelse på et pressemøde ikke udgøre en ”ordre” (en befaling eller et pålæg) til borgerne, f.eks. minkavlerne. Det er faktuelt forkert at omtale dette som en ”ordre”.

    Der henvises til følgende i notitsen s. 3: ”Udtalelser på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt udgør hverken administrative retsforskrifter eller konkrete forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne. Udtalelser på pressemøder har ikke et retligt indhold over for borgerne, ligesom der heller ikke knytter sig retsvirkninger for borgerne til fremsættelsen heraf. Sådanne udtalelser er således efter deres karakter ikke omfattet af legalitetsprincippets krav om hjemmel.”

    Så nu distancerer politikerne sig altså fra deres egne ord, ved - med bagudvirkende kraft - at tømme dem for udøvende indhold.

    De ting, som bliver sagt på et pressemøde, kan ikke udgøre en ordre. Lyder det så bagefter. Efter at “ordren” allerede er efterkommet.

    På den måde kan regeringen gennemtrumfe sin vilje, som det skete, og bagefter afskrive sit ansvaret. Det er uskønt.

    Og selvfølgelig er det stærkt problematisk - for kan man så regne med det politikerne siger. Skal man overhovedet tage det alvorligt?

    Politikerne siger og har sagt meget til pressemøder her under coronakrisen - intet af det skal så tages bogstaveligt?

    Det er mærkeligt at man i sin iver efter at undslå sig ansvaret, er villig til at ofre tilliden.

    Når Nick Hækkerup siger at det som kommer ud på pressemøder ikke skal tages bogstaveligt som en ordre - hvorfor skulle vi så overhovedet taget noget af det han siger alvorligt?

    Regeringen vil gerne bestemme - men den vil ikke tage ansvar.

  • Bogens forside

    Jeg kender Lars personligt, og han er et menneske som åbner sig overfor verden. Han prøver livet af. Og har gennem en periode levet på en måde som både fascinerer og skaber foragt.

    Og det har han skrevet en bog om. Nemlig Life of a Sugardaddy.

    Opbygningen af bogen er befriende ligetil. Kronologisk og berettende.

    Forfatteren beretter fra sine eventyr, men det er tydeligt at han også er på en dannelsesrejse.

    Som bogen skrider frem og forfatteren bliver mere rig på erfaringer, bliver stilen mere reflekteret. Den veksler så mellem oplevelser og overvejelser. Men hele tiden personligt og vedkommende.

    Unge damer og dannelse

    Selvom bogens titel henviser til en specifik del af forfatterens levned, så kommer han også omkring mange andre ting undervejs. Det er tydeligt at Lars ejer en usædvanlig evne til at “rejse” ud og ind i forskellige miljøer og sammenhænge.

    Han engagerer sig i disse sammenhænge, men man fornemmer samtidig at han også forbliver lidt i en beskuerrolle. Og måske derfor rejser han som regel videre - måske driver eventyrlysten ham.

    Om han også rejser videre fra sugardating, skal ikke afsløres her.

    Men sikkert er det at netop den rejse kobler til mange aspekter af livet - og kan være med til at udstille nogle af det moderne livs paradokser.

    Nu er det ikke just noget nyt at lidt ældre mænd eftertragter lidt yngre kvinder. Men dette forhold omfattes i dag generelt med stigende mistro. Samtidig med at der på andre kønslige områder brydes grænser ned som aldrig før.

    Derfor er det forfriskende med en bog som behandler det her emne så uprætentiøst og åbent.

    Lige på og hårdt

    Forfatterens måde at leve på møder modstand og forargelse. Noget han også kommer godt omkring.

    Men samtidig møder Lars undervejs en stor interesse. Det tror jeg skyldes det tabu som i tiltagende grad skygger over den her form for relationer. Det er sikkert også en livsstil som mange overvejer - men som for de flestes vedkommende aldrig bliver til andet end netop en overvejelse.

    Men ikke for Lars - han gjorde det til virkelighed.

    Både forargelse og fascination formår forfatteren at vende til fordele.

    Det første giver ham anledning til at undersøge sammenhængen mellem hans egne valg og andres reaktioner - det sidste bruger ham som mulighed for at formidle. Noget som han har gjort løbende undervejs - og det er også nogle af de ting som er samlet sidst i bogen.

    Måske lidt overraskende knytter forfatteren vores ide om kærlighed ret tæt til fænomenet suger dating. Her handler det også om længsler. For nogen kan dating være en måde hvorpå de kan kaste deres kærlighed på et andet menneske.

    Formår forfatteren at omsætte sine længsler til kærlighed - og er den i så fald gensidig?

    Liderlighed eller længsler

    I hvert fald er kærlighed lige så meget noget som man har behov for at give, som noget man har behov for at få.

    Der er en kærlighed fra giverens side. Om det så er samme længsel modtageren har og om denne opfatter kærlighed i forholdet - det er sværere at finde svar på, alligevel prøver bogen trods synsviklen at behandle dette emne også.

    Det leder os over til en af bogens få svagheder.

    For mod slutningen bryder nogle kapitler med bogens berettende mønster. Og skifter synsvinkel. Om man mener at det tjener bogen er nok et spørgsmål om smag og behag. Bogen går der ud af sin fortællerstemme og inddrager vidnesbyrd fra andre end forfatteren selv.

    Disse vidnesbyrd er jo lige så væsentlige og interessante. Men spørgsmålet er om ikke de skulle foldes ud i eget regi for at komme helt til deres ret.

    I allersidste kapitel kommer forfatteren dog selv på banen igen.

    Eftertænksom sugardaddy

    Og når man har læst bogen, så sidder man tilbage med en følelse af at store emner er blevet behandlet på en personlig og vedkommende måde - og meget jordnært.

    Det er emner som liv og død, kærlighed, ensomhed og forholdet mellem de to køn. Det er store og vigtige emner, og ikke nødvendigvis noget som jeg havde forventet at komme omkring på baggrund af bogens titel SUGARDADDY.

    Bogen slutter på en måde som kan være svær at afkode. Man sidder tilbage med nogle overvejelser både på vegne af forfatteren og hans valg – og om tilværelsen og de betingelser vi alle som mennesker i sidste ende er underordnet.

  • Forsvarsministeren starter krig på ord mod DR Nyheder

    “I har vidst at i fik ikke oversteget dokument siden i morges.”

    Sådan indleder Trine Bramsen et tweet som er gået viralt og nu deles flittigt som screenshot på facebook.

    Mange har ganske enkelt svært ved at tyde hvad Trine Bramsen skriver i tweetet.

    Trine Bramsen er jo eller forsvarsminister og man skulle mene at en sådan kunne udtrykke sig kort og kontant.

    Det skal retfærdighedsvis siges at den stavekontrol som er indbygget i mange mobiltelefoner og tablets og lignende, ofte spiller brugerne et puds.

    Den fulde ordlyd er:

    “I har vidst at i fik ikke oversteget dokument siden i morges. O har ikke været i tvivl om at jeres artikel var misvisende. Alligevel har i lavet den. Og i vil ikke tage den ned. Wow det er misvisende!”

    Som så er henvendt til DR.

    Du kan se selve tweetet længere nede i notitsen her.

    Hvad er baggrunden for ordkrigen mellem Forsvarsministeren og DR så?

    Trine Bramsen forklarer i et tidligere tweet

    Hej @DRNyheder og @nsnielsen I har lagt denne artikel op selvom i HAR fået dokumenter uden overstregninger. Der er intet mystisk i sag. Alligevel har i lagt denne op og mistænkeliggør unødigt. Det er virkelig ikke ordentligt!

    Det gør hun som reaktion på en artikel DR har lavet hvor overskriften lyder at “Forsvaret mørklægger soldaters beføjelser i mink-skandale”

    Ordkrigen starter altså med et angreb på DR Nyheders hæderlighed.

    I dette tilfælde viser det sig dog at DR faktisk på det tidspunkt, artiklen blev udgivet, endnu ikke havde modtaget det uoverstregede dokument - men kun et tidligere overstreget dokument:

    Hej Trine.
    Artiklen blev bragt klokken 13.50.
    Vi modtog dokumentet UDEN overstregninger klokken 14.22 (se vedhæftede). Altså 32 minutter efter publicering. Alt er helt efter bogen her.
    Bh Nicolas

    Se selv tråden her:

    Trine Bramsen on Twitter: “@nsnielsen @DRNyheder I har vidst at i fik ikke oversteget dokument siden i morges. O har ikke været i tvivl om at jeres artikel var misvisende. Alligevel har i lavet den. Og i vil ikke tage den ned. Wow det er misvisende!” / Twitter

  • Debatten raser.

    Skal kvinder have “gratis” hygiejnebind og tamponer. Og hvis ikke de selv skal betale - hvem skal så?

    Vil producenterne mon forære intimprodukter gratis væk? Næppe.

    Nej, det er naturligvis ikke gratis. Skatteyderne betaler.

    Kvinder betaler også en pris.

    Prøv at tænke lidt over om kvinder kommer til at betale en pris for “gratis” hygiejnebind.

    I overskriften sætter jeg det på en spids. Men intet er gratis.

    En kvinde argumenterer for at kvinder skal have intimprodukter “gratis” fordi de ikke har valgt at være kvinder.

    Men ingen af os har valgt at blive født. Men det betyder ikke at vi ikke har ansvar for vores liv. Og selvom man er født som kvinde, så har man selv ansvaret for at betale sine intimprodukter.

    For hvad er alternativet?

    Jo, det er at man gør kvindelighed til et handicap.

    Man gør kvindelighed til et tilskudsberettiget handicap, hvis man gør intimprodukter til kvinder gratis.

    Endda til et større handicap end eksisterende sygdomme hvor medicinen højest får et tilskud og aldrig bliver fuldt ud “gratis” - som nogen af uransagelige årsager mener at netop kvinders intimprodukter skal være.

    Patriarkalske mænd kunne måske finde på at hævde at kvinders menstruation er et handicap - men i dag er det de feminister som kæmper for “gratis” hygiejneprodukter. Som om der var tale om en sygdom eller et handicap som samfundet skal kompensere for.

    En anden mulighed er naturligvis at nogen mener at kvinder som køn er hævet over mænd og at mænd derfor skal arbejde for at kvinder kan få ting “gratis”. Men selv gruppen af kvinder i den fødedygtige alder er nok lige rigeligt stor til på den måde kollektivt at blive adlet op over alle andre i Danmark.

    Kort sagt:

    Når jeg kritiserer den her udvikling, så er det ikke for at kritisere kvinder. Tværtimod.

    Jeg forsvarer teknisk set kvinders værdighed. Deres ligeværd. For det er uværdigt at bedre andre om at betale for ens egne intimprodukter.

    Og hvis feminister kerer sig om kvinders værdighed, så bør de være imod tiltag som sænker denne i samfundets øjne.

    Der er noget selv-umyndiggørende ved ikke selv at ville betale for sine egne mest intime forbrugsprodukter.

    Tænk hvis mænd bad kvinder betale for deres barberskum. Det er utænkeligt.

    Så intet her i verden er gratis:

    Hvis kvinder får “gratis” hygiejnebind over skattebilletten, så betaler de prisen ved at blive taget mindre alvorligt.

    Man kan ikke blæse og have mel i munden.

    At betale for sine egne intimprodukter - det hører ganske enkelt med til at være voksen og myndig. Vil man ikke tage ansvar for sit eget liv, hvorfor skal man så bestemme over andres?

  • Statsministerens forsøg på at gyde olie på vandene havde modsat effekt

    Minkskandalen er langt fra ovre.

    Den er blevet et enormt problem for regeringen som aldrig har haft mere behov for befolkningens tillid end lige nu.

    Men hvordan vinder man den? Det har Mette Frederiksen ikke været for heldig med på det seneste.

    Trods Justitsminister Nick Hækkerups semantiske julelege så er opfattelsen bredt set - og med rette skulle jeg mene - at regeringen ikke bare kan tørre ansvaret for minkskandalen af på Mogens Jensen.

    De aflivede mink vil bare ikke begraves selvom en minister er gået af - og lugten af råddenskab begynder at brede sig. Hele regeringen - især ministrene i K-udvalget - er viklet ind i affæren.

    Det ved de. Det ved vi.

    Resten er skuespil. Og derfor er det dumt, det Mette gjorde i går.

    For i forbindelse med minkskandalen har Mette Frederiksen mistet sin “cool” - en cool som hun havde først på året, hvor hendes handlekraft var oplyst af dømmekraft.

    Det har ikke været tilfældet i forhold til minkskandalen - her handlede hun nok resolut. Men det kneb gevaldigt med dømmekraften.

    Og det har det desværre gjort siden i mange sammenhænge.

    At hun nu for eksempel i går møder op på en afviklet minkfarm, som slet ikke var ramt af coronavirus, i noget der ligner fuldt ABC-udstyr - det bliver simpelthen for mærkeligt og teatralsk.

    Det bidrager til en opfattelse af at regeringen spiller teater - at den ikke er “reel” og at det kniber med jordforbindelsen.

    Selvfølgelig skal statsministeren ikke tage nogen chancer med sit helbred. Men her var risikoen for smitte jo ikke større end på Christiansborg. Tværtimod.

    Problemet er også lidt at Mette har taget så rigeligt med chancer på andres vegne på det seneste. Så bliver det ekstra opsigtsvækkende med den besynderlige adfærd. Nærmest lidt hånligt over for den farm hun besøger. Selvom det ikke er hensigten.

    Der har ikke overraskende fra oppositionens side været mange reaktioner på den lettere absurde opvisning fra statsministerens side.

    Den konservativ profil Rasmus Jarlov beskylder eksempelvis Mette Frederiksen for skuespil.

    Jeg har også haft tårer i øjnene, når jeg de sidste uger har haft knuste minkavlere i telefonen, alt i mens jeg råbte regeringen i hovedet, at de skulle stoppe deres ulovlige ødelæggelse af erhvervet. Statsministeren var iskold og fortsatte. Hun kontaktede ikke avlerne. Hun gad ikke at høre på oppositionen. Hun lyttede ikke til alle de eksperter, som sagde, at man sagtens kunne bevare avlsdyrene og dermed lade branchen overleve. Den totale udslettelse af branchen blev gennemført på ti dage ved at indsætte politiet til at true avlerne og lade hånt om, at hun udmærket godt vidste, at hun ikke havde ret til det

    I dag har statsministeren så gennemført et skuespil, hvor hun iførte sig fuld ebola-dragt, selvom hun besøgte en farm, hvor der aldrig har været corona. Samtidig gentog hun, at hun aldrig gav en ordre om aflivning og dermed, at det hele åbenbart er sket af sig selv, og at regeringen ikke har noget ansvar for det

    Jeg synes, det er svært at have med at gøre. Det må jeg indrømme.

    Angrebene på statsminister Mette Frederiksen fra oppositionen stilner ikke af foreløbig.

    Og selvom Mettes besøg på en tidligere minkfarm med hazmat-lite udstyr ikke er det væsentlige lige nu, så bliver det alligevel betydningsfuldt fordi det rammer ind i en vaklende stil og en dømmekraft som i bredere forstand har vist sig mangelfuld de seneste par måneder.

    Mette hamrede øksen ned med stor succes i starten af året - men hendes dans har siden sommeren været uskøn og svært vaklende.

    Meget står og falder nu med vaccinen. Det ved regeringen godt.

    Kilder:

    Jarlov på Facebook

  • Et foto vækker stor opsigt på sociale medier lige nu

    Se selve fotoet nederst i notitsen her i det indlejrede indlæg fra Facebook

    Jeg kommer til at tænke på den gamle danske sang Jens Vejmand af Jeppe Aakjær i 1905, med melodi af Carl Nielsen i 1907.

    Hvem sidder der bag skærmen - det gør såmænd Sør'n Brostrøm.

    Er det så Søren Brostrøm?

    Det mener i hvert fald mange på Facebook. Hvor et foto florerer som viser en mand der i mistænkelig grad minder om Søren Brostrøm sidde i et DSB-tog og arbejde på sin laptop. Uden mundbind!

    Og det ligner bestemt også netop Søren Brostrøm.

    Det vides ikke om Søren Brostrøm er en af de mange danskere som er undtaget det generelle påbud om maske eller lignende personligt værnemiddel i offentlig transport.

    Men det er i hvert fald helt sikkert at Søren Brostrøm har spillet en central rolle i forhold til at fortælle andre om vigtigheden af at overholde regeringens påbud og henstillinger.

    Ifølge en omtale af billedet på facebook:

    Jeg har ikke selv taget billedet, men jeg fik at vide, at konduktøren gik forbi fire gange uden at sige noget, indtil en medpassagerer kraftigt opfordrede ham til at tage affære. Først da bad konduktøren Brostrøm tage mundbindet på, hvilket han så gjorde.

    Deleren forklarer sin beslutning om at dele billedet sådan her:

    Jeg har haft billedet liggende en uges tid og tænkt, at det var infamt at lægge det op. Men nu optræder samme Brostrøm i en ny kampagne som moralist og frygt-spreder. Jeg mangler ord. Eller, det gør jeg ikke, men jeg vil ikke skrive dem her.

    Er det ikke… Jo, det er da Søren Brostrøm, der sidder uden mundbind på første klasse. Jeg har ikke selv taget…

    Slået op af Sten Thorup KristensenOnsdag den 25. november 2020

    Vi prøver at få en kommentar fra Søren Brostrøm selv.

    Det er bestemt i offentlighedens interesse at få afdækket hvad - om noget - som er foregået her.

    PS. Hvorfor skulle nogen tage et foto af Søren Brostrøm inden maskepåbuddet?

    Se endelig også:

    Knepper praktikanter og stjæler indhold

  • Nu har du muligheden for at arbejde lige under Mette Frederiksen

    Statsministeriet søger en erfaren kommunikatør “der skriver godt og kreativt”

    Ja, det med kreativt er nok vigtigt. Regeringen har jo i forvejen en kreativ opfattelse af ordene.

    Men hvad skal du så lave hvis du bliver taleskriver for statsministeren?

    Arbejdsopgaver

    Vi søger en ny medarbejder til at varetage en række kommunikationsopgaver. Din primære opgave vil være at bidrage til udarbejdelse af taler for statsministeren. Men arbejdet vil også omfatte andre opgaver, hvor klar kommunikation er i fokus.

    Du vil indgå i et tæt samarbejde med ministeriets fagmedarbejdere, pressefolk og ministeriets erfarne taleskriver og være en del af statsministeriets presse- og kommunikationsafdeling. Vi kan tilbyde en arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor ambitionerne er store, hverdagen hektisk - og hvor du kommer tæt på dansk politik og regeringens virke.

    Så du bliver juniortaleskriver. Men ok. Hvad skal du selv kunne?

    Kvalifikationer

    Det er et krav, at du skriver godt og skarpt, og at du er flydende i dansk og engelsk. Du skal have et sikkert øre for de gode sætninger og være en solid formidler. Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med at skrive taler, interesserer dig for samfundsforhold og har gode analytiske evner. Samtidigt vægtes gode samarbejdsevner højt.

    Mette Frederiksen er kendt for at være lidt “kontant” overfor sine medarbejdere, så det med “gode samarbejdsevner” skal nok forstås i lyset af den tilbøjelighed.

    Er det noget for dig - og hvad ville du skrive i en taler “fra Mette” til nationen?

    Skynd dig ansøgningsfristen udløber snart - mere præcist den 27-11-2020 kl. 12:00.

    Ansøg her:

    Taleskriver // Mediajob

  • Bare fordi Trump har haft ordene i sin mund, er de ikke nødvendigvis usande

    De mennesker som selv er en del af sumpen eller lever af den, de kan ikke se det. Som regel.

    Men måske har Inger Støjberg alligevel anet noget.

    Hun har som regel en bedre næse for folkestemningen end så mange andre politikere.

    Før vi går videre med Inger Støjberg, så lad os lige få orden på hvad der sigtes til med “sumpen”.

    Det følgende er lidt min egen opfattelse, du kan jo så supplere med din egne punkter:

    Sumpen er:

    • Medierne som får penge af politikerne
    • Interesseorganistioner som får fordele på borgernes bekostning
    • Fagbevægelsen som køber sig indlydelse i store parter

    Sumpen er også:

    Karrierepolitikerne som bruger halve og hele menneskealdre i politik, uden nogen egentligt kontakt med verden udenfor.

    Og selvfølgelig over dem alle, djøf, som sidder på begge sider af bordet hver gang.

    Sumpen er dette og en del andet. Dem som fordeler velstanden - i modsætning til dem som skaber den.

    Den dikotomi er forsimplet, vil nogen så indvende. Ja, lidt - men den har mere og mere kerne i sig af sandhed.

    Der er rigeligt med folk som vil afvise at udtrykket “dræn sumpen” har nogen som helst relevans i Danmark.

    Men alene tilstedeværelsen af et medie som Altinget med alle dens knopskud er i sig selv mere end en indikation på at der i Danmark er en sump. En relativ stor en.

    Ud over at Støjberg vel selv nærmest per definition er en del af “sumpen”, så mener jeg faktisk at der i Danmark reelt findes en herskende og hersende klasse. Der findes et djøfokrati. De bestemmer hvordan “looted” skal fordeles.

    Og så er der dem som producerer maden.

    Og som skaber velstanden.

    Det kan godt være at mange vil benægte eksistensen af en “sump” i Danmark. Og den er sikkert heller ikke så dyb som i DC. Men den er der. Og den bliver dybere dag for dag.

    Alligevel reagerer mange nærmest med væmmelse på Ingers ord om at dræne sumpen. Føler de sig ramt?

    De vil gerne dreje det over på Trump. Som om at ordene i sig selv var beskidte fordi Trump har haft dem i sin mund.

    Men realiteten er at vi har en herskende klasse som i stigende grad lukker sig om sig selv. Som er til falds for særinteresser. Og som styrer medierne gennem mediestøtten.

    Vi har partistrukturer hvor det demokratiske aspekt igen og igen må vige for det organisatoriske.

    Kald det en sump eller kald det noget andet - men det forbliver en udvikling som skal afdækkes.

  • “Masker virker ikke”

    Det er en påstand som igen og igen bliver fremført med stor selvsikkerhed af folk som tilsyneladende er helt overbeviste. De er simpelthen ikke det mindste i tvivl, lader det til.

    De ved ligesom bare at de har ret.

    Nogle gange smider de også et link til en video på YouTube eller endda en videnskabelig artikel – som typisk handler om influenzavirus selvom emnet er corona.

    Nuvel.

    På facebook er der megen bullshit.

    Bullshit skal her forstås som en påstand løsrevet fra enhver form for dokumentation eller viden. At bulshitte er altså at ytre sig om noget som man ikke har kendskab til.

    Filosoffen Harry Frankfurt skrev et essay om bullshit hvor han blandt andet kom frem til følgende:

    Bullshit is unavoidable whenever circumstances require someone to talk without knowing what he is talking about

    Det er jo en kendt problematik på facebook og bodegaen. Og jeg skal da som den første tilstå at jeg selv bullshitter fra tid til anden.

    Harry Frankfurt kommer også frem til den konklusion at der på særlige tidspunkter er mere bullshit i omløb end ellers:

    Closely related instances arise from the widespread conviction that it is the responsibility of a citizen in a democracy to have opinions about everything, or at least everything that pertains to the conduct of his country’s affairs

    Og her i 2020 står vi i ualmindelig høj grad med en udfordring som aktiverer den tendens i de fleste af os. Nemlig den globale epidemi som har vendt op og ned på vores alles hverdag.

    Men hvad er så problemet med bullshit?

    Jo, bullshit kan være en skråsikker påstand som er uendelig nem at fremsætte. Og muligvis forkert.

    Alene det at undersøge påstanden er selvfølgeligt langt mere tidskrævende end at fremsætte den.

    At vise at påstanden er forkert, altså at tilbagevise den, det er forbundet med et langt større arbejde, end det er at fremsætte den.

    Eller som den italienske programmør Alberto Brandolini udtrykte det i 2014, frit oversat:

    “Det kræver ti gange mere energi at tilbagevise bullshit end at procudere det”

    På engelsk:

    “The amount of energy needed to refute bullshit is an order of magnitude bigger than to produce it.”

    Dette fænomen har også fået navnet: Bullshit asymmetry principle.

    Så det er nemt at bulshitte, men svært at tilbagevise.

    Ligesom det er nemt at rode, men mere krævende at rydde op.

    Og selvom man så tilbageviser bullshit-påstanden, så er der en meget stor sandsynlighed for at den som fremsætter påstanden alligevel ikke lærer noget.

    Når man endelig er klar med en tilbagevisning, så er bullshitteren sandsynligvis allerede optaget af at bullshitte om noget helt andet.

    For bullshitting handler om alt andet end forståelse og det grundige arbejde som er forudsætning for denne forståelse.

    Small talk og bullshit har en fælles social funktion. Ingen af delene handler særligt meget om viden eller sandhed.

    Det handler til gengæld om overbevisninger.

    Hvis vi vender tilbage til påstanden:

    “Masker virker ikke”

    Så er den meget sort-hvid - det er ikke noget med at masker ikke virker særligt godt, eller at masker virker delvist. Det er en ensidig og enøjet påstand.

    Der er ingen nuancer - og dermed heller ingen tvivl. Det er overbevisning.

    Og folk som bullshitter meget er da også ofte meget overbeviste om deres egen overlegenhed. De har meget mere selvtillid end andre:

    bullshitters express much higher levels of self-confidence in their skills than non-bullshitters, even when they are of equal academic ability.

    Det er fra en rapport baseret på 40.000 unge udarbejdet af tænketanken IZA.

    Til en hvis grad har en overdreven tiltro til egen viden og egne evner nok været en evolutionær fordel fordi det tilskynder handling og fjerner den tvivl som kan være så lammende.

    Læg dertil at dem som skal tilbagevise bullshit skal bruge meget mere tid på det, end dem som fremfører den - så kan du måske se hvorfor det nok er bedst at ignorere bullshit eller lægge bevisbyrden tilbage på bullshitteren.

    Yderligere læsning:

    Alberto Brandolini on Twitter: “The bullshit asimmetry: the amount of energy needed to refute bullshit is an order of magnitude bigger than to produce it.” / Twitter

    On Bullshit

    Brandolini’s law - Wikipedia

    Bullshitters: Who Are They and What Do We Know about Their Lives?

    Det handler om overlevelse. Det handler om evolution. Det handler om civilisation, biologi, kultur, storhed og fald. Velkommen til Magasinet MAMMUT.

  • I studiet gav ubeskyttet ansigt 17 procent større risiko for at få smitte

    Undersøgelsen sammenlignede en gruppe af maske-bærere med en gruppe som ikke bar maske. Og der var en forskel.

    Datagrundlaget er dog for svagt til at konkludere om forskellen er signifikant. Hvad det betyder, vender vi tilbage til.

    Først en opsummering.

    I det danske studie delte man forsøgspersonerne i to grupper:

    1. En gruppe med mundbind
    2. En gruppe uden mundbind

    Så havde man en forsøgsperiode hvor deltagerne kunne risikere at blive udsat for smitte.

    Efter perioden gjorde man resultaterne op:

    I gruppen uden mundbind fik 2,1 procent af deltagerne corona.

    Mod 1,8 procent af deltagerne i gruppen med mundbind.

      Uden Mundbind Med mundbind
    smittede 2,1 1,8

    Altså viser undersøgelsen at en større andel af dem som ikke bærer mundbind bliver smittet i forhold til den andel som bærer mundbind.

    Lad os stille det på en formel:

    (2,1 - 1,8)/1,8 * 100 % = 17 %

    Undersøgelsen viste altså en cirka 17 procent større risiko for at blive smittet i gruppen af ikke-mundbindsbærende medvirkende i forhold til gruppen som bar mundbind i forsøgsperioden.

    I forhold til antallet af medvirkende er en forskel i den størrelsesorden dog ikke nok til at man vil konkludere noget fast omkring effekten af mundbindet.

    Så studiet viser en beskyttelse. Men på det svage datagrundlag er det ikke nok til at ramme det signifikans-niveau som er nødvendigt for man tør drage håndfaste konklusioner.

    Eller som det udtrykkes i pressemeddelelsen i forbindelse med offentliggørelsen af studiet:

    Efter en måneds opfølgning havde 1,8% af deltagerne i maskegruppen og 2,1% af deltagerne i kontrolgruppen haft infektion. Studiet bekræfter dermed ikke den forventede halvering af risikoen for smitte af bæreren af mundbindet, men resultaterne kunne tyde på en mere moderat grad af beskyttelse på 15-20% – dog kan studiet ikke udelukke, at masken ikke beskytter bæreren.

    Kilder:

    Dansk studie om effekten af mundbind er nu offentliggjort

    Signifikansniveau - Wikipedia, den frie encyklopædi

  • Uklarhed om retstilstanden er gift for et folkestyre

    Fire kvinder afgør Mettes fremtid - og retstilstanden i Danmark.

    Indholdsfortegnelse

    I starten af coronakrisen fik verdens kvindelige ledere meget ros af medierne.

    Man mente at kvindelige ledere gjorde det bedre end mandlige.

    Kvinder er bedre

    Og ja, det kunne godt se ud som om der var noget om snakken.

    “Macho”-tilgangen i USA og især Brasilien gav ikke gode resultater.

    New Zealand klarede det derimod rigtigt flot. Med en kvindelig leder.

    Danmark ikke helt så flot, men bestemt blandt de bedre. Også med en kvindelig leder.

    Men selvom sundhed er vigtigt - folkesundheden som man nu taler så meget om - så er moderne samfund bygget på love. På principper.

    Love og principper er kort sagt en slags grænser. Der er grænser for hvad man må gøre. Ellers må man tage konsekvenserne af at gøre det alligevel.

    Vil man bryde loven for folkesundhedens skyld?

    Kvinders eventuelle forkærlighed for folkets sundhed har også en skyggeside.

    Måske kerer kvinder sig mere om folkesundheden end mænd. Men på bekostning af hvad?

    Måske går kvinder i det hele taget mere op i sundhed og sygdom end mænd. Er der så noget de går mindre op i?

    Men ikke altid bedre

    Det ser ud til at kvindelige ledere tog truslen om sygdom alvorligt. Mere alvorligt end mændene.

    Men hvis de tager sundheden mere alvorligt. Er der så noget de tager mindre alvorligt?

    Enhedslisten bryster sig ofte af at tage retsprincipper alvorligt. Partiet markedsfører sig ofte som borgerens vagthund på dette område.

    Reelt virker Enhedslistens tilgang til retsprincipper dog noget selektiv. Og Pernille Skipper har åbenbart ikke lyst til at holde Mette Frederiksen op på dem når det kommer til stykket.

    For de principper som samfundet bygger på, er blevet taget knapt så alvorligt som folkesundheden.

    Jo, et princip har skam været på banen; nemlig det såkaldte forsigtighedsprincip. Men mest som anledning til at tilsidesætte andre principper.

    Principperne røg ud

    Ikke alene har regeringgen selv et kvindeligt overhoved som satte gældende principper til side.

    Samtlige støttepartier, som nu tilsyneladende har reddet Mette med bagudvirkende kraft, er også ledet af kvinder.

    Da Morten Østergaard blev ryddet af vejen for at være en pigeglad festabe, eller en seriekrænker som det hedder i post-metoo-tidsalderen, røg den sidste mand på venstrefløjen.

    Røg principperne ud af partiet sammen med ham?

    Jeg spørger fordi de Radikale, ligesom Enhedslisten, ofte bryster sig af at gå meget op i retsstat og lov og principper.

    Men åbenbart går de ikke nok op i det til at gøre alvor af det.

    Deres egen formand blev ellers smidt på porten fordi han overtrådte nogle grænser, men at overtræde Grundloven omfattes åbenbart ikke med samme alvor i de Radikale som Morten Østergaards udskejelser gjorde.

    Danmarks retstilstand uklar

    At reducere et komplekst spørgsmål som dette omkring corona og mink og retsstat til noget med køn, ville være alt for primitivt.

    Samtidig ville det være alt for naivt at skrive køn helt ud af ligningen hvor det er at finde blandt mange andre faktorer - nogle mere betydningsfulde. Andre mindre.

    En statsminister beordrede et helt erhverv udraderet. Og nu holder Folketingets kvindelige partiledere hånden over hende.

    Den slingrekurs som støttepartierne er ude i hvor de taler om principper, men lader Mette Frederiksen slippe afsted med lovovertrædelser, skaber uklarhed om retstilstanden i Danmark.

    Kan man regne med at politikerne overholder loven og kræver det af regeringslederen?

    Åbenbart ikke.

  • Og bruger løgn og manipulation til at fremsætte skadelige lovforslag midt i en krisetid

    Socialistisk Folkeparti kommer med et usandsynligt usympatisk lovforslag - man vil bebyrde de små virksomheder i Danmark med ekstra bureaukrati i en situation hvor mange af dem i forvejen er på grænsen til at måtte lukke og slukke.

    Og ikke nok med det: Det ekstra bureaukrati som man vil bebyrde virksomhederne med, det er fuldstændig ubegrundet. Det er ren og skær ideologi uden nogen form for hold i virkeligheden.

    Men lad os alligevel se nærmere på hvordan Astrid Carøe fra SF på facebook begrunder lovforslaget om at afkræve små virksomheder dokumentation for såkaldt ligeløn:

    I dag kan kvinder tage sine ting, sige tak for i år og gå på juleferie. For i dag er det kvindernes sidste arbejdsdag!

    .. i hvert fald hvis kvinders løn skulle svare til mænds - for lønforskellen mellem mænd og kvinder svarer til, at kvinder arbejder gratis resten af året fra i dag.

    Nu er det bare sådan at “Kvindernes sidste arbejdsdag” et utal af gange er blevet afsløret som det rene humbug. Se de mange links under artiklen her.

    Når man tager højde for arbejdstid, anciennitet og uddannelsesvalg, så er der kun en meget lille forskel på mænds og kvinders løn. Og slet ikke en forskel som skulle kunne godtgøre at kvinderne holder fri fra midt i november.

    Den kampagne om “Kvindernes sidste arbejdsdag” er ganske enkelt løgn og latin.

    Men det er altså den kampagne en folketingspolitiker læner sig op ad for at belemre virksomheder med ekstra bureaukrati i en tid hvor de i forvejen er under usædvanligt stort pres.

    Lad os se hvad Astrid Carøe videre hævder:

    Selvom vi har en ligelønslov, der forbyder lønmæssig forskelsbehandling, betales der ikke lige løn for lige arbejde i Danmark.

    Jo, Astrid Carøe. Det gør der faktisk. En nyansat kvinde i en McDonalds eller Fakta får ikke mindre end en nyansat mand i samme. Medmindre der er forskelle i arbejdstid eller lignende.

    Tager man højde for faktorer som uddannelsesniveau, erfaring, sektor, branche osv. halter kvindernes løn stadig efter mændenes. Det kan vi ikke forklare. Og den uforklarlige lønforskel er svær at gøre noget ved, hvis man ikke ved, at den er der.

    NEJ! Hvis man tager højde for disse ting, så er der næsten ingen forskel tilbage. Hvilket ligelønskommissionen da også måtte erkende.

    Derfor stiller jeg i dag et beslutningsforslag om åbenhed om lønstatistikker i alle private virksomheder med mindst 10 ansatte.

    Ja, det stiller du så på et falsk grundlag.

    Vi har ikke ligeløn i Danmark. Og ligeløn kommer tydeligvis ikke af sig selv.

    Nej, den kræver at kvinder arbejder lige så meget som mænd. OG vælger fag som giver god løn.

    Min tålmodighed er ved at være brugt op, og det er tid til handling - tid til større lønåbenhed. Jeg håber, at resten af Folketinget vil være med

    Er din tålmodighed ved at være brugt op?

    Hvad tror du min er - år ud og år ind at skulle tilbagevise det samme bullshit om uligeløn.

    Du får i det mindste 57615 om måneden for at opfinde problemer og sprede bullshit.

    Men ellers er dit cv jo nærmest blankt som et spejl.

    Med den store løn du får, kunne man så ikke i det mindste forvente at du satte dig lidt mere ind i sagkundskaben på området inden du stillede forslag som potentielt kan slå mange små virksomheder ihjel?

    Kunne man ikke forvente at dine kilder var nogle lidt bedre end “Kvindernes sidste arbejdsdag”?

    Kilder:

    Se også:

    Astrid Carøe (SF) / Folketinget

    Folketingsmedlemmernes vilkår / Folketinget

    Astrid Carøe - Opslag | Facebook

  • Astrid Carøe bekræfter: SF vil pålægge små virksomheder ekstra byrder midt under coronakrisen

    Politikerne kræver samfundssind af andre, men har selv svært ved at udvise det.

    Jeg har netop talt kort i telefon med Astrid Carøe som er ordfører for uddannelse, forskning, ligestilling og LGBTQ+ i Socialistisk Folkeparti.

    Hun bekræftede at SF vil kræve at selv helt små virksomheder udarbejder en kønsopdelt lønstatistik.

    Mange små virksomheder er ekstremt pressede på grund af coronakrisen, men det er åbenbart ikke noget som får SF til at overveje om det er det rette tidspunkt at underlægge dem yderligere administrative byrder på.

    Når man kæmper for overlevelse, så har man ikke ligefrem behov for at der kommer yderligere ideologiske betonede krav til dokumentation af et problem som mestendels eksisterer oppe i hovedet på feministiske politikere.

    Socialistisk Folkeparti viser med deres krav til virksomhederne lige nu, at de er ligeglade med virksomhedernes overlevelse. Eller i hvert fald at det er vigtigere for SF om virksomhederne udfylder de rette skemaer end om de bruger tiden på deres kerneydelser og dermed forbedrer chancen for at komme gennem krisen med skindet på næsen.

    Både regeringen og dens støttepartier udviser igen og igen en total mangel på situationsfornemmelse. En mangel på dømmekraft.

    På den ene side beordrer man virksomheder til at underlægge sig coronakrav og udvise “samfundssind” - men på den anden side så kører regeringen og dens egne partier videre med deres egne kæpheste som om intet var hændt.

    Det er en frækhed uden lige at bede virksomheder, der kæmper for at overleve, om at påtage sig flere bureaukratiske byrder bare for at politikerne kan føle sig tilfredse med deres egne kønspolitiske dagsordener.

    Dette forslag fra SF vidner om en afgrundsdyb mangel på forståelse for den virkelighed små virksomheder står i lige nu. At man vil pålægge dem administrative byrder som intet formål tjener - og så lige nu.

    SF er totalt “tonedøve”, og man må håbe at deres debile lovforslag bliver mødt med hånlatter fra hele Folketingssalen på Christiansborg.

    At tromle sine egne små kønskæpheste igennem hen over virksomheder som er ved at bukke under for coronakrisen, det vidner om en total mangel på samfundssind.

    Havde SF haft det samfundssind som de beder andre om at udvise, så havde man ikke fremført et lovforslag som vil presse i forvejen livstruede virksomheder yderligere - i nogle tilfælde ud over kanten.

    Jeg gætter på at det urimelige krav fremføres nu af ubetænksomhed snarere end af ond vilje.

    For hvis SF gør det her lige nu fordi de ved at virksomhederne ikke har kræfterne til at kæmpe imod de urimelige nye administrative byrder, så er det kynisk magtpolitik i en grad som ikke står tilbage fra regeringens.

    Se også:

    Midt under coronakrisen: SF vil belemre små virksomheder med mere bureaukrati | Selvstændig

  • De amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, har udgivet en analyse omkring brugen af ansigtsmasker og hvilken rolle disse eventuelt måtte spille i forhold til smitteoverførsel og beskyttelse.

    Virker masker?

    Ny analyse: Masker beskytter også bæreren selv mod smitte.

    De amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, har udgivet en analyse omkring brugen af ansigtsmasker og hvilken rolle disse eventuelt måtte spille i forhold til smitteoverførsel og beskyttelse.

    CDC lægger stadig mest vægt på masken som et middel imod stænk fra bæreren. Altså en måde at nedsætte risikoen for at en aktivt smittende maskebærer overfører sygdommen til andre. Sådan lyder den officielle vejledning fra CDC også stadig.

    Altså har masker været opfattet som et bedre alternativ til hosteetikette, hvor man nyser i ærmet, og andre forsøg på individuelle adfærdsændringer, som undersøgelser har vist er svære for folk at overholde i praksis. Se eventuelt link nederst på siden angående dette forhold.

    Men nu mener CDC, som står for Center for Disease Control, altså at være sikre nok i deres sag til at kunne konkludere at maskerne i nogen grad også virker til at beskytte bæreren selv imod “indkommende” smitte.

    I så fald er der dobbelt op.

    Den nye analyse referer forskellige studier som har set på maskernes effektivitet i forhold til masketype og i hvor høj grad maskerne har blokeret for eller nedsat flowet af mindre partikler på under 10 µ i størrelse. Det viser sig at mange masketyper filtrerer en ret stor del af selv helt små partikler.

    Studies demonstrate that cloth mask materials can also reduce wearers’ exposure to infectious droplets through filtration, including filtration of fine droplets and particles less than 10 microns.

    Der er stadig en mangel på undersøgelser som i meget stor skala viser en klar effekt på smittespredning i randomiserede forsøg ude i samfundet. Den slags undersøgelser er desværre uhyre svære at lave fordi der er så mange variable der skal kontrolleres for.

    Og fordi det ville være svært at finde frivillige som ville bevæge sig rundt i områder med mage smittede uden masker på. Eller i hvert fald etisk svært at forsvare at gøre det. Og dette problem bliver kun større jo mere sikker man bliver på at der er en effekt.

    Det er lettere at lave kontrollerede forsøg i mindre skala for eksempel i sundhedsvæsner, på hospitaler og i lignende sammenhænge, hvor man har påvist en positiv effekt af masker i forhold til at reducere smittespredning flere gange.

    CDC nævner dog nogle “real world” eksempler hvor masker har vist deres værd:

    • An investigation of a high-exposure event, in which 2 symptomatically ill hair stylists interacted for an average of 15 minutes with each of 139 clients during an 8-day period, found that none of the 67 clients who subsequently consented to an interview and testing developed infection. The stylists and all clients universally wore masks in the salon as required by local ordinance and company policy at the time.

    • In a study of 124 Beijing households with > 1 laboratory-confirmed case of SARS-CoV-2 infection, mask use by the index patient and family contacts before the index patient developed symptoms reduced secondary transmission within the households by 79%.

    • A retrospective case-control study from Thailand documented that, among more than 1,000 persons interviewed as part of contact tracing investigations, those who reported having always worn a mask during high-risk exposures experienced a greater than 70% reduced risk of acquiring infection compared with persons who did not wear masks under these circumstances.

    • A study of an outbreak aboard the USS Theodore Roosevelt, an environment notable for congregate living quarters and close working environments, found that use of face coverings on-board was associated with a 70% reduced risk.

    • Investigations involving infected passengers aboard flights longer than 10 hours strongly suggest that masking prevented in-flight transmissions, as demonstrated by the absence of infection developing in other passengers and crew in the 14 days following exposure.

    Udover det er der også større og bredere undersøgelser som viser en klar effekt i større skala:

    Seven studies have confirmed the benefit of universal masking in community level analyses

    Disse studier og flere andre som CDC ikke har medtaget vil jeg forsøge at se nærmere på snart. Så følg med.

    Og CDC konkluderer:

    Experimental and epidemiological data support community masking to reduce the spread of SARS-CoV-2. The prevention benefit of masking is derived from the combination of source control and personal protection for the mask wearer. The relationship between source control and personal protection is likely complementary and possibly synergistic, so that individual benefit increases with increasing community mask use.

    Og endelig kommer CDC med en konklusion som undertegnede selv turnerede med allerede i foråret:

    Adopting universal masking policies can help avert future lockdowns, especially if combined with other non-pharmaceutical interventions such as social distancing, hand hygiene, and adequate ventilation.

    Men det betyder ikke at vi har hørt det sidste om den sag. Der er er stadig mange i USA og herhjemme som er nærmest religiøst overbevist om at masker ikke virker.

    Yderligere læsning:

    Scientific Brief - Community Use of Cloth Masks to Control the Spread of SARS-CoV-2 | CDC

    Hindrer host-i-ærmet virkelig smittespredning? | Folkets Avis

  • Mette er formand for 3 ud af 4 magtfulde regeringsudvalg - Mogens er ikke engang menigt medlem

    Mogens Jensen sidder ikke i et eneste af regeringens afgørende udvalg

    Mette Frederiksen er formand for tre ud af fire af dem

    Mogens Jensen er det perfekte offerlam i minkskandalen.

    Det har ikke været rart at bevidne den skødesløshed som regeringen har behandlet minkavlerne med.

    Men den hensynsløse magtpolitik ser nu også ud til at ramme en af regeringens egne.

    Naturligvis ingen anden end Mogens Jensen.

    Nu er det imidlertid sådan at Mogens Jensen ikke sidder i så meget som et af regeringens magtfulde “eksekutive” udvalg.

    Det kan du selv forvisse dig om ved at følge linket nederst i teksten her.

    Er det meningen af vi skal tro på at de mange fejltrin i sagen og de store beslutninger slet ikke har været forbi hverken statsministeren eller et af de mange magtfulde udvalg?

    Mette Frederiksen er jo selv formand for det mest magtfulde udvalg af dem alle, nemlig Regeringens koordinationsudvalg.

    Ja, faktisk er Mette Frederiksen formand for hele tre ud af de fire centrale regeringsudvalg.

    Og Mogens Jensen er til sammenligning ikke så meget som menigt medlem af bare et enkelt af dem.

    Mogens Jensen er blevet syndebuk. Et minister uden magt må nu tage ansvaret.

    Selvom alle pilene peger på Mette Frederiksen.

    Det er i sandhed en besynderlig sag.

    Kilder:

    Regeringens centrale udvalg - Regeringen.dk