Videnskab.dk er et forskningsformidlingsmedie som delvist er skattefinansieret.

Og nu har man åbenbart besluttet sig for at slå sig på aktivismen også.

I den forbindelse opretter og bestyrer Videnskab.dk facebook-gruppen med det ambitiøse navn Red Verden.

Men hvad skal verden reddes fra?

Hvem skal redde den?

Og med hvilke midler?

Som disse tre spørgsmål illustrerer, så har Videnskab.dk begivet sig ud på dybt vand. Det at redde verden er ikke sådan lige til.

Ej heller er det lige til at blive enige om hvad verden skal reddes fra. Objektivt går det på mange måder bedre end nogensinde før i verdenshistorien.

Men ideen om en nødlidende verden som du og jeg så kan redde, det er naturligvis en ide som har en stor tiltrækningskraft på mange mennesker. Der er jo nærmest noget religiøst over det.

Ikke overraskende fylder spørgsmålet om klima temmelig meget i gruppen Red Verden. For klima er for tiden det som verden skal reddes fra.

Her har man så fra Videnskab.dk's side lagt sig fast på kuldioxid som den store satan. Det vil sige man antager at mennesket er hovedansvarligt for klimaforandringer.

Men når man laver aktivisme og vil redde verden og inviterer andre ind, så risikerer man også at andre ser anderledes på tingene og har en anden prioriteringsrækkefølge.

Videnskab.dk vil på den ene side gerne bruge aktivisme til at aktivere læserne og have dem til at blande sig og dele viden.

Men på den anden side vil Videnskab.dk gerne bevare kontrollen og definere præmisserne. Det er jo ikke ligefrem en ukendt problemstilling. Hverken i traditionelle medier eller de stadigt mere dominerende sociale af slagsen.

Videnskab.dk opdager så i Red Verden at ikke alle deler Videnskab.dk's egen tilgang til at redde verden.

Og reagerer den 8. januar i år ud på eftermiddagen med følgende opsang til brugerne:

Vi strammer grebet om gruppen det næste stykke tid.

Mere konkret bliver der slået hårdere ned på udsagn, som uden solid faglig opbakning forsøger at så tvivl om etableret videnskab. Det er sket i flere og flere opslag og kommentarer gennem de seneste uger, især når vi taler klima. Det ødelægger gruppens fokus på løsninger og konstruktive indspark. Og det stopper her.

Fra nu giver det en advarsel allerede ved første bemærkning i retning af, ”CO2 spiller ingen rolle for global opvarmning” eller ”mennesket har ikke noget synderligt ansvar for klimaforandringerne” eller lignende udsagn i åbenlys modstrid med al god videnskab på området.

Ved anden bemærkning bliver man smidt ud af gruppen.

Se debatreglerne, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er ved at begive dig ud i advarselsudløsende territorium.

OBS: Tolerancetærsklen ligger meget, meget lavt de næste dage. Likes til klimabenægtende påstande og grine-smileys af opslag, som på solidt grundlag adresserer klimaforandringer og deres løsninger, vil også blive betragtet som et brud på debatreglerne i denne periode og medføre advarsel eller udsmidning.

Opslag og kommentarer, som falder uden for gruppens formål, vil samtidig blive slettet.

Og for lige at imødegå de bemærkninger, der kunne komme om ”censur”, ”ensretning”, ”ekkokammer”, ”statsstyret kommunisme”, og hvad der ellers kan blive kastet rundt enkelte steder: Gruppen har indtil videre fungeret i meget frie, klart definerede rammer med god tålmodighed fra administrator, mange venlige bemærkninger, videnskabelige henvisninger, input til kildekritik og kærlige puf i retning af god videnskabelige viden, som gruppen hviler på. De vil stadig være der.

Men denne nye, midlertidige linje, er et vink med en vognstang om, at vores åbne tilgang til alle medlemmer ikke er til for at blive misbrugt, udnyttet eller gentagne gange testet til sine grænser. Tillid skulle gerne avle tillid. Er man ikke med på den, hører man til i andre fora.

Videnskab.dk vil redde verden – grine-smileys vil blive betragtet som et brud på debatreglerne.

Jo, jo.

Hele opslaget kan findes Facebook.

DR har et selvbillede. Og så er der virkeligheden.

DR vil gerne være Public Service - men pjattede udsendelser og programmer, af den type man kan finde tonsvis af på de kommercielle kanaler, fylder mere og mere.

Der er efterhånden rigtigt meget gossip. En stor del af det fra Hollywood og omegn. Den slags mener jeg på ingen måde kvalificerer som public service. Hvad rager den slags danskerne.

Og kan man virkelig ikke leve uden, så er der rigeligt med steder at finde det.

Og så fylder sex også virkelig meget på DR efterhånden. Først var det mest den quasi-intellektuelle underart som DR rullede ud på DR2. Højpandet, men under bæltestedet.

Nu er det mere og mere bare sex in your face. På den der reality-agtige måde, som har meget lidt med de flestes virkelighed at gøre. Man dyrker selvudstillingen, den narcissisme som fylder en del i disse år.

Og efterhånden synes jeg det er svært at skelne mellem Ekstra Bladet og Danmarks Radio. Hud på hele fladen.

Men hvor EB stadig dyrker røv og patter og afbleget hår, der dyrker DR det homoseksuelle, omvendte og afvigende.

Det er fordelen ved at være licens-finansieret. Så kan man dyrke sin egen fetish på andres regning.

Danmarks Radio elsker det, man forestiller sig, virker provokerende, anderledes eller oprørende. Det kulturradikale DNA benægter sig ikke.

I virkeligheden er det bare plat. Og det virker temmelig desperat. Meget af det.

Det er noget komisk over en besked som Videnskab.dk har sandt til rumforsker Jens Olaf Pepke Pedersen.

Beskeden er ualmindeligt nedladende og belærende. Og i beskeden henviser Videnskab.dk til sig selv som et eksempel på hvordan man gør tingene helt rigtigt.

Det er også ret komisk at en flok videnskabsjournalister, i bedste fald, skal belære en seniorforsker om kildekritik. Men det gør videnskab.dk ikke desto mindre i beskeden.

Hvad værre er, så udviser Videnskab.dk i beskeden en eklatant mangel på forståelse for hvad videnskab er.

Videnskab.dk insisterer på at al diskussion skal foregå på deres egne på forhånd fastlagte præmisser. Men sådan fungerer videnskab ikke.

Videnskabelige fremskridt sker ikke gennem konsensus, men gennem kontroverser. Og hvis man som Videnskab.dk på forhånd afviser synspunkter som ikke flugter med ens egne, så undergraver man reelt muligheden for nye erkendelser.

Videnskab.dk får hvert år mange millioner af skatteydernes penge for at bedrive formidling af videnskab.

Men så vidt jeg er orienteret er det ikke meningen at disse midler skal gå til censur af hypoteser som udfordrer status quo i den videnskabelige verden.

Det er en svær balancegang som Videnskab.dk skal gå nu. Men man har selv valgt at gå i gang med klima-projekter som Red Verden. Klima er et komplekst område med mange aspekter og interesser.

Stikker man hånden i den hvepserede at blive normativ, aktivistisk og politisk, så mister man også nemt - og ofte med god grund - troværdighed.

Vi må se nærmere på hvordan Videnskab.dk håndterer de forhold.

Det kræver ikke specielt meget fantasi at retfærdiggøre en "studietur" til et hvilket som helst sted i verden.

Men kan altid få lagt nogle mere eller mindre faglige elementer ind i programmet.

Inden for den akademiske verden er det for eksempel populært med konferencer på Hawaii. Nok ikke fordi at Hawaii er en akademisk højborg.

Men fordi Hawaii er et lækkert sted. Spitzenklasse, som man siger syd for grænsen.

Eller lad os tage et andet eksempel:

Forestil dig at du sidder i bestyrelsen for en eller anden forening. Bestyrelsen vil gerne ud at rejse og den vil gerne have rejsen helt eller delvist betalt af foreningen, det vil sige af medlemmerne.

Tror du at I som bestyrelse så ville lægge nogle faglige arrangementer ind i programmet? Jo, jo da. Men nok ikke kun vel?

Og de faglige punkter i programmet ville da sikkert have en vis reel relevans, om man så må sige.

Men lad os nu være ærlige over for os selv og hinanden.

De faglige indslag ville også skulle fungere som alibi over for eventuelt skeptiske medlemmer som ikke var med på turen, men med til at betale for den.

Og nu vi er ved ærligheden: Kunne man så ikke have lavet lignende faglige aktiviteter med mindst lige så godt udbytte uden at rejse så langt efter det?

Hvis du spørger deltagerne fra Folketingets Europaudvalg hvorfor de har været i Sydamerika på tur, så vil de uden tvivl kunne opremse op til flere "gode grunde".

Det er ikke svært at finde på noget. Og det er vel i og for sig forståeligt at de vil retfærdiggøre sig - og deres rejseri på vores andres bekostning.

Hvad du til gengæld næppe ville få, var hele den skinbarlige sandhed om "studieturen". At der var masser af afslapning, dyre hoteller og restaurantbesøg. Og hvem ved hvad man ellers kan finde på at more sig med på sådan en tur til Brasilien.

Min pointe er kort sagt at vi som skatteydere ikke uden videre skal tage politikernes udlægning af tingene, og deres overforbrug af vores penge, for pålydende.

Og pressen har en opgave i fortsat at følge med. Hvor nidkært dette end måtte virke på nogle mennesker.

De fleste vil forsøge at rationalisere og retfærdiggøre deres handlinger. Nogle føler sig måske endda fuldt ud berettigede til at tage på dyre luksusferier på andres regning.

Men i mine øjne har befolkningen en ret til at vide hvordan politikerne administrerer de enorme mængder af vores økonomiske ressourcer som de gennem det offentlige system og lovgivningen lægger beslag på.

Vil man leve på andres regning, så må man regne med at blive set efter i kortene.

Og problemet med Folketingets studierejser er større end det tænkte eksempel med en foreningsbestyrelse nævnt ovenfor.

For man kan melde sig ud af en forening. Man kan ikke fravælge at betale skat til politikerne.

Se også: Folketingets Europaudvalg tog på strøgtur til Brasilien - skatteyderne fik regning på 500.000 kr

Jeg ser at regeringen vil gøre det forbi med dyre studieture. Det siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Men gælder det mon også regeringen selv?

• De virkeligt dyre ture
• Hvad skal Europaudvalget i Sydamerika
• Mere afslapning end studietur

Da jeg læste den overskrift om dyre studieture, håbede jeg et øjeblik på at det gjaldt regeringen og Folketinget selv. Men naturligvis ikke.

Selvom det “studieture”, som Folketingets medlemmer tager på, er meget, meget dyrere end dem som landets gymnasieelever tager på.

De virkeligt dyre ture

Ja, Folketinget tager jævnligt på dyre studieture, og i modsætningen til elever på danske skoler, så betaler folketingsmedlemmerne ikke en krone selv.

På trods af at de tjener noget bedre end en gennemsnitlig gymnasieelev.

Alle folketingets partier tager del i denne udbytning af folket.

For eksempel var Søren Søndergaard fra Enhedslisten med på turen til Brasilien, som havde et budget på 500.000 kroner.

Det var i øvrigt også:

Troels Ravn (S)
Lars Aslan Rasmussen (S)
Henrik Møller (S)
Kim Valentin (V)
Jan E. Jørgensen (V) Eva Kjer Hansen (V)
Ulla Tørnæs (V)

Hvorfor skal Europaudvalget til Sydamerika, kunne man med god ret spørge. Men noget ordentligt svar ville man næppe få.

Hvad skal Europaudvalget i Sydamerika

Sagen er at det er koldt i Danmark på den her årstid. Og i resten af Europa. Og så giver det da bedre mening at tage til Brasilien hvor det er varmt.

Også selvom man er et Europa-udvalg.

En del af programmet kan ses øverst i artiklen her. Resten kan findes på Folketinges egen hjemmeside.

Der trives en særlig selvopfattelse i Folketinget som gør at de regler som gælder for andre ikke gælder for dem i Folketinget som laver dem.

Mere afslapning end studietur

Folkets Avis her køber ikke uden videre den betegnekse som hedder studietur for den her form for rejser.

Dertil fylder restaurantbesøg og dyre hoteller og afslapning ganske enkelt for meget.

Selvfølgelig er der enkelte faglige aktiviteter i programmet. Men det virker mest som et alibi for resten.

Et Europa-udvalg i Sydamerika på studietur?

Nej, lad os kalde en spade for en spade. Turen er alt andet.

Beløbet på 500.000 kommer fra Folketingets egen hjemmeside hvor der i skrivende stund ikke er aflagt endeligt regnskab.

[[{"fid":"4008","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Screenshot","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Screenshot","field_billede_navn[und][0][value]":"Screenshot","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Screenshot","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Screenshot","field_billede_navn[und][0][value]":"Screenshot","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Screenshot","title":"Screenshot","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]

Et stort videnskabeligt finsk sex-studie kom frem til en konklusion som sikkert vil forarge mange.

Andre vil måske finde resultatet brugbart. Det handler om seksuelt begær.

Blandt andet lyder det i undersøgelsen som er udgivet i tidsskriftet International Encyclopedia of the Social & Behavioral Sciences:

En interessant (enig, red.) observation hvad mandligt og kvindeligt seksuelt begær angår, er at det begær som rapporteres af mænd er kompatibelt med det begær som rapporteres af kvinder som er omtrent 20 år yngre og vice versa.

Her den originale engelske formulering fra selve studiet:

An interesting observation in terms of male and female sexual desire is that the level of desire reported by men is compatible with the level of desire in women approximately 20 years younger, and vice versa.

Studiet hedder:

Sex Life Challenges: The Finnish Case. Det blev udgivet for knap fem år siden, men har ikke fået særlig stor omtale i pressen.

Studiet er en enorm kortlægning af finnernes sexliv over flere generationer.

Der er mange interessante observationer. Nogle så væsentlige at de vil blive omtalt i en senere og mere grundig artikel om emnet.

Forfatteren til studiet er den finske forskningsprofessor Osmo Kontula der har udgivet mere end 300 artikler og bøger.

Den der ler sidst, ler bedst.

Flere amerikanske medier skriver at CNN har indgået forlig med den gymnasieelev - Nicolas Sandmann fra Kentucky i USA - der blev udsat for en enorm mediehetz på baggrund af en manipuleret video.

Sandmann sagsøgte flere medier for 250 millioner dollars hver. Blandt andre Washington Post og CNN.

Og der er altså nu CNN som indgår forlig med Nicolas Sandmann for at undgå en lang retssag som kunne ende med en rekordstor erstatning til gymnasieleven.

Indtil videre er det ikke kommet frem hvor mange penge drengen har fået i forliget med CNN.

CNN og andre medier delte en video som var klippet så Nicolas Sandmann fremstod på en mildest talt uheldig måde. Medierne havde adgang til den fulde video som tegnede et andet billede.

Efter mediernes deling af den misvisende video blev Nicolas Sandmann og hans gymnasium udsat for en lang række alvorlige trusler.

Se også:

Maga-knægten sagsøger avis for 1.650.000.000 kroner

De startede en heksejagt for at få ham ned med nakken – nu forbereder MAGA-drengen kæmpe-sag mod stjerner og presse

Dreng med MAGA-hat får venstrefløjen til at se rødt

Medierne løb med halv vind - nu er skoledreng truet på livet

For ikke så længe siden var der en besynderlig sag hvor en redaktør på Politiken i overført betydning dolkede en af sine anmeldere i ryggen. Gør man også det på Weekendavisen?

• Regel 1: Kritiser ej kvinder
• Underkastelse opmuntrer
• Berufsverbot til journalister
• Øretæver til twitter-trolde

Politiken-anmelderen havde anmeldt et TV-program og i den forbindelse beskrevet værtinden på præcist samme måde som han tidligere havde beskrevet en vært.

Nemlig med ordet vimse om hendes adfærd.

Regel 1: Kritiser ej kvinder

Det var åbenbart forfærdeligt fordi det var en kvinde som var blevet omtalt som “vimser”.

Kvinder må man ikke kritisere.

Faktisk må man ikke engang beskrive dem - med mindre man alene gør det i rosende vendinger.

Derimod må Margrethe Vestager gerne generalisere negativt om mænd - og tale om laget af inkompetente mænd.

At sige om en kvinde at hun vimser det er meget slemt, forståes. Så slemt at Politiken rykkede ud med en undskyldning.

Underkastelse opmuntrer

Nu har Politiken jo også tradition for at undskylde. Jeg mangler dog stadig undskyldningen for at Politiken stemplede mit livsværk som junkmedie.

Nå, men nu var turen så kommet til en anmelder på Weekendavisen. Han havde været så flink at føromtale en roman af Malou Aamund, en roman som udkommer senere på året.

Jeg må tilstå at jeg ikke helt forstår hvad Klaus Rothstein har skrevet som er så slemt. Og jeg har læst det to gange.

Men det har været slemt nok til at starte en større shitstorm, samt lede til krav om fyringer og undskyldninger.

Du ved, de der folk som sidder på twitter, linkedin og facebook og kræver andre folk fyret.

Berufsverbot til journalister

Det er folk som dyrker berufsverbot. Som dyrker deplatforming.

Men som sjældent eller aldrig selv stikker næsen frem og tager en chance i den offentlige debat.

Nu er de twitter-tosser så på krigsstien igen. Og Politiken fik de jo sablet ned.

I forhold til Mediemøllen er det interessante om chefredaktøren på Weekendavisen også bøjer sig for twitter-troldenes krav.

Men det gør han ikke. I hvert fald ikke i første omgang.

Tværtimod.

Øretæver til twitter-trolde

Krasnik forsvarer i et opslag på facebook sin anmelders ret til at udtrykke sig frit.

Det er positivt.

For ellers vil twitter-troldene udfolde samme censur på medierne som de gør på twitter. De vil simpelthen gøres deres eget indskrænkede verdenssyn gældende overalt.

Egentligt burde de ties ihjel. Men de bliver nok ved. Og de tager gerne lovgivning og staten til hjælp.

De her sager er jo egentligt ret ligegyldige hver for sig. Men der er alligevel noget vigtigt principielt på spil.

For hvis ikke nogen tør sige fra overfor twitter-troldene, så breder den her amerikansk inspirerede tendens, til at lukke munden på dem man uenige med, sig ind over alle medier.

Den 8. maj 2019 kl. 0630 blev Steen Raaschou vækket af seks politimænd.

Dengang skrev Mediemøllen også om sagen under følgende overskrift:

"Klokken 6.30 i morges blev jeg vækket af seks politibetjente"

Nu, otte måneder efter, mangler Steen Raaschou stadig det udstyr politiet ved den lejlighed beslaglagde.

Anholdelsen blev dengang begrundet med straffelovens § 264 da Steen Raaschou tidligere havde videreformidlet et link som viste videodokumentation af en på det tidspunkt meget presseeksponeret drabssag i Marokko.

Samme dag blev Cavling-vinder og daværende Folketingskandidat for NB Jeppe Juhl også arresteret. Også forløbet omkring blogger Jaleh Tavakoli har rod i § 264 vedrørende deling af links til omtalte video.

Steen Raaschou er endnu ikke blevet dømt for noget i sagen, men læser man hans egen udlægning af sagen på hans blog snaphanen.dk, så virker han godt og grundigt ærgerlig over hele sagens efterspil.

"Jeg vil tiltales ved en domstol"

Han beskriver selv sin nuværende situation som "dette retslige ingenmandsland".

JP-blogger og radiovært Mikael Jalving citerer fra det brev Steen Raaschou har sendt til politiet:

Jeg er ligeglad med at blive dømt, men jeg er ikke ligeglad med den øvrige behandling, jeg har fået, og jeg kan forsikre jeres overordnede om, at jeg vil gøre denne sag særdeles kendt i offentligheden. Dels gennem min pen, men navnlig gennem alle mine kontakter i pressen, radio som aviser.

For en blogger er det temmelig handicappende for ens virke at være blevet frataget sin computere og sit øvrige udstyr.

Brevet til Politiet afslutter Steen Raaschou med følgende umisforståelige krav:

Og så vil jeg have mit værktøj nu, tak. Og jeg mener nu! Med venlige hilsner - Steen Raaschou.

Får han ikke det, kan det få betydelige økonomiske følger for Steen Raaschou som skriver på sin blog:

"Det værste der kan ske, er at jeg bliver ruineret".

Mette Frederiksen står som leder af Socialdemokratiet og landets statsminister i front for en særdeles bekymrende kamp.

• Det værste man kan gøre
• Mette har tillid - men til hvem?
• Myndighedernes vurdering er subjektiv

En kamp hvis formål ganske enkelt er flere og tidligere tvangsfjernelser af børn. Og det er ikke engang noget hun eller partiet lægger skjul på.

Første prioritet i Socialdemokraternes børnepolitiske udspil var formuleret så klart at ingen kunne misforstå:

Flere børn skal anbringes tidligere

Ja, det er ganske enkelt socialdemokratiets børnepolitiske ambition.

Tyg lige lidt på den.

Det værste man kan gøre

Og tænk så lidt over hvor voldsom en sanktion tvangsfjernelse af børn er.

Jeg tror en del hellere ville i fængsel end overlade deres børn til fremmede mennesker. Og det skriver jeg alene som en konstatering.

Nu er der beklageligvis børn som kommer til og vokser op under uacceptable forhold. Og det skal vi ikke lukke øjnene for.

Men at have flere tvangsfjernelser som punkt 1 i en børnepolitisk plan, det er decideret skræmmende.

Det er benhård magt. Uanset hvor meget det pakkes ind.

Og netop det at Mette vil øge antallet af tvangsfjernelser, giver anledning til mange spørgsmål.

For hun må jo i så fald have betydeligt mere tillid til det bureaukratiske system end hun har til forældrene her i landet.

Hvilke beføjelser udstyrer hun ikke systemets folk med?

Mette har tillid - men til hvem?

Når folk begynder at frygte at få deres børn fjernet, så er folket kuet.

Kan du true med at tage det som betyder allermest, så kan du knække de allerfleste.

Og her vil jeg minde om Jaleh Tavakoli-sagen. En sag som er under et år gammel og dermed burde ligge frisk i erindring hos landets magthavere.

Her beskriver Jaleh selv sagen kort:

Socialtilsyn Øst vil fjerne vores datter med henvisning til min rolle som offentlig person, medieeksponeringen af mig i den sammenhæng og det faktum at jeg er sigtet for at have delt i et link til en drabsvideo, i forbindelse med dækningen af et terrorangreb.

Man kan mene alt muligt om sagen. Men kan mene det ene og det andet om deling af videoen.

Uanset hvordan man vender og drejer den, så viser sagen at myndighederne vurdering i spørgsmål om tvangsfjernelser ikke alene baserer sig på objektive kriterier angående barnets ve og vel.

Sagen viser netop at myndighedernes vurdering er mere subjektiv og også tager uvedkommende faktorer med i betragtning.

Myndighedernes vurdering er subjektiv

Og som borger må man spørge om de forklaringer som myndighederne lægger til grund for deres interesse og afgørelser er de egentlige årsager. Eller om fuldt lovlige aktiviteter eller holdningstilkendegivelser kan medvirke til at man pådrager sig særlig intensiv granskning fra systemets side.

Dette er alvorlige spørgsmål i en tid hvor myndighederne ikke bare får besked på, fra deres øverste chef Mette Frederiksen, at fjerne flere børn fra forældre, men også i stigende grad kan se borgerne over skulderen og følge detaljeret med i disses aktiviteter on- og offline.

Det er klart at der opstår gråzoner hvor myndighedspersonernes egne overbevisninger får meget spillerum i forhold til de afgørelser som træffes i den type af sager.

Mere generelt er det spørgsmålet om hvor meget folk skal gå rundt og frygte for at myndighederne blander sig utidigt og hvilke forhold som kan tænkes at påkalde sig nidkæres myndighedspersoners interesse.

Hvem gransker myndighederne og hvorfor?

Når Mette Frederiksen har som ambition at flere skal tvangsfjernes, så må myndighederne nødvendigvis udvide definitionerne for hvad der konstituerer vanrøgt eller misbrug.

Vi andre må som modsvar vende søgelyset tilbage modd magthaverne og stillæe myndighederne stamme spørgsmål.

Søren Bendixen er DR's Afrika-korrespondent. Og det er åbenbart et arbejde med en del frynsegoder.

For nylig var jeg inviteret med til en fotoseance i en af de rige forstæder til Kenyas hovedstad, Nairobi.

Skriver han i en af to artikler om en afrikansk kvinde i undertøj som bringes på DR.dk i dag.

Dette er ifølge artiklen på DR kvindekamp.

Jeg synes måske nok at Danmarks Radio kunne have udvist en smule mere kritisk sans. Den unge kvinde mener sikkert selv at det er kvindekamp at lade sig fotografere i undertøj.

Men er det derfor uden videre en bredere sandhed som læserne skal præsenteres for i så ukritisk form?

Og hvor relevant er det for danskerne at en kvinde i Afrika optræder i undertøj?

Heldigvis forklarer DR i artiklerne hvad boudoir betyder. Så på den måde bliver de læsere, der ikke vidste det, da klogere.

Der er ingen grænse for hvad DR dækker og hvor langt væk i verden. Men når der mangler penge, så truer man med at skære i de mere populære programmer.

Som om der ikke var rigeligt med andre steder at spare.

Kilder:

http://www.dr.dk/nyheder/udland/den-25-aarige-kok-mumbua-fejrer-sig-selv-med-erotiske-billeder

http://www.dr.dk/nyheder/udland/erotiske-billeder-er-seneste-vaaben-i-den-afrikanske-kvindekamp-jeg-kan-goere-med-min

Mette Frederiksens nytårtale vakte begejstring blandt statstilbedere på højre- og venstrefløj.

Og sådan er det jo også lidt med en tale. Den kan tolkes på mange måder og alle tror at den handler om lige præcist dem.

Så langt, så godt.

Men det Mette Frederiksen fokuserede på, var børnene. Flere skal fjernes fra hjemmet med tvang.

Tvang er den magtesløse og desparate lovgivers sidste udvej.

Mette Frederiksen fik lanceret dette desperate udspil på en spiselig måde ved at skabe indtrykket af at det var målrettet indvandrere.

Sagen er dog den at vanrøgt og misbrug bestemt ikke på den måde kan afgrænses til bestemte befolkningsgrupper.

Samtidig sagde Mette Frederiksen at drenge og piger skulle have samme frihed. Igen kunne dette uden problemer tolkes som havende en bestemt adresse.

Men så må vi bare stille Mette et helt simpelt spørgsmål:

Vil du forbyde omskæring af drenge?

Hvis ikke, så er det klart at det her ikke handler om børnene, men om staten. Om at sikre mere magt til staten. Og dermed til Mette selv.

Staten tiltusker sig stadigt mere magt over befolkningen i disse år.

Mere overvågning, flere tvangsfjernelser, mere regulering, mere kontrol.

Men det går altid kun een vej. Det er staten som får mere og borgerne som får mindre.

At dette skaber jubel på både højrefløjen og venstrefløjen er måske ikke så overraskende.

Men det passer bare ikke med den danske folkesjæl. For den er civil. Ikke statslig.

Stemte du på socialdemokratiet?

Tillykke, så har du været med til at gøre alle indkomstgrupper fattigere.

For det er nemlig resultatet af s-regeringens finanslov.

Jo, jo - feministorganisationen Kvinfo fik nogle millioner ekstra. Og der er blevet plads til alle vennerne som spindoktorer, pressefolk og særlige rådgivere.

Men alle almindelige mennesker fra høj til lav bliver fattigere med den røde finanslov.

Mette Frederiksen fik selv en masse ekstra penge til sit eget ministerium - men borgerne, høj som lav, må spænde livremmen ind.

Se også: Magt-Mette bevilger sig selv 9,6 mio kroner ekstra som statsminister

Det er simpelthen lykkedes Mette Frederiksens regering at gøre alle indkomstgrupper fattigere.

Det er på sin vis imponerende at man kan gøre det så ringe. Men i det mindste er det gennemført hen over hele linjen. En noget ringe trøst skulle man mene.

Det er finansministeriet selv som har regnet på finansloven og er kommet frem til at alle arbejdende indkomstgrupper i befolkningen taber på den.

Er Mogens Jensen ligestillingsminister eller stik-i-rend-dreng for Helga-netværket?

Mogens Jensen deler på Facebook gennem en ukritisk DR-viderekolportering rapporten Global Gender Gap Report fra World Economic Forum.

Problemet er bare at ingen med forstand på ligestilling tager Global Gender Gap Report alvorligt.

For eksempel blev der grint igennem da rapporten sidste gang konkludere at kvinder i Rwanda er mere ligestillede end kvinder i Danmark.

Dengang udsatte Mandag Morgens faktatjekker-magasin TjekDet rapporten for et faktatjek.

I den forbindelse udtalte Erik Gahner Larsen, der er forsker ved University of Kent og analyserer mediernes brug af statistik:

Rapporten er i bedste fald misvisende og i værste fald komplet meningsløs. Det giver på ingen måde mening at bruge den her rapport til at udtale sig om udviklingen med ligestilling i Danmark

I det hele taget står rapportens konklusioner i skærende kontrast til mere seriøse undersøgelser.

Men nu har vi altså en situation hvor manden som skal sørge for politik på ligestillings-området i Danmark i fuld alvor deler denne komplet meningsløse rapport som udgangspunkt for netop sin planlagte ligestillingspolitik.

Mogens Jensen skriver nemlig på Facebook som deletekst til DR-omtalen af den nye udgave af Global Gender Gap Report:

Det er sket for få fremskridt for ligestillingen over en alt for lang periode. Der er nok at tage fat på. Det er en bunden opgave at vi bl.a får flere mænd til at tage barsel, at vi får udlignet lønforskellen mellem mænd og kvinder og at flere kvinder kommer i front som ledere.

Rendyrket direktørfeminisme. Det hele handler om at kvinder skal køres længere frem i karrieren.

Også interessant at ministeren bruger ordet "udligne" om den påståede lønforskel. Udligner staten ikke allerede rigeligt i Danmark når den omfordeler massivt fra mænd til kvinder over skatten?

Nå, men i hvert fald viser kommentarsporet meget godt at ministeren er helt til grin på Facebook. Kommentatorerne ved tydeligvis meget mere om ligestilling end ligestillingsministeren selv.

Direktørfeminismen har fået bugt med socialdemokratiet.

Drømmen om det standardiserede menneske lever i bedste velgående.

Det atomiserede kønsløse universal-individ som uden bånd og begrænsninger diffunderer frit ud og ind af familieforhold og karriereforløb.

Sådan et standardiseret menneske kan både arbejdsgivere og det statslige system blive enige om er bedst.

For det kan sættes i funktion. Det kan flyttes rundt på. Og det er nemt erstatteligt.

En stor standardiseret talentpulje af arbejdstagere og skatteydere.

Kvinder og mænd derimod, de er besværlige. Også at de er forskellige og har brug for hinanden og må gå sammen i familier for at få børn.

Men denne drøm om det kønsløse universalindivid kan naturligvis ikke markedsføres ærligt. Man kan ikke bare sige til folk at man ønsker at udradere køn og gøre mænd og kvinder ens.

For det lyder ikke godt - fordi det ikke er godt.

Derfor bliver ideen om at gøre kvinder og mænd ens gennem medierne præsenteret som en ambition om ligestilling.

Men ligestilling - det er lighed for loven. Og det har vi allerede, med undtagelse af værnepligt som stadig kun pålægges mænd.

Det, der i virkeligheden sigtes til når der tales om "ligestilling" i pressen, er nivellering, paritet og ensliggørelse.

Nogle kalder også dette for resultatligestilling, men ensliggørelse er hvad det retteligt er.

Og forudsætningen for skabelsen af det kønsløse universalindivid er netop ensliggørelse.

For ligestilling gav jo ikke det ønskede resultat.

At man stillede kvinder og mænd lige hjalp ikke. For de valgte forskelligt. Havde forskellige prioriteter i livet.

Mænd og kvinder supplerede hinanden og fandt selv komplementerende roller.

Ligestilling var ikke nok. Der skal ensliggørelse til hvis kvinder og mænd, som eliten ønsker det, skal befries fra deres køn.

At stille kvinder og mænd lige, som man gjorde med ligestillingen, det er een ting. At gøre dem ens, som man nu ønsker, det er noget helt andet.

For at gøre kvinder og mænd ens og få dem til at vælge og prioritere ens, der bliver man nødt til at gøre vold på kønnet. På menneskets natur.

Den klarer eliten så ved at hævde at mennesket skam ikke har nogen natur. Kønnet er blot en social konstruktion som mænd har brugt til at holde kvinde nede med.

Det er fortællingen eliten præsenterer os for gennem pressen og populærkulturen.

Konstant gennem medierne belemres vi med moraliserende budskaber om hvor vigtig ligestilling er. Og i hvor høj grad den mangler at blive gennemført.

Men det er jo løgn. Vi har allerede ligestilling.

Husk på hvad du har læst her.

Ligestillingen fik vi for længe siden. Nu handler det om at udrydde kønnet.

Brug aldrig ordet ligestilling om paritet, nivellering og ensliggørelse. Det er er spille med på magthavernes løgnagtige præmisser.

Det er interessant at se hvordan de forskellige medier udlægger nyhederne.

Særligt når vi ser på hvordan de "vinkler" forskelligt på samme historie.

Lad os tage historien om kvinders stilling i Danmark som eksempel.

Her kan man vælge to veje:

1. En fortælling om at kvinder er ligestillede
2. En fortælling om at kvinder ikke er ligestillede

Man kan sandsynligvis finde undersøgelser som ville understøtte hver af fortællingerne. Især hvis man vælger at fokusere snævert på bestemte aspekter.

Men tilbage til det med vinklingen.

Her hentyder 'vinkel' til den historie som mediet ønsker at fortælle med en given nyhed og omtalen af denne.

Se på illustrationen øverst hvor Danmarks Radio og Berlingske udlægger nøjagtigt samme historie meget forskelligt.

Når man skal gøre det kan man ud over forskellige undersøgelser også vælge forskellige kilder.

Man kan vælge kilder, undersøgelser og nyheder som understøtter en bestemt fortælling som man bevidst eller ubevidst har lagt sig an på.

Læser man kun DR's udgave, så får man det indtryk at kvinder i Danmark er andenrangsborgere.

Læser man kun Berlingskes udgave, så får man det indtryk at kvinder i Danmark har det rigtigt godt.

Så på trods af at DR ofte forbindes med konstruktiv journalistik, så forsøger Danmarks Radio her altså at passe en historie om ligestilling ind i en bestemt fortælling om kvinder i Danmark. Som nogen der snydes for noget.

Så kan man så måske finde en undersøgelse der understøtter den fortælling - jeg vil helst undgå det grimme ord narrativ. Og så et par kilder på så det ser professionelt ud.

Berlingske forholder sig lidt mere objektivt til historien som er baseret på offentliggørelse af undersøgelser om ligestilling i forskellige lande. Her konstaterer man mere nøgternt at Danmark ligger i top.

Som nævnt indledningsvist kan man finde forskellige undersøgelser med forskelligt fokus. Og man kan sagtens som DDR konstruere en fortælling om at kvinder i Danmark virkelig bliver snydt.

Men det er altså en anden fortælling om kvinder som Berlingske her tolker en undersøgelse ind i. Nemlig en om at vi i Danmark er kommet langt med ligestilling.

Så samme historie kan altså udlægges helt forskelligt alt efter hvem der tolker den. Og alt efter hvilket kildemateriale man bruger.

Det er lidt som det gamle spørgsmål om glasset er halvt tomt eller halvt fuldt. Blot er der mange flere faktorer at tage højde for i en historie som denne.

Uanset hvad så er der ingen medier der kommer hele vejen omkring og får alle aspekter og "vinkler" med.

Derfor er det meget, meget vigtigt at man tager sig tid til at orientere sig i flere forskellige medier. Og følger med løbende.

Og derfor er det noget hø når Politiken forsøger at udgrænse bestemte medier som affald. Som da Politiken stemplede Folkets Avis som et "junkmedie".

For vil man danne sig et mere fuldstændigt billede af tingenes tilstand, så skal man følge med mange steder. Og dertil skal man tænke selv.

Kritisk er ikke bare noget medierne skal være. Det bør læseren også. Skeptisk uden at være kynisk.

Har man fulgt godt med mange steder gennem længere tid, så kan man begynde at danne sig et indtryk der stemmer nogenlunde med virkeligheden som er en svær størrelse helt et få hold på.

I forhold til emnet her vil jeg vurdere at eksemplet fra Berlingske kommer tættest på tingenes tilstand.

DR's fortælling her om at det går dårligt for kvinder i Danmark på grund af manglende ligestilling, den synes jeg rammer noget mere forbi.

Men det er helt op til dig selv at vurdere disse ting.

Vær opmærksom på hvilke kilder medierne bruger (både hvilke undersøgelser og hvilke personer9, hvordan de vinkler deres nyheder og præcist hvilke aspekter og områder de sætter mest fokus på.

For disse ting fortæller noget om den mere brede og samlede historie medierne ønsker at udbrede eller fastholde om forskellige emner og tingenes tilstand her i samfundet.

Variationer af hvordan en historie udlægges kan naturligvis også forekomme inden for et enkelt medie.

OPDATERING: Overskriften er gjort mere præcis.

• Større opbakning til Franco-demonstration
• Stort fremmøde af journalister, politikere og embedsmænd

Årets COP-møde er netop løbet af stablen i Madrid.

Det 25. af slagsen, hvor medier og politikere igen og igen brugte lejligheden til at fortælle om global opvarmning, klimaforandringer og biodiversitet.

Men bare få meter fra messehallerne i den spanske hovedstad var interessen til at overskue.

Ifølge den 16 årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg, var der intet mindre end 500.000 deltagere, da hun var hovednavnet ved en demonstration i Madrid i begyndelsen af december. Det i starten af COP 25-mødet, hvor verdens regeringer typisk er repræsenteret ved ministre og store embedsmandsdelegationer, der løb af stablen mellem den 2. og 13. december i Madrid.

[[{"fid":"3994","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_billede_navn[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"3":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_billede_navn[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Foto: Lars Bjørknæs","title":"Foto: Lars Bjørknæs","class":"media-element file-default","data-delta":"3"}}]]

Tomme miljøboder ved topmødets metrostation

Det skulle oprindeligt have været afholdt i Chile, hvilket ifølge chilenerne blev umuliggjort af omfattende demonstrationer i det sydamerikanske land.

Efterfølgende måtte Greta-demonstrationen dog trække i land, da kun mellem 10.000 og 20.000 valgte at deltage i den. Men en fortalelse, som på mange måder må anses for at være sigende for, hvor stor den folkelige opbakning var, da COP-karavanen besøgte Madrid.

For som Folkets.dk selv kunne konstatere, var der meget langt mellem ret meget andet end politikere, embedsmænd og medier.

Større opbakning til Franco-demonstration

Selv ikke engang ved frokosttid på den forventede sidstedag af mødet, hvor de store konklusioner ellers skulle drages, var der mødt ret mange frem omkring Madrids messehaller.

Fremmødet fra andre end de inviterede var så overskueligt, at de få udstationerede politibetjente havde mere end god tid til at tjekke deres mobiltelefoner.

[[{"fid":"3992","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"COP-25 Madrid. Foto: Lars Bjørknæs","field_file_image_title_text[und][0][value]":"COP-25 Madrid. Foto: Lars Bjørknæs","field_billede_navn[und][0][value]":"COP-25 Madrid. Foto: Lars Bjørknæs","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"COP-25 Madrid. Foto: Lars Bjørknæs","field_file_image_title_text[und][0][value]":"COP-25 Madrid. Foto: Lars Bjørknæs","field_billede_navn[und][0][value]":"COP-25 Madrid. Foto: Lars Bjørknæs","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"COP-25 Madrid. Foto: Lars Bjørknæs","title":"COP-25 Madrid. Foto: Lars Bjørknæs","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]

Politibetjent tjekker mobiltelefon lige foran COP 25-mødets hovedindgang

Ligesom tilslutningen til en bod om miljø opstillet direkte foran messehallernes metrostation i bedste fald var begrænset, hvilket også var tilfældet for selve metrolinjen.

For på et tidspunkt under topmødet hvor der burde have været stor aktivitet blandt mødedeltagere, lobbyister og demonstranter, var der noget nær gabende tomt i Feria de Madrid-undergrundsstationen.

[[{"fid":"3995","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_billede_navn[und][0][value]":"COP-25 Madrid kredit Lars Bjørknæs","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"4":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_billede_navn[und][0][value]":"COP-25 Madrid kredit Lars Bjørknæs","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Foto: Lars Bjørknæs","title":"Foto: Lars Bjørknæs","class":"media-element file-default","data-delta":"4"}}]]

Metrostation på afslutningsdag for COP 25

Heller ikke aftenen før, havde klimaaktivisterne den store succes med at mobilisere masserne.

Således var der indkaldt til demonstration på en af Madrids centrale pladser Plaza del Sol, der fast bruges til store manifestationer. Men de udeblev dog den 12. december, hvilket måske kan skyldes det unormalt kolde vejr, der denne dag havde ramt den spanske hovedstad.

I stedet tiltrak en minimal demonstration i den modsatte ende af pladsen sig større interesse, på trods af at den krævede juridisk retfærdighed for ofre til den spanske diktator Franco, der selv døde tilbage i 1975.

[[{"fid":"3993","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Anti-Franco. Foto: Lars Bjørknæs","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Anti-Franco. Foto: Lars Bjørknæs","field_billede_navn[und][0][value]":"Anti-Franco. Foto: Lars Bjørknæs","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"2":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Anti-Franco. Foto: Lars Bjørknæs","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Anti-Franco. Foto: Lars Bjørknæs","field_billede_navn[und][0][value]":"Anti-Franco. Foto: Lars Bjørknæs","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Anti-Franco. Foto: Lars Bjørknæs","title":"Anti-Franco. Foto: Lars Bjørknæs","class":"media-element file-default","data-delta":"2"}}]]

Demonstration mod Franco på Plaza del Sol

Stort fremmøde af journalister, politikere og embedsmænd

Omvendt var der også ved dette COP-møde stor opbakning fra medierne, selv fra helt små lande fra jordens i europæisk forstand mere fjerne egne.

[[{"fid":"3996","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_billede_navn[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"6":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","field_billede_navn[und][0][value]":"Foto: Lars Bjørknæs","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Foto: Lars Bjørknæs","title":"Foto: Lars Bjørknæs","class":"media-element file-default","data-delta":"6"}}]]

Journalister foran COP 25

Lige som der også denne gang var markant tilstedeværelse af danske politikere og embedsmænd, hvilket typisk medfører store regninger til skatteyderne.

Det var eksempelvis tilfældet under COP 24, som sidste år blev afholdt i Polen. Her blev Klimaministeriets delegation eksempelvis indkvarteret på et ombygget slot, som kunne byde sine gæster på romerske bade og ølspa – hvilket var med til at gøre at regningen løb op i 300.000 kroner.

Ligesom den store delegation fra Klimaministeriet heller ikke fandt anledning til at spare, da der skulle reserveres et mødelokale i det polske.

PET og politiet har sandsynligvis forpurret et terrorangreb her i løbet af ugen.

Godt arbejde! Mossad  hjalp vist  også til. Så måske er æren ikke alene PET's.

Men hvordan kan PET forhindre noget sådant? Hvordan kan man i det hele taget forhindre terror?

Er det takket være den tiltagende masseovervågning af almindelige fredelige borgere?

Næppe.

Og i den forbindelse er et uklogt meme ved at sprede sig:

[[{"fid":"3988","view_mode":"default","fields":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Morten meme. Screenshot fra facebook","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Morten meme. Screenshot fra facebook","field_billede_navn[und][0][value]":"Morten meme. terror overvågning tryghed sikkerhed","external_url":""},"type":"media","field_deltas":{"1":{"format":"default","alignment":"","field_file_image_alt_text[und][0][value]":"Morten meme. Screenshot fra facebook","field_file_image_title_text[und][0][value]":"Morten meme. Screenshot fra facebook","field_billede_navn[und][0][value]":"Morten meme. terror overvågning tryghed sikkerhed","external_url":""}},"link_text":false,"attributes":{"alt":"Morten meme. Screenshot fra facebook","title":"Morten meme. Screenshot fra facebook","class":"media-element file-default","data-delta":"1"}}]]

Der findes også en anden udgave hvor hele Mortens første opdatering er med, men det ændrer ikke meget på at sammenstillingen er uklog.

Memet tager udgangspunkt i to tilsyneladende selvmodsigende opdateringer som formand for de Radikale Morten Østergaard deler på Facebook.

Først kom den her:

Her er landets justitsminister. Han påstår, at overvågning giver os mere frihed. Kære minister, at overvågning skulle skabe tryghed, der til gengæld skaber frihed, er det værste vrøvl, jeg har hørt længe.

Drop nu symbolpolitikken. Og skab ægte tryghed i stedet. Du kunne passende starte med at bringe vores betjente hjem fra grænsen.
Så de ikke skal tjekke pas.
Men kan forhindre og opklare forbrydelser.
Se dét giver tryghed.
Og frihed.

Så kom den her:

Hvor skal vi prise os lykkelige for at dansk politi og efterretningstjenesten er så dygtige og årvågne, at et terrorangreb kan afværges, som det er sket i dag. Stærkt arbejde!

Det udlægges som om at Morten Østergaard er selvmodsigende, hvilket han må siges at være i en bredere sammenhæng - og han blander tingene sammen. Men når det endvidere udlægges som om at så må Nick Hækkerup jo have ret, så er det på tide at besinde sig. For djævlen ligger i detaljen, som man siger.

For hvis alle skal overvåges hele tiden, så er der slet ikke ressourcer nok til at rette et ekstra fokuseret søgelys på de steder hvor risikoen er størt.

I 2015 skrev jeg om dette under overskriften

Hvorfor bruges ressourcerne på at chikanere borgerne i stedet for at bekæmpe terror?

I Danmark bruger politiet for mange ressourcer på at genere lovlydige borgere med totalkontroller og en masse andre chikanerende tiltag. Det betyder naturligvis, at der bliver mindre tid til at holde øje med kriminelle elementer og optræk til farlige situationer.

Det er nu ovenikøbet kommet frem, at PET har fungeret som forlænget arm for SKAT. Det siger sig selv, at hvis det er den slags, PET bruger tiden på, så bruger vi ikke ressourcerne godt nok i forhold til bekæmpelse af terror eller at komme tingene i forkøbet.

En mere fokuseret og koncentreret indsats fra politi og efterretningstjenestens side vil kunne øge sikringen og sikkerheden, men det kræver, at politikerne ser i øjnene at politi- og efterretningstjeneste ikke er et værktøj, som SKAT må bruge til at genere borgere og virksomheder.

Bedre sikring af borgerne mod terror og mindre chikane fra myndighederens side i et og samme hug ved en simpel omprioritering af ressourcer hos den udøvende magt.

Det skyldes næppe min indsats. Men det gik faktisk således at indsatsen blev mere fokuseret. I hvert fald blev der længere mellem de såkaldte totalkontroller.

Mængden af ressourcer i et samfund vil altid være begrænset. Så det handler om at bruge ressourcerne klogt.

Det indbefatter at PET og politiet fokuserer deres indsats. Der skal ikke gå ressourcer til at overvåge alle og enhver. Så er der slet ikke ressourcer tilbage til et øget fokus der hvor det er påkrævet.

Det ved PET naturligvis godt.

Men hvor er det så at fokus skal lægges i forhold til overvågning?

Man kunne for eksempel kigge i den nyeste Terrorism Situation and Trend Report

Anslag per år

Terror 2016

Jihadister: 13
Venstreorienterede: 27
Højreorienterede: 1
Seperatister: 99

Terror 2017

Jihadister: 33
Venstreorienterede: 24
Højreorienterede: 5
Seperatister: 137

Terror 2018

Jihadister: 24
Venstreorienterede: 19
Højreorienterede: 1
Seperatister: 83

Samlet set for hele EU er separatisme det største problem i terrormæssig sammenhæng.

Men vi har ikke rigtigt noget problem med separatisme i Danmark, så fokus bør her nok rettes imod det rapporten omtaler som: Jihadist terrorism og Left-wing and anarchist terrorism.

Og det kan vi nok også roligt regne med at det er.

Alt andet ville være umanerligt åndssvagt.

Ligesom det er åndssvagt at tro at terror bekæmpes bedst gennem masseovervågning af alle borgere.

Terror bekæmpes naturligvis bedst gennem en målrettet og fokuseret indsats hvor man bruger ressourcerne der hvor det et mest nødvendigt.

Politikerne må aldrig få held med at indføre orwellske tilstande med masseovervågning af almindelige borgere.

Når terroren er tæt på er det svært at holde hovedet koldt. Og det er forståeligt nok. Men vi skal nok alligevel prise os lykkelige over at nogen formår det.

Se også: Nick Hækkerup: Med overvågning stiger friheden

Tillykke med udnævnelsen til årets person ved TIME.

Det er alligevel noget af en bedrift.

Men nu til det væsentlige.

Du er klimaaktivist. Du er faktisk klimaaktivisten.

Du er den største. Ingen tvivl om det.

Vi har forstået hvad du kæmper for - og vi har forstået hvad du kæmper imod.

Der mangler blot een ting:

Et bud på en løsning.

Og med en løsning mener jeg ikke at vi alle bogstaveligt talt eller figurativt skal hoppe ud over en klippe som en flok lemminger.

Jeg mener heller ikke at vi alle skal pjække fra skole eller pjække fra arbejde og male skilte og stille os op foran verdens parlamenter og demonstrere.

Men en løsning mener jeg rent faktisk en løsning.

Noget som på sigt kan erstatte fossile brændstoffer. Måske ikke erstatte fuldstændigt - men som i almindelighed kan overtage den rolle som fossile brændstoffer udfylder i dag.

Det vil sige praktisk energi i enorme mængder som kan aktiveres på ethvert tidspunkt hvor behovet skulle opstå.

Energien skal både kunne produceres centralt og helt lokalt. Og den skal kunne produceres døgnet rundt, året rundt.

For uden energi kan vi lige så godt flytte tilbage i jordhulen. Og tro mig, det ville ikke gavne miljøet - det ville være katastrofalt.

Med det antal mennesker vi er og bliver, så kan kun et højtudviklet samfund understøtte det samspil mellem mennesker og natur som er nødvendigt for at "holde balancen" og leve bæredygtigt.

Teknologiske løsninger af den art som er påkrævet for at komme videre i vores civilisatoriske udvikling, er ikke for nybegyndere.

Det er ikke en dampmaskine, der skal til. (Og selv en sådan tvivler jeg på at folk som nægter at gå i skole ville kunne udvikle ordentligt.)

Der skal en benhård videnskabelig og teknologisk disciplin til. Mennesker som arbejder hårdt gennem årtier med kedelige tal og trial and error indtil de møjsommeligt - måske - kommer frem til en løsning som kan bevæge os det næste stykke frem.

Det er nemt at skrive slagord og politiske slogans om "patriarkat og kolonialisme". Det er næsten alt for nemt. Og det hjælper ikke en disse på noget som helst.

Især når man så samtidig blankt afviser de alternativer som findes til fossile brændstoffer som rent faktisk kunne løse nogle af vores problemer i forhold til udledning af drivhusgasser.

Forskellige former for kernekraft har enormt potentiale. Selvom problemet med den helt lokale energiproduktion heller ikke løses herved som teknologiens status er i dag.

Men så vidt jeg har forstået så er kernekraft et tabu - og hvorfor egentligt det?

Samtidig kan jeg ikke lige se hvad det skulle nytte at stille sig op foran politikerne og forvente en løsning fra den kant.

Sagen er den, at hvis du på den ene side kræver handling, men på den anden side afviser de løsningsforslag som kommer på bordet - så må vi spørge dig:

Hvad er løsningen, Greta?

Mogens Jensen er minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde - det er godt nok også en pæn slat at være minister for.

Alt det som ingen andre gider, det har man i S-regeringen belemret Mogens med.

Nå men på et tidspunkt omtaler man på ministeriets hjemmeside en undersøgelse der hænger unge mænd ud som kriminelle samfundstabere. Jeg undrer mig noget over undersøgelsen.

Jeg undersøger derfor sagen nærmere telefonisk, og det viser sig at undersøgelsen ikke er lavet endnu - på trods af at man har bragt konklusionerne fra den.

For at være helt sikker, så kontaktede jeg også ministeriet per mail. Og nu er der kommet et svar som fuldstændigt bekræfter mine værste anelser.

Tak for dine spørgsmål af d. 31. oktober 2019 vedrørende undersøgelsen af unge mænd på nettet.

Den nordiske undersøgelse finansieres af ligestillingssektoren i Nordisk Ministerråd og forventes at blive publiceret på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside til efteråret 2020. Undersøgelsen vil ikke blive udgivet i et fagfællebedømt tidsskrift.

Det betyder

1. Jeg havde ret i at undersøgelsen slet ikke var lavet endnu selvom man allerede havde konkluderet på baggrund af den

2. Jeg havde ret i at den ikke ville blive udgivet i et fagfællebedømt tidsskrift

Hvilket tidsskrift ville også udgive en undersøgelse hvor konklusionen var skrevet på forhånd?

Nu kan vi nok roligt forvente en undersøgelse som rettes ind efter at vise det man allerede har konkluderet på forhånd. Det kalder man selection bias.

Undersøgelsen er dermed ubrugelig som andet end en øvelse for politikerne selv i at bekræfte deres egne fordomme.

Det er ufatteligt amatøragtigt og faktisk også skræmmende at man vil lade den slags ske i et moderne demokrati og såkaldt vidensamfund.

Men det værste er næsten:

Skatteyderne betaler.

I forbindelse med at den socialdemokratiske regering mere eller mindre har droppet de besparelser på IT-konsulenter som ellers var bebudet med stor fanfare under valgkampen, er jeg kommet til at tænke over alt det med IT, konsulenter og digitalisering i det offentlige.

Som borger og som selvstændig erhvervsdrivende er det ikke min oplevelse at digitaliseringen indtil videre har medført en forbedret service. Snarere tværtimod.

Det virker nogle gange som om digitalisering er noget de offentlige myndigheder kan gemme sig lidt bag, når det kniber med at overskue og administrere den enormt omfattende lovjungle som tilsyneladende er vokset helt ud af kontrol.

Jeg har for eksempel ofte oplevet at der er modstrid mellem de forskellige styrelsers hjemmesider – som ellers bør kunne spille ordentligt sammen så borgere og virksomheder uden overdrevne udfordringer kan færdiggøre de administrative byrder som myndighederne pålægger dem.

Den større bekymring for digitalisering kan dog formuleres som sådan:

Digitalisering fjerner den direkte kontakt mellem mennesker i myndighederne og mennesker som borgere. Man bygger således en digital mur der skiller samfundet i to. Vel at mærke en mur som skaber en ulighed i viden og information.

Når man ikke længere direkte skal stå ansigt til ansigt med borgerne, så kan man meget lettere påføre dem urimelige krav.

Samtidig mister man den feedback som den direkte kontakt skaber. Og evnen til at tage højde for specifikke omstændigheder omkring den enkelte borgers sag. Men det emne bør behandles grundigt for sig selv ved en anden lejlighed.

For tilbage til spørgsmålet om hvem digitaliseringen har gavnet.

Min oplevelse er at der er et uheldigt samspil mellem politikere og konsulenter.

Udadtil fortæller politikerne os at brugen af konsulenter er et problem som skal løses ved at man bruger færre penge på konsulenter. Socialdemokratiet angreb konsulenterne under valgkampen og lovede besparelser på 3.000.000.000 kroner årligt på området.

Men samtidig så laver politikerne hele tiden flere nye og komplicerede love i stedet for at rydde op i de gamle. Og hvad sker der så når de offentlige IT-systemer skal kunne tage højde for al den kompleksitet som politikernes lovgivning medfører?

Ja, så er der brug for flere konsulenter. Og da alt jo skal være digitalt, så er der naturligvis brug for en masse IT-konsulenter.

Så overordnet så har digitaliseringen selvfølgelig først og fremmest gavnet konsulenter og virksomheder i IT-branchen. Men at lægge skylden der, det er gennemført åndssvagt.

Det er politikerne som skaber al for megen og kompliceret lovgivning, og det er politikerne som har besluttet at Danmark skal digitaliseres.

Socialdemokraternes angreb på konsulenter er tåbeligt. Især når man ser hvor mange konsulenter partiets top selv hyrer ved enhver given lejlighed – på skatteborgernes regning.

"I dag lancerer KVINFO og CBS GenderLAB, der med en kombination af Design Thinking og normkritik udvikler innovative værktøjer til kulturforandring i virksomheder og organisationer."

Sådan lyder indledningen på en artikel som i dag er udgivet af den statsfeministiske organisation Kvinfo.

I dag kunne vi også læse at Dansk Industri ville arbejde for øremærket barsel til mænd, man pralede endda med at man ville overtrumfe de krav på området som kom fra EU.

Og har man fulgt med i dagspressen, så vil man vide at Berlingske Business gennem længere tid har kørt feministisk kampagnejournalistik for at presse ligestillingsministeren til yderligtgående løsninger på den imaginære uligestilling i Danmark.

Det er interessant at vi i et land som har haft ligestilling så længe, ser et stigende pres på politikerne fra forskellig side til at implementere social ingeniørkunst og identitetspolitik.

Normkritik, som Kvinfo og CBS nu kaster sig over, bliver der allerede brugt mange millioner på. Blandt andet bruger Københavns Kommune rigtigt mange penge på normkritik på trods af at ingen endnu har kunnet påvise nogen betydelig effekt af det.

Kvinfo og CBS vil åbenbart sælge denne slangeolie til private virksomheder. I praksis bliver det nu nok mest halvoffentlige virksomhedder og forskellige organisationer som kommer til at kaste penge efter noget sådant.

Men det er i hvert fald interessant at de her løjerlige ideer nu i stigende grad påføres også det private arbejdsmarked.

Men ikke overraskende. For der er i bund og grund tale om en totalitær ideologi som mainstreames - altså søges implementeret overalt og i en grad så ingen længere kan se at den er der.

Det er smart af Kvinfo og CBS at ville tjene på at påføre virksomheder en bestemt ideologi.

Man kan næsten se det for sig: Stålsatte karrierekvinder på ensom rumvandring i den ydre, kolde uendelighed, mens mændene er hjemme i husarresten som familiefædre på tilskyndet barsel – så politikerne kan indfri deres ligestillingsmål.

Det er som i Kashmirs smukke Mom in love, daddy in space

Every home should have a mom in love
And a daddy in space

bare med omvendt fortegn.

Men det er ikke bare politikerne længere.

Det var faktisk Dansk Industri der forleden dag meldte ud at "der mangler kvinder i rummet".

Jeg ringende så og spurgte Dansk Industri hvem der manglede disse kvinder i rummet - efter en snak med en sød dame i telefonen fik jeg at vide at det måtte hun vist ikke rigtigt udtale sig om alligevel.

Men det med kvinder i rummet er bare en lille del.

For det handlede jo om at få flere kvindelige topledere. At få lavet om på tingene her i samfundet - og her var øremærket barsel til mænd jo blot et redskab, måtte jeg forstå.

Kvinden i telefonen indrømmede at målet ikke nødvendigvis helligede midlet, men ellers var der jo andre ting man nok kunne prøve af.

Jo, tak. Man kunne prøve ikke at være hyklere.

Jeg spurgte så, når nu det med kvindelige top-chefer var så vigtigt, hvorfor DI ikke selv havde benyttet muligheden for at ansætte en kvinde for nylig da de skiftede ud på posten. ' En masse undskyldninger fulgte.

Det er jo de andre der skal lave sig om.

Men hvad er det egentligt at Dansk Industri vil på vores allesammens vegne?

Ifølge en artikel i Berlingske:

Lars Sandahl Sørensen, der er ny adm. direktør for Dansk Industri, vil have øremærket barsel til mænd

og han mener

at Danmark på sigt skal gå længere end de otte ugers orlov, som Danmark ifølge EU skal øremærke til mænd.

Det med øremærket barsel, havde damen i telefonen jo forklaret mig, hang sammen med ønsket (hvis ønske?) om at få flere kvinder ind som topchefer.

Lars Sandahl Sørensen kunne så passende overlade sin stilling til en kvinde.

Men hvorfor "nøjes" med det når man kan udlægge rammerne for et helt land - og endda "gå længere end de otte ugers orlov, som Danmark ifølge EU skal øremærke til mænd".

Se, manden er jo en visionær!

Og Dansk Industri og staten skal sammen skræddersy det samfund som den fremtidige borger skal bebo.

Det kunne vi faktisk godt kalde korporatisme.

Neo-korporatismen kommer også til udtryk når man går ind på Dansk Industris hjemmeside, hvor det - med store typer centralt placeret for oven hvor man ikke kan undgå at se det - lyder:

Danmark skal være verdens bedste land at leve i – og drive virksomhed i

Se ambition om at "Danmark skal være verdens bedste land at leve i" - den står ligefrem før "– og drive virksomhed i". Som var dette sidste blot en lidt sekundær tilføjelse.

Det viser at DI faktisk ser sin rolle som noget andet, større og mere end blot at være interesseorganisation for bestemte interesser. Man vil noget totalt.

Og dette totale er livet.

Noget som Dansk Industri så skal lægge rammerne for sammen med politikerne og måske også landets fagforbund. Derfor kan man nu gå ud og anbefale øremærket barsel sammen med statsmagten.

DI lægger op til at det skal være staten og arbejdsmarkedets parter der dikterer hvor lang barselsorlov mænd skal tage, hvis familierne vil have hele barslen betalt.

Havde de ikke været bedre om DI selv var gået foran og havde valgt end kvinde i stedet for at begynde at blande sig i hvordan familerne skal fordele barslen?

Og:

Når staten og de største virksomheders organisation går ind og tilsidesætter den enkelte families valg

- er det så ikke en form for korporatisme hvor borgenen gøres til en brik på et arbejdsmarked i en større sags tjeneste i stedet for et selvstændigt og frit individ der vælger selv sammen med sine nærmeste?

OPDATERET: Ekstra Bladet har nu opdateret artiklen med nye oplysninger. Det viser meget godt vigtigheden af at medierne holder hinanden i ørerne og byder ind hvor de kan i stedet for på forhånd helt at udelukke nogen fra det gode selskab som junkmedier.

Spritbilist brager ind i håndboldhal: - Helt sygt

– sådan skrev EB onsdag den 4. dec. 2019 - kl. 08:26.

EB citerer i den forbindelse en historie fra Expressen fra lørdag den 30. nov. 2019 kl. 21:42. Her forlyder det ganske rigtigt at manden i bilen var mistænkt for at være "rattfyllerist" - på dansk, spritbilist.

Men allerede søndag den 1. december kunne Aftenposten berette Man gripen för mordförsök efter bildåd mot idrottshall – Uppgifter: Säpo aktiverade – möjligt terrorspår utreds.

Altså at politiet i Sverige nu havde anholdt en person for drabsforsøg i forbindelse med sagen, hvor der også ifølge kilder forelå mistanke om et terrormotiv.

Så omkring tre dage før Ekstra Bladet udgav historien på dansk, var der i svenske medier omtale af terrormistanke.

Det er muligt at man ikke har fået fulgt ordentligt med i medierne på Ekstra Bladet. Men nu er der i hvert fald gjort opmærksom på de nye oplysninger.

Ekstra Bladet kunne derfor med fordel følge op på historien.

Du taler ifølge Berlingske om at sætte virksomheder i en offentlig gabestok hvis ikke deres ledelseslag har en bestemt fordeling af køn som du åbenbart fastsætter sammmen med resten af regeringen og jeres støttepartier.

Men det med at ydmyge andre offentligt og sætte navngivne virksomheder i en gabestok blot fordi deres valg ikke flugter med dine egne præferencer - burde du egentligt ikke holde dig for god til det, Mogens?

Vi er jo heldigvis kommet væk fra at folk skal hånes og ydmyges for deres seksuelle præferencer.

Hvorfor skal virksomheder så hånes og ydmyges for at hyre de folk virksomhederne finder bedst egnede i en given situation?

Du skal ikke skamme dig over at være bøsse, Mogens.

Men du vil åbenbart have at virksomheder skal skamme sig over at vælge mænd til bestemte stillinger.

Men når virksomheder vælger mænd, så er det nok som hovedregel fordi en mand i den konkrete situation var bedst egnet i forhold til det virksomheden efterspurgte i en ny medarbejder eller leder.

Hvis en kvinde havde haft bedre kompetencer, så ville virksomheden have valgt kvinden. Naturligvis. Alt andet ville være enormt dumt af ledelsen i virksomheden.

Og hvorfor skulle virksomhedernes ledelser være dummere end for eksempel politikere eller alle mulige andre?

En virksomhed drives på markedet, den er derfor presset til at være både farve- og kønsblind. At vælge den, som er bedst egnet, giver bedst resultater. Hyrer man ikke den bedste, så gør konkurrenten.

En eller anden teori om at virksomheder holder kvinder ude er dybt konspiratorisk, man skulle næsten tro det var en projektion.

Og i øvrigt er virksomheder private og bestemmer selv hvem del vil hyre og have ind i varmen. Ligesom du, kære Mogens, i privaten selv bestemmer hvem du fortrækker at være sammen med.

Ligesom du selv bedst kender din præferencer, så kender virksomheden bedst sine.

Hvis en bestemt virksomhed markedsfører sig på diversitet og prædiker den, men ikke praktiserer den, så er det i orden at pege på hykleriet. Men altså ikke bare fordi en virksomhed vælger anderledes end du ville foretrække.

Virksomhederne ved bedre end hele den socialdemokratiske regering og Helga-netværke hvem som er bedst for dem.

Vi lever i 2019 og ingen skal hånes, ydmyges eller udskammes offentligt for deres valg og præferencer - for både folk og virksomheder kender bedst deres egne behov.

Det burde du jo nok kunne forstå.

S-regeringen har besluttet at genindføre registreringsafgift på fly.

Den afgift skal indbringe fem millioner om året.

Men hvad koster det egentligt samlet set at opkræve og administrere sådan en afgift?

Og hvad er det samlede samfundsmæssige tab ved en sådan afgift?

Spørgsmålene er nu sendt.

Så håber vi på svar.

Ikke overraskende har Socialdemokraterne med opbakning fra støttepartierne valgt at forgylde de feminister i Kvinfo med millioner.

Identitetspolitikken er stærk i socialdemokratiet i disse år.

Væk er klassebevidstheden - i stedet handler alting nu om køn. Mere præcist kvinders stilling i samfundet.

Hvordan gik et gammelt arbejderparti fra at være bevidst om den kæmpestore lønforskel mellem djøfere og arbejdere til i stedet at fokusere ekstremt på en meget lille og mestendels indbildt lønforskel mellem kvinder og mænd?

Det er jo et godt spørgsmål. Jeg gætter på at Helga-netværket at halvofficielt og magtfuldt feministisk kvindenetværk i socialdemokratiet har spillet en rolle i den transformation.

Og så virker det også bare som om hele toppen af socialdemokratiet har et meget negativt syn på mænd.

Den nye finanslov giver for eksempel en masse ekstra penge til kvindekrisecentre, hvorimod mandekrisecentre ikke tilgodeses.

En ting er så at kvindekrisecentre tilgodeses på bekostning af mænds centre. Her går pengene trods alt stadig til at hjælpe nogle mennesker, hvis de har det rette køn.

Men finansloven lægger også op til at belønne Kvinfo:

Der er brug for et upartisk videncenter, som kan klæde politikere og samfundet på med viden om ligestilling. Den rolle har KVINFO udfyldt i årtier, og aftaleparterne er derfor enige om at styrke KVINFO markant. Der afsættes i alt 4 mio. kr. i 2020.

Omtalen som upartisk er helt på månen, se blot her:

Undersøgelse af bias i tekster på Kvinfo.dk

eller her

KVINFO - en stærkt venstresnoet propagandasender som DU betaler

Kvinfo er i egen selvforståelse at videncenter for køn. Og socialdemokraterne og støttepartierne køber åbenbart den fremstilling helt ukritisk.

Jeg betragter mere Kvinfo som et sted feministiske djøfere kan pakke deres ideologi ud i form af politiseret og aktivistisk formidling.

Og som det ses af ovenstående links, har jeg da også dokumenterer bias ved flere lejligheder.

Udover mentorprogrammet er Kvinfo i mine øjne organisatorisk mestendels direktørfeminisme. Og djøf-direktøren for Kvinfo, som altid er en kvinde, tjener utvivlsomt ganske godt på alt det halløj om køn.

Men hvad disse milliontilskud til Kvinfo egentligt har med et arbejderparti at gøre, det melder historien intet om.

Det virker mere som om man forgylder hinanden lidt på kryds og tværs i et system kendtegnet ved kammerateri og vennetjenester.

Som nogle af jer ved, så stemplede Politiken for noget tid siden Folkets Avis som et junkmedie.

Et junkmedie var noget som ikke var decideret fake news, men som alligevel ikke rigtigt var til at stole på. I modsætning til de "rigtige medier", som man selvsagt roligt kunne fæstne sin lid til.

Men er denne ekstra distinktion, som Politiken indførte, gavnlig for et pluralistisk mediebillede i et åbent demokratisk samfund?

Overordnet set mener jeg at svaret er, nej.

Jeg har forståelse for at Politiken bragte artiklerne om junkmedier. Men samlet set gør ideen, i den form som Politiken fremførte den, mere skade end gavn.

Jeg tror at det som hovedregel er en dårlig idé på den måde at dømme hele medier ude. I stedet bør man kritisere konkrete historier - uanset hvilket medie som bringer dem.

For kan man regne med at de såkaldte "junkmedier" intet bringer af værdi, eller kan man vide sig sikker på at de "rigtige medier" altid er til at stole på?

Politiken mente åbenbart at der var behov for en udgrænsning og mærkning af medier som ikke skrev usandt, altså som ikke kunne betegnes fake news, men som angiveligt heller ikke levede op til de journalistiske idealer som de gamle medier - i egen selvforståelse - er garanter for.

Før havde vi:

Med Politikens artikler om Junkmedier fik vi en ny måde an anskue tingene på:

Der var lagt op til et skifte fra at bedømme hver enkelt histories påstande – uanset historiens ophav! – over til at dømme historier efter hvilken udgiver som stod bag.

Artiklerne i Politiken, og de udsagn forskerne kom med som kilder, lagde op til en generel mistro mod det man selv havde defineret som Junkmedier. Medier man havde sat navn på og dermed stemplet som utroværdige.

Var udgiveren af en historie et "rigtigt medie", så kunne læseren roligt stole på historien, var udgiveren derimod et af de stemplede "junkmedier", så skulle læseren nok tage historien med et gran salt – hvis læseren i så fald overhovedet skulle besvære sig med at læse den.

Politiken lavede basalt set at autoritetsargument rettet imod navngivne nye medier. Man puttede dem med mærkningen junk ned i skraldespanden.

Det er et problematisk skifte at gå fra at bedømme hver enkelt historie på historiens egne meritter eller mangel på samme og så over til at for-dømme indhold med henvisning til udgiverens "kaste" - en "kaste" skabt til lejligheden af Politiken og med autoritet fra forskere.

Dels fordi de "rigtige medier" har langt større rækkevidde og indflydelse. Og jeg mener derfor at de skal læses med samme skepsis og granskes lige så grundigt som de meget mindre såkaldte "junkmedier".

Men udgrænsningen af de navngivne nye medier som junk er også problematisk af en anden grund. Overvej følgende:

Ny viden og nye perspektiver opstår ofte i en form for grænseland mellem det vi tager for givet, de overleverede sandheder, og så de nye vinkler som vi endnu har været blinde for.

Og det kontroversielle er også ofte en nødvendighed for at udfordre magthaverne i et samfund. En opgave der bør levnes godt med plads til i medielandskabet.

Og her mener jeg at de nye medier kan spille en væsentlig rolle i forhold til at bringe nye perspektiver og historier for dagens lys. Også nogle gange kontroversielle ting.

Disse nye historier skal naturligvis granskes og kritiseres. Men hver for sig og for deres specifikke påstande om virkeligheden. De skal ikke udelukkes på forhånd med henvisning til at de er bragt af et "junkmedie".

Den gensidige mediekritik og faktatjek af egne og andres historier er gode ting i et demokrati. Det er i mine øjne vejen frem.

Den fordomsfulde og fordummende a priori udelukkelse af bestemte medier er derimod problematisk. Den harmonerer ikke med en åben og fri debat og demokratisk samtale.

Og til trods for de gode hensigter, som journalisterne bag artiklerne og de medvirkende forskere sikkert havde, så mener jeg at det var en fejl at skabe ideen om "junkmedier" som en afsondret "kaste". En "kaste" de gamle medier eller forskere efter forgodtbefindende kunne proppe navngivne nye udgivelser ned i.

Faktatjek historier i stedet for at brændemærke medier.

Og bevar altid den kritiske sans.